Besøg på Restaurant Substans … afslappet, lidt og godt

Restaurant Substans er en af flere restauranter, som i Aarhus har fået Michelin stjernestatus … ja faktisk har Substans nu haft én af de eftertragtede stjerner 4 år i streg siden tildelingen i 2015.

Restauranten ejes af René og Louise Mammen, som åbnede restauranten tilbage i 2006 i Frederiksgade. De havde tidligere arbejdet på Restaurant Ensemble i København, men var på udkig efter deres eget sted i Aarhus.

De ejer endvidere lillebroderen Restaurant Pondus på Aaboulevarden, og den restaurant har jeg tidligere besøgt og skrevet om her på vinbloggen i blogindlægget Herreaften med Pingus i pap, pakke på Pondus og syrlig, super, skarp S’vinbar.

Pondus er mere ovre i bistromad og mindre serveringer til fornuftige penge. Den kan i øvrigt kraftigt anbefales, hvis du er i Aarhus og skal have lidt godt at spise.

Substans kalder sig selv Michelin restaurant med afslappet gourmet og dyrker netop det afslappede, sæsonprægede gourmetmåltid. Og det passer egentlig meget godt med den oplevelse, som jeg havde, da jeg forleden sammen med en flok venner besøgte Substans.

Vi ankom præcis til klokkesletten og blev i det forholdsvis lille lokale modtaget med store smil og upåtaget venlighed. Allerede fra starten følte vi os meget velkommen. Thumbs Up for det.

Menuen … den knap så store pakke

Vi havde inden vi ankom alle bestilt den mindste af Restaurant Substans’ menuér. Den største hedder hele pakken og omfatter 12 serveringer og en tilhørende vinmenu med 7 forskellige vine.

Vi lod os dog nøjes med 9 retter, hvor vinmenuen så mere beskedent bestod af 4 vine. Det er altså den knap som store pakke, som man dog ikke kan få fredag og lørdag. Men da vi besøgte Substans en torsdag aften, så var det ikke noget problem.

Vi fik bænket os, og så gik serveringerne egentligt bare i gang. I får her lige ganske kort fotos og små, korte beskrivelser af de forskellige serveringer, som vel – meget rammende – kan beskrives som små, men virkelig velsmagende.

Østers – æble – verbena


De første serveringer var i snacks eller appetizer niveau … og den første blev lidt creme på østers med æbler. En ganske lille mundfuld, men meget smagfuld. Vi tog også hul på aftenens første vin, lidt biodynamisk østrigsk Grüner Veltliner fra Weingut Bernhard Ott.

Vagtelæg – røg – karse

Vagtelæg ser jo altid spændende ud … men der manglede i min optik måske lidt mere fedme eller creme som modspil til et lidt fersk æg, som dermed kom til at virke lidt kedelig. Tjeneren sagde kækt, at den lille træring under ægget ikke kunne spises … andre havde forsøgt uden held.

Beder – gran – syre


Jeg elsker rødbeder … og i enhver form, så denne lille ret med dehydrerede rødbeder var lige mig. Det smagte forrygende som en lille snack inden maden og flot ser det samtidig ud.

Radise – sepia – sylt


Sidste snack var denne lille ting … og på menukortet står der blot radise – sepia – sylt. Jeg fik ikke noteret noget om retten, men den smagte også ganske fantastisk. God start med 4 små snacks.

Malttærte – muslinger – kartoffel – flødeost


Denne lille sag ser måske lidt uundseelig og lille ud på den store tallerken, men det er en af Substans signaturretter, en lille malttærte med muslinger, kartoffel og flødeost. Jeg kan se, at retten går igen i deres menu, selvom de øvrige retter skifter med sæsonerne. Og det er sgu også en ganske lækker ret. Thumbs Up igen.

Surdejsbrød – syrnet kål – sennep – smør


Denne ret forstod jeg nok ikke helt … et surdejsbrød, som var bagt på en pande og med vilje lidt brændt. Blev flot serveret varmt med lidt syrnet kål og smør. Hmmmmmm.

Kammusling – spire – jordskok – kål


Næste ret var langt mere mig, nemlig kammusling gemt under nærmest et tyndt kålblad og ved bordet suppleret med en cremet jordskokkesauce. Vi fik nu også næste vin i glasset … en lidt aromatisk og parfumeret naturvin Murmure Muscat Ottonel fra Domaine Rietsch i Alsace.

