Tag-arkiv: 6½

Vinanmeldelser

2015 Weingut Schmitges, Erdener Treppchen Riesling GG, Mosel, Tyskland

2015 Weingut Schmitges, Erdener Treppchen Riesling GG, Mosel, TysklandJeg har tidligere smagt Weingut Schmitges almindelige Riesling vom Haus, som jeg var meget begejstret for. Men stepper du helt op af Schmitges’ Stairways to Heaven eller Erden, så når du lige inden porten hos Sankt Peter GG vinene, bl.a. denne 2015 Erdener Treppchen Riesling GG tilsat en smule englesang.

Jeres flittige vinblogger tester helt uden hverken anger, sagte trosbekendelse eller frejdige syndsbekendelser Weingut Schmitges’ hedonistiske Erdener Treppchen Riesling Großes Gewächs i to årgange, nemlig 2015 og 2017 … og de er endda samtidig lavet på helt forskellige vis, selvom druerne selvfølgelig kommer fra samme topmark.

Weingut Schmitges – der ligger i svinget lige mellem Bernkastel-Kues og Traben-Trarbach – har jeg jo skrevet om tidligere, så det skal jeg undlade at gentage. I stedet koncentrerer vi os om at kigge nærmere på denne Erdener Treppchen Riesling Großes Gewächs.

Marken Erdener Treppchen ligger lige over Erdener Prälats, som Schmitges også ejer parceller på, og lige overfor byen Erden. Det er en mark med en blanding af blå-, grå- og rødskifer, den har en perfekt eksponering mod syd/sydvest samt en virkelig stejl hældning på 50 til 80%.

Det er en Grosse Lage mark, som rigtigt, rigtigt mange andre producenter også har parceller på, bl.a. producenter som Dr. Pauly-Bergweiler , Dr. Loosen, Markus Molitor samt Joh. Jos. Christoffel Erben … blot for at nævne nogle få.

Erdener Treppchen Riesling Großes Gewächs er lavet med druer fra en af firmaets bedste parceller på Erdener Treppchen … fra 25 til 100 år gamle ikke-podede vinstokke, altså stokke på egne rødder og selvfølgelig høstet med håndkraft på de stejle marker.

I denne årgang 2015 er vinen lavet helt traditionelt … altså med spontangæring på druernes naturlige gærceller og gæret på egetræsfade, hvor vinen også er lagret en periode.

Hvor lang tid kan jeg ikke se, men altså en helt klassisk produktion af vinen … i modsætning til 2017’eren. Men det skal jeg nok beskrive i det næste indlæg om netop den årgang af vinen.

Og lad mig allerede slå fast med det samme … jeg er forelsket i 2015’eren, mens jeg synes, at 2017’eren halter en kende efter, men det kan skyldes, at 2015 jo både har et par år mere på bagen og 2015 samtidig var et kanonår i Mosel.

Duftmæssigt er det kalk og skifter mineraler, petroleum … skarp uha, hvor er det en æterisk og berusende duft. Du fornemmer lidt fersken, abrikos og blomster … himmelråbende godt. Det er næsten som at falde i et hul, hvor du ikke kan komme op … og man får en fornemmelse af, hvordan det vil sige at være narkoman. Jeg vil bare ha’ mer’ og mer’ i glasset, bare dufte og svæve hen.

Smagsmæssigt er der masser af frugt, modne gule æbler, abrikos … helt tørt med kraft, bundtræk, sødme og balance. Syren er ikke speciel markant, nærmest lidt blød, men det opvejes af en cremet, blød og smeltende smag. Sødmen er klassisk Mosel og det er en virkelig god Riesling fra de skifterholdige tophylder.

Forhandles af Propperiet Vin Import, men desværre er denne 2015’er vist udsolgt. Scheiße.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Jean-François Ganevat, Chardonnay La Pelerine, Jura, Frankrig

2015 Jean-François Ganevat, Chardonnay La Pelerine, Jura, FrankrigJean-François Ganevat er en fabelagtig vinbonde, en lille stjerneproducent af guds nåde og holder til i den lille by Rotalier syd for Lons-le-Saulnier i Jura. Han står bag næste vin i glasset … denne eminente Chardonnay La Pelerine.

Jean-François Ganevat driver vinhuset sammen med hans søster Anne lige uden for Rotalier i La Combe dalen … faktisk nabo til Peggy & Jean Pascal Buronfosse, som vi jo tidligere er stødt på her på bloggen. Jean-François Ganevat har endda løbende hjulpet Peggy Buronfosse med råd omkring vinproduktionen.

Jean-François har da også god erfaring, da han kommer fra en familie af vinproducenter, som gennem generationer har lavet vin i Jura. Siden 1650 har hans familie været bønder og både dyrket druer, lavet vin og opdrættet montbéliarde køer … som laver mælken til de berømte Comté oste, som jo stammer fra Jura.

Det var Jean-François’ far, som i 1976 stoppe med at opdrætte køer og udelukkende begyndte at satse på vinproduktion. Den unge Jean-François deltog selvfølgelig i arbejdet … både i markerne og i kælderen.

I 1989 startede Jean-François på sin uddannelse til vinmager på skolen i Baune og arbejdede derefter i det prestigefyldte vinhus Domaine Jean-Marc Morey i Chassagne-Montrachet. Der regnede han egentlig ikke med, at han ville returnere til Jura, idet drømmen klart var selv at blive vinbonde i Bourgogne.

