Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2012 Weingut Peter Kriechel, Marienthaler Rosenberg Frühburgunder, Ahr, Tyskland

2012 Weingut Peter Kriechel, Marienthaler Rosenberg Frühburgunder, Ahr, TysklandNoch Mehr Frühburgunder? Og svaret er selvfølgelig et rungende ja, specielt når det kommer fra Ahr som denne Marienthaler Rosenberg Frühburgunder fra Weingut Peter Kriechel, en lille familiedrevet vingård, som ligger ved byen Bad Neuenahr-Ahrweiler.

Weingut Peter Kriechel har eksisteret i mere end 60 år. Vingården blev nemlig grundlagt af Peter Kriechel, som i mange år leverede druerne fra sin 1,5 hektar store vinmark til det lokale kooperativ. I 1952 besluttede han imidlertid at starte sin egen produktion … og det blev til Weingut Peter Kriechel.

I 1969 overtog Peters to ambitiøse sønner Hermann og Ernst driften, og de udvidede løbende ejendommen. De var uddannet som henholdsvis ønolog og vinavlstekniker, og fortsatte udviklingen af gården.

I dag er Ernst fortsat med i driften sammen med 3. generation i form af Markus Kriechel, Michael Kriechel, Gerd Kriechel og Peter Kriechel Junior. Markus er dog trådt ud af driften på grund af sygdom, så det er reelt Peter Kriechel Junior, der forestår ledelsen.

Sammen med vinmageren Michael Hewel driver de i dag ejendommens 24 hektar vinmarker … og dermed er gården faktisk og efter sigende den største private, familiedrevne vingård i Ahr.

Det er i øvrigt Ernst Kriechel forenden af bordet på billedet ovenfor, Peter Junior i den ternede skjorte med broderen Michael i den blå samt fætteren Gerd Kriechel længst til venstre.

Weingut Peter Kriechel ejer bl.a. markerne Rosenthal, Steinkaul, Herb Berg, Himmelchen, Pfaffenberg, Schieferlay og Sonnenberg … og de har faktisk primært tilplantet med røde druer, som fylder 85% af den samlede produktion.

Det er primært rødes sorter som Spätburgunder, Frühburgunder, Portugieser, Dornfelder, Regent og Domina. Der bliver dog også plads til lidt hvide druer, nemlig Müller-Thurgau, Riesling, Pinot Gris, Optima, Kerner, Würzer, Bacchus og Pinot Blanc.

Kriechel har samlet 4,5 hektar med druesorten, fordelt på 11 forskellige parceller. Michael Kriechel har udtalt, at Frühburgunder er vigtig for dem, da druen netop trives på de marker, hvor Spätburgunder vil ha’ det svært.

Deres bedste Frühburgunder marker er Walporzheimer Pfaffenberg og Marienthaler Rosenberg, hvor de plantede vinstokkene for omkring 25 år siden. Og det er jo netop sidstnævnte marl, som jo har givet druerne til netop denne vin, som er fra husets serie af de bedste vine … en serie de selv kalder Kultweine.

Vinen lagrer mindst 14 måneder på franske barriques og den er netop den vin, som Kriechel fik en 3. plads med i 2015 ved kåringen af Ahrs bedste Frühburgunder, mens vinen året efter fik førstepladsen i kåringen af bedste Frühburgunder. Den har 2,4 gram restsukker pr. liter … blot til info.

Igen er næsen lidt mørkere end forventet … det gælder egenligt både udseende og duft. Frugten er ikke helt kogte bær, men dog meget modne bær, blåbær, hindbær, blæk, bacon, røget kaffe, chokolade, mineraler, egefade og vanilje. Men selvom det ikke er en feminin vin, så dufter den ganske godt.

I munden er det en virkelig sammenhængende vin med en vis substans. Syren er mere grøn, men moden og der er kraft i samspil med en silkeblød og cremet smag. Der er ristede noter, peber og mineralsk bid.