Økogris – selleri – gær – timian


Dette må vel nærmest kategoriseres som hovedretten, selvom det størrelsesmæssigt ikke er en stor og mættende ret. Ja, navnet giver vel nærmest sig selv, nemlig svinekæber fra en økogris. Vinmæssigt gik vi på rødvin, hvilket blev en økologisk og minimalt svovlet Petit Jo rhônevin fra Domaine La Roche Buissiére. 

Høgelundgaard – valnød – sylt


Derefter var der indflyvning til dessertuniverset og vi startede med ost … den cremede blåskimmelost Høgelundgaard fra Arla Unika i en lille servering med valnødder og syltede elementer. Det smagte sindssygt godt, men jeg er generelt vild med Arla Unika ostene.

Karamelliseret græskar – fløde 50% – kerner – havtorn

Næste dessert var også ganske lækker, noget karamelliseret græskar med fløde og havtorn. Vi fik også dertil den sidste vin fra vinmenuen, hvilket blev en sød vin lavet på 100% Gros Manseng … økologisk Soyeux fra Dominique Andiran i  Gascogne, og den smagte nærmest af kryokoncentrerede æbler.

Mandel – æble  +  pære – kamille – råcreme


Vi sluttede den knap som store pakke med to samlede serveringer … den ene med æbler som hovedelement og den anden med pærer som det centrale omdrejningspunkt. Begge små lækre retter og et fint punktum for en ganske lækker menu.

Skal vi se nærmere på vine, så endte vi altså med en vinmenu med 4 forskellige vine, alle med lidt kant … men ikke så meget, så man kunne skræmme almindelige og måske knap så vinkyndige mennesker væk. Det var vel egentligt meget klogt.

Jeg havde måske gerne set lidt mere kant, men det løste jeg ved efter de mange serveringer at bestille en flaske Pinot Noir fra Peggy & Jean Pascal Buronfosse i Jura. Nørdet som man nu er.

Dermed kom vinene denne aften til at omfatte følgende – sat op i rækkefølgen:

Jeg har som vanligt linket til mine smagsnoter og beskrivelser.

Konklusion – hvad mener jeg om Substans?

Skal jeg bedømme Substans, så er det absolut godkendt … det var en rigtig spændende aften med virkelig gode retter. Jeg synes faktisk også, at det var en tand bedre end Gastronomé, så jeg er bestemt meget begejstret for Restaurant Substans.

Nu havde vi godt nok alene bestilt den knap så store pakke, men vi blev heller ikke overmætte. Havde jeg haft byggesjakket med, så havde de klart klaget over, at der var for lidt. Jeg blev nu mæt, men et par af retterne kunne måske godt ha’ været større.

Skal jeg sammenligne med min bedste restaurantoplevelse … gourmetaften på Bryghuset Vendia i Hjørring, så når Substans slet ikke samme innovation, overraskelsesmomenter og velsmag, men jeg kan bestemt anbefale Substans på det varmeste.

Betjeningen er også med til at løfte min anbefaling. Det hele var hyggeligt, uformelt og serveringerne fuldt godt til dørs. Der var humor, kække bemærkninger og fint med de forskellige kokke, som kom ind og fortalte om deres retter.

Tak for en god aften.

2015 Pio Cesare, L’Altro Langhe Chardonnay, Piemonte, Italien

2015 Pio Cesare, L’Altro Langhe Chardonnay, Piemonte, ItalienJeg elsker Barolo fra vinhuset Pio Cesare Vigne di Proprietà … men nu har jeg fået lidt hvid L’Altro Langhe Chardonnay fra vinhuset i glasset … og det er jo ikke Barolo. Men smager det godt?

Det vender jeg fluks tilbage til, for lad os – igen – kigge lidt nærmere på vinhuset Pio Cesare, som blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget omkring 50 før Kristus fødsel … og det er jo et par dage siden.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse.

Pio Boffa får dog i dag af datteren Federica Rosy samt nevøen Cesare Benvenuto, som begge dermed er 5. generation på vingården og står til at overtage driften engang i fremtiden.

Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Denne L’Altro Langhe Chardonnay er lavet med druer fra husets egne marker … helt præcis fra 3 forskellige marker, nemlig Cascina Il Bricco i Barbaresco, Colombaro ved Serralunga d’Alba samt Bossania i Trezzo Tinella.

