Penfolds er i dag er et af Australiens største og mest kendte vinerier. I dag fremstiller huset ikke mindre end 1,4 mio. kasser vin om året.
Kort fortalt blev Penfolds grundlagt af Christopher Penfolds i 1844, da han – efter at være emigreret til Australien – opslog sin lægepraksis i Adelaide i Sydaustralien. Christopher Penfolds var en varm fortaler for vinens helbredende virkning og startede derfor – som så mange andre australske læger – en hjemmeproduktion af hedvin, der blev ordineret som medicin i hans praksis.
Vinproduktionen voksede sig efterhånden større end hans lægepraksis, og til sidst blev det til et regulært vineri med fokus på produktionen af brandy og hedvine, der trods det varme klima var yderst populære på daværende tidspunkt i Australien.
Penfolds-vineriet forblev succesfyldt i familiens eje, og efterhånden som hjemmemarkedet i 1940’erne og 1950’erne begyndte at efterspørge bordvine frem for hedvine, omlagde man langsomt produktionen til den nye trend.
Penfolds chief winemaker, Max Schubert, blev sendt på en studietur til Bordeaux, hvor han via sine besøg på slottene blev inspireret til at tage de franske teknikker med sig hjem for at implementere dem i det daglige arbejde hos Penfolds. Dette skulle vise sig at lede til skabelsen af Grange – den mest præmierede rødvin i australsk vinhistorie.
Men som ved alle gode eventyr skulle man grueligt meget igennem før den endelige succes: Vinen blev i første omgang latterliggjort af omverden, så ledelsen forbød i 1957 Max at fremstille vinen, der blev anset for useriøs. Der skulle gå hele 10 år efter lanceringen, før Grange officielt var tilbage i Penfolds sortiment og blev anerkendt som det mesterværk, det reelt var.
Udviklingen af Penfolds Bin-serien startede på samme tid, som Max blev bedt om at stoppe produktionen af Grange. Den første vin var Bin 28 Kalimna, som netop er anden rødvin denne aften. Dengang blev Bin 28 Kalimna udelukkende høstet på den 290 ha store Kalimna vinmark, men i dag hentes der ligeledes frugt fra vinmarker i Langhorn Creek og McLaren Valley.
Max benyttede lige fra starten mange af de samme teknikker fra Grange-produktionen til Bin-vinene, som f.eks. gæring på åbne fade og efterfølgende lagringi 12 måneder på delvist nye amerikanske egetræsfade.
Selv om man siden har valgt at hente druer fra andre vinmarker end Kalimna, har man stort set bibeholdt måden at vinificere på. Bin 28 Kalimna er kendt for sin legendariske evne til at lagre, og den kan stærkt anbefales at ligge i mindst 4-5 år, før den nydes.
I glasset en meget mørk vin. Duften er svedsker, saddelfedt, læder, solbær og lakrids. Smagen meget kraftig, krydderier, alkohol, chokolade. Det bliver aldrig min ynglingsvin, dertil er vinen simpelthen “for meget”. Fin vin, men rigtigt meget shirazzzzz, og meget sol og alkohol.
Prisen ligger på 175 kr. for vinen.
Fra lørdagens Mollydooker ræs var det måske også retfærdigt lige at beskrive denne “Blue Eyed Boy” fra “Down Under”. Det er en voldsom sag, som Sarah & Sparky Marquis har fået lavet.
Fik lige et par minutter i overskud her fredag efter aftensmaden til at skrive lidt om aftenens vin, denne 2006 Tabali, Reserva Especial fra Limarí Valley i Chile, som har ligget i vinkøleskabet et par år … men netop denne aften så interessant ud, så straks røg vinproppen, og ud vælter dufte af brændt eg, saddelfedt, solbær og peber.
Tirsdag bød bl.a. på denne Rhône vin på et Merlot blend, bestående af 55% merlot, 25% syrah, 10% grenache og 10% cabernet sauvignon, hvorfor vinen også er klassificeret som en “Vin de Pays”.
Pauls anden vin var fransk og fra Côtes du Roussillon og et vinhus, som hedder Domaine Mas Becha.
Drak igen en meget anbefalelseværdig vin, nemlig denne “Nadal” fra Domaine Fondreche i Ventoux (Rhône). En super lækker vin, som virkelig fortjener en anbefaling. Området Ventoux kender de fleste pga. det skaldede bjerg fra Tour de France, men vinmæssigt kendes det nok ikke så godt. Det er i hvert fald et område, som ikke er så højt bedømt, som nogle af naboerne. Det betyder, at man stadig kan få utrolig meget vin for pengene. Samtidig foregår der en rivende kvalitets udvikling i området i takt med, at flere og flere små producenter bryder ud af kooperativerne og starter for sig selv – en udvikling som i høj grad er startet med Domaine Fondreche, som nok er et af de allerbedste vinhuse i Ventoux. Vinmageren er den talentfulde Sébastien Vincenti, som allerede som 16-årig var i lære hos André Brunel på Les Cailloux i Châteauneuf-du-Pape.
Jeg havde taget en flasken fra mesteren med, og havde glædet mig afsindigt til denne vin. Det er sørme gudedrik, når det er bedst. Klart en Rhone næse, men den er så klassisk og klar i udtrykket, at man må bøje sig. Ungdommelig stram, og flot balance, det er sgu stort. Jeg er bare vild med den, wauw wauw og wauw !!!
Første gang, hvor jeg udover landet også gætter vingården. Nu hjalp det også, at jeg aftenen forinden havde nydt lige præcis denne vin fra danskeren Hans Christian Jørgensens portugisiske vinhus Cortes de Cima. Det er syrah vin, men næsen er ikke australsk eller fransk, men mere sød. Der er balance og det smager bare godt.
Jeg havde taget en af mine “gamle venner” med, altså et af mine favorithuse i USA, nemlig K. Vintners med den skørre og formidable Charles Smith. Vanvittige etiketter og super vine. Det var første gang jeg smagte denne Miltbrandt, og en fornem sag, power og flot balance. Yamm.
Dejlig solmoden vin, som fik tankerne hen på noget oversøisk, men det var aldeles vildskud. Solen skinner jo også over Rhône, og det er dette et godt bevis på. En god og drikkevenlig vin, som er lavet på gamle stokke. Fin vin.