Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2008 Cortes de Cima, Homenagem a Hans Christian Andersen, Alentejo, Portugal

2008 Cortes de Cima, Homenagem a Hans Christian Andersen, Alentejo, PortugalFørste gang, hvor jeg udover landet også gætter vingården. Nu hjalp det også, at jeg aftenen forinden havde nydt lige præcis denne vin fra danskeren Hans Christian Jørgensens portugisiske vinhus Cortes de Cima. Det er syrah vin, men næsen er ikke australsk eller fransk, men mere sød. Der er balance og det smager bare godt.
Hvem medbragte vinen: Steffen

2008 Warwick Estate, Black Lady Syrah, Stellenbosch, Sydafrika

2008 Warwick Estate, Black Lady Syrah, Stellenbosch, SydafrikaSyrah er en sort dame, så ligger det fast. Her viser vi bagsiden af medaljen … øhh etiketten, da forsiden er ganske sort. Det skulle heller ikke undre os, om Paul havde købt vinen sort !!! Også med en smag af sorte bær, men med en vis blødhed, hvilket ledte mine tanker hen på noget amerikansk. Det var dette ikke, men i stedet Sydafrika, og en superdejlig vin.
Hvem medbragte vinen: Paul