Vinen har navnet L’Altro, som er det italienske ord for “den anden”, hvilket menes i forhold til husets enkeltsmarksvin Piodilei Langhe Chardonnay. Den er dog ikke lavet på 100% Chardonnay, da der er tilsat en lille smule Sauvignon Blanc.

Selve vinifikationen er sket på en kombination af rustfrie ståltanke og små egefade, hvor 75% af druerne gæres på ståltanke, mens de resterende 25% gæres på nye franske 225 liters fade. Efter gæring forbliver vinen på ståltankene og træfadene i 5 måneder, før den blandes og tappes på flaske.

Og hvor det egentlig et godt glas vin … næsen er fersken, ananas, kalk samt nogle landlige, animalske noter, lidt grønne urter, svag citrus og en slat vanilje.

Smagsmæssigt virker det heller ikke som fed fadlagret Chardonnay, for vinen har en fin rund, blød lethed, så det kommer til at virke svævende forførisk. Der kommer en smule fad, vanilje sidst i smagsnoterne, men det giver blot kompleksitet og mere balanceret krop til vinen. Den smager sgu rigtigt godt.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 219 kr., mens prisen er 165 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

1994 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1994 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigSå drikker man sgu da lige Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994. Men hvorfor sådan mæske sig i slige ekstravagant vin på en dødelig onsdag i et bedaget – dog charmerende – forsamlingshus i den lille by Albæk udenfor Randers?

Anledningen er udgivelsen af en lille bog om netop Château Mouton Rothschild … i 1. udgaven trykt i beskedne 22 eksemplarer – hvoraf jeg selvfølgelig har reserveret et – og skrevet af Bernt B. Nielsen fra vores bestyrelse i Randers Vinlaugh. Det skal selvfølgelig fejres med den rigtige vin.

Bernt B. Nielsen – hvor B helt sikkert burde stå for Bordeaux – er nok Danmarks største beundrer og fan af Mouton Rothschild. Og denne fascination har nu udmøntet sig i den første danske bog om det legendariske franske vinslot.

Siden 2012 har Bernt – irriteret over en manglende dansksproget bog om den sagnomspundne slot – puslet med projektet, som nu har udkrystalliseret sig i informationsbogen Château Mouton Rothschild og den tilhørende Rothschild familie.

På bordet ligger Bernts bog klar til display … helt dugfrisk fra trykken. Jeg slår op på første side, som starter; Incitamentet til foreliggende skrift bunder i to oplevelser …  men øjnene flakker hurtigt hen på de andre ting på bordet, nemlig flere flasker ægte 1994 Pauillac 1. Grand Cru Classé, masser af flasker 2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé og lidt champagne på køl.

Der er således lagt op til festivitas i det lille forsamlingshus, hvor Bernt som indledning – efter behørig velkomst naturligvis – startede med et foredrag om hans fascination af slottet, hvordan bogprojektet startede og selvfølgelig en masse information om Château Mouton Rothschild.

Jeg har tidligere været til Mouton smagning hos Bernt, så det er ikke første gang, at jeg smager de dyre dråber. Bernt holdte nemlig en lille eksklusiv Mouton Rothschild smagning tilbage i 2012. Den har jeg beskrevet i blogindlægget Mouton Rothschild smagning … en lørdag eftermiddag.

Der finder I også en masse information omkring slottet og hele historien om Château Mouton Rothschild. Det er en historie, som ligger Bernts hjerte nær … og kunne man se små tårer i øjenkrogene, da han fortalte om Philippine de Rothschilds død i 2014?

Efter foredraget skulle vi selvfølgelig smage vaskeægte Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994, som har en af Bernts ynglings etiketter, nemlig malet af den hollandske maler Karel Appel, der jo også var med i Cobra gruppen sammen med vor egen Asger Jorn.

Bernt havde gjort 3 flasker klar … således alle de fremmødte kunne smage de dyre dråber. Efter foredraget gik Bernt derfor højtideligt i gang med omhyggelig at proppe flaskerne op … en efter en, som sagte blev hældt i glas, så der omtrent var lige meget til hver af de fremmødte.

I denne årgang 1994 er vinen lavet på et blend af 80% Cabernet Sauvignon, 8% Cabernet Franc, 10% Merlot samt 2% Petit Verdot og vinen er normalvis lagret 20-24 måneder.

Og er Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé så virkelig outstanding? I forhold til prisen kan det være svært at forsvare, selvom jeg skam gav 1982 udgaven min topkarakter på 7 fedme tommelfingre … men jeg kigger jo heller ikke kvalitet i forhold til pris, men alene på kvalitet.

