Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2012 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Peiragal, Piemonte, Italien

1 kommentar

For knap et år siden smagte jeg denne Barbera d’Alba Peiragal fra det gamle, hæderkronede vinhus Marchesi di Barolo … eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo, som er beliggende i Barolo by.

Det var til en ren Marchesi di Barolo smagning, foretaget af husets eksportchef Alvise Lunardi. Og nu er samme vin i glasset igen … blot en årgang nyere, nemlig årgang 2012. Dermed har den kvikke læser allerede gættet, at jeg tidligere har smagt 2011’eren.

Marchesi di Barolos historie går helt tilbage til 1807, hvor Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Vinhuset faktisk har gamle fade, som stammer helt tilbage fra 1864. De bruges bl.a. den dag i dag til produktionen af huset Barolo vine. Marchesi di Barolo er også kommet godt igennem begge verdenskrige, således er kælderen fuldstændig intakt med en samling af alle vinene fra lang tid før krigene. Det lyder sgu egentligt meget tiltalende og et besøg værd.

Marchesi di Barolo blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina. Marquis Fallettis to store slotte Castello di Serralunga og Castello Falletti, som fortsat af afbilledet på flere af etiketterne på vinene fra Marchesi di Barolo, blev imidlertid ikke overtaget, da Abbona familien i forvejen ejede naboejendommen, og allerede havde gang i vinproduktion.

Og i dag er det fortsat Abbona-familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Det er nemlig Anna and Ernesto Abbona, som driver vingården. Ernesto selv er vinmageren, men to store børn står allerede klar til at hjælpe faderen.

Denne Barbera d’Alba Peiragal er en enkeltmarksvin fra marken Peiragal, som er én af Marchesi di Barolos bedst beliggende marker. Der var faktisk tidligere plantet Nebbiolo vinstokke på marken. Da Ernesto rykkede Nebbiolo stokkene op og plantede den billige drue Barbera, så rystede alle naboerne på hovedet og mente, at Ernesto var blevet skør.

Man kunne nemlig få mere ved at sælge Nebbiolo-druerne bulk end færdige vine på Barbera, og Nebbiolo regnes samtidig som en væsentlig finere druen end Barbera’en, som er en af de mest plantede røde sorter i hele Italien. Vine på Barbera er ikke store og komplekse vine som fx Barolo.

Så man kan vel sige, at denne Barbera d’Alba Peiragal er lavet med én af de billigste druer fra én af de dyreste vinmarker i Piemonte. Men kommer der så noget godt ud af det? Ja, det skal jeg fluks komme tilbage til.

Marken Peiragal er på 5 hektar og én af Marchesi di Barolos mange marker. Huset ejer i alt 120 hektar vinmarker rundt omkring i Piemonte, dvs. både ved Alba, Barbaresco, Gavi og selvfølgelig ved Barolo, hvor huset har hjemme. I Barolo ejer Marchesi di Barolo faktisk hele 40 hektar jord, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.

Til smagningen sidste år i september fortalte eksportchefen Alvise Lunardi om det specielle ved, at et hus i Barolo også laver Barbaresco vine … han sammenlignede det lidt med, at det vel svarer til, hvis Beatles spillede Rolling Stones numre … eller omvendt. Det ses i hvert fald ikke hos ret mange vinhuse i Piemonte.

Barbera d’Alba Peiragal er lavet på 100% Barbera, altså ingen tilsætning af Nebbiolo eller andre druer. Der foretages grøn høst, før druerne er endeligt udviklede. Efter den rigtige høst føres de modne druer til vineriet. Gæring ved udvidet temperaturstyret skindkontakt, let filtrering og alt hvad man i dag forbinder med topmoderne vindyrkning. Efterfølgende lagres vinen 1 år på små, moderat ristet, franske barriques samt yderligere et år på flaske inden frigivelse.

Og som sidst en rigtig lækker vin. I næsen har vinen en dejlig landlighed med mørk frugt, solbær, modne kirsebær, lakrids, blommer, fugtige fade og et lille strejf af vanilje. Der er – som sidst – god fylde i vinen, tæt, kompakt og mørk, men samtidig med en gennemgåede syre, som holder vinen på sporet. Der er tanniner, frisk frugt samt en fin eftersmag med syre og lidt mineraler. Virker måske en anelse kraftige end jeg husker 2011’eren. Men godt er det.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 175 kr.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

2009 Col d’Orcia, Banditella Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino by … mellem Castelnuovo dell’Abate og Borgo Santa Rita ligger vinhuset Col d’Orcia Società Agricola, og de står bag denne lille bandit … Banditella Rosso di Montalcino, totalt charmerende italiensk baby Brunello.

Col d’Orcia er én af de ældste vingårde omkring Montalcino, og har spillet en rolle i hele historien om Brunello. Vingården stammer helt tilbage fra 1890, hvor ejendommen – jf. gamle journaler – var eget af Franceschi familien fra Firenze. Gården hed dengang Fattoria di Sant’Angelo in Colle.

