Tag-arkiv: Italien

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, Italien

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, ItalienJeg var forleden forbi importøren Extra Brut Vinimport for at købe lidt nye forsyninger … bl.a. fra nogle af de nye huse, som Martin har fået i sin stald. Der smagte jeg en rest af en flaske Le Mani fra netop et af disse nye vinhuse, Azienda Agricola Vitivinicola Fondo Bozzole, åbnet for 3 dage tidligere, men fortsat frisk og læskende … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Fondo Bozzole ligger på adressen Via Bozzole 12 omkring 2 kilometer øst for den lille by Poggio Rusco i Mantova området. Og hvor er så det? Ja, det er i Lombardiet … men det absolut østligste hjørne af Lombardiet og dermed faktisk syd for Veneto og endda lidt øst for Gardasøen … bare lidt længere mod syd.

Selvom Lombardiet ligger lige mellem Piemonte og Veneto, så er det ikke så tit, at vi støder ind i vine fra Lombardiet herhjemme og det skyldes måske, at det er en lille vinregion, hvor det meste vin afsættes i Milano. Derfor ses vinene fra Lombardiet sjældent uden for Italien, selvom de i Lombardiet faktisk producerer rigtig gode mousserende vine.

Der produceres bl.a. god Lambrusco, som man jo ellers mest forbinder med området Emilia-Romagna. Men Fondo Bozzolo ligger netop i appellationen Lambrusco Mantovano – også kaldet Oltre Po Mantovano – i Lombardiet, og det er faktiske eneste sted udenfor Emilia-Romagna, at der produceres ægte Lambrusco. Vinhuset er også – som de selv skriver det – et Agricola Vitivinicola Biologica e produciamo Lambrusco Mantovano DOP, Spumante Rosè & Trebbiano IGP.

Fondo Bozzole drives af de to unge brødre Franco og Mario Accorsi. De er et par rigtige bonderøve … i ordets bedste betydning. De overtog gården ved Poggio Rusco fra deres bedstefar Ezio i 2007. Bedstefaderen havde haft lidt frugttræer, lidt køer … og producerede også lidt ost til det lokale marked.

Brødrene satsede imidlertid mere på frugttræerne … lokale sorter af æbler og pærer, men også på produktion af vin og i starten primært Lambrusco, men mousserende vine med lidt kant. For udover at være et par bonderøve, så er de også øko-flippere … eller i hvert fald bevidste om, at vinen skal laves så naturligt som muligt.

Driften er derfor økologisk, og de arbejder derudover med begrænset udbytte, naturlig fermentering samt begrænset tilførsel af svovl. Deres marker er fordelt på en del parceller, hvor jorden har ler, kalksten samt grus og sandaflejringer fra den nærliggende flod Po mod nord.

Brødrene laver 5 vine, nemlig 2 Lambrusco’er …. for det hedder vel ikke Lambruskøer? Det er vinene Incantabiss og Giano, en Spumante Rosato, som hedder Cocai samt to almindelige vine, den hvide Foxi samt denne røde Le Mani … som i øvrigt betyder hænderne … meget illustrativt vist på etiketten.

Le Mani er lavet første gang i 2013 … det må formentlig så være årgang 2012. Navnet med hænderne er valgt for at hylde håndværket, at det er hænderne, som med lidenskab beskærer, høster, producerer … i det hele taget er vinmagerens værktøj i hele processen.

Vinen er lavet på samme druer som Lambrusco’en, og det betyde her de to druesorter Lambrusco Maestri og Lambrusco Salamino. Vinen er lavet på ståltanke og har slet ikke lagret på egefade, men derimod et år i ståltanke og 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Martin siger selv, at næsen er Lambrusco … og jeg skal ikke modsige ham. Der er sådan en lidt sur/sød duft. Læg der oven i et landligt udtryk, en buket vilde markblomsters, et kandiseret æble, lidt jordbær, blåbær og et strejf mentol.

I munden er vinen meget drikkevenlig … vi er ovre i juicestilen, en venlig hverdagsvin med lakrids, krydderier, en sød gennemgående note samt en syre, som egentlig er ganske indtagende og charmerende. I eftersmagen er der også svage syrlige elementer … så sammenlagt en ganske spændende vin. Lige en vin til bordet på en italiensk café i en lille bondeby sammen med Mamas hjemmelavede lasagne … eller måske et par bløde, udflydende oste. Bingo.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 95 kr.