Men med mer’ og mer’ erfaring i bagagen, så besluttede Jean-François Ganevat i 1998 at returnere til Jura for at overtage driften af familiens vingård med det formål at forbedre driften og lave store vine … modsat hans far, som blot havde lavet almindelig bordvin beregnet til salg lokalt.

Da han overtog driften, så havde vingården samlet 6 hektar vinmarker og nogle af markerne var endda lejet fra andre vinavlere, men tilplantet med mange gamle og nu glemte sorter. Jean-François skiftede disse sorter til bl.a. Chardonnay, men fortryder i dag, at han ikke beholdte de gamle og glemte sorter.

I dag har Jean-François Ganevat samlet 8,5 hektar vinmarker, hvoraf 1 hektar dog er lejet på langtidskontrakter. Der dyrkes primært Chardonnay, Pinot Noir, Trousseau, Poulsard og Savagnin.

Markerne ligger tæt ved vingården omkring La Combe de Rotalier og omfatter marker som Les Chalasses, som er den største på 4 hektar, Les Grandes Teppes på 2 hektar samt Grusse en Billat på 1,8 hektar. Resten er småparceller omkring vingården.

Alt dyrkes fuldstændigt biodynamisk og produktionen sker også så naturligt som muligt, bl.a. tilsættes der overhovedet ikke svovl under produktionen, og faktisk er det alene de to cuvéer Florine og Billats, som får tilsat 1 gram svovl ved flaskning.

Udover vinene fra de 8,5 hektar, så laver Jean-François også en række negociantvine, hvor druerne opkøbes fra en række vinavlere. Og her eksperimenter han både med sorter som Grenache, Gamay, Riesling og Pinot Gris. Der arbejdes også både med rustfrie ståltanke, egefade og store amphora krukker fra Toscana. I det hele taget har Jean-François en meget innovativ tilgang til vinproduktionen.

Denne Chardonnay La Pelerine er selvfølgelig 100% Chardonnay, som kommer fra gamle vinstokke fra 1948 og en undergrund præget af mergel. Vinen er lavet med manuel afstilkning af druerne og vinifikation i store egefade på druernes egne gærceller og uden tilsætning af svovl. Derefter er den lagret 30 måneder sur lie på demi-muids, altså typisk 300 liters fade,

I næsen godt med røg og igen en lidt olieret fedme, hvide blomster, kalk, citrus, lime samt et svagt forfriskende tropisk pust. Det er en let, fin og delikat aroma … forsigtig, skånsom og indbydende og fuld damp på lækkerhed.

Smagsmæssigt er vinen smeltende blød … uha det smager godt. Der er klart burgundiske træk, kanonflot balanceret med en tydelig syre og alt er i zen … blødt, blidt, svævende, delikat, elegant og flot. Det er en sindssygt god vin på stjernehøjt niveau.

Ikke set en forhandler herhjemme, men i Frankrig koster en flaske omkring 28€ … svarende til omkring 209 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut Burggarten, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2015 Weingut Burggarten, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder, Ahr, TysklandNu bliver vi sgu nødsaget til at udvide vores vokabular og glosarium fra Ahr og Arghhh til også at omfatte Amen. For ved Gud i himlen er denne Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder fra Weingut Burggarten dog himmelsk saft med eller uden 5 x Ave Maria.

Det er kun 3. gang, at jeres flittige vinblogger smager en vin fra Weingut Burggarten. Jeg har tidligere været oppe at ringe over husets 2017 Rosé Trocken samt 2016 Spätburgunder Classic, så da Jacob fra Propperiet Vin Import spurgte, om jeg ville teste husets topvin, denne Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder, var jeg selvfølgelig ganske modvillig. Not.

Weingut Burggarten aka Weingut und Weinquartier Burggarten er grundlagt i 1920 af Peter-Josef Schäfer. Den lille vingård drives i dag af 4. generation i form af Paul-Josef Schäfer sammen med hustruen Gitta samt næste generation, sønnerne Paul-Michael, Heiko og Andreas.

Men alt det kan du læse om i mit tidligere blogindlæg … det om deres 2016 Spätburgunder Classic. Der har jeg faktisk skrevet en masse om huset, dets historie, deres lille hotel Weinquartier Burggarten og selvfølgelig markerne, som også omfatter Walporzheimer Kräuterberg.

Walporzheimer Kräuterberg ligger ved Walporzheim. Det er en af de bedst beliggende marker ved byen og marken på samlet 5,15 hektar og er en del af marken Großlage Klosterberg. Kräuterberg ligger på stejle terrasser bestående af sort og brun skifer

Den øverste del af Klosterberg er Walporzheimer Gärkammer, og Kräuterberg marken omslutter faktisk Gärkammer og ligger i en højde af 110-180 meter. Walporzheimer Kräuterberg har sit navn efter de urter – kräuter – der tidligere voksede der.

Der dyrkes i dag primært Pinot Noir på det meste af Kräuterberg, men der findes dog også en smule Dornfelder og Müller-Thurgau. Tilbage i 1970’erne var marken ellers domineret af Blauer Portugieser, men den er helt forsvundet i dag.