I glasset er denne 1994’er pænt til den lysere side med et orange skær, men alderen bliver imidlertid aldrig et issue i denne vin, som fortsat har masser af liv i sig. Næsen afslører solbær, lidt lysere og mellemrøde bær, godt med tør jord, lidt muld, svag parfumeret med en moden og lækker syre, læder, cigaræsker og røg.

Smagsmæssigt er det en lysere Mouton Rothschild end jeg husker dem, men bestemt moden, blød, afrundet og poleret med en lethed, som måske bliver en anelse tynd. Syren er lidt mælket, men dog ganske omfavnende og breder sig fint i munden, mens eftersmagen er noget kort. Jeg synes, at vinen klart er tyndere og finere end forventet, så jeg bliver ikke helt blown away.

Dansk importør er Philipson Wine, men Bernt havde vist købt de 3 flasker af anden vej. Prisen ligger på 3.500 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigPauillac 5. Grand Cru Classé for 2. dag i træk … lyder lidt som en god vane. Denne gang var det fra Château d’Armailhac, der jo ejes af Mouton Rothschild og ligger lige mellem Château Pontet-Canet og Château Mouton-Rothschild.

Det oprindelige Château d’Armailhac blev i 1933 købt af Baron Philippe de Rothschild. I 1956 blev navnet døbt om til Mouton Baron-Philippe, og i 1974 fik det så endnu engang nyt navn til Mouton Baronne-Philippe efter baronesse Pauline. Hun døde i 1976, hvilket siden da er markeret på etiketten med teksten; til minde om Pauline.

I 1989 efter sin fars død gendøbte Baronesse Philippine slottet dets oprindelige navn. D’Armailhac minder stilmæssigt om Mouton Rothschild, men har en lidt mere feminin struktur.

Slottet er et 5. cru slot og råder i dag over cirka 70 hektar, som er tilplantet med 52% Cabernet Sauvignon, 36% Merlot, 10% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Vinstokkene er gennemsnitligt 40-50 år gamle.

I denne årgang 2012 består blendet af 54% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 14% Cabernet Franc samt 3% Petit Verdot. Vinen er faglagret mellem 15-22 måneder på barriques … 25% nye fade og resten fra Château Mouton-Rothschild. Den årlige produktion er på omkring 220.000 flasker.

Duftmæssigt er der smæk på denne 2012’er … masser af kraft, power, eg, blæk, jernbanesveller, cigaræsker og en kold kælderskakt. Frugten er solbær, modne brombær og byder samtidig på fed tobak, lidt læder samt en svag animalsk, nærmest landlig side.

Smagen er fyldig, rar, venlig og powerfuld. Der er langt mere tyngde i vinen end jeg havde forventet. Det er intens mørk frugt, solbær, svag vanilje, pæne og polerede tanniner og virkelig, virkelig blød, imødekommende.

Forhandles bl.a. af Philipson Wine, hvor en nyere årgang koster 479,95 kr., mens prisen er 399,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

N.V. Alliance Champagne Union de Cooperative Agricoles, Lamotte & Cie Champagne Brut, Champagne, Frankrig

N.V. Alliance Champagne Union de Cooperative Agricoles, Lamotte & Cie Champagne Brut, Champagne, FrankrigNogle nødder er svære at knække. Det gælder i hvert fald for denne  Lamotte & Cie Champagne Brut, som jeg har rigtigt svært ved at finde nogle oplysninger om … og det gælder ikke mindst, hvem der står som producent af champagnen.

Men lidt ihærdig søgning viser dog tydelige tegn på, at Lamotte & Cie Champagne Brut kommer fra Alliance Champagne Union de Cooperative Agricoles i Reims. Dem kender vi nok mest fra champagnerne Jacquart, der forhandles i flere supermarkeder herhjemme.

Alliance Champagne Union de Cooperative Agricoles aka Champagne Jacquart er et stort kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1962 og omfatter 1.800 vinavlere med tilhørende 2.400 hektar vinmarker ,.. hvilket svarer til 7% af alle vinmarker i Champagne.

Men selvom Alliance Champagne Union de Cooperative Agricoles er et stort og industrielt foretagende, som laver millioner af champagner årligt, så har det siden 2009 haft hovedsæde i den nærmest majestætiske, smukke, gamle bygning Hotel de Brimont i midten af Reims. Det er bygningen på fotoet ovenover.