Rating 4,5/7   half_thumb

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, Italien

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, ItalienAftenens store overraskelse var denne Barolo Dagromis fra det legendariske vinhus Angelo Gaja … ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter… en levende legende.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for Kongen af Piemonte og har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1859 af Angelos oldefar Giovanni Gaja, hvis familie havde emigreret fra Spanien i 1600-tallet. I det nye land lavede Giovanni vin og åbnede et værtshus i Barbaresco, hvor han kunne servere sine vine sammen med et måltid mad. Senere fik han også en ordre med at levere vine til den italienske hær.

I 1937 satte Gaja for første gang deres navn med store røde bogstaver på etiketterne, og fik både før og efter 2. verdenskrig tilkøbt yderligere marker for både at hæve kvaliteten og kvantiteten af husets vine. Det var nu imidlertid Giovannis moder Clotilda Rey, der påvirkede sønnen til at hæve priserne for vinene … for at sikre prestigen ved vinene.

Angelo Gaja begyndte sin karriere hos Gaja i 1961 som ung 21-årig nyudannet ønolog fra Enological Institut i Alba og Montpellier i Frankrig med en universitetsuddannelse indenfor økonomi fra University of Turin. På det tidspunkt var der alene omkring 100 vinproducenter i  Barbaresco og Barolo. Gaja var allerede dengang en stor vingård med betydelige marker ved Barbaresco.

Angelos far havde dog samme besluttet udelukkende at producere vine på egne druer. Da man kun ejede marker i Barbaresco-området, tvang det firmaet til at opgive produktionen af Barolo.

Efter flere rejser til Frankrig – og tvister med sin far – indførte Angelo Gaja flere nye metoder og revolutionerede vinfremstillingen af Nebbiolovinene.

Fra 1961 begyndte de første eksperimenter med grøn høst, hvor udbyttet blev reduceret fra omkring 75/80 hektoliter pr. hektar til 35 hektoliter pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.

Han indførte også malolatisk gæring og brug af franske barriques, andre flasketyper og længere korkpropper. Der blev også – igen til faderen utilfredshed – investeret i moderne temperaturstyrede ståltanke og derudover blev der også plantet flere franske druersorter.

Der blev investeret i yderligere marker, og bl.a. blev Darmagi vinmarken i Barbaresco, en førsteklasses Nebbiolo mark, tilplantet med Cabernet Sauvignon. Gaja erklærede, at det ikke skyldes hans kærlighed til Cabernet Sauvignon, men ud fra en fast overbevisning om, at der kunne laves stor Cabernet, som lagret i barriques, kunne bevise, at Italien var i stand til at lave verdensklasse vine, som også kunne åbne verdenens øjne for hans vine på de lokale druer.

Og Gajas omdømme steg løbende i løbet af årene, bl.a. på grund af en kompromisløs  tilgang til kvaliteten af vinene fra Gaja, fx nægtede han i af sælge 12.000 kasser af hans 1984 Barbaresco under eget navn og solgte det i stedet bulk. Og hans status steg også løbende og hans 1985 Barbaresco blev af Wine Spectator kåret som den bedste vin nogensinde lavet i Italien og har året kåret Angelo som Man of Year. I den italienske vinbibel Gambero Rosso er Gaja den eneste producent med 5 stjerner og således i en kategori for sig selv.

Gaja er modernist, men i modsætning til andre modernister, så begrænser Gaja anvendelsen af ny eg. Han gærer dog vinene i op til 30 dage i stedet for den gammeldags måde med 5 dages ferminering. Selvom Gaja anvender barriques med en tredjedel ny eg, så lagrer vinene færdig i store, traditionelle 10-100 hektoliter fade, hvor nogle af dem er 80-120 år gamle.

Først i 1988, hvor man fik mulighed for at købe en vinmark i Marenca e Rivette ved Serralunga, kunne man igen være leveringsdygtig i Barolo. Efterfølgende er der dog opkøbt yderligere marker i Barolo efterfølgende, bl.a.  Barolo Sperss.

I dag har Angelo Gaja omkring 100 hektar vinmarker i Piemonte, men har også siden 1994 produceret vine i Toscana med købet af vingårdene Pieve Santa Restituta i Montalcino og Ca’ Marcanda i Bolgheri, men det er en helt anden historie. Den kan i læse om i mit blogindlæg om vinen Ca’ Marcanda di Gaja Promis.

De 100 hektar i Piemonte er fordelt på ikke mindre en 42 parceller, bl.a. marker som Costa Russi, Sorì Tildìn og Sorì San Lorenzo i Barbaresco og Sperss, Conteisa Cerequio og Dagromis i Barolo samt Darmagi, Sito Moresco og Alteni di Brassica, blot for at nævne nogle få.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet. Men det er specielt Gaia Gaja, som efterhånden er ved at overtage roret i familieforetagendet, selvom Angelo – som nu er over 70 år – fortsat deltager i driften.

Nå, men her har vi altså en Barolo fra Gaja … fra marker Dagromis. Dagromis er lavet af druer fra de marker, som Angelo Gaja i 1995 købte af familien Gromis. Dagromis betyder, på den lokale dialekt hjemme hos familien Gromis, og vinen er lavet på druer fra 2 gamle vinmarker, nemlig Dagromis i La Morra samt en mark ved Serralunga op ad Sperss vinmarken.

Vinificeringen foregår i Gajas vinkælder i Barbaresco. Gæringen foregår med druernes egen gær på temperaturregulerede ståltanke og varer i 3 uger. Efter en 100% malolaktisk gæring bliver vinen først modnet i 12 måneder på barriques, hvoraf de 50% er fra Allier i Frankrig og 50% fra andre lande i Europa. Omkring 30% af disse fade er nye og resten 1 til 2 år gamle. Derefter bliver vinen yderligere modnet i 12 måneder på store klassiske træfade på 20-30 hektoliter.

Næsen er let animalsk, med lyse bær, sure kirsebær, granatæbler,  tranebør, blæk, violer, rosenblade, champignon, tobak, italiensk grønhed, egetræ, læder, lakrids samt en lille bolsjesødme.

I munden … hold nu op, hvor er der stor tørhed. Det er syrligt, Nebbiolo surhed, kyssemund syrligt og vinen nærmest tørrer munden totalt ud og sætter sig på tænderne. Der er blyanter, lakridsen kommer rullende … flot balance og en sindssyg lang eftersmag. Klasse fornægter sig ikke, men 5-10 år i kælderen vil helt sikkert klæde den.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 375 kr. og det er – tro det eller ej – faktisk billigt for denne vin, idet priserne normalt ligger 100-200 kr. højere … så kig dig for.

Rating 6/7 

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, Italien

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, ItalienOnsdag var familien på restaurant Da Vinci i Hadsund … et valg som kunne tilgodese alle i familien. Familien kastede sig over menukortet og jeg kastede mig over vinkortet … så var rollerne ligesom fordelt. Hustruen var til lidt hvidvin, så jeg bestilte en af slagsen, en Cataldo Grillo & Inzolia Terre Siciliane.

Cataldo er en serie af vine, som imidlertid ikke produceres på Sicilien, men derimod af vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Vinhuset hedder også Giuseppe Campagnola og ligger i Valgatara midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano di Valpolicella.

Campagnola er grundlagt omkring år 1886 af Carlo Campagnola sammen med hustruen Caterina og i 1907 modtog Carlo sin første officielle pris, nemlig en guldmedalje for den bedste Vino Reccioto på vinudstillingen Mostra Campionaria di Verona. På vingården kan man fortsat se dette ældste officielle dokument.

Det var dog reelt sønnen Giuseppe Campagnola, som skabte grundlaget for den nuværende vingård, da han sammen med sine brødre i 1926 købte ejendommen Antica Osteria ai Portoni Borsari. Den var frem til 2. verdenskrig base for vinhuset, men i 1940 flyttede familien til den nuværende vingård i Valgatara.

I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola sammen med søstrene Antonella og Monica. Far Luigi hjælper dog også fortsat lidt til og derudover er 5. generation – Luigis børnebørn – også allerede involveret i driften.

Vinhuset ejer selv lidt jord i Valpolicella, men hvor meget kan jeg ikke umiddelbart se. Imidlertid kommer hovedparten af druerne til deres produktion fra andre vinavlere. De samarbejder således med over 50 vinavlere med over 80 hektar vinmarker i Valpolicella, 30 hektar i Bardolino området, 25 hektar nær Mortegliano i Friuli Venezia Giulia og omkring 20 hektar i Soave området. Og så samarbejder de tilsyneladende også med vinavlere på Sicilien.

Campagnola sælger deres store produktion under flere forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago, Il Mercante og altså også Cataldo. De bedste markedsføres under navnet Caterina Zardini. Zardini betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet og de opnår ofte de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso.

På ejendommen i Valgatara har vinhuset et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og har en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter. De producerer årligt op mod 10 millioner flasker vin.

Og én af de mange flasker er altså denne Cataldo Grillo & Inzolia, som er lavet på 60% Grillo og 40% Inzolia, som kommer fra vinmarker i provinsen Trapani på Sicilien. Lavet på temperaturstyrede ståltanke og uden lagring. Og altså på de mere ukendte druer Grillo og Inzolia. Det er druer, som mest er kendt på Sicilien, hvor de sammen bruges til fremstillingen af dessertvien Marsala. Druerne er dog på tilbagegang sammen med produktionen af Marsala, men så er det jo herligt, at de her kan bruges til fremstilling af almindelig hvidvin.

I næsen er der en smørfedme … nærmest brunet smør, melon, pærer, hvide blomster, mandler og søde krydderier. Smagen er blød og mild med sødme, fylde, fedme og en lille syrlig nerve. Måske en anelse for sød til mig … er vel ovre i betegnelsen halvsød vin.

Forhandles af Lahvino Italiensk Vinimport, hvor prisen er 65 kr.

Rating 3,5/7  thumbthumbthumbhalf_thumb

2011 Negretti, Nebbiolo d’Alba, Piemonte, Italien

2011 Negretti, Nebbiolo d'Alba, Piemonte, ItalienMin aften på Falernum sluttede med et 3. og sidste glas, som blev lidt Nebbiolo fra Azienda Agricola Negretti … et nyere vinhus beliggende lidt nord for La Morra i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af brødrene Massimo og Ezio Negretti, som kommer fra en familie med stor passion og kærlighed til vin.

Begge er uddannede som vinteknikere fra ITAES i Alba, og derudover er Massimo uddannet ønolog fra Turin University’s Faculty of Agriculture, mens Ezio supplerede hans uddannelse med administration samme sted.

Azienda Agricola Negretti har sammenlagt 13 hektar vinmarker fordelt på parceller i La Morra, Roddi og Monforte d’Alba. Selve vingården er forholdsvis ny og vinkælderen med state-of-the-art moderne udstyr til vinfremstillingen.

Negretti brødrene satser på forholdsvis feminine vine og udover vinene på de gængse Piemonte-druer Dolcetto, Barbera og Nebbiolo, så laver de også en skøn fadfermenteret hvidvin på Chardonnay, der er opkaldt efter deres mormor Dadà. Vinhuset er dog primært kendt for deres flotte Barolo’er.

Men her er det nu ikk’ Barolo, men en Langhe Nebbiolo d’Alba, hvor druerne kommer fra kalkholdige marker fra bakkerne omkring La Morra. Efter høsten afstilkes druerne og presses. Gæringen foregår i 12-14 dage sammen med drueskaller for at trække maksimal farve og tannin til mosten. Mosten trækkes fra pulpen og færdigudvikler sig på henholdsvis stålfade og på gamle franske Allier fade. Efter 12 måneder blandes vinen og tappes på flasker.

I næsen er der herlig aroma af violer, godt med syre … nærmest som italiensk Ferrari blod. Der er dybde, læder, blæk, let lakrids, mentol, kirsebær, hindbær, men der ligger også en svag fadsødme, som nærmest venter på at blive vækket … måske nogle af de stejlende hingstehestekræfter? Der er lidt hospitalsgang og plaster, våde fade, kaffe, vanilje og der fornemmes lidt alder og modenhed, selvom det kun er en 2011’er.

I munden er vin tør medmørke bær, italiensk syre og så alligevel en let sødme, fylde i vinen, som måske adskiller den en smule fra Barolo. Tanninerne er også lidt blødere og mere omgængelige. Modenheden smages også, så smagen er slet ikke så kyssemund syrlig ala Barolo … slet ikke så syrlig. En slags venlig, rund og tilgivende Barolo … uden de sidste hestekræfter. Men hvad gør det? Skidtet smager godt.

Forhandles af Husted Vin, hvor en flaske koster 190 kr. ved køb af 1 flaske og 165 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7  thumbthumbthumbthumbthumbhalf_thumb

2011 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, Italien

2011 Fontodi, Flaccianello Della Pieve IGT, Toscana, ItalienEfter Bistroteket havde Keeper lovet lidt godt vin i de hjemlige gemakker … og det skal jeg da love for, at der kom på bordet. Der var både lidt fabelagtig bourgogne og så denne kendte supertoscaner Flaccianello Della Pieve … topvinen fra Fontodi, en vin jeg sidst smagte i en årgang 2007 på Svineriet for nogle år tilbage.

Azienda Agricola Fontodi ligger højt på en bakketop lige uden for landsbyen Panzano og har været i familien Manetti’s besiddelse siden 1968.

Vinhuset har samlet 68 hektar vinmarker placeret i en højde af 400 meter over havets overflade. Man har fundet dokumenter der bekræfter, at der har været dyrket vin på stedet siden 1600-tallet.

Giovanni Manetti har nu dyrket vin gennem 3 årtier og vundet utallige priser over hele verden, og Fontodi er i dag én af Chianti Classicos mest berømte vingårde.

Denne Flaccianello Della Pieveer en slags supertoscaner … lavet på ren Sangiovese og er flagskibet i Giovanni Manettis’ produktion. Det er et af Toscanas bedste eksempler på det rene udtryk af druen og tidligere ikke tilladt under de strenge DOCG bestemmelser, hvorfor det således er en IGT vin … en supertoscaner.

Druerne til vinen er nøje udvalgte og kommer kun fra de bedste marker på den gyldne skråning Conca d’Oro syd for Panzano. I samarbejde med Franco Bernabei – en af Italiens mest anerkendte ønologer – vinificeres vinen på ståltank og lagrer 24 måneder på 100% nye franske Troncais og Allier barriques. Der laves årligt 60.000 flasker af vinen.

Og akkurat som sidst må man forbløffes over en fabelagtig næse … vi snakker Pinocchio lang med lette blommer, tranebær, blåbær, champignon, violer, kaffebønner, lidt blæk og samtidig herlig animalsk og landlig i udtrykket. Der er stald, gødning og en herlig dybde med lidt eg, pistacienødder, soltørrede tomater samt en smule tobak. Hmmmmmm.

Og smagen er endnu mere hmmmmmm. Fabelagtig fylde med blommer, stor tørhed samt store og fede tanniner, som napper dig og holder dig oprejst på en og samme tid. Der er blommer samt nogle lysere bør samt blåbær … cremet med jordagtige noter. Smukt balanceret og intenst og tanninrigt – med fortsat blød – eftersmag. Hold nu kaje … hvor smager det godt.

Forhandles i dag af Otto Suenson, hvor en flasker koster 629 kr.

Rating 6,5/7  

2015 Ampeleia, Unlitro, Toscana, Italien

2015 Ampeleia, Unlitro, Toscana, ItalienAnders hos Bichel Vine havde anbefalet mig denne lille charmetrold. En buttet … ja nærmest fed lille flaske med navnet Unlitro præget i flasken og skrevet 4 gange på etiketten … så fat det dog! Indholdet selvfølgelig også 1 liter – helt forstået – og fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.

Ampeleia er grundlagt i 2002 som et projekt mellem vennerne Elisabetta Foradori, Giovanni Podini og Thomas Widmann. De købte ejendommen i Roccatederighi af ægteparret Heather og Peter Max Suter. De stammede fra Schweiz og havde selv i 1960’erne købt gården, som dengang var nedlagt og forfalden.

Suter familien forvandlede den imidlertid til en velfungerende ejendom med skovdrift, korn, får og en mindre vinproduktion. De var også ansvarlige for, at der i stor stil blev plantet både Cabernet Franc og Merlot på markerne.

Det er Elisabetta Foradori, som er den drivende kraft i foretagendet, og hende er vi da også tidligere stødt på her på bloggen. Hun driver nemlig familieforetagende Azienda Agricola Elisabetta Foradori oppe i Alto Adige området. Jeg har tidligere smagt og skrevet om en af vinene derfra, nemlig en 2010 Morei Teroldego, lavet på druen Teroldego.

I dag er det dog også alene Elisabetta Foradori og Giovanni Podini, som driver Ampeleia, da Thomas Widmann i 2009 måtte udtræde på grund af forretninger i hans hjemland.

Ampeleia Società Agricola består af samlet 150 hektar jord, men alene 40 hektar er vinmarker, som ligger i tre niveauer … det som de lokalt kalder Ampeleia di Sopra, hvilket er den øverste del, dernæst Ampeleia di Mezzo og endelig Ampeleia di Sotto, som den laveste beliggende del. Der dyrkes i dag primært druesorterne Cabernet Franc samt Sangiovese, men også andre druer som Grenache, Carignano, Mourvedre, Alicante Bouschet og Marsellan.

Denne Unlitro er lavet med druer fra vinhuset yngste vinstokke. Det er et blend overvejende på Grenache blandet med Carignan og Alicante Bouschet fra marker i 200-350 moh. Dyrket biodynamisk, selvom gården alene er certificeret økologisk og ellers vinificeret så naturligt som muligt, dvs. ingen tilsætning af gær og uden filtrering. Gæret og lagret på cement og flasket med minimal svovl.

I glasset er vinen overraskende lys … næsten tæt på en fyldig Spätburgunder. Svært at se, at det primært er Grenache. Duften er helt klart kirsebær, lyse kirsebær, blæk, mynte, estragon samt et svagt og lidt lyst animalsk og parfumeret islæt. I munden en forholdsvis let, læskende, saftig og herlig vin med frisk frugt samt peber. Meget let at drikke og alligevel med lidt sjæl og charme. Det er sgu meget godt … og så er der en liter i flasken.

Købt hos Bichel Vine, pris 119,75 kr.

Rating 5/7

2014 Lorenzon Enzo & C. Soc. Agr., Borgo dei Vassalli Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2014 Lorenzon Enzo & C. Soc. Agr., Borgo dei Vassalli Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, ItalienFaldt forleden over denne Borgo dei Vassalli Pinot Grigio, en vin under appellationen Friuli Isonzo DOC i vinområdet Friuli-Venezia Giulia, som jo ligger i den øverste og østligste del af Italien, klemt op imod Østrig mod nord og grænsen til Slovenien mod øst. Vinhuset kaldes I Feudi di Romans, men hedder rettelig Azienda Agricola Lorenzon Enzo & C. Soc. Agr.

Det er nemlig grundlagt i 1991 af Enzo Lorenzon og han driver det sammen med sønnerne Davide og Nicola. Vinhuset ligger i Provincia di Gorizia … knap en kilometer udenfor byen San Canzian d’Isonzo og lige ved floden Soča, som løber ud i bugten ved Trieste blot omkring 5 kilometer længere mod syd.

I startede ejede familien alene 15 hektar, men det er i dag udvidet til sammenlagt 120 hektar i Friuli Isonzo DOC zonen. Selve vineriet er ligeledes udvidet i løbet af alle årene og fremstår i dag topmoderne med nye rustfrie ståltanke, teknologisk udstyr og solceller på over 700 kvadratmeter.

Huset laver 5 serier vine samt en stor Bag-In-Box, kaldet 5 Sendi. Serierne hedder Lorenzon, Lorenzon Spumanti, I Feudi di Romans, Tenuta Casate samt Borgo dei Vassalli. Sidstnævnte serie består af denne Pinot Grigio samt to andre hvidvine på henholdsvis Ribolla Gialla og Sauvignon Blanc og 3 rødvine på henholdsvis Refosco, Merlot og Cabernet Franc.

Druerne til Borgo dei Vassalli Pinot Grigio høstes i begyndelsen af september. Druerne afstilkes og presses umiddelbart efter ankomst til vineriet. Druerne presses let med det samme for at undgå, at mosten tager farve af druerne. Druemosten afkøles til 16ºC og dekanteres i løbet af en nat. Herefter tilsættes gær. Gæringsprocessen sker ved 16-18º grader i 10 dage. Vinen lagres herefter i rustfrie ståltanke i tre måneder og omrøres en til tre gange om ugen afhængig af vinens udvikling.

Næsen er sådan lidt eksotisk med abrikos, modne æbler, papkasser, nødder og en smule sødme. I munden er vinen præget af lidt æbler, citrus med sødme og fylde. Den er måske også en kende flad i udtrykket, og det hele bliver en smule kedeligt og neuralt.

Købt hos Skjold-Burne, hvor prisen er 99,75 kr.

Rating 3/7 

2009 Ca’ La Bionda, Vigneti di Ravazzol Amarone Classico delle Valpolicella, Veneto, Italien

2009 Ca’ La Bionda, Vigneti di Ravazzol Amarone Classico delle Valpolicella, Veneto, ItalienVi sluttede vinaftenen – som sådan en aften bør – med mere saft og kraft, nemlig med vinen Vigneti di Ravazzol Amarone della Valpolicella Classico fra Azienda Agricola Ca’la Bionda, som meget passende ligger på adressen Via Bionda 4 et par hundrede meter nord for byen Valgatara di Marano centralt i Valpolicella.

Vingården blev grundlagt i 1902 af Pietro Castellani der var både en passioneret og dedikeret drueavler samt vinmager. I dag drives vingården af fjerde generation med de to brødre Alessandro og Nicola Castellani i front. Alessandro er hovedansvarlig for vinifikation og kælderarbejde, mens Nicola, der er uddannet agronom, har ansvaret for markerne.

De fortsætter med samme engagement og passion for arbejdet, som oldefar Pietro for mere end hundrede år siden. Alle faser af produktionen – det være sig dyrkning af kvalitetsdruer, høst, vinfremstilling, lagring og markedsføring udføres direkte af familien.

Særlig opmærksomhed og pleje gives til den vanskelige proces med druetørring eller ‘appassimento’, der er afgørende for fremstillingen af Recioto og Amarone, regionens mest ædle vine.

Ca’ La Bionda råder over 29 hektar vinmarker på bjergskråninger i en højde, der svinger mellem 150 og 300 meter over havets overflade og med en østlig eksponering.

Gården er for nylig blevet renoveret og ombygget. Kælderen er topmoderne, men tilgangen er på mange måder stærkt traditionel og noninterventionistisk, dvs. der anvendes ikke kulturgær og vinene hverken klares, filtreres eller stabiliseres. Ca’ la Bionda anvender udelukkende de lokale druesorter, dvs. Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara.

Brødrene på Ca’ La Bionda lægger vægt på at lave vine med saftighed, relativt lyse bæraromaer og en meget ren frugtkarakter … næsten med en sart, lys og burgundisk frugtighed og en skøn syrespændstighed. Også vinenes farve er relativt lys. De benytter sig af store fade og arbejder 100% økologisk.

Denne Vigneti di Ravazzol Amarone Classico delle Valpolicella er lavet på 70% Corvina, 20% Corvinone og 10% Rondinella. Druerne kommer fra den stejle skråning Ravazzol, som er anerkendt som en af områdets fineste. De håndsorterede druer fra gamle planter – 50-70 år gamle – undergår gennem omkring 100 dage en apassimento naturale i åbne tørrefaciliteter og mister ca. 40% af deres vægt.

Derefter er vinen fermenteret i rustfri ståltanke ved meget lav temperatur, omkring 10-15 grader, hvilket kun er muligt ved, at det sker i løbet af vinteren. Derefter lagrer vinen i 36 måneder på helt nye 3.000 liter egefade, og efter flaskning lagrer vinen endnu 8 måneder inden frigivelsen.

Og hvilken herlig Amarone … her er jeg altså også bare solgt. I glasset virker vinen for det første ikke som en ærketypisk Amarone … men er langt klarere og tyndere. Næsen har dog en vis modenhed med mejeri, kærnemælk, kød, lette blommer, brombær, sure kirsebær, tobak, lidt blomster, chokolade og ristede mandler. Men minder ikke om typisk Veneto.

I munden er vinen blød med modne frugter, solbær, kirsebær … men ikke tung på nogen måder, mere let, frugtrig og elegant. Det er selvfølgelig ikke en let vin, men den virker på en eller anden måde let i udtrykket, selvom de modne frugter kan smages sammen med jern, mineraliteter og fine tanniner … mens vinen også trækker de for Amarone typiske 16% volumen i alkoholen. Det er virkeligt blødt … og forførende, må det rigtige ord være. Og hvem vil ikk’ forføres?

Hvem medbragte vinen: Jan

Jan havde vistnok købt den på vingården. Herhjemme forhandles den af VildMedVin, hvor den koster 445 kr.

Rating 6/7  

2012 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, Italien

2012 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, ItalienFuck, FÅK og for helvede. Jeg var SÅ tæt på at gætte denne vin. Da jeg smagte den, så tænkte jeg NATIV … og spurgte Steffen, om han kendte vinhuset Nativ? Han så satans uskyldig ud, og jeg syntes måske også, at vinen var en tak sødere, så jeg gættede på noget amerikansk. Men det var sgu lige præcis vinen Eremo San Quirico fra Azienda Agricola Nativ i Campanien.

Sidst jeg smagte vinen var det i en årgang 2010, men her har vi vinen i årgang 2012, men skulle – på samme måde som 2010’eren – ha’ opnået 99 point fra den verdensberømte stjerneanmelder Luca Maroni og titlen som Italiens bedste vin i vinguiden 2015.

Vinhuset Nativ ligger i frugtbare bakker i Irpinia, den sydlige del af Campanien i provinsen Avellino. Det er et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Her vokser meget gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … stokke som har overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Mario Ercolino og hans hustru. Mario havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne grundlagde vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde således arbejdet hos Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, og han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien. Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. vinene Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco og så denne Eremo San Quirico, som er husets topvin.

Vinen er  lavet fra 200-250 år gamle Aglianico vinstokke på markerne omkring Taurasi i en højde på 500 meter. Druerne høstes sent, typisk først i november, og efter presning gærer vinen på rustfrie tanke i 20 dage. Herefter lager vinen 20 måneder på nye franske Barriques.

Det er rigtig powervin med volumen, fedme, sødme, saft og kraft. I næsen er vinen – helt som sidst – mørk, sort med blommer, sorte modne bær, solbær, blæk, blyanter … en gul knækket skoleblyant foreslog Paul endda. Der er også flæsk, træ, vanilje, sødme … og det hele meget intens. I smagen er der eksplosiv frugt, søde blommer, intens koncentreret saft, fyldig, blød, tørhed og egenoter. Det er cremet med mokka, kakao, chokolade og tobak … næsten helt porno.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker, ellers er prisen 299,95 kr.

Rating 5/7 

2010 Villa Giada, Nizza Dedicato Barbera d’Asti Superiore, Piemonte, Italien

2010 Villa Giada, Nizza Dedicato Barbera d’Asti Superiore, Piemonte, ItalienNizza Dedicato Barbera d’Asti Superiore … hvilket herligt navn og hvilken herlig vin, selvom den ikke følger det ellers ubevidst lagte Pinot Noir spor, men nærmest bliver et lille chassé trin i en smuk lancier. Det er dog også Barbera fra den allerbedste mark hos vinhuset Azienda Agricola Villa Giada Andrea Faccio, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Vinhuset ligger i Ceirole bakkerne ved byen Canelli, lige midt mellem Torino og Genova i det dejlige Piemonte. Huset er grundlagt i 1934, og havde tidligere fungeret som et almindeligt landbrug. De gamle kældre på ejendommen stammer dog helt tilbage fra 1790 og var oprindelig bygget til vinproduktion.

Vingården drives af Faccio familien, og siden 1993 har det været seneste generation i form af den unge Andrea Faccio.

Han har udviklet vingården yderligere, bl.a. har den unge Andrea har udstyret vinkælderen med det mest avancerede udstyr til vinfremstilling, herunder moderne temperaturkontrollerede gæringstanke i rustfrit stål.

Modningen foretages i de gamle underjordiske kældre, gravet ud under gården for mere end to århundreder siden. Kælderen har en konstant temperatur på 14-16 grader og en optimal relativ luftfugtighed på omkring 80%.

Gården består af 25 hektar vinmarker, fordelt på 4 forskellige vinmarker, nemlig Cascina Ceirole a Canelli på 7 hektar, Cascina del Parroco a Calosso på 4 hektar, Cascina Dani ad Agliano Terme på 14 hektar og endelig juvellen Bricco Dani, en lille bjergskråning mod sydøst, hvor de bedste af vingårdens druer dyrkes.

Og druerne – selvfølgelig 100% Barbera – kommer fra juvellen … marken Bricco Dani, der med sin sydøstlige eksposition har en perfekt beliggenhed. Druerne er håndplukket i begyndelsen af oktober. Efter endt gæring overføres vinen til små egefade, hvor den bliver i mindst 18 måneder. Efter tapning lagrer vinen yderligere i mindst 1 år på flaske, inden den frigives til salg.

Og hvilken herlig aroma, som vel kan siges at ha’ en lidt mørkere side end de foregående vine. Vi er her ovre i kul, blæk, sorte bær, modne frugter, mulle kælder, oliven, bacon, gamle fade, urter og vanilje. I smagen går de mørke bær igen sammen med en vis modenhed, men virker lettere i smagen end i duften, for vinen er frisk, syrerig og tør med gode, faste tanniner samt urter, bitter chokolade og god balance.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 249 kr., men 224 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7