Importør er Carlsen Vin, hvor en flaske i nyere årgang koster 449 kr.,

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2011 Château de Cayx, Cuvée Octante, Cahors, Frankrig

2011 Château de Cayx, Cuvée Octante, Cahors, FrankrigSå sluttede et kapitel i dansk/fransk vinhistorie. RIP Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat a.k.a. Prinsgemalen a.k.a. Kong Henrik. I respekt for den gamle gourmet  og gourmand smager vi hans 2011 Cuvée Octante, som blev udgivet i forbindelse med Prinsgemalens 80 års fødselsdag i 2014.

Den er – som Henri – en stor størrelse, magnum og som noget helt særligt har Hendes Majestæt Dronning Margrethe II illustreret etiketten, et maleri af Château de Cayx’’ marker, som man kan beundre dem fra slottets terrasse.

Dronning og Henri købte Château de Cayx i 1974, hvorefter det undergik omfattende renoveringer. Prinsgemalen, der stammer fra området og var en stor kunstelsker, havde over en årrække genskabt en tro og autentisk arkitektonisk arv.

I dag fremstår slottet derfor som en smuk residens fra det 18. århundrede med fire runde tårne, der kan føres tilbage til det 15. århundrede, og et hjørnetårn, der dominerer bygningsværket. Foran den sydlige facade vender en stor terrasse ud mod vinmarkerne.

Efter initiativ fra Prins Henrik har Château de Cayx med tiden genvundet sine imponerende 21 hektar store vinmarker, der ideelt vender mod syd og ned mod en bugtning på Lot-floden. Terroirets øvre del ligger på overvejende kalkstensterrasser og den lavere del på kalkstensterrasser med grus og nedstyrtet masse fra kalkstensplateauet.

80% af markerne er beplantet med Malbec, og bortset fra 4 ha Chardonnay, er den resterende del tilplantet med Tannat og Merlot – og alle markerne dyrkes så miljøvenligt og skånsomt som muligt. Da vinmarkerne gradvis er genplantet siden 1975, så har Château de Cayx’s vinstokke en gennemsnitsalder på omkring 25 år.

Château de Cayx har gennem mange år været kendt for sine stabile, klassiske, men også relativt almindelige Cahors-vine. Slottet har dog taget et kvantespring op ad kvalitetsranglisten siden 2007, hvor man ansatte den unge ønolog og vinmager Alexandre Gélis.

Alexandre Gélis så med det samme det store uudnyttede potentiale i Château de Cayx, og han har lige siden sin tiltrædelse arbejdet målrettet i samarbejde med Prinsgemalen mod en strammere styring og forbedring af slottets forskellige vine.

Cuvée Octante er en specialvin, som kun er lavet ifb. med Prinsgemalens 80 års fødselsdag og den er alene lavet på 1,5 liter magnum flasker. Det er selvfølgelig 100% Malbec eller Côt Noir, som den også kaldes i Cahors. Vinen er lagret på franske egefade i 12–18 måneder.

Duftmæssigt er det en fyldig og kraftig vin … dufter sgu ganske godt med saft, kraft og koncentreret som en magiterning. Duften er tæt med blommer, søde og mørke kirsebær, lakrids, chokolade, kanel, karamel, grafit, eg samt lidt grønne urter.

Og der smager saftsusende godt. Det er fyldigt, men uden at blive for opulent. Vinen er blød, cremet og frugtrig som en Rhône vin og har både vanilje, kanel og kaffe. Der er urter, mint samt en garvesyre, som også kan mærkes. Meget elegant Henri … vi kipper med flaget en sidste gang. Respekt.

Købt i Vinspecialisten, hvor sådan en fætter på 1,5 liter kostede 350 kr. Den kan formentlig ikke fås nogle steder længere.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Burggarten, Spätburgunder Classic, Ahr, TysklandNøj … denne Spätburgunder Classic fra Weingut Burggarten smager godt. Himmelråbende godt. Så er det sagt. Og så er det endda en billig Gutswein.

Weingut Burggarten ligger i bydelen Heppingen af Bad Neuenahr-Ahrweiler i Ahr. Huset hører slet ikke – by far – til blandt de mest kendte vinhuse og søger man Weingut Burggarten på Google Map dukker de slet ikke op. WTF? Men det skal nok ændre sig, for kvaliteten af vinene fra Weingut Burggarten er skræmmende højt, hvilket omverdenen også er begyndt at fået øje på. Således har huset nu flere gange vundet den deutschen Rotweinpreis.

