Tag-arkiv: 3½

2020 Conte Zardi, Il Sapiente Sangiovese Rubicone, Emilia-Romagna, Italien

2020 Conte Zardi, Il Sapiente Sangiovese Rubicone, Emilia-Romagna, ItalienConte Zardi er et af mange vinhuse, der er ejet af det store Tenute d’Italia ræsende tæt på Autodromo Enzo e Dino Ferrari i Imola by i Emilia-Romagna. Og det er derfra vi smager denne Il Sapiente Sangiovese Rubicone 2020.

Tenute d’Italia er et innovativt netværk skabt for at samle en lang række vingårde. Det er dog oprindelig skabt af selve Gruppo Morini, der selv har sin primære forretning med bilforhandling i Italien og i dag forhandler Toyota, Lexus, Nissan, Honda og et par mærker mere.

Allerede tilbage i 1942 grundlagde de også Tenute d’Italia, som specialiserede sig i agronomisk og ønologisk rådgivning og i dag er strategisk partner for et stigende antal vingårde. Den store bil- og vinglade Morini koncern ejede nemlig to vingårde i området, hvilket var Santerno og Tenuta del Principe – begge gamle, historiske gårde, der går tilbage til henholdsvis 1875 og 1863 – og derfor var det praktisk at lægge dem i en særlig division … Tenute d’Italia.

I 2000 blev Tenute d’Italia dog endnu større, da man lavede et mål om at samle endnu flere vingårde via tilgang af flere kommercielle aftalepartnere, så i dag omfatter driften ejerskab af flere vinhuse, en kæmpestor egenproduktion med opkøbte druer og endda også produktion af private label vine.

Blandt deres vinhuse er Santerno, Tenuta del Principe, Canale dei Molini, Stella del Sud, Conte Zardi, Camparo, Cortonesi, Clare C, Bindi Sergardi, Poppi, Podere Cianfanelli, Produttori Etna Nord, Giasira, Drei Donà, Fondo Cà Vecja og Marco Bandini.

Der er således tale om en meget stor producent … både i selve Italien, men også på verdensplan.

Denne Il Sapiente Sangiovese Rubicone er lavet på 85% Sangiovese samt 15% Syrah, som kommer fra opkøbte samt senthøstede druer i Emilia-Romagna. Der er ikke så oplysninger om selve produktionen, men vinen har fadlagret hele 18 måneder på 500 liters tonneaux egetræsfade.

I næsen er det en meget fyldig, solmoden og marmeladetyk vin, gærede og overmodne bær, masser af fad og sød tobak, blommer og mosede blommer. Der er ikke så megen Sangiovese over duften, men den virker klart mere som vin fra Puglia. Der kommer til sidst mentol i duften og nogle krydderier.

Smagsmæssigt er der også en fyldig vin … faktisk fanger jeg både jordbær og blommer, lidt tør engelsk lakrids, godt med sødme og så marmelade, frugtgele og lav, lav syre med en smule alkohol på den bagerst del af tungen.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 79,95 kr., men køber du 6 flasker er prisen 59 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2019 Valdecuevas, Finca Rodma Selección, Ribera del Duero, Spanien

2019 Valdecuevas, Finca Rodma Selección, Ribera del Duero, SpanienNæste vin var en 2019 Finca Rodma Selección fra vinhuset Valdecuevas … en vin, som jeg aldrig rigtig blev gode venner med. Sådan er det jo bare en gang imellem.

Finca Rodma ligger Quintanilla de Arriba i Ribera del Duero og er en del af Grupo Valdecuevas Agro, som startede med at lave vin i Rueda i 2012, hvor familien har 125 hektar. Men de har også investeret i vingården Bodegas Y Viñedos Finca Rodma, der egentlig oprindelig er en familieejet gammel vingård, hvor der nu er investeret pænt.

Samlet har vingården kun 14 hektar og har et topmordene vineri, hvor de med innovation, teknologi respekterer og passer på miljøet såvel som druerne. I vineriet bruger de fx et gravitationssystem for at sikre, at druerne behandles omhyggeligt under hele processen.

De har små koniske tanke af rustfrit stål samt træfade for at optimere macerationen og for at kunne vinificere hver mark separat og skræddersy vinificeringen til deres egne unikke mål.

Huset laver 3 vine …. en Finca Rodma Selección, Finca Rodma Avizor og Gran Rodma. Vi smager Finca Rodma Selección i en årgang 2018, lavet på ren Tempranillo fra flere forskellige af husets marker. Vinen er lavet på husets tanke og så efter endt fermentering lagret 12 måneder på franske og amerikanske fade.