I 1933 præsenterede Fattoria di Sant’Angelo in Colle allerede sin første Brunello på en vinudstilling i Siena, og det var vel og mærke årtier inden Brunello vinene for alvor slog igennem på verdensscenen, blev berømte og efterspurgte af vinelskere.

Da ejendommen senere i 1958 arves af brødrene Leopoldo og Stefano Franceschi, så må vingården pga. stridigheder imidlertid opdeles i to vingårde. Da vilkårene for delingen bl.a. indebar, at ingen af brødrene måtte kalde deres nye vingårde for det gamle navn Fattoria di Sant’Angelo in Colle, så kaldte Stefano Franceschi opkaldt sin gård Col d’Orcia, hvilket betyder bakken over Orcia, efter floden der løber gennem ejendommens marker.

Stefano Franceschi blev senere gift ind i den kongelige spanske familie under Kong Juan Carlos, men Stefano og hans kone fik ingen børn, så i 1973 solgte Stefano Franceschi Col d’Orcia Società Agricola til familien Cinzano fra Piemonte under ledelse af greven Alberto Marone Cinzano. Han drev i forvejen et stort firma indenfor spiritus og havde således netværket til at sælge vinene fra Col d’Orcia.

Imidlertid var der i 1973 ikke meget vinproduktion tilbage på Col d’Orcia, som i stedet havde en bred vifte af afgrøder, bl.a. hvede, tobak, oliven og vindruer. Og der var endda kun få hektar med druer. Men den udvikling vendte greven hurtigt, og allerede i 1980 havde vingården 70 hektar vinmarker.

I 1992 overtog grevens søn Francesco Marone Cinzano driften, og han har siden fortsat med at udvide vinmarkerne, og har siden fordoblet vinmarkerne. I dag har vinhuset således samlet 140 vinmarker, hvoraf ikke mindre end 108 hektar er Brunello-marker, hvilket gør Col d’Orcia til den tredje største ejer af Brunello vinmarker i Montalcino.

Der dyrkes selvfølgelig primært Sangiovese druer, men der dyrkes også andre sorter som fx Cabernet Sauvignon, Pinot Grigio, Merlot, Ciliegiolo, Chardonnay, Moscadello di Montalcino, Petit Verdot og lidt Syrah.

Markerne er fordelt på 9 større parceller/vinmarker, nemlig Poggio al Vento, Bozzolino, Olmaia, Giardino, Pian di Vitino, Nastagio, Pascena, Campone og endelig Banditella, som selvfølgelig leverer druerne til denne Banditella Rosso di Montalcino.

Vinen er lavet med en mellemlang maceration i åbne tanke og temperaturstyring, således temperaturen ikke overstiger 28 grader for at bevare så frisk frugt som muligt. Efter den malolaktisk gæring vinen overføres i både franske barriques og store egetræsfade, hvor den lagrer 12 måneder inden vinen flaskes.

Og hvilken herlig perle af en vin … kom virkelig bag på mig. I næsen er det våd hund, gamle fade, mulle kælder, søde krydderier, tobak … nærmest sød pibetobak, mælkechokolade, mørk frugt, lidt overmodne blommer og vanilje. Sikke en lækker duft … lige mig. I munden er vinen blød, kraftfuld … der er godt med tanniner og syre, som holder fyldigheden på sporet. Det er bare velsmag, sødme og fylde. Thumbs Up Big Time.

Jan havde købt vinen hos Supermarco i København, pris 199 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2012 Suavia, Monte Carbonare Soave Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Mens vi er ved de flotte og spændende hvidvine fra Veneto, så lad os snuppe endnu én af slagsen, nemlig denne Suavia, Monte Carbonare Soave Classico fra vinhuset Suavia Azienda Agricola, som ligger den lille by Fittà en anelse nord for den antikke by Soava.

Fittà er en lille, idyllisk by med gamle basaltisk huse, springvand, en lille kirke og flotte solnedgange … og vi er selvfølgelig også i appellationen DOC Soava i Veneto området.

Soava betyder mild og blid, og det passer fint med vinene, som typisk er lavet på minimum 70% af den lokale drue Garganega, som også er den bedste af de tilladte lokale sorter. Det siges, at det var den italienske digter og poet Dante, som kaldet vinen Soave på grund af blødheden.

Suavia Azienda Agricola er grundlagt af Tessari familien, som har dyrket vin siden 1887. Indtil 1982 blev druerne solgt til det lokale kooperativ, men dette ændrede Giovanni Tessari og hans kone Rosetta.

De var overbeviste om, at deres jord kunne levere druer til vine af høj kvalitet, og med det stærke bånd med områdets tradition og kultur, og så de besluttede at navngive deres vingård Suavia … det gamle navn for Soave.