Weingut Burggarten eller Weingut und Weinquartier Burggarten drives af familien Schäfer og er grundlagt for knap 100 år siden, nemlig i 1920 af Peter-Josef Schäfer.

I dag er det dog 4. generation i form af Paul-Josef Schäfer, der driver vingården sammen med hustruen Gitta samt næste generation, sønnerne Paul-Michael, Heiko og Andreas.

Paul-Josef Schäfer har i høj grad sat sit præg på vinhuset, siden han overtog driften i starten af 1980’erne. Han startede med i 1985 at købe den store nuværende ejendom på adresse Landskroner Straße 61, der tidligere havde huset det lokale kooperativ Winzergenossenschaft Heppingen.

Selv var Weingut Burggarten dengang medlem af kooperativet Winzergenossenschaft Walporzheim, men hurtigt besluttede Schäfer at bryde med kooperativet og var endelig ude af det i 1990, hvorefter der kunne satses 100% på egenproduktionen, hvilket blev understøttet via opkøb af yderligere marker.

På det tidspunkt var vinproduktionen i Ahr i krise. Kooperativerne havde magten, men havde svært ved at sælge deres varer, og derfor styrtdykkede priserne på vinbøndernes druer. Der var kun én vej, hvis man ville leve af vinproduktion, nemlig at blive selvstændig og satse på kvalitet.

I dag har Weingut Burggarten 15 hektar vinmarker og de bedste marker er Neuenahrer Sonnenberg og Schieferlay, Ahrweiler Ursulinengarten, Walporzheimer Kräuterberg samt Heimersheimer Burggarten. Årsproduktionen ligger på omkring 120.000 flasker og 80% af vinen bliver købt direkte på vingården.

På markerne er Spätburgunder den primære drue, som samlet udgør omkring 70%. Derudover dyrker Schäfer også sorter som Cabernet Sauvignon, Domina, Dornfelder, Frühburgunder, Merlot, Portugieser, Regent og Zweigelt samt en smule Riesling og Grauburgunder.

Derudover ejer de faktisk også en lille 1,3 hektar stor mark i Mosel, hvor de selvfølgelig dyrker lidt Riesling. Det er en parcel på marken Goldtröpfchen ved Piesport.

I dag er det Paul-Josefs tre sønner der varetager alle opgaver på vingården. Heiko og Andreas er mest i marken og den tredje Paul-Michael Schäfer er gået hen og blevet en rigtig dygtig vinmager, dog fortsat med hjælp fra faderen.

Og det er ikk’ gået helt skidt, for i 2005 kunne familien investere 1 million euro i en stor indretning af et lille hotel på den store ejendom på Landskroner Straße … Weinquartier Burggarten, som mor Gitta står for driften af.

Hun udlejer 17 værelser med forskellige temaer … værelser med navne som Burgunder Domizil, Domina Kammer, Dornfelder Klause, Grauburgunder Gemach, Portugieser Stube, Weißburgunder Gelass og mange flere. Derudover passer hun også vinhusets store smagelokale – der Probierstube – med plads til 40 personer.

Weingut Burggarten har efterhånden fået et godt navn med deres vine og bl.a. vundet den Deutschen Rotweinpreis af tidsskriftet Vinum flere gange. Specielt husets Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder får ofte mange lovprisninger.

Vinhuset er ikke medlem ad VDP, men denne Spätburgunder Classic er dog en Gutswein, og dermed i den billigere end af sortimentet hos Schäfer. Druerne til vinen kommer selvfølgelig fra forskellige marker, men er – som alle husets Spätburgunder vine – modnet på træfade, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Lad os i stedet bare smage på vinen.

Næsen er dyb og prustende lækker, animalsk kostald samt kølig, mørk kælder. Det er Spätburgunder på steroider, og selvom frugten måske nok er både jordbær, hindbær og en slat kirsebær, så er vinen dyb i frugtnoten og har samtidig lidt Kongen af Danmark bolsjer, blæk, urter og ristede fade. Uhmmm.