Sjovt nok virker vinen i næsen noget anderledes end de forrige, meget blomstret og meget parfumeret, sjov og med en frugt, der ikke er supermørk, men lysere og mere kantet. Det gælder også ret smagsmæssigt, hvor der er kant, frugtlikør, violer, brændte fade, peber … jeg mangler sgu lidt balance i denne vin.

Forhandles af Vin og Vin, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2020 Domaine Jean Perrier et Fils, Les Terroirs de Jean Perrier Pinot, Savoie, Frankrig

2020 Domaine Jean Perrier et Fils, Les Terroirs de Jean Perrier Pinot, Savoie, FrankrigSå gik vi i gang med Savoie vinene og den første i rækken, var denne Les Terroirs de Jean Perrier Pinot fra vinhuset, der ligger i  Les Marches og kaldes Domaine Jean Perrier et Fils.

Jeg er ikke helt ukendt til vinene fra Savoie, selvom det nok er de færreste herhjemme, der ved ret meget om vinregionen.

Jeg har tidligere smagt en række Savoie vine og skrevet en del om selve vinregionen. Det kan du læse om i blogindlægget; Houlberg tester vine fra Savoie … de ukendte bjergvine fra Frankrig.

Domaine Jean Perrier et Fils er grundlagt i 1896, hvor Claude-Emile Perrier købte en vingård i St-André-Les Marches på et sted kaldet La Grue og plantede sin første vinmark ved foden af ​​Mont Granier.

I dag er det 7. generation i form af Alexandre Perrier, som driver det gamle familieforetagende videre. Han har samlet 60 hektar marker med både Pinot Noir, Gamay, Mondeuse og Roussanne aka Chignin Bergeron, Chardonnay og Viognier.

Her smager vi så en 2020 Les Terroirs de Jean Perrier Pinot, der selvfølgelig er en Pinot Noir baseret vin, der efter høst har gæret og macereret i ståltanke 5-7 dage, hvorefter den er presset inden en malolaktisk gæring, kort lagring og så aftapning på flaske.

I næsen er vinen både mælket og grøn. Der er mælkebøtter, lidt sjov form for blomsterpollen, lyserøde bær, ribs, jordbær, brombær samt en smule kirsebær og candyfloss eller luftig sødme.

Smagsmæssigt er vinen langt mere stram og kantet … jordbær, grønne jordbær, ribs, tranebær og hyben. Der er virkelig kant og en stram bitterhed, uforsonlig og ikke sådan vild omgængelig.

Købt i Chamonix, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7

2019 Wolf Blass, Yellow Label Shiraz, South Australia, Australien

2019 Wolf Blass, Yellow Label Shiraz, South Australia, AustralienDer var en mere Wolf Blass Yellow Label vin til test og det var deres 2019 Shiraz.

Som med den forrige vin er der ikke ret mange oplysninger om selve produktionen … udover at druerne kommer fra forskellige områder i South Australia.

Duftmæssigt er den lidt tør, stærk og meget blomstret, lidt som stærk sæbe suppleret med en mørk frugt af solbær, sorte kirsebær, blommer, dadler og en lidt sjov, småsød aroma, der mest minder om grønne blade, tjære og eukalyptus. Det er ikke en duft, som jeg selv er særlig pjattet med.

Det bliver dog ikke en total overdone australsk Shiraz, men har en sjov kombination af søde, mørk bær og stærk alkohol. Der er peber, nogle tørre tanniner, men mest af alt, så overdøver alkoholen det meste og gør vinen knap så tilgængelig og brænder også i lang eftersmag.

Forhandles flere steder, bl.a. i Føtex, hvor en kasse med 6 flasker koster 298,02 kr., svarende til 49,67 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, Frankrig

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, FrankrigSidste vin på Dyvig blev en dessertvin til chokoladekagen og det var en Saint-André fra et vinhus kaldet Domaine de Joÿ fra Côtes de Gascogne i Sud-Ouest aka sydvestfrankrig.

Vinhuset er grundlagt i starten af 1900-tallet, hvor schweiziske Paul og Marguerite Gessler blev forelsket i området Armagnac i Gascogne og slog sig ned ved Panjas og startede vinhuset Domaine de Joÿ,

I dag er det 4. generation i form af Vanessa og Kévin Gessler, som driver vinhuset, der producerer både Armagnac og almindelige vine fra deres samlet 170 hektar vinmarker.

Der gror de primært lokale druer som Colombard, Ugni Blanc og Gros Manseng, men også røde sorter som Merlot, Cabernet Franc, Syrah og Tannat. Til deres Armagnac dyrker de specielt Ugni Blanc, Bacco og Folle Blanche.