På etiketten af denne champagne Lamotte & Cie står der; Anciennement Vander Gucht – fondée en 1854, hvilket kan oversættes til noget i retning af; Tidligere Vander Gucht – grundlagt i 1854.

Hvordan det passer ind i ligningen, har jeg imidlertid svært ved at finde ud af. Formentlig er vinen opkaldt efter en af de mange små vinavlere/-producenter, som leverer druer til kooperativet og tidligere har lavet egne champagner under navnet Vander Gucht og Lamotte & Cie.

Det ser i hvert fald ud til, at flere mindre champagnehuse har lavet sig fusionere eller opkøbe af kooperativet, som fx Maison Montaudon og jeg kan også se, at der tilsyneladende tidligere har eksisteret et champagnehus med navnet Vander Gucht.

Man skal dog passe på ikke at sammenligne Lamotte & Cie med Champagnehuset Delamotte i Le-Mesnil-sur-Oger … søsterhus til selveste Salon.

Nå, men her er det altså en Lamotte & Cie Champagne Brut, som er kommet i glasset, faktisk til fejring af en bogudgivelse – hvilket jeg vender tilbage til i kommende blogindlæg – og således en fin lille start på en eftermiddag.

Champagnen er lavet på de 3 klassiske druesorter Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay, vinificeret separat og selvfølgelig lavet efter champagnemetoden. Men så har jeg heller ikke yderligere oplysninger om produktionen.

I næsen er der godt med æbler og pærer, lidt hasselnødder og nogle gærede noter, men ellers er champagnen måske lidt neutral og svær at trække nogle aromaer ud af.

Smagsmæssigt har den imidlertid en god fedme, fylde med igen æbler og pærer, boblerne er fine og små, syren blid og den er samlet set klart noget til den sødere side.

Jeg har ikke fundet champagnen herhjemme, men i hjemlandet koster en flaske 15,90€ … svarende til omkring 118 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Cantine Viticoltori del Veneto Orientale, Vigna Dogarina Merlot, Veneto, Italien

2016 Cantine Viticoltori del Veneto Orientale, Vigna Dogarina Merlot, Veneto, ItalienVigna Dogarina er en del af det store kooperativ Cantine Viticoltori del Veneto Orientale, som står bag denne solrøde Merlot vin, som er næste vin på bloggen.

Det store kooperativ, som til dagligt blot kaldes Vi.V.O. Cantine, er stiftet i 2012 ved sammenlægningen af 2 større kooperativer Cantine Produttori Riuniti del Veneto Orientale og Cantina Produttori Campodipietra og i 2016 købte de også Vigna Dogarina, som dermed i dag er et af kooperativets 10 store vinerier, alle tidligere selvstændige vinkooperativer, som ligger i området ved Friuli, Treviso og Venedig.

Det samlede kooperativ Vi.V.O. Cantine har over 2.000 medlemmer, som samlet dækker over 4.500 hektar vinmarker og har en årlig produktion af på ikke mindre end 60.000 tons druer … med andre ord en ganske stor historie.

Købet af Vigna Dogarina var egentlig meget lige til, da vineriet med dens 100 hektar marker ligger nabo til Cantine Viticoltori del Veneto Orientale ved Salgareda / Campo di Pietra omkring 20 kilometer nordøst for Treviso.

Under Vigna Dogarina navnet laver kooperativet forskellige Prosecco, lidt Spumante, Moscato samt 4 hvidvine og 4 rødvine, hvoraf denne Vigna Dogarina Merlot altså er én af dem.

Den er lavet på 100% Merlot druer, som efter høst er renset, afstilket og afkølet med efterfølgende dynamisk udblødning. Bagefter er vinen gæret på rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur og lagret en periode.

Duftmæssigt er det nærmest blommer, blåbær, solbær … sådan en dyb, mørk frugt, som virker lidt tilbagelænet. Det suppleres med lidt tobak, mynte, saltlakrids, læder, lidt søde krydderier og generelt en let sødme. Der er en vis renhed i frugten, som aldrig bliver voldsom eller for kraftig, selvom vinen virker til at en landlig saftighed over sig.

Og den smager skam også saftigt … men egentlig med en renhed på en ligetil og ukompliceret måde. Det er ikke kompleks, men letløbende drikkevin for alle og uden fedme fra de syditalienske vine, men i stedet en behagelig og frugtrig Merlot blødhed.

Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 99 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen kun 69,30 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2017 Weingut Frank, Mathias Grüner Veltliner, Weinviertel, Østrig

2017 Weingut Frank, Mathias Grüner Veltliner, Niederösterreich, ØstrigForleden fandt jeg i køleskabet denne østrigske Mathias Grüner Veltliner fra Weingut Frank … en vin, som hustruen havde købt i Rema 1000 … helt til sig selv. Men det er svært at ha’ vin for sig selv i det houlbergske hjem.

Jeg har derfor nu taget et lille glas, for nysgerrig er man jo altid … en af bivirkningerne ved at være vinblogger.

Weingut Frank holder til lige overfor den katolske kirke midt i den lille by Herrnbaumgarten i Weinviertel, Niederösterreich, det nordøstligste hjørne af Østrig.

Vinhuset er grundlagt af forfaderen Mathias Fritsch – som denne vin faktisk er opkaldt efter – i kølvandet på bondeoprøret i 1848, men drives i dag af seneste generation i form Harald Frank, som I kan se på billedet ovenfor sammen med Katrin Frank, som jeg tror er en datter … hvilket dog ikke står helt klart.

Harald overtog driften efter faderen Adolf og sammen driver familien i fællesskab 23 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er Johannesbergen og Hoher Weg.

De dyrker primært Grüner Veltliner, men også druer som Welschriesling, Riesling, Pinot Blanc, Chardonnay samt de røde sorter Zweigelt, Pinot Noir, Merlot, Cabernet Sauvignon og St. Laurent.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Mathias Grüner Veltliner, som selvfølgelig er lavet på 100% Grüner Veltliner druer. For at bibeholde så megen frugt som muligt har vinen udelukkende været lagret på ståltanke.

Det dufter af modne – næsten overmodne – gule æbler af den lidt melede slags, asparges, grape, modellervoks, håndsæbe samt en lidt for dominerende saftevandssødme, som både bliver lidt kunstig og lidt for sød samt aromatisk. Derudover er vinen næsten let perlende på tungen.

Smagsmæssigt hælder vinen klart til den søde søde, men smagen ebber hurtigt ud. Der fanges lidt æbler, peber, citrus og svag grape,

Købt i Rema 1000 til vistnok 59 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2009 Château Batailley, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Batailley, Pauillac 5. Cru Classé, Bordeaux, FrankrigSidst jeg fik serveret Château Batailley Pauillac 5. Grand Cru Classé i en årgang 2005, havde vinen prop, men det har den heldigvis ikke i denne årgang 2009.

Château Batailley er et af de ældste vinslotte i Médoc og fik sit navn efter et afgørende slag – på fransk bataille – mellem England og Frankrig i 1453, hvor de franske soldater generobrede naboslottet Latour fra englænderne. Slaget, som udspillede sig, hvor Batailley-slotsbygning og vinmarker ligger i dag, var i øvrigt medvirkende til at afslutte 300 års engelsk besættelse af Aquitaine.

Nogle år senere blev de første vinstokke plantet på denne historiske og blodige jord, men det nuværende slot er vel først bygget i slutningen af 1700-tallet, hvor det var ejet af Saint-Martin familien og kendt som Château Batailley.

Derefter skiftede slottet ejere en del gange, indtil det i 1816 blev overtaget af Daniel Guestier fra Daniel Guestier of Barton & Guestier.

Han restaurerede og udvidede slottet, som første gang blev klassificeret som 5. Cru slot af Abraham Lawton i 1815 og året senere af Charles Cocks, så da man skulle klassificere de mange Bordeaux slotte i 1855 klassifikationen, så lå Château Batailley allerede til at blive et 5. Grand Cru Classé slot.

Ud over vinmarkerne er man i dag meget stolt af den 5 hektar store have, som i 1850 blev tegnet og anlagt af Napoleons havearkitekt Barillet-Deschamps.

Siden blev slottet købt af Borie familien, som allerede i 1870 havde grundlagt det berømte vinfirma Borie-Manoux. Men for at undgå problemer med de strikse franske arveregler, så delte man i 1942 slottet i to.

Det blev til Château Batailley og Château Haut Batailley, som selvfølgelig begge fortsat i dag er 5. Cru Classé slotte. Marcel Borie overtog Château Batailley, mens hans bror François overtog Château Haut Batailley.