I munden lidt af samme lækre stil … dyb og intens i frugten med en koncentreret kraft, tørhed og nærhed. Virkelig frugtrig, saftig med blød frugtsødme, mandler, balanceret syre og det smager sgu bare godt … og så fra en simpel Gutswein. Jeg skal da vist ha’ smagt nogle af huset andre vine. Uha, det er godt og til prisen glimragende … 5½ fede tommelfingre med pil op.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., men du får 28% rabat ved køb af 3 flasker, hvorved prisen så bliver 128,88 kr. Billigt … andet kan jeg ikk’ sige.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2014 Teeter-Totter Wines, Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2014 Teeter-Totter Wines, Cabernet Sauvignon, Californien, USAHvad er forskellen på en mus og en elefant? Temmelig stor. Og vidste du, at en lille mus og en stor elefant tager omtrent lige lang tid om at lade vandet samt at elefanter er bange for mus … og sikkert også omvendt. Og netop en stærk mus og en stor elefant er illustrationen på etiketten af sidste Cabernet Sauvignon vin, der kommer fra Teeter-Totter Wines.

Teeter Totter betyder i øvrigt en vippe og på etiketten er musen på vippen tilsyneladende tungere end elefanten … og det er måske endda et meget godt billede for denne vin fra Teeter-Totter Wines, for det er stor Napa Cab med en musefin lethed og elegance.

Bag Teeter-Totter Wines står franskmanden Benoit Touquette, som kommer fra Lyon og egentlig ikke oprindelig havde tænkt på vin, da han som helt ung mand i stedet ville være jagerpilot, men under optagelsesprøverne dumpede på en medicinsk test.

Derefter arbejdede han nogle år i autobranchen, en periode som vejarbejder og endda hos hans fader i bankverdenen. Det var imidlertid først, da han fik arbejde med at flaske vine i Bordeaux, at det pludselig stod lysende klart for ham, at han da skulle gøre karriere i vinindustrien.

Så samtidig med han arbejdede hos flere forskellige franske vinhuse, så tog han ved siden af arbejdet en Master uddannelse både som kemiker og ønolog fra universitetet i Bordeaux, men det gjorde blot en ting klart, nemlig at han ikke skulle arbejde i Bordeaux, hvor en karriere nærmest er umuligt, såfremt din familie ikke er vinproducenter.

For Benoit Touquette ville selv være involveret i udviklingen af nye vine, så da vennen Juan Mercado – grundlæggeren af Realm Cellars – tilbød han et job med at hjælpe med at sammenstikke hans 2009 vine, så forlod Benoit hurtigt Frankrig.

Siden har Benoit Touquette lavet vin i USA og har arbejdet med den berømte flyvende vinmager Michel Rolland. Ved dennes hjælp fik Benoit også arbejde hos daværende ansvarlige vinmager Andy Erickson på Screaming Eagle og har også arbejdet hos vinhuse som Ovid, Arietta, Jack Quinn Kata samt selvfølgelig Hartwell Estate Vineyards, som ejes af Andy Erickson.

I dag har Benoit skabt sit et vinhus eller rettere vinhuse, nemlig Fait Main og søsterhuset Teeter Totter. Begge er vinhuse, som laver små serier af vine, som faktisk kan være svære at skaffe.

Det er ikke 100% Cabernet Sauvignon, idet der skulle være 25% andre og uoplyste druer i vinen. Men efter sigende skulle de sidste druer være  6% Merlot, 5% Syrah, 5% Zinfandel, 5% Petite Sirah, 2% Petit Verdot, 1% Malbec og 1% Cabernet Franc.

Der er heller ikke mange oplysninger om produktionen udover, at vinen skulle være lagret 18 måneder på egefade. Vi springer så bare til mine smagsnoter.

Vinen er meget tæt i næsen, pakket frugt, magiterning af koncentreret frugt med kraft. Det er solbær, brombær og sorte kirsebær med nogle grønne elementer, mælkechokolade, kaffe, timian, lavendel samt bagepulver, Selvom den mørke frugt indikerer elefant, så er frugten alligevel på en måde lidt som en mus … let og nærmest lidt svævende.

