Tag-arkiv: Frankrig

Vinanmeldelser

2013 Domaine Clau de Nell, Cabernet Franc, Loire, Frankrig

Skriv en kommentar

2013 Domaine Clau de Nell, Cabernet Franc, Loire, FrankrigDe røde Loire vine stormer fra … og her har vi igen en tæskelækker én af slagsen, nemlig en Cabernet Franc fra Domaine Clau de Nell, som holder til tæt ved byen Ambillou-Château i Anjou. Der står også Anne-Claude Leflaive på etiketten, da vingården var et af Anne-Claudes små projekter.

Desværre døde Anne-Claude af kræft i år … blot 59 år gammel. Hun var ellers den drivende kraft hos det historiske vinhus Domaine Leflaive i Puligny Montrachet i Bourgogne, én af pionererne indenfor biodynamisk produktion … og så ejede hun også Domaine Clau de Nell sammen med hendes mand Christian Jacques.

Anne-Claude Leflaive overtog i 1990 Domaine Leflaive, et af de stolte og traditionsrige bourgognehuse i Puligny. Vinhuset har været ejet af Leflaive familien siden 1735, men blog dog reelt først grundlagt i dets nuværende form i 1905 af Joseph Leflaive. Han havde arvet 2 hektar vinmark af sin fader og sammen med sin gode ven François Virot udviklede han ejendommen til det, som vi kender i dag.

I 1926 helligede Joseph Leflaive sig vinbruget fuldstændigt, og efter den periode købte han flere vinmarker. Disse vinmarker Le Chevalier, Le Bâtard, Les Bienvenus, Les Pucelles og Le Clavoillon har givet huset sit ekstraordinære renommé. Indtil 1933 blev vinen solgt i fade, men lidt efter lidt begyndte Leflaive at fylde på flasker med egen etiket.

I 1953 arvede Leflaives 4 børn Domaine Leflaive og videreførte sammen familieforetagendet. De besluttede sig for at sætte flere kræfter ind på salg og markedsføring samt på investeringer i ejendommen, og i dag er ejendommen og vinhuset ejet af samlet omkring 30 familiemedlemmer, mens driften siden 1990 har været lagt i hænderne på Anne-Claude Leflaive … altså indtil hendes død i april.

Hun indførte efter hendes overtagelse af driften fra faderen Vincent den biodynamiske produktion, først på den del af markerne, men allerede i 1997 omlagde hun alle marker og produktion til at være biodynamisk. Selvom hendes beslutninger ikke altid var populære i familien, så fik Anne-Claude genrejst Domaine Leflaive til tidligere tiders storhed.

Vinene begyndte at få 95-100 points på Wine Spectator’s 100-point skala og hendes Chevalier-Montrachet 1995 scorede de magiske 100 points. Senere i 2006 blev Anne-Claude også kåret til “the world’s top white winemaker” af magasinet Decanter og i 2014 kaldes Institute of Masters of Wine hende for “Winemaker’s Winemaker”.

Domaine Clau de Nell købte Anne-Claude sammen med hendes mand Christian Jacques i 2008. Vingårdens daværende ejere Claude og Nelly (deraf navnet Clau de Nell) var påbegyndt en biodynamisk dyrkning af markerne i 2000, men var løbet ind i finansielle problemer. Anne-Claude og Christian har tidligere stødt på vingården i forbindelse med deres involvering i et biodynamisk projekt, som tilbød støtte og rådgivning til unge nye biodynamiske vinbønder.

Anne-Claude og Christian faldt for stedet og var fast besluttede på at købe domænet, til trods for at der ikke var blevet lavet vin de seneste 3 år. De hyrede derfor vinmageren Sylvain Potin, som tidligere havde været biodynamisk vinbonde og var født i Anjou. Han blev ansat som manager på ejendommen, og så gik de ellers i gang med at få skik på ejendommen og produktionen.

Vingården har samlet omkring 8 hektar vinmarker, hvoraf 5 hektar er Cabernet Franc, 2 hektar med den lokale Grolleau og 1 hektar med Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er 30-90 år gamle og høstudbyttet ganske beskedent.

Der laves alene 3 vine på Domaine Clau de Nell, en Grolleau, denne Cabernet Franc og vinen Cuvée Violette, som er et blend af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Udover de biodynamiske principper, så arbejdes der blandt andet med meget lave høstudbytter, manuel høst, naturlig gær, 100% afstilkning af druerne, lang maceration uden ekstrahering samt (skånsom) pneumatisk presning af druerne. Vinene lagres i vingårdens gamle, kølige, fugtige limstens kældre. Kældre som i sin tid har været beboet af områdets lokale.