I 1961 overdrog Marcel Borie firmaet til sin svigersøn Emile Castéja, og det er i dag Emiles søn Philippe Castéja – og dermed 5. generation – som står i spidsen for vinslottet.

Philippe Castéja står ikke blot i spidsen for Château Batailley, men har siden 2005 også været direktør for Borie-Manoux og et voksende vinimperium.

For Borie-Manoux omfatter i dag ejerskab af mere end 10 franske vinslotte, hvilket udover Batailley bl.a. er Châteat Trotte Vieille, Beau-Site, Domaine de l’Eglise, Château Lynch-Bages, Chateau La Croix du Casse, Château Bergat, Château Pignon, Château Haut-Madrac og Château Haut-Bages Monpelou.

Men kronjuvelen er nu fortsat Château Batailley, hvor Philippe Castéja også selv bor. Der har familien samlet 57 hektar vinmarker med 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot samt lidt Cabernet Franc og Petit Verdot.

Derfra laves der årligt omkring 22.000 kasser af Pauillac 5. Grand Cru Classé, men siden 2016 er de også startet med at lave 2. vinen Lions de Batailley.

Denne 2009’er er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Vinstokkene er i gennemsnit omkring 40 år gamle og vinen er lavet med fermentering i 15-20 dage og er efterfølgende lagret 16-18 måneder på barriques, hvoraf omkring 55% er nye fade.

Næsen byder på intens og dyb frugt … solbær, brombær, mørk muldjord, læder, jernbanesveller, fugtig kælder, cigarkasser, grafit, tobak og vanilje. Det hele leveres på en virkelig lækker kølig facon, så det ikke bliver blockbuster aroma.

I munden er vinen blød, kraftfuld, fed og virkelig smagfuld. Det er en mørk fætter, men elegant og kølig. Den er samtidig moden, men fortsat med masser af syre intakt og spillevende tanniner.

Forhandles bl.a. af Vinoble, hvor en nyere årgang koster 599 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Albert Sounit, Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune, Bourgogne, Frankrig

2015 Albert Sounit, Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune, Bourgogne, FrankrigVi sluttede Knud Kjellerup smagningen med manér … nemlig med denne Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune, altså et fad købt på den legendariske auktion  søndag den 15. november 2015.

Hospice de Beaune har en historie, der går helt tilbage til 1443. hvor Nicolas Rolin var kansler for Bourgogne under bourgognehertugen Philippe le Bon og dennes hustru Guigone de Salins. Nicolas Rolin fik til opgave at opføre et hospital … Hôtel-Dieu med henblik på at tage vare på de syge og fattige.

Helt tilbage til Hospices de Beaunes grundlæggelse har driften været baseret på arv og gaver i form af penge, bygninger, vinmarker og så salg af vinene fra deres marker på auktion.

Hospitalet modtog sin første vinmark som donation af Guillotte le Verrier i 1457, nemlig marken Beaumont-le-Franc. Siden kom flere til og i dag råder Hospices de Beaune over 65 hektar vinmarker, hvoraf den største del er Beaune 1. Cru.

De seneste år er der også sket donationer udenfor Côte de Beaune, så hospitalet nu også har vinmarker i fx Pouilly-Fuissé, Côte de Nuits Grand Cru Echezeaix og Mazis-Chambertin samt Chablis 1. Cru.

Første officielle auktion på Hospices de Beaune foregik i 1795 og blev gentaget i 1796. Derefter gik man i en længere årrække tilbage til det traditionelle system med salg igennem lokale négocienter.

Fra 1859 og fremefter genindførte man igen salget af hospitalets vinhøst på auktion. I dag foregår det stadig den 3. søndag i november i den utrolig smukke, gamle bygning, som I kan se lidt af på billedet ovenover.

Årets vinproduktion sælges på auktion, – og hele overskuddet går til drift af hospitalet i Beaune og andre velgørende formål. Det er primært vinproducenter og negociantfirmaer fra Bourgogne, som køber vinene, der sælges i fade via lots, hvor et lot kan indeholde flere fade.

Da Knud Kjellerup teamet overtog Maison Albert Sounit var fokus udelukkende på Côte Chalonnaise, hvorfor de således ikke var interesserede i at byde på vin ved den årlige auktion på Hospice de Beaune, men den strategi ændrede de imidlertid i 2015.