Smagsmæssigt er det et meget elegant lille kraftværk med præcis og kulholdig frugt, tørhed og nærmest lidt tilbageholdt i smagen. Der er blåbær, brombær, kakao og egenoter. Frugten fylder godt i smagen, men der er fin syre og tanniner, som sætter sig på fortænderne uden det på noget tidspunkt bliver ubehageligt. Der er lidt mineralsk kalk og en eftersmag, som er mega lang og virkelig behagelig.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske normalt koster 525 kr., men i øjeblikket er på bud til 400 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Weingut Heinrich, Pinot Noir, Burgenland, Østrig

2016 Weingut Heinrich, Pinot Noir, Burgenland, ØstrigBesøg på S’vinbar – blot et kort vinøst pusterum en bidende kold, sneede februar dag – bød på en lille Pinot Noir perle fra Weingut Heinrich … et sindssygt spændende østrigsk vinhus i Burgenland.

Sabina var ikke på arbejde, så jeg valgte selv et tilfældigt glas på vinmenukortet, Komplet bulls eye … en lille biodynamisk producent, som ligger i byen Gols, hvilket jo er lige på den nordøstlige side af Neusiedler See, men ellers har deres marker på begge sider af søen ved både det kølige skovområde Leithagebirge og de solbeskinnede skråninger ved Parndorfer Platte.

Samlet har Heinrich 90 hektar økologisk- og biodynamiskdyrkede vinmarker fordelt på markern ved Parndorfer Platte samt markerne Gabarinza, Salzberg, Leithagebirge, Alter Berg og Edelgraben.

Vinhuset drives af Gernot og Heike Heinrich, som grundlagde vineriet i 1990 og har siden etableringen langsomt udvidet til de nuværende 90 hektar.

Heinrich var en af de første  i regionen til at omdanne produktionen fra primært hvidvine til kvalitetsvine på røde druer, og i dag udgør omkring 95% af produktionen rødvine på druer som Pinot Noir, Blaufränkisch, Zweigelt og St. Laurent.

Weingut Heinrich konverterede også i 2006 til ren biodynamisk produktion og er medlem af Respekt, som er en gruppering af biodynamiske producenter i Østrig. På billedet ovenfor kan I også se den gode Gernot Heinrich i færd med at grave lidt kohorn ned i den burgenlandske jord.

Gernot Heinrich hører i dag til en af de mest innovative vinproducenter. Gernot er da også blevet kåret til årets vinbonde af Falstaff Magazine, det førende magasin for Tysk og Østrigsk vin.

Der høstes et mikroskopisk udbytte pr. vinstok og de høstede druer håndsorteres nærmest enkeltvis ved ankomsten til vingården. Vinene er spontangærede, ufiltrerede og uden tilsætning af svovl i tråd med Gernots ønske om at lave naturlige vine. Flasket med ren natur, manuelt arbejde og omhyggelighed. Sådan.

Og det gælder bestemt også denne Pinot Noir fra Weingut Heinrich. Det er eneste Pinot Noir, som han laver og den er lavet med druer fra både vinmarker ved Leithagebirge og den sydøstligste del af Parndorfer Platte.

Druerne er håndplukket i midten af september, fermentering med spontangæring, maceration i 2 uger og presset forsigtigt og fermenteringen sker primært i åbne egekar. Vinen er lagret 7 måneder i store, brugte 500 liters egefade inden den er flasket ufiltreret i april 2017. Der er alene 1,0 gram restsukker pr. liter.

Da jeg bestilte og smagte vinen på S’vinbar vidste jeg ikke, at der var tale om en biodynamisk producent, men det afslørede næsen dog med det samme … herlig rustik, animalsk og urtet duft med mødding, græs, krudt, ribs, kirsebær, kul og lidt sæbe med blomsteraroma. Det er nærmest berusende dejlig næse.

I munden er vinen blød med sød mødding og proppet med frugt. Det er cremet, blødt og omslutter dig som et par håndsyede Randershandsker af bedste ophav og dannelse. Der er en vis saftighed over vinen … meget easygoing, men har alligevel tilstrækkelig med syre til at bevare interesse. Det er fandens lækker lige charmetrold.

Kostede vist nok 65 kr. for et glas på S’vinbar, men importør er ellers Korsholm Vin, som har denne flaske til 125 kr. Det er sgu et fremragende køb!