Huset ejer i alt 12 hektar vinmarker i midten af Soave Classica området, faktisk fordelt på 2 lokationer, nemlig omkring byen Fittà og byen Castellaro. Vinstokkene er primært de 2 lokale hvide druesorter Garganega og Trebbiano di Soave med en høj alder på gennemsnitlig 35 år, og gården laver omkring 100.000 flasker vin om året.

I dag er det Giovanni og Rosettas 4 døtre, Arianna, Mari, Valentina og Alessandra Tessari, som driver gården. Tessari søstrenes dedikation til at lave vine, der udtrykker terroiret i Soava og deres filosofi om blanding af innovation og tradition, har også medført, at Suavia Azienda Agricola er blevet én af de førende producenter i Soave.

Her har vi husets Monte Carbonare Soave Classico, en enkeltmarksvin lavet på 100% Garganega, lagret 15 måneder på ståltanke og derefter 5 måneder på flaske inden frigivelse. Jeg har tidligere smagt og skrevet om vinen her på bloggen, blot i en årgang 2011 … men der så flasken noget anderledes ud. Der er da vist kommet lidt moderne design over vinen nu … men det øger da bare charmen yderligere.

Det er en vin, som får flotte anmeldelser, og således har den fået 3 glas i Gambero Rosso i både årgang 2010, 2011 og denne årgang 2012. Denne årgang 2012 har også fået 92 point af Wine Enthusiast. Marken hedder Monte Carbonare og navnet betyder noget i retning af, “så sort som kul” og henviser til den mørke, næsten sorte jord på vinmarken.

Duftmæssigt er her blomster, estragon, pærer, mirabeller, citrus, bananer, lette og søde krydderier, mandler og en let syre. I munden er vinen blid og blød, let aromatisk med pærer, igen bananer, lidt tropisk i frugten, let mineralsk og ganske let drikkelig. Igen en overraskende god Veneto hvidvin … ja, måske ikke med denne, da jeg smagte 2011’eren for et år siden.

På Uvinum koster vinen 116,50 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2014 San Rustico, Custoza, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Denne sommer er jeg flere gange blevet overrasket over flotte hvidvine fra Veneto området, som jo ellers mest er kendt for Amaroner, Ripassoer og Valpolicella vine generelt. På et besøg hos Azienda Vitivinicola San Rustico faldt jeg over deres Custoza, som også var værtindens favoritvin.

Azienda Vitivinicola San Rustico ligger ved Valgatara di Marano di Valpolicella ikke langt fra San Pietro in Cariano. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1870 af Luigi Campagola, som begyndte af plante vinstokke i bakkerne over Marano di Valpolicella i Gaso regionen.

Huset blev dog først rigtigt anerkendt i 1908, hvor det modtog en guldmedalje … ja endda i Danmark og fra ambassaden i København. Det diplom kan man stadig se hængende mellem de utallige diplomer og priser, som de har modtaget gennem tiden.

I dag er det fortsat Campagola familien, som ejer og driver vingården, nemlig den 4. generation i form af brødrene Marco og Enrico Campagnola, som overtog driften, da deres far Danilo døde. De to brødre er uddannede som henholdsvis ønolog og agronom.

De driver i alt 22 hektar vinmarker, og laver omkring 170.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, opdelt i 2 serier … de almindelige San Rustico og prestigeserien Gaso. Eller Linea Giovani San Rustico og Riserva Privata Gaso, som serierne rettelig kaldes. Og der produceres selvfølgelig Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Amarone della Valpolicella, Soave, Custoza, Rosato Veronese IGT, Bardolino og Recioto della Valpolicella.

Det er et vinhus som fastholder de traditionelle produktionsmetoder. Vinene produceres efter de stolte traditioner med godt håndværk og udnyttelse af familiens erfaringer fra generation til generation. I de senere år har San Rustico vundet gode ratings og medaljer for flere af deres vine. Robert Parkers Wine Advocate tildelte således Gaso Amarone 2008 årgang 92 point.

San Rustico - smagelokalet
Smagelokalet hos Azienda Vitivinicola San Rustico … med 1908 diplomet fra Danmark.

Og det er et utroligt gæstfrit hus, som bestemt er et besøg værd. Vi fik bl.a. en rundvisning, hvor vi så tørreloftet til Amaronerne og Recioto druerne, vinkælder og smagte derefter næsten alle husets vine. Af de hvide vine smagte vi deres Soave og så denne Custoza, som faldt i vores smag.

Vinen er er DOC Bianco di Custoza. Det er en appellation, hvor vinene går fra neutrale til Venetos mest karakterfulde hvidvine, en bedre version af Soave til god pris. Men kalder også hvidvine fra Bianco di Custoza hvide Bardolino’er. Der kan anvendes op til 9 forskellige druesorter til en Custoza, og der skal være mellem 20-45% Trebbiano Toscano, 20-40% Garganega og 5-30% Trebbianello eller Tocai Friulano. Derudover skal vinene mindst være på 11% alkohol.

