Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2007 Major’s Hill Wine Estate, Merlot Estate Wine, Western Cape, Sydafrika

2007 Major’s Hill Wine Estate, Merlot Estate Wine, Western Cape, SydafrikaEfter den flotte spanioler … så røg vi mere sydpå, nemlig helt til Sydafrika, hvorfra vi smagte denne Merlotbaserede vin fra Major’s Hill Wine Estate.

Major’s Hill er startet i 1994, da Familien Louw købte vingården Klipdrif. I modsætning til mange andre af vingårdene i Robertson Valley, som i generationer er gået i arv, har Klipdrif været ejet af mindst 4 forskellige familier før 1994. En af de tidligere ejere, major Jacobus Petrus Marais, bedre kendt som “Oom Kosie”, startede drueproduktionen og var en af de første i Robertson Valley til at bygge vinkælder.

Han startede et firma (Southern Liquer Company) og udviklede den meget berømte Klipdrift Brandy, som han også brugte som base i lang række andre likører. Efter hans død blev han begravet på en bakketop, hvor han plejede at gå op for at kigge ud over hans land. Uheldigvis blev Klipdrif solgt få år efter hans død og mærket Klipdrift brandy blev solgt.

Som en af de ældste vingårde i Robertson Valley er den stadigvæk kilde til mange minder og historier og det var nærliggende, at de nye ejere kiggede meget på den gamle arkitektur, da de renoverede gården. Man lavede de nødvendige faciliteter så vinkælderen i dag fremstår som en moderne kælder, hvor vinmager og aktionær Alkie van der Merwe har frie hænder til producere det bedst mulige vin. “Oom Kosie” eller Major Marais er blevet æret ved at man har opkaldt vingården Major’s Hill.

Dewald, hovedaktionæren i Major’s Hill, lader sine druer modne lige lidt længere end normalt. Herved opnås den velkendte stil fra Majors Hill. Dewald der tidligere har været ingeniør i Cape Town stod af “ræset” og valgte vinens forunderlige verden. Det bemærkelsesværdige ved vinene er de bløde tanniner, som bland andet kommer fra gæringen, der hos Major’s Hill sker ud fra hele bær, og ikke mast “pulp”. Gæringen stoppes ved cirka 3% alkohol. hvorefter mosten presses og gæringen genoptages for at bevare frugt noter i eftersmagen.

Her er det en ren Merlot, lagret 12 måneder i 70% franske egetræsfade og 30% amerikanske fade.

Duftmæssigt er der lakrids, mørke bær, blommer, læder, røg, brændte toner og sødme. Smagen er en smule pebret med solbær, sødme … meget fløjlsblød, men måske også en smule kantet/speciel. Tanninerne er fint bløde, og der er også en okay eftersmag. Det er en vin, som jeg har smagt en del gange og i starten ret vild med. I dag rangerer den en smule lavere … jo, man udvikler sig vel? Merlot’en er også den bedste af vinene fra Major’s Hill. Jeg har tidligere anmeldt deres Pinotage, som jeg ikke brød mig specielt om.

Købt hos Glud Vin, hvor prisen er 119 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Tenuta Argentiera, Villa Donoratico, Toscana, Italien

2009 Tenuta Argentiera, Villa Donoratico, Toscana, ItalienMed næste vin fra i mandags blev det et lille bekendtskab med et producent, som både Gert og jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig Tenuta Argentiera, som ligger i Toscana i det prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze.

Sidst Gert og jeg smagte vin fra Tenuta Argentiera var det til smagningen med Toscavini, hvor vi smagte husets topvin, en 2005 Tenuta Argentiera, Bolgheri Superiore DOCG, men denne er lillesøsteren til den vin, en Villa Donoratico.

Sassiscaias succes i Bolgheri har – sammen med områdets potentiale for at skabe store vine på franske druer – tiltrukket en stribe dygtige vinmagere. To af disse er brødrene Corrado og Marcello Fratini, som godt støttet af netop Antinori familien har ført Tenuta Argentiera helt op i toppen blandt de nye vingårde, som prøver at matche legenden.