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Weingut Sohns, Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2016 Weingut Sohns, Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken, Rheingau, TysklandHvor er flasketypen Rheingauer Flöte dog smuk … mørkegrøn, slank, 35 cm høj med lodrette kanter på flaskehalsen. Og når den omklamrer lækker Lorchhäuser Seligmacher Riesling væske fra Weingut Sohns, så flasker tingene sig sgu … so to speak.

Selv hustruen min er vild med både flasken og indholdet, så jeg har meget passende placeret den sexede Rheingauer Flöte foran et af hustruens mange malerier, som vort hjem nærmest flyder over med. Og det er såmænd sagt på den allerpæneste måde, Hun er efterhånden blevet ret skrap til at fabrikere smuk kunst.

Nå, men vi er jo igen hos Weingut Sohns, som jeg sammen med et par stykker fra byggesjakket besøgte på vores roadtrip til Rheingau i oktober sidste år. Det besøg hos Weingut Sohns kan du læse om i mit blogindlæg Besøg hos Weingut Sohns … ukendt, beskeden, billig og fremragende.

Lorchhäuser Seligmacher er en mark, som jo ligger lidt væk fra selve vinhuset og de øvrige af Sohns’ marker, der jo primært ligger ved Rüdesheim, Geisenheim og Oestrich-Winkel.

Lorchhäuser Seligmacher ligger derimod et stykke nordvest for vinhuset, nemlig ved byen Lorchhäusen tæt ved Lorch am Rhein. Det er en voldsom stejl mark … hælder omkring 60 grader og Sohns købte en parcel på den skifer- og kalkholdige mark i 2014.

Det er måske ikke en af de mest kendte marker, men alene navnet salig-mager refererer til, at gennem tiderne er kommet masser af god vin fra denne mark, hvor druerne typisk modner meget tidligt og har en fin surhedsgrad samt smuk frugt.

Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken er lavet alene på rustfrie ståltanke, men ellers er der ikke så mange informationer om vinen udover restsukker på 5,2 gram pr. liter, hvilket dermed gør vinen lidt mere tør end søstervinen Winkeler Hasensprung Riesling Trocken, som jeg sidst drak fra Sohns.

Fra denne Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken Rheingauer Flöte fløjter det ud med god Riesling aroma … æbler, ingen petroleum endnu, men måske alligevel en lille antydning, hvilket lover god for udviklingen. Derudover lidt estragon, kørvel, et svag nøddet element, krydderier og der er en vis friskhed over vinen. Derudover nogle mineralske aftryk … og det er samlet set en næse, som ikk’ er umiddelbar, men løbende åbner sig for den tålmodige.

I munden har vinen en sød, lille og delikat fedme, godt med æbler og fersken samt både syre, sødme og bitterhed i god balance. Ved første sip tænkte jeg, at den måske have et knappenål for megen sødme, men den tanke fortager sig hurtigt. Imidlertid er vinen blid, rund og meget behagelig. Der fornemmes også lidt kalk og sten, som lige titter frem og jeg synes overordnet, at den er bedre end søstervinen Winkeler Hasensprung Riesling Trocken.

Købt på vingården til 11,50€ … svarende til 86 kr. Det er faktisk vildt billigt.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

1995 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1995 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigNæste Château Fombrauge aint-Émilion Grand Cru er årgang 1995 og på etiketten dedikeret til det kongelige bryllup mellem prins Joachim og prinsesse Alexandra samme år.

Joachim og Alexandra fik således et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten. Etiketten vakte en del ravage ved udgivelsen, da den presseglade Karberg i sin iver kom til at glemme de retningslinjer for markedsføring af vin og spiritus, som han selv gennem brancheorganisationen VSOD havde været med til at indføre.

Reglerne sagde, at man ikke måtte reklamere med idoler og unge under 30, og den kategori faldt dengang 26-årige prins Joachim vel i på det tidspunkt.  Men alle var vel enige i, at et kongeligt bryllup var værd at markere.

Vi kipper også med flaget, selvom brylluppet endte 20 år senere. Blendet kender jeg ikke præcist, men igen Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Vi springer derfor hovedkulds i smagsnoterne.

Næsen er igen syrlige, gærede bær, kirsebær, solbær, cigaræsker, røg og frugten er – trods alderen – virkelig frisk. Der er lidt jernbanesveller, muld og meget svag lakrids.