Denne Custoza fra San Rustico er lavet som et blend af druerne Trebbiano, Garganega, Tocai, Bianca Fernanda, Malvasia, Riesling, Pinot Blanc samt Chardonnay, men forholdet kender jeg ikke. Det er også lidt af et mix, og flere af druerne er også lokale og ikke så kendte i Danmark.

Garganega omtalte jeg forleden, og den er jo hoveddruen i Soave og Gambellara i Veneto. Der er dog også et par andre, som måske er værd at kigge nærmere på.

Med Trebbiano, så mener de Trebbiano Toscana, som er den mest plantede af de mange Trebbiano sorter og den tredje mest plantede af alle italienske sorter. Sorten findes også i Frankrig under navnet Ugni Blanc, hvor den ofte benyttes i Rhône, Languedoc og Provence. Smagen er neutral, men syreindholdet højt, og den indgår normalt i Italien netop i vine fra DOC Bianco di Custoza.

Bianca Fernanda er mest kendt under navnet Cortese og er en hvid italiensk druesort, som primært stammer fra provinserne Alessandria og Asti i Piemonte. Det er den primære drue i DOC’erne Cortese dell’Alto Monferrato og Colli Tortonesi samt DOCG Cortese di Gavi, og så optræder den også tit i blandinger i vine fra Bianco di Custoza i Veneto.

Med Tocai mener de Tocai Friulano, som oprindelig er en ungarsk druesort. Den kendes udenfor Italien som Sauvignon Vert, ikke at forveksle med Sauvignon Blanc. Druen er ganske udbredt i Chile, men i Italien hedder den altså mest Tocai Friulano – eller blot Friulano – netop fordi druen oftest findes i Friuli-Venezia Giulia regionen. I 2007 blev det endda afgjort af en domstol i Luxembourg, at druen ikke må kaldes Tocai Friulano på grund af navnesammenfaldet med den ungarske dessertvin Tokaj.

Og så er der Malvasia tilbage. Malvasia dækker over en hel familie af druesorter, der alle hedder noget med Malvasia. Sorten er vidt udbredt både i Italien og Spanien, men i en DOC Bianco di Custoza er det helt præcis Malvasia Bianca, som anvendes.

Azienda Vitivinicola San Rusticos Custazo laves med let presning, og er udelukkende produceret på rustfrie ståltanke. Lad os så komme til smagsnoterne for vinen.

Duftmæssigt er her godt med blomster, og derudover fornemmer man næsten Riesling’ens grape og noter af citrus. Der er sæbe, mynte … eller måske nærmere lidt citronmelisse i næsen. Virker frisk, let … og alligevel med en smule sød frugt. I munden er der underneden en grøn syre, og ovenpå en frugtrig og næsten fed vin. De to indtryk spiller fint sammen og giver en fyldig friskhed med en krydret citrus eftersmag. Dejlig lille vin.

Købt på vingården, pris vistnok 4,20€ … hvilket svarer til omkring 31 kr., og det er ganske billigt for denne vin.

Rating 4,5/7 

San Rustico - Gaso vinene
De tre vine i Riserva Privata Gaso serien.

San Rustico - de store fade
De store fade i vinkælderen på San Rustico.

San Rustico - vinkælderen
Endnu et foto fra vinkælderen hos San Rustico.

Vinanmeldelser

2008 Accordini Igino, Le Bessole Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Tredje og sidste vin hos Azienda Vitivinicola Accordini Igino var selvfølgelig husets Amarone … Le Bessole Amarone della Valpolicella, som allerede – som det hør’ og bør – var dekanteret timer forinden, og således klar til de to solblege og vintørstige danskere.

Arghhhh vintørstige er måske ikke det rette ord, nok nærmere vininteresserede … i vinene, produktionen, området og menneskerne bag vinene. Cultura del Vino.

I hvert fald sad vi der … to danskere, midt i San Pietro in Cariano, Amarone i glasset, elegante omgivelser – på flere måder – og nød livet, La Vita è Bella, uden at skulle drage sammenligninger til den klassiske storfilm af Roberto Benigni, som jeg ellers er helt vild med.

Her var tingene mere rolige – ingen Benigni forvirring – og vores værtinde fortalte atter lidt om vinen, hvor druerne kommer fra samme område som Ripasso’en, dvs. Colline di Moron, det bakkede område mellem San Pietro in Cariano og Negrar.

Som Ripasso’en er denne Le Bessole Amarone della Valpolicella også lavet på samme druemix, altså 70% Corvina og Corvinoni, 30% Rondinella samt 10% Rossignola. Her er alkoholprocenten dog en anelse lavere, nemlig “alene” 15%.

Druerne plukkes normalt de to første uger i oktober, hvorefter de tørrer omkring 120 dage. Herved mister de omkring 45% af deres vægt. Macerationen er normalvis lang, men hvor lang tid kan jeg ikke se, men i hvert fald indtil man når den ønskede alkoholprocent. Herefter lagrer vinen på egetræstønder i omkring 3 år inden vinen flaskes.