Tenuta Argentiera er reelt en del af den gamle Donaratico ejendom, der i tidernes morgen tilhørte Flrentine Serristori familien. Tilbage i 1500 tallet var dette plateau rigt på kanaler, kilder og sølv miner. Navnet Argentiera refererer til disse sølvminer. Tenuta Argentiera er den vingård, som i Bolgheri har den nærmeste beliggenhed til havet. Tillige er gårdens marker beliggende på de højeste tinder for  området.

Tenuta Argentiera er også en større historie, idet vingården har ikke mindre end 500 hektar jord, heraf dog alene 75 hektar beplantet med vinstokke inden for DOC Bolgheri og  IGT Toscana. I alt laves der ikke mindre end 500.000 flasker vin årligt på vingården.

Pressen er så småt ved at få øjnebe op for dette vinhus, og den italienske vinpresse sidestiller deres top vin med vine som Sissicaia og Ornellaia.

Denne Villa Donoratico er lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 10% Cabernet Franc med 12 måneders fadlagring.

Duftmæssigt fornemmes Cabernet Sauvignon tydeligt, og der er godt med solbær, nødder, tobak, chokolade, kaffe … meget intens og meget kraftig i udtrykket. Smagsmæssigt også en hyggelig fætter med power, kraft … meget cremet, egetræ, svage blommenoter, lidt sødme og generelt meget blød i smagen … med power og solbær, peber og syrlig eftertouch. Nice. En dejlig vin, så far er glad.

Købt hos Glud Vin til 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 Gerard Depardieu, Reference Vin de Pays d’Oc, Languedoc, Frankrig

2005 Gerard Depardieu, Reference Vin de Pays d'Oc, Languedoc, FrankrigAftenens første rødvin blev denne Reference Vin de Pays d’Oc fra den kendte skuespiller Gérard Depardieu. Havde valgt denne, idet Gert netop dagen forinden havde åbnet samme vin … og den havde prop, så jeg ville da lige tjekke denne … og servere den for Gert … heldigvis ingen prop.

Som de fleste sikkert ved, er Gerard Depardieu fransk skuespiller, og han har siden 1980’erne været anerkendt som en af Frankrigs absolut førende skuespillere. Jeg har altid været helt vild med ham, nok siden jeg så filmen Green Card. Allerede som 13-årig droppede Gérard Depardieu ud af skolen og startede sin løbebane eller karriere, hvis man kan kalde det det, som ung småkriminel vagabond.

På et tidspunkt fik Gérard imidlertid kontakt til det rejsende teater, Café de la Gare, med blandt andet Miou-Miou. Da han havde optrådt med teatret en periode, fik han efterhånden tiltusket sig nogle mindre filmroller. I 1974 bliver han for alvor opdaget af det store publikum, da han spiller med i filmen Les Valseuses af Bertrand Blier, og sammen med Patrick Dewaere spiller rollen som en skurk på flugt. Filmen, der gør sig bemærket med sin frie seksualitet, bliver lidt af en skandale, men der bliver lagt mærke til Depardieus skuespillertalent.

Han er siden bl.a. blevet betegnet som Jean Gabins arvtager, der fungerer både som action-helt, elsker og humorist. Senere har han medvirket i et hav af andre populære og kendte film, hvor man fra nyere tid bl.a. kan nævne Cyrano de Bergerac, Kilden i Provence og ikke mindst Asterix.

I forbindelse med hans nylige opnåede russiske statsborgerskab på grund af før høj indkomstskat i Frankrig har jeg imidlertid mistet en del respekt for ham … og det tror jeg egentlig også mange andre har.

I kraft af sin indkomst som skuespiller har Gérard Depardieu kunnet gøre en gammel drøm til virkelighed, – nemlig drømmen om at blive vinbonde. Og ikke kun ét sted – Gérard Depardieu ejer i dag en række vingårde over hele verden i bl.a. Frankrig, Spanien, Algeriet, Marokko og Argentina. ”Jeg elsker vin, fordi det gør mig i godt humør,” afslører den brovtende, franske skuespiller Gérard Depardieu, som også er berømt for at tage godt for sig af de våde varer. Depardieu har været seriøst involveret i vinproduktion siden 1979 og drømmer om at droppe skuespillet til fordel for marker og gæringstanke.