I munden er det blødt, cremet med blæk … men man begynder nu også at fornemme alderen, selvom på det ingen måder er en træt vin. Der er en vis saftighed over vinen, som selvfølgelig også smagsmæssigt læner sig op af de andre årgange.

Årgang 1995 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi har alle i vores temperament en farveskala, min er mørk. Jeg er sort velour, sort chiffon og sofistikeret.  Sådan står der øverst på etiketten på næste 1998 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fombrauge og så er det underskrevet Erik Mortensen … den anerkendte, danske modedesigner, som jo netop døde i Paris i 1998.

Som I måske eller ved eller har gættet, så en vinen fra den periode, hvor slottet var ejet af grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just sammen med 1.200 vinglade, danske småaktionærer.

Karberg var god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved at sætte kendte og kongelige på etiketten, som netop Erik Mortensen på denne årgang 1998, som også blev sidste årgang under det danske ejerskab.

Dengang Karberg solgte andele i Château Fombrauge til 1.200 omkring småaktionærer, så skulle hver aktionær købe minimum fire aktier af 4.000 kr. Til gengæld fik de mulighed for at købe slottets vin til menneskelig pris – i starten omkring de 60 kr.

Men de gyldne løfter om pæn gevinst ved opklassificering af slotte til Grand Cru Classé blev aldrig indfriet for aktionærer og der kom aldrig – som indikeret fra starten – udbytte, men den investerede kapital fik de dog retur over et par gange efter salget i 1999.

Med en 20-årig vin kan det være svært at finde det nøjagtige blend, men skal man tro Uvinum, så er 1998 lavet på 75% Merlot, 15% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc. Ingen oplysninger om produktionen, men den har formentlig været anderledes end hos Michel Rolland.

Det er imidlertid bestemt lige så godt med en næse af syrlige, gærede bær, egetræ, cigaræsker, bløde og søde kirsebær, solbær, sødme, modenhed og svag babybræk.

Smagen er blød, cremet … frugtsyren er fortsat spillevende. Det er jo det, som Bordeaux gør så godt, holder kvalitet med alder. Det bløde er med lidt lakrids, chokolade og så fint.

Årgang 1998 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 5,5/7  

 

 

Vinanmeldelser

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigSpænd sikkerhedshjelmen, for nu kommer der sgu da lige en lille vertikalsmagning af 6 x Saint-Émilion fra Château Fombrauge … et vinslot, som faktisk tidligere har været danskejet.

Château Fombrauge er i dag det største Grand Cru Classé vinslot i Saint-Emilion med samlet 58,6 hektar vinmarker. Det ligger i Saint-Christophe-des-Bardes og har siden 1999 været ejet af den store rigmand Bernard Magrez, som jeg har skrevet om her på bloggen en del gange. Han har siden – siger alle – forvandlet stedet fra skrot til slot via massive investeringer.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier.

Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet. Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981, hvilket dog alene påførte de håbfulde aktionærer tab.

Og derudover var Karberg god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved sætte kendte og kongelige på etiketten. Det vil I se i nogle af de kommende blogindlæg. Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig … i hvert fald i den tid, som slottet var danskejet.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det så købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen. Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Nå, men lad os starte vertikalsmagningen af de 6 vine fra Château Fombrauge med årgang 2008, altså fra perioden før 2012, hvor slottet blev ophævet til Grand Cru Classé.

Blendet varierer lidt år for år, men i denne årgang 2008 består det af 77% Merlot, 14% Cabernet Franc og 9% Cabernet Sauvignon, som alle er vinificeret separat i store 70 hektoliter egekar. Maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

I den seneste årgang 2015 er blendet i øvrigt 89% Merlot, 8% Cabernet Franc, 2% Malbec og 1% Cabernet Sauvignon, så det må give nogle forskelle.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen er klassisk Bordeaux aroma med mørk muldjord, mørke bær, solbær, svag duft af cigaræsker og lidt vaskepulver. Frugten er dejlig frisk … nærmest med den gærede syrlighed, som ofte findes i Bordeaux.

Smagsmæssigt er det virkelig elegant, blødt og med en vis modenhed. Der er tæmmede tanniner og en saftig, rig og intens frugt, men samtidig er vinen meget lettilgængelig på en god måde … noget som Saint-Émilion virkelig kan.