Jeg kan ikke se, hvor mange – eller få – hektar, som Weingut Burggarten har på Walporzheimer Kräuterberg, men de er bestemt ikke eneejere, idet vinhuse som Meyer-Näkel, J. J. Adeneuer, Kriechel og en del flere har parceller på marken.

Det er dog nok en ganske lille parcel, som Burggarten ejer, for det bliver kun til 2 barrriques eller omkring 500 liter, og de er som regel solgt inden vinen er tappet. Vinen har tilbragt 18 måneder på barriques af fransk eg, hvoraf 2/3 fornys hvert år.

Lad os starte med farven i glasset … lys, men ikke helt vildt transparent, men samtidig har vinen også et svagt knæk af orange rundt i kanten og er samtidig herlig ufiltreret grumset.

I næsen – uha – virkelig en kompleks vin, hvor der hele tiden åbner sig nye lag på lag på lag. Den har en let og svævende aroma, som kilder dine næsebor med hindbær, stikkelsbær, kirsebær, en lille grøn note, lidt gran, tør jord, lidt medicin … eller måske penicillin, men så er det en kur, som jeg gerne vil være på.

Paul-Josef Schäfer har også trukket i lederhosen … men udover læder er der også aromaer af lakrids, peber, lidt kamfer og en svag – men gennemgående – chokoladesødme samt duft fra en gammeldags honningslynge. Det er en ganske berusende duft … tør man så tænke på, hvad smagen gør?

Smagsmæssigt er vinen cremet og har en syrlig, frisk frugtsyre … der er sgu virkelig nerve i vinen. Der er stramme og kontrollerende tanniner, lakrids og krydderier. Det hele er blødt og smelter nærmest i munden og slutter som en sang fra 70’erne, som bare fader, fader og fader langsomt, endeløst ud.

Det er kirurgisk præcisionsarbejde. Vi hoster fluks op med 6½ fede tommelfingre med en overbevisning om, at lidt alder vil bidrage med den sidste halve fingerspids. Amen.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 799 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2002 Piper-Heidsieck, Cuvée Rare, Champagne, Frankrig

2002 Piper-Heidsieck, Cuvée Rare, Champagne, FrankrigDen næste champagne 2002 Cuvée Rare fra champagnehuset Piper-Heidsieck skriger nærmest, at det er eksklusivt, sofistikeret, raffineret overklasseboblevand med både guldskrift og et smukt forgyldt gitter med blonder og husets logo omkring flasken.

Man kan ikke undgå at blive en smule duperet, men det er også – som navnet siger – en sjælden  champagne, der kun fremstilles i de år, hvor druehøsten er helt exceptionel og alene hvis vinmageren Regis Camus vurderer, at det kan blive en helt ekstraordinær cuvée.

Marilyn Monroe har endda engang sagt; I go to bed with a few drops of Chanel No. 5 and wake up each morning to a glass of Piper-Heidsieck;  it warms me up.

Piper-Heidsieck har en lang historie og er et af de ældste champagnehuse, grundlagt i 1785 som Heidsieck & Co af Florens-Louis Heidsieck, som stammede fra Tyskland, men var blevet forelsket i boblerne fra Champagne.

Han var egentlig tøjforhandler og etablerede Heidsieck & Co som et handelsfirma for uld i Reims, men gav snart ulden op og koncentrerede sig om i første omgang at handle vine fra Champagne, men gav sig senere til selv at producere eksklusive champagner.

Udover champagne var den unge Florens-Louis fascineret af dronning Marie Antoinette, så han da også gav som første cuvée til i gave.  Og hun blev ganske begejstret og talte altid varmt om champagnerne fra Heidsieck & Co.

Da Florens døde i 1828 blev det hans 3 nevøer Henri-Louis Walbaum, Frédéric-Auguste Delius og Christian Heidsieck, som videreførte champagnehuset, men allerede i 1834 blev trioen uenig, hvilket medførte en deling af huset.

Champagnehuset blev således delt i 2 særskilte huse, idet Henri-Louis Walbaum og Frédéric-Auguste Delius fortsatte under navnet Walbaum Heidsieck & Co. Det er det champagnehus, som i dag er kendt som Heidsieck & Co Monopole.

Christian Heidsick fortsatte den anden del, hvilket skete sammen med Henri-Guillaume Piper. Dog døde Christian pludselig i 1835, men det endte med, at hans enke hurtigt blev gift igen … nemlig med Henri-Guillaume Piper, og sådan gik det til, at den del af det oprindelige champagnehus fik navnet Piper-Heidsieck.

En 4. nevø til Florens-Louis Heidsieck – Charles Heidsieck – havde også arbejdet hos onklen, og han startede i 1851 også sit eget champagnehus, nemlig Champagne Charles Heidsieck, så den dag i dag eksisterer der således 3 champagnehuse, som udspringer fra Heidsieck familien.

Allerede tidligt efter grundlæggelsen af Piper-Heidsieck, så blev husets champagner efterspurgt hos de royale hoffer i mange lande som Frankrig, Kina og selv den russiske zar Alexander III var begejstret for Piper-Heidsieck champagne.

Så da champagnehuset skulle fejre sit første jubilæum, så designede Pierre-Karl Fabergé, som var hofjuvelér for den russiske zar, en flaske med ædelsten, guld og den sjældne, blå lapis lazuli.