Depardieus vineventyr startede i 1979 med købet af en vinmark i Nuits Saint-Georges, efterfulgt af en Condrieu-mark i 1983. I 1989 kastede han sin kærlighed på 1200-tals-ejendommen Château de Tigné i Loire-appellationen Anjou, som han i dag driver sammen med sin kældermester Philippe Polleau. Siden 2001 har Depardieu været medejer i en række projekter sammen med vinmogulen Bernard Magrez. Under titlen ’La Clé du Terroir’ har de to produceret vin i Argentina, Bordeaux, Italien, Algeriet og Marokko. Dertil kommer en række vine med en særlig ’Gérard Depardieu’-etiket.

Depardieus hensigt, når han køber en vingård, er at optimere alt for at lave den bedst mulige vin, hvilket typisk gør hans vine til ledestjerner for distrikterne.  Dette betyder bl.a., at han installerer det nyeste og bedste vinifikationsudstyr og yderligere ansætter de bedste ønologer, der skal kombinere deres viden om distriktet med deres evner i mark og kælder.

Druerne til Référence kommer fra området Bellegarde du Razes, der ligger omkring den lille landsby af samme navn. Dépardieus vinmarker ligger umiddelbart uden for landsbyen, hvor han ejer tre ha vinmarker, der er tilplantet med de for området usædvanlige druesorter, Merlot og Cabernet Sauvignon. Vinen her er lavet på 60% Merlot og 40% Cabernet Sauvignon. Druerne gæres ud i små åbne træfade, hvor hatten af drueskaller dagligt presses ned i vinen. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på nye franske egetræsfade, hvor den får lov til at lagre, inden den tappes på flaske og frigives til salg.

Duftmæssigt har jeg noteret lakrids, eacalyptus, modne solbær, lidt blommer … virker meget klart, at dette er en vin med Merlot og Cabernet Sauvignon … og jeg finder også lidt muldjord og lidt blyant. Smagen er fløjsblød med fylde, masser af mørkerøde bær, fin tørhed og blide tanniner, meget saftig, en smule sødme, men en meget behagelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 80 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Château Fontesteau, Haut-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Fontesteau, Haut-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigLige lidt up date med nogle af de vine, som jeg i den seneste tid har nydt ude i det danske sommerland, og vi starter på et fransk vinslot, nemlig Château Fontesteau.

Slottet er beliggende i området Haut Medoc 50 km. nordøst for Bordeaux by, ikke langt fra Pauillac, og det er én af ​​de mest traditionelle vingårde med klassificeringen “Cru Bourgeois”. Slottet ligger relativt langt fra floden, hvilket er med til at give et meget stabilt klima og derfor også en vin, der er meget stabil i kvaliteten i alle årgange.

Château Fontesteau kan dateres tilbage til år 1277. Over indgangen findes der fortsat en kronet salamander på våbenskjoldet fra den franske konge François I, som i tidernes morgen besøgte slottet.

Slottet råder over 100 hektar, hvor de 32 hektar er beplantet med gennemsnitligt 25 år gamle vinstokke. Markerne er beplantet med 60% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 10% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot.

Slottet ejes af Joachim Immelnkemper, mens vinmageren Dominique Fouin står for produktionen af slottets vine, som omfatter denne Château Fontesteau samt andenvinen Messire de Fontesteau

Slottet er restaureret i 1997 bl.a. med moderne temperaturstyret kælder, hvor slottet også har 700 franske egetræsfade, hvoraf de 25% skiftes hvert år. Vinene lagrer normalt 12 måneder på eg, og afhængig af vintage skal Château Fontesteau modnes i 2-3 år i flasken, før den når sin modenhed.