Clau de Nell Cabernet Franc er høstet på ejendommens 5 hektar og 40 år gamle vinmark, hvor vinstokkene er plantet i lerholdig, sand- og limstens jordbund. Høstudbytt et er ca. 28 hektoliter pr. hektar (afhængig af årgangen). Druerne høstes manuelt i kurve à 12 kilo, hvorefter de sorteres i vinmarken inden vinificering. Vinen lagres 18 måneder på 5 år gamle franske træfade.

I næsen er vinen ganske rustik, animalsk … og jeg har også skrevet bio/naturewine (vi smagte vinen blindt). Der er violer, hindbær og … ikke en oxyderet, men en vild, parfumeret duft, som er virkelig anderledes og markant sammen med lidt rosmarin, kridt, blæk og kul. I munden er der en dejlig lethed, god syrlighed, hindbær, ribs … lækker syrlig kant og bitterhed. Med mere varme i glasset kommer der også lidt peber.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, prisen kender jeg ikke, men mon ikke den ligger lidt over 200 kr.?

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Domaine Beauthorey, Terre Ferme, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

2014 Domaine Beauthorey, Terre Ferme, Languedoc, FrankrigSå er vi der igen … hos den rare, excentriske vinmager Christophe Beau. Denne gang er det med vinen Terre Ferme fra Beaus vingård Domaine Beauthorey i Languedoc. Det er samtidig én af de vine, som måske er mindst markant/kantet/vild og mere easy-going end nogle af de øvrige i Beaus arsenal af biodynamiske projektiler.

Ja, jeg har jo skrevet om Beau og hans vine flere gange … både vinene fra den chilenske vingård Vinos Vernaculares og fra gården Domaine Beauthorey i Languedoc. For yderligere info om Christophe Beau, så læs mit indlæg; Christophe Beau – den rare, excentriske vinmager på Domaine Beauthorey og Vinos Vernaculares fra besøget i Danmark.

Dermed springer jeg sgu direkte over til denne lille fætter Terre Ferme … som vel rettelig kan oversættes til noget i retning af “gårdens jord – farmens jord”. Den er primært baseret på Grenache … helt præcis 80% Grenache samt 20% Carignan, vinstokke som er omkring 25 år gamle og med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Det er selvfølgelig 100% biodynamisk, og vinen er vinificeret 10 dage på tank og derefter modnet 9 måneder på tank.

Og i næsen fornægter Beaus biodynamiske tilgang sig heller ikke, for vinen er herlig rustik med lidt stald, babybræk (på den fede måde), muldjord, mynte, lakrids og en omgang mørke bær, brombær … men det animalske dog en smule afdæmpet. Det gør måske også, at denne vin er nemmere at tilgå for folk, som ikke er vintosser.

I munden er vinen præget af sødme, blødhed, lethed, hindbær og svag peber … slet ikke tung og power-kraftig som andre vine fra Languedoc, men mere tynd, let og ganske letdrikkelig. Til prisen en herlig, herlig vin.

Købt hos Vinimperiet, pris 75 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2013 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2013 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, FrankrigFor knap 4 måneder siden smagte jeg denne vin i årgang 2012 … og den var god. 2013’eren er bare endnu bedre. Vinen vi snakker om er Domaine le Clos du Caillous entry-level Châteauneuf-du-Pape, som de kalder Tradition.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape … et godt område for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet for familien Pouizin og Vacheron siden de stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 58 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne en del af de resterende 50 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde.

Historien fortæller dog, at den daværende ejer ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923 og at det er årsagen til, at jorderne kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området, men i i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre.

Generationsskiftet betød, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter fra især i Amerika berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en trafikulykke, og i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har dog allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard, tidligere Chateau Trignon, og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Markerne er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Châteauneuf-du-Pape Tradition er – trods navnet – en forholdsvis ny hos vinhuset og lavet første gang i 2011. Den er i denne årgang 2013 lavet på 85% Grenache, 10% Mourvédre samt 5% Syrah, hvorimod 2012’eren var på 100% Grenache. Druerne kommer fra markerne Les Cassanets og Les Bédines og med et lavt høstudbytte på sølle 20 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med maceration på i betontanke i 28 dage … 11 dage mindre end 2012’eren, hvorefter vinen lagres på store, gamle foudres i 17 måneder. Der laves årligt 13.000 flasker af denne vin.

Og den har hele Rhône kavaleriet med i den menneskelige emhætte … det er mejeri, bacon, flæsk, røget fedt, brombær, solbær, vanilje og let kanel. Måske også lidt engelsk lakrids. Som 2012’eren en kraftig dame, fyldig og tiltrækkende … men med en klar, frisk frugt, en direkte tyngde og tydelige tanniner, dog langtfra så voldsomme som i 2012’eren. En vin, som alle ville være glad for at indtage sammen med juleanden. Selv anden vil være glad.