Her smager vi dog deres dessertvin kaldes Saint-André lavet på 100% Gros Manseng. Druerne til vinen er høstet med maskiner i slutningen af oktober, hvorefter de er afstilket og presset inden gæring i ståltanke ved kontrollerede temperaturer efterfulgt af lagring på bærmen – sur lie – filtrering og aftapning. Vinen har omkring 50 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er vinen meget let … næsten neutral og smagsusynlig, har lidt lette nødder, ananas, melon, muskat, papkasser samt et glas Jolly Time … for dem, som husker den.

I munden er vinen lettere perlende, tynd, venlig med en let sødme, en svag syre og gør ærlig talt ikke det store indtryk.

Forhandles herhjemme af Den Sidste Flaske, hvor en flaske koster 75 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2020 Klein Constantia, Sauvignon Blanc, Western Cape, Sydafrika

2020 Klein Constantia, Sauvignon Blanc, Western Cape, SydafrikaKlein Constantia ligger få kilometer udenfor Cape Town i Sydafrika og kaldes for verdens smukkeste beliggende vingård. Det er derfra, at næste vin er fra … deres basis Sauvignon Blanc i årgang 2020.

Historien om Klein Constantia har jeg fortalt før i et indlæg, som fx i 2016, hvor jeg smagte en 2014 udgave af denne Sauvignon Blanc.

Dette er husets basis Sauvignon Blanc, selvfølgelig 100% Sauvignon Blanc, lavet på rustfrie ståltanke og har ligget på bærmen – sur lie – i 7 måneder inden de forskellige partier blandes og vinen flaskes. Den har 1,7 gram restsukker pr. liter.

Næsen er sådan virkelig arketypisk Sauvignon Blanc med grøn græs, en brugt New Holland grønthøster, solbærblade, grøn peber samt en sæk med flintesten.

I munden er vinen dog lidt flad og slet ikke så syrerig, som jeg nok havde forventet. Der er muskat, melon, Jolly Time, frisk æblejuice og mangler klart lidt syre. Den blev jeg ikke rigtig venner med.

Forhandles af VinMedMere, hvor en flaske koster 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2020 Terrupgaard Vin, Rondo Rosé, Jylland, Danmark

2020 Terrupgaard Vin, Rondo Rosé, Jylland, DanmarkTilbage i august måned smagte jeg denne 2020 Rondo Rosé fra Terrupgaard Vin sammen med en 2020 Solaris Hvid. Desværre havde roséen en voldsomt fejl, men Terrupgaard Vin synes, at jeg skulle give den et forsøg mere … og det gør jeg nu.

Vinen kommer fra den gamle gård Terrupgaard ved Sønder Onsild nær Hobro. De tidligere ejere fik deres vine vinificeres på Genholm Vingård, men om det fortsat er tilfældet, ved jeg ikke noget om. Vi springer derfor direkte til mine smagsnoter.

Duftmæssigt har vinen nu slet ikke samme flaskefejl som ved mit første forsøg. Nu er der ingen helt skæv aroma med popcorn, men nu blot en landlig og småkrudtet side, hvilket dog hurtigt forsvinder. For mest af alt har vinen en fin friskhed, klart nogle røde bær, måske endda søde jordbær, rabarber og lidt lette, søde krydderier.

Smagsmæssigt har vinen det lidt sværere, men bestemt drikbar og endda frisk med lidt let frugt, tranebær, jordbær og lyse kirsebær. Det stikker ikke dybt og er måske også vandet og jernholdig, men jeg bliver alligevel glad, da der også dukker lidt citrus, grape samt syre frem, som samlet gør vinen helt fin og endda bedre end deres hvide Solaris, så dermed 3,5 til 4 danskfarvede fingre.

Kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2017 Eric Lichtle, Riesling Grand Cru Goldert, Alsace, Frankrig

2017 Eric Lichtle, Riesling Grand Cru Goldert, Alsace, FrankrigVi satte self tænderne i flere Alsace Riesling vine og næste var denne Riesling Grand Cru Goldert 2017 fra Eric Lichtle aka Lichtle Properietaires.

Vinhuset ligger i Gueberschwihr og er grundlagt tilbage i 1649 og siden har familien Lichte dyrket vin. Det er i dag Eric Lichte, som ejer og driver ejendommen med dens 6 hektar vinmarker nord og syd for byen.

Det er et familiebrug og Erik får hjælp af familien – herunder sin danske hustru – ved større arbejder i vinmarkerne. Forældrene bor stadig på den nyrenoverede ejendom.

Samtidig med vingården driver familien også et bed & breakfast, som kan anbefales til ferierejsende. Meget hyggelig og god stemning mildt inde i den lille landsby.

Markerne drives økologisk siden 2009 og i kælderen arbejder Erik også med langsom fermentering, lagring af vinene sur lie og der sker hvert år investering i nye egetræfade.

Her smager vi husets Riesling Grand Cru Goldert, men igen er der nærmest ingen oplysninger om produktionen.

I næsen skiller vinen sig dog noget ud fra feltet med en småoxideret eksotisk frugt, abrikos, fersken, lidt kandiseret endda suppleret med salt, papkasser, kryddersmør, vanilje, varm blomsterpollen, småsøde fade og samlet set en kraftig, fyld og lidt epo-agtig vin.

Smagsmæssigt har vinen næsten også en dessertvinsødme, næsten tysk Spätlese eller Auslese, men det er en flad smag, som mangler en dybde og en syre til at balancere, hvorved det bliver lidt mushy og en smule “for meget” for jeres ellers tålmodige vinblogger. Jeg hoster op med 82 point.

Forhandles af Huset Appel eller Gourvin, men prisen har jeg ikke fundet.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2016 Gustave Lorentz, Gewurztraminer Lieu-dit Rotenberg, Alsace, Frankrig

2016 Gustave Lorentz, Gewurztraminer Lieu-dit Rotenberg, Alsace, FrankrigVi sluttede trioen af Gustave Lorentz vinene med denne 2016 Gewurztraminer Lieu-dit Rotenberg.

Igen er det en halvtør/halvsød vin med druer fra en mark, som ligger op til en Grand Cru mark. Den lille Lieu-dit Rotenberg er nemlig nabo til Kanzlerberg og dyrkes økologisk.

Den sydvendte Rotenberg har fået sit maleriske navn det røde bjerg efter sit øvre lag af rød sandsten, men under overfladen finder man primært en kalkstensholdig jordbund. På den 0,96 hektar store mark er stokkene med Gewurztraminer mellem 27 og 45 år gamle.

Vinen er fremstillet i en klassisk usminket stil for en ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir og har et niveau af restsukker på 18,9 gram pr. liter. Gældende for alle 3 af de smagte Gustave Lorentz vine er, at der laves lidt lidt over 3.000 flasker af hver vin årligt.

I næsen er det nærmest blomsternektar, fed og meget parfumeret suppleret med ananas, mango og passionsfrugt. Den virker næsten olieret, fyldig og lidt som en vase med blomstervand.

Smagsmæssigt er vinen både småbitter, sød og blomstret. Der er grape og sødme, fylder vildt meget i munden, blød og cremet, hvor frugten er lidt i samme boldgade som duftmæssigt, altså godt med tropisk og eksotisk frugt. Der er klart nogle kvaliteter, som en god Gewurztraminer skal have, men det er sgu ikke lige mig.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 259,95 kr., mens  prisen ved køb af 6 flasker er 199,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2019 Gut Wilhelmsberg, Rosé Trocken, Franken, Tyskland

2019 Gut Wilhelmsberg, Rosé Trocken, Franken, TysklandInden de 5 vine fra Weingut Heid, så sluttede vi lige Gut Wilhelmsberg smagningen med denne 2019 Rosé Trocken.

Selvom det er en lille Gutswein, så kommer alle druerne faktisk fra én enkelt mark … Kitzinger Wilhelmsberg. Der har vinhuset også vinstokke med Portugieser, Domina samt Spätburgunder og flere af stokkene er endda op til 40 år gamle.

Vinen er lavet vel en proces, hvor en del blot presses, mens en anden del først moses efter Saignée metoden og der så trækker nogle timer med skinet, hvorved der frit løber 10-20% af mosten automatisk uden pres.

Ordret Saignée kommer jo fra ordet saigner, som betyder at bløde, idet rødvinsmosen dræner og derved  “bløder” saften og den saft har en rødlig farve og gæres yderligere for at fremstille rosévinen. Her er gæringen sket ved 15 grader og vinen har 5,9 gram restsukker.

Duften er sådan lidt øko … en landlig, syrlig aroma med hyben, røde stikkelsbær, jordbær, karamel, lavendel, tørrede violer, rooibos-te og nogle jernagtige og værkstedsagtige noter, en våd brugt vaskeklud og grønne urter.

I munden er der en syrlig bandit … masser af citron, grape, umodne jordbær, ribs og tranebær. Der kommer lidt grape bitterhed, som er god til at fylde meget i munden, men frisk er denne rosé sgu. Det er ikke så kompliceret eller dybt, så bare 1 – 2 – 3 – drik.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7