Duftmæssigt overrasker vinen meget positivt med en nærmest burgundisk næse med animalsk sødme, solbær, kirsebær og vanilje i skøn forening. Fanger også lidt kælder og fugtig muldjord … meget frugtrig og flot næse. Smagen er rar, fyldig og behagelig, men alligevel med lidt kant med bitterchokolade, urter og tanniner, som bare klæber til fortænderne. Dejlig vin.

Fås hos Skjold Burne, pris 159,75 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2008 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Società Agricola San Felice kom en anden af ugens vine, denne Vigorello IGT. Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico. Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation, og dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen! For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, og i 2007 er der tilføjet endnu en fransk sort, en lille smule Petit Verdot. Tilbage er et rendyrket Bordeauxblend med 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Petit Verdot fra markerne Casino, San Vito Leccio og San Vito Capanna på sammenlagt 8 hektar i Castelnuovo Berardenga. Druerne macererer 3 uger og ligger 18-20 måneder på barriques. Og vinen er fortsat en Supertoscaner, en IGT vin.

Selvom der ikke er Sangiovese i vinen, så er det nu en spændende vin, rigtig mørk og fuldfed i glasset og med en duft en blåbær, solbær, blommer, lakrids, mørk chokolade, grafit og nogle grønner toner som fra en grøn tomatplante. Più Rosso har tidligere skrevet om vinen (årgang 2007) “En flot og oppulent vin med masser af både Bordeaux og Toscana i karakateren”, og det er en meget rammende beskrivelse, for der er elegance fra Bordeaux og sol og syre fra Italien, og det viser sig også i smagen, hvor der er stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige og moderne side, men den smager bestemt godt … og én af de bedste vine, som jeg har købt i et supermarked herhjemme.

Nemlig købt i Føtex, hvor jeg fik 2 for 139 kr., hvilket vist var pga. fejl på et skilt. Normalpris er 149 kr. pr. flaske, og nogle gange kan den findes på tilbud i Netto til 99 kr. Så er det et røverkøb.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Giovanni Chiappini, Guado de’ Gemoli, Toscana, Italien

2009 Giovanni Chiappini, Guado de' Gemoli, Toscana, ItalienVinaftenens sidste vin, og en fornem afslutning. Jan havde medbragt denne Guado de’ Gemoli fra den nye komet i Bolgheri, nemlig vinhuset Giovanni Chiappini.

Chiappini’s vingård har også den bedst tænkelige placering i Bolgheri, nemlig tæt på byen Podere Felciaino og med Ornellaia, Sassicaia, Antinori’s Guado al Tasso og Le Macchiole som direkte naboer. Dermed er nærmere præsentation næsten overflødig.

Og dog – for i modsætning til de ovenfor nævnte verdensberømte vine, som alle produceres i forholdsvis stor målestok, er der meget lidt af Chiappini’s vin. Gården er på 20,5 hektar, hvoraf kun 5 hektar er tilplantet med vin. Den årlige totale produktion er 3.000 kasser, heraf kun 500 af netop aftenens supervin Guado de’ Gemoli, så endnu en gang denne aften en vin, som produceres i få eksemplarer.

Giovanni Chiappini er født i en landbrugsfamilie, men startede selv sin karriere som håndværker. Hans familie flyttede i 1954 fra den lille landsby Ripatranzone i provinsen Ascoli Piceno i Marche-regionen til Bolgheri, hvor de købte 6 hektar jord i Ferruggini fra den aristokratiske familie Della Gherardesca. Efter 6 år som håndværker blev Giovanni træt af dette arbejde og købte i 1978 selv sin vingård “le Grottine” med 2,5 hektar jord i Strada Bolgherese. Siden har Giovanni i perioden fra 1983 til 2001 købte yderligere jord, bl.a. Guado de ‘Gemoli, Fondi og Felciaino, således arealet i dag udgør de 20,5 hektar.

Frem til 1995 producerer Giovanni alene olivenolie og grøntsager, men herefter begynder familien med at lave vin, først til eget brug, men fra år 2000 blev de første flasker vin sat på markedet. Og der var succes allerede fra første produktion, idet Chiappini prestigevin fra enkeltmarken Guado de’ Gemoli i den første årgang 2000 opnåede 2 glas i Gambero Rosso og 90 point i den italienske vinguide Veronelli.

