Jeg fortsatte med bord 1 med mere Saint-Julien 2. Grand Cru Classé fra Château Léoville Las Cases, men nu blot i en nyere årgang 2017 og den var ikke dårligere … tværtimod.
I denne årgang 2017 er blendet bare lavet på 79% Cabernet Sauvignon, 10% Merlot samt 11% Cabernet Franc. Den er lavet helt klassisk og lagret 18 måneder på barriques og heraf 90% nye fade.
Duftmæssigt har vinen atter lidt af samme noter som dens ældre søster, altså denne lidt – i mangel af bedre ord – dekadente aroma med lidt gammelt, ædelt træ, men her er duften bare en tak mere frisk og sammenhængene og fadet lidt mere afvejet og vel nærmest smukt integreret, selvom det bestemt kommer godt frem. Frugten er mere solbærdrevet suppleret med noter af cigarkasser, lidt lakrids, kanel, vanilje og chokolade. Ganske vanedannende overbevisende.
Smagen er bestemt og mere frisk end hos storesøsteren og her synes alt bare i smuk balance. Der er klart mere syre, frugten er også friskere, men alt er bare så balanceret, roligt, blød og cremet. Der er fortsat lidt cedertræ, frugten meget blå med solbær og blåbær, nogle mineraler, sort te samt strenge og flotte tanniner og i det hele taget bare en røvlækker vin, så 97 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 1.795 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 1.689 kr.
Fra mit besøg hos Parusso tilbage i sommeren 2019 havde jeg købt og gemt denne smukke 2012 Barolo Bussia, som jeg lige ville forkæle mine vinebuddies Gert og Jan med forleden aften. Og forkælelse blev det BIG TIME. Vild vin.
Pierre-Jean Villa – der jo tidligere var en del af Decelle Villa i Bourgogne – startede i 2009 sit eget vinhus. Derfra smagte vi – som mødets næste vin – 2016 Côte-Rôtie Fongeant, som efter min egen mening var aftenens bedste.
Næste årgang af den mægtige imposante, monstrøse, store, monumentale og ret eksklusive topvin Tourán Garnacha fra Gil familiens projekt Bodegas Morca var årgang 2018.
Når jeg nu allerede er i gang med at svælge mig i fabelagtige vine fra Dominio del Àguila, så kan jeg da lige så godt smage en 2018 Reserva, som jeg også før har smagt i tidligere årgang. Det er også mægtig vin,
Jeg har én gang tidligere smagt denne Albillo Viñas Viejas fra Dominio del Águila og dengang svimlede jeg helt hen og blev både forbløffet, lamslået, paralyseret, forbavset og glad.
Nu skrev jeg lige før, at Oreno og Orma er de ikoniske topvine hos Tenuta Sette Ponti, men det er sandhed med mortifikationer, for huset laver også denne fine Vigna dell’Impero, som jeg smager i årgang 2015.
Brix fandt mere spændende vin frem og næste i rækken blev en US-Cab … 2013 Nappa Valley Cabernet Sauvignon fra det klassiske Silver Oak
Aftenen første og eneste hvidvin var sgu også ganske imposant, for det var denne Chassagne-Montrachet 1er Cru Morgeot-Marquis de Laguiche fra det legendariske vinhus Maison Joseph Drouhin i Beaune.
Sidste tirsdag på jobbet proppede vi som vanligt en udvalgt vin op og det var denne dag en lækker topvin Garnache de Viña Bonita fra vinhuset Bernabeleva.