Der ansatte Hospice de Beaune nemlig for første gang nogensinde en kvindelig vinmager til at stå for produktionen. Det var nemlig Ludivine Griveau, som er tæt ven med Knud Kjellerup og kompagni, for den unge dame har nemlig arbejdet på Maison Albert Sounit. I kan se Ludivine på billedet ovenfor foran Hospice de Beaune.

Hun var ansat i en kort periode fra 2002, hvor hun efter endt uddannelse på universitetet og et studieophold i New Zealand vendte hjem til Bourgogne. Hun fik dog senere et større job som ansvarlig vinmager hos Corton-André i Aloxe-Corton, men har siden holdt kontakten til vore danske venner.

Da Ludivine Griveau så i 2015 fik den mest prestigefyldte stilling i Bourgogne, så besluttede Knud Kjellerup, at de måtte udvide vinhusets horisonter og støtte såvel Ludivine samt det meget smukke og sympatiske velgørenhedsarbejde, som Hospices de Beaune står for.

Og det er der altså kommet denne vin ud af … Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune. Vinen er lavet af Ludivine og med druer høstet med meget lavt udbytte omkring 20–25 hektoliter pr. hektar. Ved købet leveres vinen i helt nye franske egetræsfade fra den berømte bødker Francois Frères i Saint-Romain.

Knud Kjellerup fik alene købt et fad på auktionen i november 2015 … blot 2 dage efter den store terroraktion i Paris. Både den gode årgang og erindringen om terroren medførte, at fadene blev købt med hjertet, hvorfor det betød rekordhøje priser.

Fadet blev hentet hos Ludivine den første uge i december og har siden været passet og plejet i fadkælderen på Domaine Bernollin inden vinen i februar 2017 blev aftappet uden pumpe og uden filtrering.

Duftmæssigt er det en intens og ganske kraftig bourgogne, som har aromaer af intens overgærede bær, mørke bær, sorte kirsebær, syltede Amarena kirsebær, brombær, peber og alligevel genkendelig grønne burgundiske elementer. Vild duft … sindssyg kan man næsten sige.

Smagsmæssigt en uhyggelig intensitet med kraft og tyngde, fortsat med overgærende bær, svag sødme, eg og lidt vanilje. Men det er jo bourgogne, så der er samtidig en bærende syre igennem hele smagsspektret, som giver dig en helt unik oplevelse. Igen måtte jeg opgive at spytte … det ville være helligbrøde.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, hvor en flaske koster 1.195 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2015 Albert Sounit, Mercurey 1. Cru Clos de Montaigus, Bourgogne, Frankrig

2015 Albert Sounit, Mercurey 1. Cru Clos de Montaigus, Bourgogne, FrankrigOg selvfølgelig skulle vi så også smage Mercurey 1. Cru Clos de Montaigus i 2015 årgangen … og den var i min optik klart den bedste vin af de røde fra Maison Albert Sounit … hvis man altså lige fraregner den dyre Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune.

Vi er med denne vin igen på den rigtige side af hjulsporet … 1. Cru marken Clos de Montaigus, vinstokkene på 45-50 år og vokser i stenet, leret jord. Klippeblokkene ligger lige under leret, hvilket er med til at give vinen en majestætisk rankhed og stil, men det tester vi jo lige om lidt.

Druerne er høstet i hånd og sorteret på sorteringsbord inden vinificering, som starter med en nedkøling af druerne til omring 9-10 grader, hvor druerne gennemgår en koldmaceration i 5-7 dage, hvorefter gæringen sker ved op til 30 grader omkring 2 uger.

Efterfølgende macererer vinen sammen med drueskaller og druekød i 3-4 dage, inden vinen hældes på fade og lagrer i 18 måneder på franske 228 liters barriques, hvoraf omkring halvdelen er nye. Derefter er vinen aftappet uden filtrering.

Duften er blød og let … pirrer i næsen. Frugten er knap så mørk som foregående vin, men der er også lidt kirsebær sammen med hindbær, ribs og en vis tæthed i frugten. Der er et lille touch af syrlighed i næsen samt et køligt udtryk … lidt fransk arrogance, som om vinen ved, at den er noget særligt.

Smagen er også bare blød og vinen nærmest letflydende og velafbalanceret. Det er pirrende spændstigt, lækkert og der er noget nærmest svævende over vinen, som nærmest smelter i munden. Her spyttede jeg sgu heller ikke. Det er monstergod vin.

Forhandles af Kjær & Sommerfelt, hvor en flaske koster 379 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger