Lige siden jeg sidste år smagte Emil Skytte Pedersens 2016 Ætheria og tabte underkæben, blev betuttet, lamslået, paf og paralyseret, har jeg med samme tålmodighed som en dreng på epo en morgen før juleaften afventet et nyt udspil fra den danske vinmagers projekt Aux Mages i Californien.
Og det er kommet nu … endda som en dobbeltløbet Winchester riffel med to skud, hvor denne Abscition Pinot Noir er en ny patron i magasinet. Og som med andre højkaliber rifler til lange skudhold, så rammer Abscition plet med akkuratesse, akribi og højpræcision. Bang.
Da jeg sidste år smagte 2016 Ætheria gav jeg vinen de magiske 7 houlbergske fingre, men det – og hele historien om Emil Skytte – kan du læse mere om i det blogindlæg … og heldigvis har jeg fortsat en flaske af 2016’eren liggende.
Denne Abscition Pinot Noir er lavet med druer fra en kølig lille mark, Cebada Vineyard i Santa Ynez Valley i Californien og høstet over en måned med mange små plukninger for at få den rigtige modenhed.
Abscition er vinificeret med en blanding af hele klaser og håndafstilkede druer. Afstilkningen foregår ved håndkraft, hvor Emil beholder en stump af stilken, så vinficering sker med hele bær. Ved denne afstilkning går gæren gennem stumpen af stilken og ind i bærret uden for meget stilkkontakt.
På den måde får man det reneste resultat … og meget anderledes end ved afstilkning på maskine, hvor en del af bærrene knuses, men Emil ønsker i stedet en gæring med hele druer. Han siger selv, at denne metode giver vinen sjæl.
Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på 3 år gamle Rousseau fade i 18 måneder og så efterfølgende aftappet på flaske i hans vinkælder i Buellton blot med en knivspids svovl. Så er vinen dyppet i voks … fuldstændigt håndholdt med en lille gryde over et mobilt blus med masser af klæbrig, varm, nordisk kærlighed.
Man kan også sige, at Emil vokser med vinen !!!
Duftmæssigt en sød/syrlig hestestald, kirsebær, hindbær og blommer, klart med en sart og syrlig kant, nærmest som en fjern slægtning til tysk Spätburgunder med lækker syrlig kant, klart præg fra fadene med lidt kanel, vanilje … som tilfører lidt liflige, runde og måske endda varme fornemmelser og så alligevel langt væk fra normal amerikansk, sød og kraftig Pinot Noir.
Smagen har også denne lille fornemmelse af varme samtidig med stor frugtrigdom, saftighed og fin, sart, lys og feminin syre. Der er kirsebær, lidt sødme, kraft og saft, lakrids, en sød venlighed og samtidig også frugtrig på en lidt fed, rund og venlig måde.
Det er smuk Pinot Noir, liflig, let, saftig og rund … klart den føjelige kugle af de to projektiler fra Winchester riflen. Emil rammer her med stor, erfaren og smuk præcision, men med gummikugler, så man dør ikke, men bliver perfekt mærket … Emil, du er sgu for vild!
Købt hos Bichel Vine, hvor en flaske koster 375 kr.
Giacomo Conterno er et af de mest legendariske vinhuse i hele Piemonte. Men jeg almindelig dødelige vinblogger har faktisk aldrig tidligere smagt nogle af de pænt dyre vine fra det eftertragtede vinhus. Men priserne og omtalerne havde øget mine forventninger til vinene fra Conterno … og selvom denne Barbera d’Alba Vigna Francia er billigste Conterno vin, så leverer den sgu varen … big time.
Min sidste note for aftenen blev på atter en vin fra Peter Kriechels kælder … en 12 år gammel 2007 Marienthaler Rosenberg Frühburgunder. Og hvorfor ikke slutte sådan en festlig aften med manér?
Vi smagte også en ældre udgave af Kriechels top Frühburgunder, nemlig hans 2012 Marienthaler Rosenberg Frühburgunder Trocken. Det er også en vin, som har vundet adskillige priser.
Vi sluttede smagningen i der Probierstube med vinmageren Paul Schäfer junior hos Weingut Burggarten med deres topvin Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder i årgang 2016 … et værdigt punktum for smagningen.
Med Deutzerhofs 2016 Mayschosser Mönchberg Spätburgunder Großes Gewächs røg vi helt op på den store remskrive … what a wine og i mine duggede øjne helt klart smagningens bedste vin.
Weingut Jean Stodden har på Großes Lage marken Recher Herrenberg en række gamle vinstokke, hvor nogle er plantet før 1940 og nogle i starten af 1950’erne. De danner basis for den sidste vin, som vi smagte under vort besøg … en 2017 Spätburgunder Alte Reben.
Ovenover byen Neumagen-Dhron, der ligger ved et af Moselflodens utallige sving mellem Trittenheim og Piesport, flyver ravnen … én af klodens klogeste og opportunistiske fugle og samtidig næsten altædende.
I omgang 2 smagte vi de 4 Spätburgunder topvine fra Weingut Meyer-Näkel og vi startede the battle med denne charmerende Spätburgunder Ahrweiler Silberberg Großes Gewächs.
Og hvorfor så ikke oss’ lige nappe førstevinen fra Tenuta dell’ Ornellaia havde Brix nok tænkt? Godt tænkt, så næste røde væske i glasset blev den ikoniske kultvin Ornellaia La Tensione Bolgheri Superiore … én af de store supertoscanere!