Denne Le Bessole Amarone della Valpolicella har i årgang 2006 og 2007 fået henholdsvis 90 og 92 point af Wine Enthusiast.

Accordini - trækasse
Jesper havde håbet på at få én af de flotte vinkasser … men de kostede 10€ for en 1 flaske kasse og 18€ for en kasse til 6 flasker. Vi holdt os til vinen.

Og sikke en forskel i forhold til Ripasso’en. Her en mørk, sød og blød næse med blommer, mørk Amarena Fabbri kirsebærsauce med syltede kirsebær, søde krydderier, læder og næsten lidt portvin. Lækker.

I munden er vinen fløjlsblød, cremet med engelsk lakrids, godt med frugt og en blød syre og bløde tanniner. Alkoholen er langt bedre integreret end hos Ripasso’en … og den smager mums. Og mit Amarone forbehold kan heller ikke finde rosiner i hverken duft eller smag, så det er sgu ganske godt.

Vinen koster 22€ … altså omkring 164 kr. Herhjemme forhandles vinen af Risskov Vinlager, hvor en flaske koster 275 kr.

Rating 5,5/7

Accordini - indenfor

Vinanmeldelser

2009 Accordini Igino, Le Bessole Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Så skulle der også lidt rødvin i glasset, og den første blev en Ripasso, nemlig husets Le Bessole Valpolicella Ripasso Classico Superiore i en årgang 2009, og vores charmerende værtinde fortalte selvfølgelig lidt om vinen og hvordan den laves med en Valpolicella, som ligger med kvaset fra Amarone og/eller Recioto.

Det skal jeg ikke trætte jer med, det ved I sikkert allerede.

Ripassoen er én af husets mange vine, som sælges på de internationale markeder, bl.a. til hele Europa, Kina, Canada og USA.

Samlet laver Azienda Vitivinicola Accordini Igino mere end 300.000 flasker vin årligt, hvilket samlet betyder mere end 1.700 hektoliter Amarone della Valpolicella DOCG, Valpolicella DOC Ripasso Superiore, Valpolicella DOC Superiore og Recioto della Valpolicella.

Herudover kommer så Golfina vinen … the Swingin’ Lugano.

I de 300.000 flasker indgår også en mere moderne serie vine under navnet Ilary Cordin, opkaldt efter Guido og Lilianas smukke datter Ilaria, som i dag står for produktionen af mange af vinene og markedsføringen af hele huset. Ilary Cordin serien er mere moderne vine, som også lagres i barriques.

På billedet nedenunder kan I se vinbuddy Jesper … men mere interessant et stort billede af vinmageren Ilaria på væggen. Ja, det er Ilaria til venstre.

Accordini - Jesper smager
Smagelokalet hos Accordino Igino, hvor Ilari – vinmager og La Bella Figure – har plads på væggen.

Druerne til vinen kommer fra Colline di Moron, et bakket område mellem San Pietro in Cariano og Negrar. Vinen er lavet på 70% Corvina og Corvinoni, 30% Rondinella samt 10% Rossignola og trækker hele 15,5% alkohol. Lagret på store træfade, men hvor lang kan jeg ikke umiddelbart se. Måske fik jeg det fortalt … men så har jeg glemt det.

Imidlertid er denne Ripasso ikke lige min kop te, som i næsen har lidt håndsæbe, spidskommen, gær, mandler, solbær og en lidt speciel landlig duft. Smagen er bedre end duften, egentlig ganske cremet og blød, god frugt … meget renhed i frugten og med et lille peberbid i eftersmagen sammen med en smule alkohol.

Koster 10€ … og det giver sådan cirkus 75 kr. på vingården.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Accordini Igino, Golfina Lugana, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Jeg er ikke til golf … hverken bilen eller spillet. Mangler simpelthen tålmodighed til begge … men denne Golfina Lugana, opkaldt efter det småkedelige spil for gamle mennesker og med en storsvingende køllebetvinger på etiketten, er sgu en vaskeægte hole-in-one.

Sorry golfere og Volkswagen-Fahrer … kunne ikke lade være ;o)

Vinen kommer fra vinhuset Accordini Igino, aka Azienda Vitivinicola Accordini Igino og mere aka Accordini Igino Società Agricola, som Jesper og yours truly aka DK’s fligtigste vinblogger besøgte på en lille, hyggelig en-dags raid rundt i Valpolicella.

Accordini Igino er beliggende midt i Valpolicella området i byen San Pietro in Cariano i Pedemonte, og vi var havnet netop dér på grund af et tid fra en lokal restaurant samt en venlig dansker, som havde besøgt stedet og været meget begejstret. Sådan et tip sidder vi selvfølgelig ikke overhørig, specielt når det drejer sig om vin.

Samtidig er Accordini Igino også et hus, som jeg tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen, nemlig da jeg smagte deres 2012 Augustus Valpolicella, en ganske fornuftig Valpolicella Classico Superiore.