Og siden dengang har champagnehuset samarbejde med nogle af verdens bedste juvelerer, hvilket også er årsagen til den ekstremt flotte udsmykning på denne 2002 Cuvée Rare. Således var det fx juvelerfirmaet Van Cleef & Arpels, som i anledning af Piper-Heidsiecks 200 års jubilæum designede en flaskemed både diamanter og blå lapis lazuli.

Champagnehuset Piper-Heidsieck har været dygtige til markedsføring, hvilket bl.a. også har medført et samarbejde med filmindustrien i Hollywood. Således har husets champagner været brugt i filme som Gøg og Gokke, men også i film med Ava Gardner, Humphrey Bogart, Clark Gable og Fred Astaire.

Siden 1993 har Piper-Heidsieck også været officiel leverandør til filmfestivalen i Cannes, men også andre filmfestivaler i Deauville, Berlin, Boston, Chicago og San Francisco med en særpris, som champagnehuset har givet til navne som Al Pacino, Francis Ford Coppola, Nicolas Cage og mange flere.

Huset blev i familiens eje indtil 1989 hvor man solgte det til Rémy-Cointreau koncernen. I dag er ejerskabet overtaget af EPI Group, som ejes af Descours familien. Det er et stort familieejet fra foretagende grundlagt i 1974 af Christopher Decours.

De ejer flere tøjmærker, skokæder og har derudover investeret i vinbranchen, hvor de udover Piper-Heidsieck også ejer Champagne Charles Heidsieck, Rémy-Cointreau og har senest i 2016 også købt Biondi-Santi i Toscana.

Piper-Heidsieck har selv omkring 44 hektar vinmarker, men opkøber derudover druer fra omkring 800 hektar vinmarker i optil 77 forskellige landsbyer i Champagne. Deres årsproduktion ligger på omkring 6 millioner flasker om året.

Den ansvarlige vinmager – chef de cave – for den store produktion er Régis Camus, som overtog ansvaret efter den legendariske Daniel Thibault, som desværre døde i 2002.

Denne Cuvée Rare er lavet på 70% Chardonnay og 30% Pinot Noir, og det er en champagne, som kun fremstilles i de år, hvor druehøsten er helt exceptionel og hvis vinmageren vurderer, at det kan blive en helt ekstraordinær cuvée.

Den første Cuvée Rare blev fremstillet i 1976 efter en utrolig intens varmebølge dette år. Siden da har Cuvée Rare kun været produceret 8 gange, nemlig i 1979, 1985, 1988, 1990, 1998, 1999, 2002 og senest 2007.

Denne 2002’er er et blend fra 8 Grand Cru marker, hvilket for Chardonnay druerne bl.a.  er Oger, Villers-Marmery og Avize og for Pinot Noir Verzy. Den har efter almindelig vinificering lagret 8 år i vinkælderen hos Piper Heidsieck.

Og sikke en flot, forfinet og lækker aroma … godt med fylde, eksotiske frugter, kiwi, mango, æbler, pærer samt en virkelig landlig og animalsk side … nærmest som om, at frugten er gæret. Der er hasselnøder, toast, hævet dej, hvide blomster, grønne vinblade og samlet komplekst, elegant og nærmest berusende duft.

Boblerne er klart lidt mere aggressive end foregående champagne, men fortsat små og giver næsten en smeltende fornemmelse i munden, hvilket er helt ekstraordinært. Syren er ikke så tydelig som foregående, men det er en blid syre, som elegant og med citron, friskhed og lidt blomsterstøv. Klasse.

Som du måske også fornemmer, så er Cuvée Rare ikke helt billig, for normalprisen ligger på 1.695 kr. Den kan dog fås billigere, bl.a. har Andrup Vin champagnen til 1.275 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Albert Sounit, Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune, Bourgogne, Frankrig

2015 Albert Sounit, Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune, Bourgogne, FrankrigVi sluttede Knud Kjellerup smagningen med manér … nemlig med denne Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune, altså et fad købt på den legendariske auktion  søndag den 15. november 2015.

Hospice de Beaune har en historie, der går helt tilbage til 1443. hvor Nicolas Rolin var kansler for Bourgogne under bourgognehertugen Philippe le Bon og dennes hustru Guigone de Salins. Nicolas Rolin fik til opgave at opføre et hospital … Hôtel-Dieu med henblik på at tage vare på de syge og fattige.

Helt tilbage til Hospices de Beaunes grundlæggelse har driften været baseret på arv og gaver i form af penge, bygninger, vinmarker og så salg af vinene fra deres marker på auktion.

Hospitalet modtog sin første vinmark som donation af Guillotte le Verrier i 1457, nemlig marken Beaumont-le-Franc. Siden kom flere til og i dag råder Hospices de Beaune over 65 hektar vinmarker, hvoraf den største del er Beaune 1. Cru.

De seneste år er der også sket donationer udenfor Côte de Beaune, så hospitalet nu også har vinmarker i fx Pouilly-Fuissé, Côte de Nuits Grand Cru Echezeaix og Mazis-Chambertin samt Chablis 1. Cru.

Første officielle auktion på Hospices de Beaune foregik i 1795 og blev gentaget i 1796. Derefter gik man i en længere årrække tilbage til det traditionelle system med salg igennem lokale négocienter.

Fra 1859 og fremefter genindførte man igen salget af hospitalets vinhøst på auktion. I dag foregår det stadig den 3. søndag i november i den utrolig smukke, gamle bygning, som I kan se lidt af på billedet ovenover.