Og siden er det blevet til rigtigt mange udmærkelser, og senest i april 2013, hvor Wine Enthusiast har givet de magiske 100 points til Chiappini’s årgang 2009 af Guado de’ Gemoli … og det er netop denne vin, som vi har i glasset som afslutning på en dejlig vinaften.

Udover produktion af vin og olivenolie, så har gården – i sædvanlig italiensk stil – også udlejning af 3 ferielejligheder.

Guado de’ Gemoli laves på druesammensætningen 80% Cabernet Sauvignon og 20% Merlot. Den lagres på 50% nye og 50% et år gamle små franske egefade i 12 måneder.

Duftmæssigt modne frugter, solbær, sol, sødme, krydderier, vanilje, blæk, tobak og kakao … mest slående er nok den store frugtrigdom. Smagsmæssigt stærke og vedvarende tanniner, masser af syre, god struktur, stor tørhed og vinen nærmest sidder på tænderne. Der er blæk, god aromatisk vedholdenhed, og tørheden, tanninerne og frugtintensiteten går igen i en lang og meget ren eftersmag. Stor vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Fås hos Viniropa, pris 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2007 Domaine de Compostelle, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2007 Domaine de Compostelle, Pomerol, Bordeaux, FrankrigDomaine de Compostelle er 2. vin til det berømte Pomerolslot La Cabanne, som jeg tidligere har smagt og skrevet om her på bloggen, nemlig da jeg smagte deres vin i en årgang 2004. Dette lille velansete slot på blot 10 hektar ligger i hjertet af Pomerol, ikke langt fra det storslåede Trotanoy.

Compostelle er en arketypisk Pomerol, men laves i modsætning til La Cabanne fortrinsvis på druer fra de unge vinstokke. 2007 er én af de mange fantastiske årgange, som Bordeaux har haft de sidste 10 år, men fremstår i dag som en dejlig, forholdsvis drikkeklar årgang. Vinen består af 92% Merlot og 8% Cabernet Sauvignon og har ligget ca. 20 måneder på fad. Der produceres årligt omkring 5.000 kasser af denne vin.

Navnet La Cabanne (hytte) stammer fra dengang markarbejderne boede i små hytter i området. Vingården er blevet helt renoveret i 2011 efter en brand og fremstår i dag topmoderne.

Slottet ejes af familien Estager, som også ejer 2 andre Pomerolslotte: Château Haut-Maillet og Château Plincette, samt flere ejendomme i Saint-Emilion og Bordeaux. Familien har dyrket vin i disse områder siden 1934.

La Cabanne har meget fornemme naboer som Château Le Pin, Château Trotanoy og Château Pétrus, som sælges for astronomiske priser på alverdens vinbørser. Men familien Estager sætter en ære i at producere en traditionel Pomerol til overkommelige og stabile priser og vinen har derfor også fået en stor og trofast fanskare verden over.

Lad os se på mine noter. Duftmæssigt fornemmes en smule alder, derudover lidt jord, hvilket jo er klassisk Bordeaux og burde have ledt mig på sporet af, at der var tale om en fransk vin. Duften er også lidt animalsk i udtrykket, hvilket vi jo godt kan lide. Derudover lidt vanilje, fad, og mørke bær, solbær, brombær. Smagen meget tør, igen med solbær, friske grønne urter, god intensitet, hvor tanninen holder udtrykket fast i munden, da vinen nærmest klæber til overmunden. Fin og solid Bordeauxvin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Philipson Wine har tidligere solgt vinen til 99,95 kr. pr. flaske ved køb af 12 stk. Prisen i dag 199,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Angelo Gaja, Sito Moresco, Piemonte, Italien

2010 Angelo Gaja, Sito Moresco, Piemonte, ItalienIndehaver Thomas fra Tulstrup Kro havde sagt, at vi ikke fik så mange vine (vi skulle jo også køre), men at han i stedet havde fundet lidt bedre vine, og det skal jeg love for med næste vin. Bøjer mig i støvet, for det var sgu aftenens oplevelse … udover maden selvfølgelig Thomas! Vinen var denne Sito Moresco fra selveste Angelo Gaja, som jo er en levende legende.

Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed er nået op det niveau, som det i dag er. I 1960’erne tog han til Frankrig for at studerede de store vinmageres teknikker, hvorefter han vendte hjem til de familie ejede jorder i Barbaresco med hovedet fyldt med radikale ideer. Ideer der indbefattede udtydning af vinstokke, temperaturstyret gæring, malolaktisk gæring, franske fade og ikke mindst franske druesorter! Det var alle sammen ideer, som gav anledning til familiære diskussioner og ikke mindst løftede øjenbryn fra omgivelserne. Derefter blev der plantet Cabernet Sauvignon, hvor der før stod Nebbiolo, og eksperimenteret med nye produktionsformer.

I dag er Angelo Gajas vine nogle af verdens bedste, takket være hans fremsynede tanker. Dernæst har han haft stort positivt betydning for mange andre producenter, som har været lidt at implementere hans gode ideer.

Gaja råder i dag over 97 hektar i Piemonte og 76 hektar i Toscana. Vinmarkerne er naturligvis ideelle, men helt afgørende er dog Gajas store personlighed og hans kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og han går gerne sine helt egne veje. Bl.a. tog han som helt ung (24 år) det drastiske skridt at reducere udbyttet fra 75/80 hl. pr. hektar til ca. 35 hl. pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.

Gajas vine er perler, hvoraf nogle er kostbare som få og andre i grunden ganske fornuftige i pris, især når man tager de flotte kvaliteter i betragtning. Gaja har aldrig været billig, men han byder på oplevelser, hvorom man må sige: “ingen over ═ og ingen ved siden af”, og der er kvalitet og smagsoplevelser for hver eneste krone!

Druerne til denne Sito Moresco kommer fra adskillige af Gajas egne vinmarker, bl.a. den 10 hektar store Sito Moresco vingård i Barbaresco. Navnet Sito Moresco betyder betyder Morescos sted, og refererer til den tidligere ejer af denne vingård. Vinen er lavet på druerne ​​Nebbiolo, ​​Cabernet Sauvignon og Merlot og næsten med en trediedel af hver. Etiketten pryges af et par yndige fasaner, som er vist for at mindes de smukke fugle, der bebor skovene, der støder op til Gajas vinmarker.

Og lad os så komme til indtrykket af denne vin. Duften er intens frugt med søde kirsebær, blæk, let krydderi. Det der adskiller duften fra andre er nok den store frugtintensitet, som vinen besidder. Den er frugtrig som bare pokker. Smagen er fløjl på ganen, men fortsat med god syre/tannin og godt med tørhed og urter. Man overraskes igen og igen af den store blidhed i vinen … det er bare i orden. Flot valg og mega Thumbs Up.

Fås hos Vinoble, pris 349 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2005 De Toren Private Wine Cellar, De Toren Z, Stellenbosch, Sydafrika

2005 De Toren Private Wine Cellar, De Toren Z, Stellenbosch, SydafrikaNogle gange får man en vin, hvor man bare husker duften for altid. Både Jan og jeg havde det sådan, da vi for mange år siden smagte en 2002 Simonsig, Cape Winemakers Guild, Petit Verdot fra Sydafrika … og duftmæssigt så minder denne vin, De Toren Z fra De Toren Private Wine Cellar netop om vinen fra dengang.

Vi er igen i Stellenbosch i Sydafrika, hvor De Toren Private Cellar i løbet af de sidste 10 år er gået fra total ukendt til i dag ar være et af Sydafrikas mest roste og efterspurgte vinhuse. De Toren er grundlagt af Sonette & Emil den Dulk og ligger malerisk flot i det vestlige Stellenbosch, der historisk leverer de bedste druer i Sydafrika.