Og det blev et herligt lille besøg. Vi blev mødt – ikke blot af en fantastisk gæstfrihed og imødekommenhed – men også en værtinde, som levede op til det italienske udtryk La Bella Figura. Da der samtidig blev sat 3 store glas foran os hver, og hældt godt op … så kunne det umuligt gå galt.

Accordini - Tasting
Vinhus – smagning og vinkøb – ikke til at tage fejl af.

Accordini - vingården
Azienda Vitivinicola Accordini Igino.

Og specielt med denne første vin Golfina Lugana, fik vi en fremragende start, men den skal jeg nok lige vende tilbage til. Først lidt om vinhuset.

Azienda Vitivinicola Accordini Igino drives af Accordini familien med Guido og datteren Ilaria Accordini i spidsen. Huset er grundlagt helt tilbage i 1821, da Guidos bedstefar arvede et 3 hektar stort jordstykke i Valpolicella. På dette tidspunkt var området allerede kendt som godt vinområde, men Accordinis marker blev dog udelukkende anvendt til produktion af vine til eget brug … og sådan fortsatte det egentligt i mange, mange år.

I 1960 begynder familien imidlertid at blive mere målrettet, og de begynder bl.a. at dyrke nye “Corvina” planter for at opbygge en vingård med en større produktion. De 3 hektar udvides også til 35 hektar, og i 1970’erne sælges den første vin med familienavnet Accordini … nemlig en Amarone, som er radikalt anderledes fra dem, der allerede på markedet, bl.a. med en utrolig frugtrigdom.

Siden da har målet altid været produktion af kvalitetsvine, og familiens vine sælges i dag i hele verden. Der er høstet flotte omtaler af Wine Enthusiast, Luca Maroni og Decanter. Senest har familien også i 2013 tilkøbt yderligere 25 hektar vinmarker i Lugana, den sydlige del af Gardasøen, og der er netop herfra, at denne hvidvin kommer.

Accordini - Golfina
Golfina Lugana er husets nyeste vin, som der reklameres godt for.

Golfina Lugana er lavet 100% på den lokale drue Turbiana, som kun findes i Lugana området i den sydlige del af Gardasøen. Druen kaldes også Trebbiano di Lugana og man har tidligere ment, at druen var en klon af den mere kendte Trebbiano di Soave, mens mange har anset den som værende en klon af Verdicchio.

Imidlertid viser nylige DNA test fra Milan universitetet, at den faktisk ikke genetisk er relateret til hverken Trebbiano di Soave eller Verdicchio. Det er en druesort, som menes forædlet netop i den sydlige del af Gardasøen siden romertiden, og så er det en drue, som i Lugana har fået sin egen DOC helt tilbage i 1967.

Efter produktionsreglerne skal en Lugana DOC vin mindst indeholde 90% Turbiana druer, og alkoholprocenten skal minimum være 10,5%, selv om kvalitetvine fra Lugana sjældent er under 12%. Denne Golfina er da også på hæderlige 13%.

Hvorfor hedder vinen så Golfina … er det en vin specielt målrettet vore ældre køllesvingende medborgere? Næ, vor søde værtinde fortalte, at årsagen er ganske simpel. Vinmarken i Lugana ligger simpelthen ved siden af en større golfbane Golf Club San Vigilio, og derfor var navnet ganske oplagt. Måske de plukker druer og samler vildfarne goldbolde op samtidig?

Og hvilken herlig lille hvidvin … igen overraskende kvalitet af Veneto hvidvin. I næsen godt med blomster, lemon, umodne pærer, lidt tropiske frugter … meget aromatisk og virker ganske frisk. I munden en ganske harmonisk vin, hvor der er frisk syre, mineralitet, et grønt bid og virker i det hele taget meget blød, velstruktureret og elegant.

På vingården koster en flaske 8€ … eller omkring 60 kr., hvilket er billigt for denne vin.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2011 Tedeschi, Amarone della Valpolicella DOCG, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

I en lille sidegade i Lazise by var der dobbelt jackpot … både skygge og vinbaren / slash vinbutikken Enoteca L’Arte del Bere. Mens konerne rendte rundt efter beklædningsgenstande, tingeltangel og gode tilbud, så nød Jesper og jeg et glas Amarone fra det anerkendte vinhus Tedeschi.

Efter sigende skulle Tedeschis Amaroner være i en klasse for sig, bl.a. på grund af, at druerne tørres ved lavere temperaturer end normalt. Der i skyggen smagte vinen bestemt også godt … men langtfra i særklasse i forhold til andre Amaroner.

Agricola F.lli Tedeschi er grundlagt tilbage i 1824 af Nicolò Tedeschi. Han satte alle sine sparepenge i nogle vinmarker. Samtidig gjorde han det til en familietradition at investere hver en spareskilling i marker, hver gang man fik chancen for at købe i allerbedste mikroklimaer.