Årets vinproduktion sælges på auktion, – og hele overskuddet går til drift af hospitalet i Beaune og andre velgørende formål. Det er primært vinproducenter og negociantfirmaer fra Bourgogne, som køber vinene, der sælges i fade via lots, hvor et lot kan indeholde flere fade.

Da Knud Kjellerup teamet overtog Maison Albert Sounit var fokus udelukkende på Côte Chalonnaise, hvorfor de således ikke var interesserede i at byde på vin ved den årlige auktion på Hospice de Beaune, men den strategi ændrede de imidlertid i 2015.

Der ansatte Hospice de Beaune nemlig for første gang nogensinde en kvindelig vinmager til at stå for produktionen. Det var nemlig Ludivine Griveau, som er tæt ven med Knud Kjellerup og kompagni, for den unge dame har nemlig arbejdet på Maison Albert Sounit. I kan se Ludivine på billedet ovenfor foran Hospice de Beaune.

Hun var ansat i en kort periode fra 2002, hvor hun efter endt uddannelse på universitetet og et studieophold i New Zealand vendte hjem til Bourgogne. Hun fik dog senere et større job som ansvarlig vinmager hos Corton-André i Aloxe-Corton, men har siden holdt kontakten til vore danske venner.

Da Ludivine Griveau så i 2015 fik den mest prestigefyldte stilling i Bourgogne, så besluttede Knud Kjellerup, at de måtte udvide vinhusets horisonter og støtte såvel Ludivine samt det meget smukke og sympatiske velgørenhedsarbejde, som Hospices de Beaune står for.

Og det er der altså kommet denne vin ud af … Beaune 1. Cru Rousseau-Deslandes Hospice de Beaune. Vinen er lavet af Ludivine og med druer høstet med meget lavt udbytte omkring 20–25 hektoliter pr. hektar. Ved købet leveres vinen i helt nye franske egetræsfade fra den berømte bødker Francois Frères i Saint-Romain.

Knud Kjellerup fik alene købt et fad på auktionen i november 2015 … blot 2 dage efter den store terroraktion i Paris. Både den gode årgang og erindringen om terroren medførte, at fadene blev købt med hjertet, hvorfor det betød rekordhøje priser.

Fadet blev hentet hos Ludivine den første uge i december og har siden været passet og plejet i fadkælderen på Domaine Bernollin inden vinen i februar 2017 blev aftappet uden pumpe og uden filtrering.

Duftmæssigt er det en intens og ganske kraftig bourgogne, som har aromaer af intens overgærede bær, mørke bær, sorte kirsebær, syltede Amarena kirsebær, brombær, peber og alligevel genkendelig grønne burgundiske elementer. Vild duft … sindssyg kan man næsten sige.

Smagsmæssigt en uhyggelig intensitet med kraft og tyngde, fortsat med overgærende bær, svag sødme, eg og lidt vanilje. Men det er jo bourgogne, så der er samtidig en bærende syre igennem hele smagsspektret, som giver dig en helt unik oplevelse. Igen måtte jeg opgive at spytte … det ville være helligbrøde.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, hvor en flaske koster 1.195 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut Julia Bertram, Dernauer Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2015 Weingut Julia Bertram, Dernauer Spätburgunder, Ahr, TysklandFor fanden … man kan næsten slå flik flak, når man smager vin fra den yndige vindronning, vinzerprinsesse, weinkönigin og vinmagerinde Julia Bertram og det gælder også denne 2015 Dernauer Spätburgunder. Jeg er i hvert fald totalt glad i låget.

Jeg har jo skrevet om den dejlige Julia et utal af gange, og har altid været ovenud begejstret for vinene. Og denne gang flyder mit bæger atter over … der er sgu ingen tysk winzerin som Julia Bertram. Hun er sgu i en bundesliga for sig.

Denne Dernauer Spätburgunder er en søstervin til Ahrweiler Spätburgunder, men kommer blot fra Julias marker omkring byen Dernau, hvor Julia har 4 forskellige marker, nemlig markerne Burggarten, Schieferlay, Hardtberg og Pfarrwingert.

Og nu snakker vi sgu … himlen kalder og Julia kalder. Der er let sød og fjerlet animalsk kostald, virkelig meget let med lidt kul, lyse kirsebær, hindbær, eg samt en lidt kold skulder … lidt reserveret skal en smuk pige jo være. Uha, men bliver glad i låget af denne aroma.

I munden er der blødt og let … vi er igen havnet på den fine, hvide dug med  broderi og kniplet blondekant eller måske et par blondetrusser af højeste karat. Det er så let og elegant, at man bare tier, forstummer, holder kæft og nyder vinen i glasset. Nam nam på et højere niveau. Uha.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor den nye årgang 2016 koster 170 kr. Det er fandens billigt for en tår af himlen.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2008 Bruno Rocca, Barbaresco Maria Adelaide, Piemonte, Italien

2008 Bruno Rocca, Barbaresco Maria Adelaide, Piemonte, ItalienOptur … byggemødets vinøse højdepunkt var for mig nok denne Barbaresco Maria Adelaide fra Azienda Agricola Rabajà … også blot kendt som vinhuset Bruno Rocca.