En 2008’er kan efterhånden være svær at finde, men kan fås hos Felixvine til 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2010 Château d’Issan, Margaux 3. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2010 Château D’Issan, Margaux, Bordeaux, FrankrigRen forkælelse … 1. vinen i den Bordeaux monstrøse årgang 2010 fra et af de fjorten 3. Cru Classé slotte …. det historiske Château d’Issan.

Slottet stammer tilbage fra det 12. århundrede, hvor det først hed La Mothe-Cantenac inden det skiftede navn til le manoir Théobon, da en kvindelig arving giftede sig med en greve eller herremand med dette navn. Siden skiftede slottet ejere et utal af gange og i løbet af de næste 300 år var det ejet af familier som Noailhan, Meyrac, Ségur, Salignac, de la Vergne, Escodeca de Boisse og mange flere.

Fra 1575 var slottet igennem 5 generationer ejet af Essenault familien, som endte med at ændre slottets navn. De trak deres familienavn Essenault sammen i en forkortelse … så blev det til Issan og derfor har slottet siden heddet Château d’Issan.

Siden 1945 har det været ejet af familien Cruse. Det er en familie af vinhandlere, som ejer flere slotte i Bordeaux, bl.a. Château Laujac, Château Corbin og de har også gennem tiden ejet slotte som Château la Dame Blanche, Château Haut-Bages-Libéral, Château Giscours og Château Rauzan-Ségla.

Cruse familien har også ejet Château Pontet-Canet, men måtte sælge det i 1973 efter en stor skandale, hvor det blev opdaget, at slottet havde forfalsket masser af vine, hvor billig bordvin var solgt som dyre Bordeaux vine.

Nå, men så ejer Cruse familien altså også Château d’Issan og siden 1998 har det været Emmanuel Cruse, der har stået for driften, dog har Cruse ansat Eric Pellon som daglig leder af slottet.

Emmanuel Cruse er ellers en dominerende skikkelse i Bordeaux og har bl.a. æreshverv som Grand Maître de Commanderie du Bontemps de Médoc, Graves, Sauternes et Barsac samt præsident for Grand Conseil du Vin de Bordeaux samt international præsident for Grand Maître de Commanderie de Bordeaux.

I 2012 blev halvdelen af slottet dog købt af Jacky Lorenzetti, som i forvejen ejer både Château Pédesclaux i Pauillac & Château Lilian Ladouys i Saint-Estèphe.

Château d’Issan har samlet 59 hektar vinmaker, hvor 44 hektar ligger i Margaux, 5 hektar i Haut-Médoc zonen og 10 hektar under almindelig Bordeaux Supérieur. Nogle af de bedste marker ligger faktisk nabo til 1. Cru slottet Château Margaux samt et andet 3. Cru slot Château Palmer.

På markerne dyrkes der 62% Cabernet Sauvignon og 38% Merlot og den årlige produktion ligger på 6.000 kasser af denne førstevin. Der laves dog også en andenvin på slottet, nemlig Blason d’Issan.

I denne årgang 2010 er fordelingen 61% Cabernet Sauvignon og 39% Merlot,  høstet med udbytte på 42 hektoliter pr. hektar. Vinen har lagret 16-18 måneder og der anvendes 50% nye fade hvert år. Der er produceret 106.000 flasker af vinen i denne årgang.

Næsen er ikke karakteristisk Bordeaux … ingen muldjord og tonsvis af cigaræsker, men i stedet er det sød, krydret eg, mørk frugt, solbær, brombær, hæfteplaster, vaskeklude, timian, salvie, mynte, blomster samt lidt læder. Frugten er både kraftig, sød og frisk, men syren er ganske moderat.

I munden er der dog fin tørhed, fantastisk balance. Frugten er mørke bær, cremet og blød med grafit, blæk og igen meget blød syre. Jeg ku’ godt klare mer’ syre, men egentlig meget typisk Bordeaux i smagen og læskende blød, cremet og balanceret.

Forhandles flere steder, men sådan en ældre og fremragende årgang kan fx fås hos godevine.dk, hvor prisen er 749 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7