Vinmager er den helt unge vinkunstner Albie Koch, der er kompromisløst passioneret i jobbet. Missionen er at producere Sydafrikas bedste vin på de fem Bordeaux druer, Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Cabernet Franc og Petit Verdot. Og husets første vin Fusion V kommer fra fusionen mellem disse fem klassiske druesorter.

Fra starten identificerede Emil den Dulk hele 7 forskellige jordtyper i den lille vingård, og hver type blev matchet med den rette druesort, klon og rodstok.

Det giver en vin med en unik kompleksitet. Vinifikationen er en 1. Cru Médoc værdig. Intet er sparet og allerede debutårgangen af De Torens Fusion V scorede da også 90 points hos Parker og placerede sig dermed blandt de absolut højest scorende vine fra Sydafrika.

De Toren Z var den anden producerede vin fra vinhuset, og havde første årgang i 2004. Navnet “Z” (udtales ‘Zee “) henviser til “Zephyr” vinden, en køling havbrise, der blæser over gårdens marker.

Hvor De Toren Fusion V er inspireret af en Haut Médoc Cru Classé, så lægger De Toren Z sig op ad en stor Saint Emilion/Pomerol. Stilen hos De Toren er altid balanceret, koncentreret, eksotisk, raffineret, klassisk, forførende, spicy, tæt pakket og alligevel silkeblød.

Produktionen er typisk omkring de 3.000 kasser og alt er solgt og allokeret før høst. Vinhandlere verden over venter hvert år på, at vinen bliver helt klar til afsendelse. Blandingsforholdet i De Toren Z er 34% Merlot, 27% Cabernet Sauvignon, 19% Cabernet Franc, 18% Malbec og 2% Petit Verdot.

Duftmæssigt har vinen – som jeg indledningvis nævnte – en helt speciel duft. Udover solbær fanger jeg noget som kan minde om en gammel karklud, en fugtig egetræsstamme kombineret med røg, mint, oliven, en anelse peber, eucalyptus eller tea tree olie.

Helt speciel i næsen, men langtfra på nogen ubehagelig måde … bare meget anderledes, og i duften synes vinen langt fra en Bordeaux fra højre bred. Smagsmæssigt adskiller vinen så også, for det er mere sol i vinen end hos dens franske forbillede, men Merlot blødheden er slående, og det er en lækker, cremet vin.

Købt hos Randers Vinhus, pris 198 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Château du Mayne, Pomerol Tradition, Bordeaux, Frankrig

2007 Château du Mayne, Pomerol Tradition, Bordeaux, FrankrigNæste vin til bestyrelsesmødet var denne Pomerol Tradtion fra Château du Mayne … et tilbud fra Føtex, så lad os undersøge vinen nærmere og se, hvordan denne vin klarede sig blandt de øvrige vine denne aften.

Et problem man imidlertid ofte støder på med supermarkedsvine er, at det kan være næsten umuligt at finde ud af info om vinen. Enten kommer vinene ofte fra de helt store producenter som fx Hardys eller Spiers, eller så kan man slet ikke finde nogen information overhovedet.

Sådan er det også med denne Château du Mayne, Pomerol Tradition. Flere søgninger på Château du Mayne giver forsvindende få resultater, og eneste Château du Mayne jeg kan finde, er det af Reglat familien ejede slot i Sauterne. Vinmarkerne består her alene af Sémillon, Muscadelle og Sauvignon Blanc, og det giver jo ikke meget rødvin. Så det slot er det nok ikke.

Af etiketten fremgår det dog, at bagmanden er Alain Vigier, som netop har både vineri og vinslottet Château Rêve D’Or i byen Pomerol, og bedste bud må derfor være, at vinen her er lavet som negociant, dvs. på druer opkøbt af vinbønder rundt om Pomerol.

Duftmæssigt masser af våd muldjord, våde blade, tørre krydderier, læder og kanel. Smagsmæssig har jeg noteret solbær, stor tørhed, tanniner, jod og okay eftersmag.

Købt i Føtex til 89 kr.

Vinanmeldelse 4/7