Vingården, som ejes og drives af Bruno Rocca ligger lige syd for Barbaresco med en idyllisk og smuk beliggenhed på en bakketop – helt ude på kanten – med den mest fantastiske udsigt over familiens vinmarker … specielt Rabajà. Azienda Agricola Rabajà er egentlig grundlagt i slutningen af 1950’erne, hvor Francesco Rocca samt hustruen Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården med tilhørende jorder.

I begyndelse var avlen fra markerne ikke noget, som familien kunne leve af, og druerne blev da også blot solgt til andre vinproducenter i Barbaresco, og alene en mindre del blev brugt til egenproduktion.

Men det ændrede sig, da sønnen Bruno Rocca i 1978 overtog driften efter faderens død og besluttede at gå andre veje. Bruno blev dermed den første i familien, der også producerede vin med salg for øje. Og han blev en af modernisterne i Piemonte, hvor han med en ny stil skabte bløde vine med stor elegance. Han brugte små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen fulgte i modernisternes spor.

Filosofien var meget enkel, vinene skulle udtrykke Barbaresco området bedst muligt, og de blev hurtigt meget værdsatte. Bruno Rocca modtog et væld af priser. Det betød, at efterspørgslen efter vinene voksede markant og gjorde Bruno Rocca i stand til løbende at opkøbe yderligere jordlodder samt udvide og modernisere vinkælderen.

Han ejer i dag 15 hektar fordelt på den legendariske Rabajà vinmark ved vingården samt vinmarker fra Neive til Treiso, nemlig markerne Currà, Fausoni, San Cristoforo, Marcorino, og Vaglio Serra, hvor der dyrkes Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Chardonnay.

I dag er sønnen Francesco også med i driften af gården, og det er måske meget godt, for far Bruno er temmelig sky og undgår helst al offentlig virak.

Sammen laver far og søn samlet omkring 70.000 flasker vin hvert år fordelt på 10 forskellige vine, nemlig en hvid på Chardonnay, en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Asti, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo, en Langhe Rosso samt en generel Barbaresco, en Barbaresco Coparossa, hvor druerne kommer fra de to marker Pajorè i Treiso og Fausoni i Neive, enkeltmarks Barbaresco’en Rabajà samt endelig specialvinen Barbaresco Maria Adelaide.

Og det er netop sidstnævnte vin, som vi her har i glasset Barbaresco Maria Adelaide … dedikeret til Bruno Roccas mor. Det er selvfølgelig 100% Nebbiolo og lavet med de bedste druer fra høstet, som er høstet med udbytte på 35-40 hektoliter pr. hektar.

Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke med fermentering i 25-30 dage, men hvor lang maceration kan jeg ikke se. Derefter er vinen lagret 12 måneder på barriques efterfulgt af 18 måneder lagring på store egefade inden flaskning,

Monstrøs stor næse med tobak, syrlig frugt, lidt mørk i frugten, brombær, blomme, babybræk, hospital, lakrids, våde fade, champignon, blomster, roser, kanel, violer, mynte, krydderier samt et strejf appelsinskal. Uha eller bare waow. Kompleks, pirrende og spændende.

I munden er vinen egentligt ganske omgængelig … formentlig er det den modernistiske tilgang, som giver svag syre samt bløde tanniner, som virkelig er polerede. Frugten er easy, laidback og giver et fjerlet aftryk, blødt og nærmest smeltende i munden. Der er alligevel et vist bundtræk med kraft og nerve … det smager rasende godt.

Købt hos Jysk Vin, men kender ikke prisen. Jysk Vin er ikke længere forhandler, så Bruno Rocca vinene forhandles i dag af Sigurd Müller i Aalborg, men de har ikke denne i sortimentet. I udlandet koster vinen omkring 95€ … eller omkring 700 kr.

Rating 6,5/7   
Vinanmeldelser

2001 Rossignol-Trapet, Latricieres-Chambertin Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

2001 Rossignol-Trapet, Latricieres-Chambertin Grand Cru, Bourgogne, FrankrigNæste kanonslag var fortsat burgundisk … ikke mindre end en 2001’er Latricieres-Chambertin Grand Cru fra vinhuset Rossignol-Trapet i Gevrey-Chambertin.

Vinhuset er grundlagt i 1990 af Jacques Rossignol og hans to sønner Nicolas og David på de marker, som Jacques Rossignol sammen med hustruen Mado Trapet egentligt har drevet siden deres ægteskab tilbage i 1961 og foreningen af de to vinfamilier fra henholdsvis Baune og Gevrey-Chambertin.

Jacques Rossignol stammer nemlig fra Volnay i Beaune, hvor hans familie har dyrket vin siden 1500-tallet, mens hans kone Mado Trapets familie kom fra Gevrey-Chambertin og har dyrket vin siden 1700-tallet.

Det er de to brødre david og Nicolas Rossignol, som I kan se på billedet ovenover, drifter Domaine Rossignol-Trapet og det gør de med respekt for traditioner, men begge er åbne over for teknisk og biologisk nytænkning for at forbedre kvaliteten af deres vine.

Domaine Rossignol-Trapet ligger i Gevrey-Chambertin og har samlet 14 hektar vinmarker, primært i Gevrey-Chambertin, men også i både Beaune og Savigny-les-Beaune.

Ved Gevrey-Chambertin har brødrene parceller på både 1er Cru og Grand Cru marker, bl.a. på 1er Cru markerne Aux Combottes, Petite Chapelle, Clos-Prieur Haut, Cherbaudes og Les Corbeaux samt Grand Cru markerne Chapelle-Chambertin, Latricieres-Chambertin og selve Chambertin.