I dag ejes huset af 5. generation i form af Nicolòs 3 tipoldebørn Riccardo, Sabrina og Antonietta Tedeschi, som dog fortsat får hjælp af forældrene Lorenzo og Bruna Tedeschi.

Familien ejer i alt omkring 100 hektar jord i de allerbedste dele af Valpolicella. De ejer således Valpolicella markerne La Fabriseria på 7 hektar ved Fumane og Sant’Ambrogio, Monte Olmi på 2,5 hektar i San Pietro in Cariano i Pedemonte, Tenuta Manternigo på 84 hektar – hvoraf alene 31 hektar dog er vinmarker – mellem Tregnago og Mezzane di Sotto og endelig Lucchine på 8,5 hektar i Pedemonte.

Derudover har familien Tedeschi også samarbejdsaftaler med en række lokale vinbønder i både Valpolicella og Soave, som passer markerne efter familiens retningslinjer. Så vidt jeg kan se, så omfatter disse lejeaftaler omkring 45 hektar vinmarker, så samlet en ganske betydelig producent af både Soave, Valpolicella og Amarone vine.

Jordbunden består af jernholdigt ler og pletvise forekomster af limsten. Leret giver druer med perfekt modenhed og stor smagsfylde, mens limstenen giver vinene syre og vibrerende spændstighed.

Selve vingården ligger i Pedemonte di Valpolicella, og til brug for produktionen af Amarone vinene har vingården tørreloft med en kapacitet på 450 tons druer. Dette state-of-the-art tørreloft er placeret tæt på vinkælderen og er udstyret med et edb-system til at kontrollere temperatur og fugtighed.

Dermed kan den unge Riccardo Tedeschi styre temperaturen i tørringsprocessen. Da han overtog ansvaret for produktionen eksperimenterede han lidt med temperaturerne. Druerne tørres nu ved lave temperaturer. Det giver ifølge Riccardo Amarone mere cremet frugt – udover den eksplosive kraft og koncentration, der altid kendetegner en Amarone.

Riccardo har også eksperimenteret med husets almindelige Valpolicella. Han fandt ud af, at en almindelig Valpolicella i gamle dage blev vinificeret med pigeage som i Bourgogne. Ved pigeage presser man druemosten ned med et stempel for at opnå mere ekstrakt, hvilket er i stedte for remontage, hvor man blot pumper mosten over drueskallerne for at opnå yderligere kraft.

Det skulle Riccardo selvfølgelig også prøve med hans Valpolicella, og det mener han giver mere farve og struktur i vinen.

Familien Tedeschi er også medstifter af Familia Amarone, hvilket er en sammenslutning af topproducenter, som forsøger at komme de underlødige eller ligefrem forfalskede Amarone- og Valpolicella-vine til livs.

Blandt andet arbejder sammenslutningen for at indskrænke de tilladte dyrkningsarealer til kun at omfatte skråninger. I dag stammer mere end halvdelen af al Amarone og Valpolicella fra fladt terræn, og der kan man ikke dyrke kvalitetsvin.

Enoteca L'Arte del Bere, Lazise
Houlberg nyder lidt vino på Enoteca L’Arte del Bere i Lazise.

Her har vi huset almindelige Amarone della Valpolicella, lavet på 30% Corvina, 30% Corvinone, 30% Rondinella, mens de sidste 10% består af Rossignola, Oseleta, Negrara og Dindarella. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Druerne tørres i omkring fire måneder, og her sørger Riccardo Tedeschi for at holde temperaturen på et konstant lavt niveau. Maceration i 40-60 dage og lagring på store slovenske egetræsfade i 3 år.

Amaronen skiller sig ikke synderligt ud … i næsen er det blommer, frisk mørk frugt, krydderier, lakrids, kaffe og lidt syrlighed. Der er heldigvis ingen rosinvand her, og fint med et lidt syrlig stik i næsen. Smagen er mørk, godt med mørk frugt, blommer og en lidt rustik syre, som måske mangler lidt finesse, rundhed eller intensitet. Jeg er bestemt ikke “blown away”.

Forhandles i Danmark bl.a. af Thorkild’s Vinhandel, hvor en flaske i årgang 2010 koster 339 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2008 Tamellini, Le Bine de Costiola Soave Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

I en lille vinbutik i Lazise faldt Jesper over en lille hvid perle, endda nedsat 40%, og den nød vi ved svømmepølen én af de varme dage i det italienske land. Den lille perle er denne Le Bine de Costiola Soave Classico fra vinhuset Tamellini … total overraskende lækker Soave vin.

Vinhuset ejes og drives af brødrene Gaetano og Pio Francesco Tamellini, som reelt grundlagde vinhuset i 1998 da de – med hjælp fra Paolo Caciorgna, én af Italiens bedste vinmagere indenfor hvidvine – selv begyndte at producere og flaske vine af druerne fra deres marker.