De startede forsøg med biodynamik i 1997 og havde konverteret ejendommen totalt i 2004 og de er i dag certificeret af både Ecocert og Demeter.

Latricieres-Chambertin marken – der har givet druerne til denne vin – ligger lige opad Chambertin marken til den ene side, kun adskilt af en lille sti og 1er Cru marken Aux Combottes på den anden side.

Latricieres-Chambertin er – som Chambertin – en smal og aflang mark, hvor den nederste del minder lidt om La Chapelle-Chambertin, mens den øverste del har mest til fælles med Chambertin … men ligger samlet lidt lavere end Chambertin.

Brødrenes Latricieres-Chambertin Grand Cru er lavet helt klassisk, vinificeret med naturlig gæring og næsten 100 % afstilkning, lagret på barriques og for alle husets Grand Cru vine anvendes der 50% nye fade, hvorimod det fx kun er en andel på 20% ved 1er Cru’erne. Alle barriques er selvfølgelig franske … Tronçais, Bertranges og tilsvarende.

I glasset herlig transparent gudevæske med let brun kant … og i næsen fornemmes alderen på lidt over 16 år. Det klæder jo kun bourgognevine og denne har sammen med de aldrende noter en let animalsk side, lidt kohud også en fin parfumeret og kølig side. Der er søde hindbær, jordbær, afbrændt hø, svampe, lidt kommen og komposteret jord og fugtig skov. Nam nam.

Men det bedste er imidlertid smagen, som nærmest er eksplosiv på en fin, delikat måde og samtidig næsten smelter i munden. Syren er slebet helt ned med sandkorn 240 og er derfor blid, forfinet og elegant. Smager da rasende godt. Den kunne man godt drikke mere af end sådan et lille skvis.

Forhandles hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 1.350 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2010 Marchesato Degli Aleramici, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, Italien

2010 Marchesato degli Aleramici, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, ItalienBrunello di Montalcino er en af Italiens mest berømte vine og denne Brunello i en 2010’er Riserva udgave fra Marchesato degli Aleramici er ganske enkelt imponerende, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt.

Marchesato Degli Aleramci ligger i Camigliano i Montalcino området omkring 40 kilometer syd for Siena. Vinhuset ligger i den gamle ejendom Il Galampio på et sted kaldet Pian delle Vigne i naturreservatet Il Bogatto … en nationalskov på skråninger ned til floden Ombrone.

Vinhuset er grundlagt i 1996 af arkitekten Filippo Fedriani, der overtog den gamle, misligholdte Il Galampio ejendom, som hans far ingeniøren og designeren Giacomo Fedriani havde købt 10 år tidligere for at restaurere og videresælge. Men faderen kunne blot ikke sælge ejendommen på grund af dens smukke og helt unikke placering.

I stedet overtog sønnen Filippo ejendommen og grundlagde Marchesato Degli Aleramci. I dag bor en stor del af familien faktisk på ejendommen, der udover vinproduktionen også tilbyder Bed & Breakfast med udlejning af 5 lejligheder til vininteresserede turister, som bl.a. også kan nyde 2 swimmingpools.

Samlet har vinhuset 47 hektar jord, hvoraf markerne tættest på ejendommen er olivenlunde. Der er samlet 14 hektar vinmarker, hvor 9 hektar af vinmarkerne ligger i selve naturreservatet Il Bogatto som eneste producent i Montalcino.

Der laves årligt omkring 70.000 flasker vin på vingården, hvilket er fordelt på lidt Rosso di Montalcino, IGT vinen Il Galampio Rosso og så selvfølgelig Brunello di Montalcino … en almindelig og så selvfølgelig topvinen, denne Brunello di Montalcino Riserva.

Vinen er lavet med 25 dagens maceration med efterfølgende fermentering. Da det jo er en Riserva, så har vinen jo været lagret i mindst 5 år, heraf 2 år på egetræsfade og mindst 4 måneder på flaske inden frigivelse. Det siger reglerne jo ifølge Disciplinare di Produzione, men hos Marchesato Degli Aleramici har vinen ligget 36 måneder på slavonske egefade og 6 måneder på flaske i den samlede lagringstid på 5 år.

Druerne er selvfølgelig 100% Sangiovese, som er høstet med et udbytte på 55 quintal pr. hektar. Quintal betyder på dansk centner og udgør 50 kg. og dermed altså et udbytte på 27,5 hektoliter pr. hektar. Vinen har i øvrigt i denne årgang fået 95 Decanter point.

Duftmæssigt er det moden frugt … modne kirsebær, marcipan, violer, tør jord, champignon og østershatte, syrlig mødding, en anelse kanel samt en virkelig smuk og forførende, delikat italiensk syre. Hold nu op, hvor dufter vinen da godt … en vidunderlig blanding af modenhed, elegance og frugtsyre.

Smagsmæssigt … uha. Jeg ved, at når mine smagsnoter starter med et uha, så er det normalt meget godt. Og det er denne vin også. Det er tørt, støvet og meget blødt. Der er mørke, søde kirsebær, jord, mineraler og italiensk bid, men her meget soft. Det er så blødt, så blødt, men midt i alt det bløde er tanninerne fortsat ganske fine og levende. Uha, det smager altså godt. Havde forventet en god vin, men den er faktisk bedre end forventet.