Indtil da havde familien i flere generationer blot solgt druerne til det lokale kooperativ, som brødrenes bedstefar i tidernes morgen også havde været med til at stifte. Gaetano og Pio Francesco så dog potentialet i deres druer og det blev starten på vinhuset.

Vinhuset ligger i byen Costeggiola, et par kilometer nordvest for Soave by. Der har Tamellini-brødrene samlet 26 hektar vinmarker, hvoraf de 2 hektar dog er lejet. Og de dyrker alene én druesort, nemlig den lokale hvidvinsdrue Garganega.

Garganega er hoveddruen i Soave og Gambellara i Veneto. Der laves både gode og dårlige vine på druen, alt efter hvor stort et udbytte den tvinges til at producere. Syreindholdet er moderat, og vi er også tidligere stødt på druen her på bloggen, typisk ved Soave vinene.

Hos Tamellini resulterer det i sølle to Soave DOC vine, nemlig vinene Soave Classico samt denne Le Bine de Costiola. Derudover laver brødrene godt nok også en Recioto DOCG Vigna Marogna samt en mousserende Millesimato Extra Brut. Alle de hvide vine laves på rent stål … og fra en produktion på 30.000 flasker om året i starten, så er produktionen i dag på omkring 260.000 flasker vin hvert år.

Denne Le Bine de Costiola Soave Classico har navn efter vinhusets mest eksklusive mark Le Bine. Le Bine de Costiola Soave Classico er således husets topvin, som også i årgang 2011 har opnået de eftertragtede 3 glas – Tre Bicchieri i Gambero Rosso biblen anno 2014. Denne årgang 2008 har fået 90 point af Parkers Wine Advocate.

Og hvilken herlig vin med mange facetter. I næsen er der æblekage, svag vanilje og kanel, mandler, blomster, knapt modne meloner, en svag gæret note og et svagt strejf af lemon. Og hvor smager den godt. Den er sødmefyldt, syrerig, frugtrig og frisk. Syren spiller bagerst i munden, og det føles som om, at der også er let peber i eftersmagen, som er lang, syrlig … uden at bide for alvor.

Det er bare super behageligt. Big Thumbs Up. Selv vores koner var tilfredse … og det er ikke så ringe.

Købt i Lazise by, pris vistnok omkring 8-9€, som jeg lige husker det. Det svarer til omkring 60-67 kr. Det er sindssygt billigt. Dansk forhandler er Pran Vinimport, hvor en flaske i årgang 2005 koster 170 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Zeni, Amarone della Valpolicella Classico Barriques, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Det tredje glas var også bedste glas Amarone hos Zeni … endda klart i min kikkert. Det er husets barriques lagrede Amarone … Amarone della Valpolicella Classico Barriques, som der så smukt står på etiketten af den elegante Zeni flaske.

Det er selvfølgelig også topvinen hos Zeni, hvis man lige fraregner den 100€ dyre Amarone Nino Zeni, som kun produceres specielt gode år. Den kommer fra en mark beliggende lidt nord for Negrar tæt ved byen Marano.

Udbyttet er her endnu lavere end ved husets Vigne Alte, og er lavet på et blend af 60% Corvina, 20% Rondinella og 20% Molinara. Som med lillesøsteren  tørres druerne i 4-5 måneder, hvorefter macationen varer et sted mellem 3 og 4 uger.

Lagring sker på franske barriques i 12-24 måneder, hvorefter den lagrer en periode på stålfade inden den flaskes.

Og i næsen bare mere af det hele, mere kælder, indelukket syndig frugt, blommer, lakrids, Kongen af Danmark bolsjer, kakao, vanilje … alt sammen bare intenst og lækkert. Og smagen er lige sådan … der er smæk på skillingen. Der er både syre, sødme, kraft, mørke bær, figner, dadler, blommer … kraftigt, men elegant, og der falder ro på far. Dejlig vin … det kan ikke nægtes, selvom jeg i bund og grund ikke er Amarone mand. Hmmmm, Thumbs Up.

Dér står jeg så på bakkerne i Bardolino … alene og nyder denne skønne Amarone. Så gør det intet, at jeg havde glemt at bestille aircondition til vores mobilehome, at temperaturen udenfor siger stegende hedt, at smagelokalet er fyldt med turister på jagt efter gratis smagsprøver og at Zenis vinbutik er kommerciel. Jeg smiler bare til den kønne værtinde bag skranken, tager en bid af den grissini, som følger med smagesættet og nyder glasset. Ferie og vin … fed kombo.

På vingården koster vinen 31€ … eller ca. 230 kr. Forhandles som de øvrige herhjemme af SuperVin, og prisen er 449,95 kr. ved køb af én flaske, men sjovt nok “kun” 318 kr. ved køb af 6 flasker, og dermed er vinen således billigere end Vigne Alte ved storkøb. Jeg nuppede én flaske på vingården … det kan jo næsten ikke svare sig andet.

Rating 5,5/7