Forhandles af Winefamly, hvor denne 2010’er kostede 290,23 kr. og normal markedspris for vinen ligger på 575 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  
Vinanmeldelser

2009 Giuseppe Quintarelli, Valpolicella Classico Superiore, Veneto, Italien

2009 Giuseppe Quintarelli, Valpolicella Classico Superiore, Veneto, ItalienSå skulle vi også forbi den gamle og nu afdøde mester – legenden, kongen eller godfather af Amarone, mesteren fra Veneto, Valpolicellas grand old man – Giuseppe Quintarelli og hans almindelige Valpolicella Classico Superiore, som der intet almindeligt er ved. Det er nemlig en af verdens mest efterstræbte Vapolicella’er.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1924 af Silvio Quintarelli. Han havde forinden arbejdet som forpagter sammen med sine brødre i Figari i kommunen Marano di Valpolicella og havde solgt lidt vin på det amerikanske marked.

Sammen med sin hustru og to sønner købte Silvio imidlertid en lille vingård ved landsbyen Cerè i området omkring Negrar, en kilometer øst for Busa og et par kilometer syd for Negrar.  Og det blev startskuddet for den vingård, som efterfølgende skulle blive én af de største og mest berømte vingårde i hele Veneto.

Vingården er i øvrigt slet ikke let at finde, hverken med GPS eller andet. Kun små skilte – som på billedet ovenfor – viser vej til Quintarelli … men gården skulle være et besøg værd, hvis man overhovedet kan få lov!

I 1950’erne overtog Guiseppe Quintarelli vingården og produktionen. Han var den yngste af sønnerne, og reorganiserede ejendommen, købte nye vinmarker, optimerede produktionen og begyndte en større selektering af druerne i produktionen.

Derudover havde Guiseppe en klar filosofi om, at vinene skulle have tid til at modne … uden hastværk.

Han lod derfor nærmest hver vin lave sig selv, men sørgede blot for idéelle betingelser. Vinene får således lov at gære så længe, som vinen ønsker det. Han tapper først vinen, når den er parat og ikke før. Og det kan godt vare både 5, 6 eller 7 år … endda ofte op til 10 år for Amarone vinene. Hos Quintarelli frigives vinene først, når man mener, at de er klar til at blive drukket.

Mest berømt er hans Amarone og Valpolicella vine, men alle vine i porteføljen er af høj kvalitet. Kun det bedste er godt nok til Guiseppes håndskrevne etiketter.

Quintarelli var også mentor for Romano Dal Forno, der som ung 22 årig vinmager mødte Qiuntarelli og tog hans idéer til sig. Dal Forno skulle også senere blive én af de helt store Amarone producenter i Veneto … men det er en helt anden historie. Guiseppe var i det hele taget den producent, som har nydt størst respekt blandt andre producenter i Valpolicella.

I mere end 50 år var han en forgrundsfigur og en af de få, der til stadighed arbejdede kvalitetsfokuseret i et Valpolicella, der blev mere kendt for masseproduktion. Quintarelli var først og fremmest contadino, en vinbonde, der brugte tiden i mark og kælder.

Bepi – som han blev kaldt – døde i januar 2012 i en alder af 84 år efter en lang kamp med Parkinson, og hans kone Franka døde et år senere. Men vinhuset føres i dag videre af datteren og svigersønnen Fiorenza og Giampaolo Grigoli samt deres børn Francesco og Lorenzo.

Derudover hjælper Guiseppes nevø Marco også med i videreførelsen af produktionen af vinene fra Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli.

Samlet har vinhuset knap 12 hektar vinmarker omkring Negrar, skråninger med limsten og basalt samt vinstokke helt tilbage fra 1924.

Den samlede produktion udgør knap 50.000 flasker årligt, og det er langt mindre end efterspørgslen, hvilket også betyder, at vinene fra Quintarelli er ganske dyre … hans almindelige Amarone typisk koster et par tusinde kroner.

Denne Valpolicella Classico Superiore laves i realiteten efter Ripasso metoden. Druerne skulle efter sigende 55% Corvina, 30%, Rondinella og 15%, Cabernet Sauvignon, men oplysningerne er forhandlere rundt om i verdenen ikke helt enige om.

Efter en meget kompleks vinificering og gæring lagrer vinen hele 6-7 år på slavonske egefade inden den, som alle Bepis vine, håndaftappes, håndetiketteres og lagrer yderligere et år eller to før frigivelse.

Det giver en fantastisk vin, hvor næsen er dyb med ren lakrids, togsveller, dyb frugt … direkte, syrlig og dyb frugt og uha det dufter godt. Moden frugt, gæret frugt, tørret frugt og masser af chokolade, power og cremet fedme.

I munden er det blødt og rundt, totalt koncentreret smag, som en indkogt sauce på en gourmetrestaurant. Ingredienserne er peber, power, saft og kraft og alligevel er der en syrlig lethed over vinen, som gør at en eller anden form for balance på et knivsæg opretholdes. Det smager herregodt … og de søde krydderier og syren pirrer hele tiden dine sanser. Kapow.

Forhandles både hos Otto Suenson og Erik Sørensen Vin og prisen ligger på 600 kr. for en flaske, men kan presses ned i 500 kr. hvis du køber 2 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7