Så skal du også lige tænke på, at den faktisk har 3 Cdp storesøstre, nemlig vinene Les Safres, Les Quartz og La Réserve. Og så en hvid halvsøster.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 280 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d’Ampuis, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d'Ampuis, Rhône, FrankrigDet store vin- og negocianthus E. Guigal har specielt på ét område nærmest kultstatus … nemlig på deres Côte-Rôtie vine. Netop én af disse vine var næste nummer i Brix’ felttog af imponerende vine, vinen Côte-Rôtie Château d’Ampuis.

Det er specielt de dyre Côte-Rôtie enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline samt Château d’Ampuis, hvor druerne kommer fra flere marker, som har gjort Guigal lig med verdens bedste Côte-Rôtie vine.

Disse vine er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte langt over 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge.

Jeg skal nok afholde mig fra igen at skrive om historien bag vinhuset og blot henvise til nogle af mine andre blogindlæg på smagte Guigal vine. Og dem har jeg efterhånden smagt nogle stykker af … flittig som man jo er.

Vinen Côte-Rôtie Château d’Ampuis er opkaldt efter husets imponerende og historiske ejendom, nemlig det berømte slot Château d’Ampuis, som Guigal købte i 1995 … altså samme år, som denne vin er fra. De var derefter 11 år om at renovere det. Slottet ligger i Côte-Rôtie og er en vigtig del af historien og appellationen. Slottet er oprindeligt bygget som et fort i 1100-tallet, men blev omdannet til et renæssanceslot i 1500-tallet.

Château d’Ampuis ligger midt i vinmarkerne og omkranset af Rhône floden. Modsat de helt dyre enkeltmarks Côte-Rôtie, så er denne vin lavet med druer fra 7 marker, nemlig Côte Blonde markerne Le Clos, La Garde, La Grande Plantée samt Côte Brune markerne La Pommière, Le Pavillon Rouge, den klassiske Le Moulin samt endelig La Viria.

Som det fremgår opdeles markerne i to typer, Côte Blonde og Côte Brune. Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i Syrah’en. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier.

Det siges, at skråningerne er opkaldt efter Lord Maugirons to døtre, som var henholdsvis blond og mørkhåret.

I denne Côte-Rôtie Château d’Ampuis tilsætter Guigal 7% Viognier, som er med til at give vinen mere kompleksitet og elegance. Vinen er lavet med 4 ugers maceration på rustfrie ståltanke, hvorefter den lagrer 38 måneder i nye barriques, som Guigal jo selvfølgelig får fra sit eget bødkerværksted, som drives i samarbejde med Seguin Moreau. Der laves årligt 30.000 flasker af denne vin.

I glasset en herlig væske, som med brunorange kanter starter med at afsløre, at denne vin kan ha’ lidt alder. Til gengæld er vinen slet ikke mørk, som Syrah normalt fremgår, men nærmest lidt lys og delikat i farven. I næsen fornemmes alderen også. Det er lidt mulle kælder, syrlige kirsebær, læder, bacon, grønne noter, nelliker, timian, lakrids og lidt svag røg.

I munden er der imidlertid ingen tegn på alderdomshjem, rynker eller rollator. Der er stramme og syrlig bær, virker næsten skarp på tungen … og man nyder virkeligt, at en 20-årig vin fortsat er så frisk og spændstig. Der er kirsebær og god dybde på frugten. Den er meget kold og let i udtrykket, mens eftersmagen er sindssyg lang. Flot oplevelse.

Sådan en 20-årig fætter er ikke nem at skaffe. En 2011’er koster 795 kr. hos Bichel Vine.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

1995 Château Cantemerle, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigMed næste vin holdt vi ploven i samme fuge, pickup’en i samme rille … nemlig med en ældre Bordeaux i form af hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.

Vinslottets historie kan dateres helt tilbage til 1147, hvor det første gang blev omtalt som Pons de Cantemerle, og var i middelalderen ejet af familien Cantemerle, som bl.a. omfattende lord Cantemerle, som i 1241 kæmpede sammen med den engelske konge mod kongen af Frankrig og tabte slaget i Taillebourg. Slottet forblev dog i familiens eje gennem flere hundrede år.

I det 15. århundrede blev slottet overtaget af Caupène familien, som kom fra området ved Landes. Jean de Caupène var oprindelig væbner, men sønnen Médard de Caupène blev lord og ejede slottet frem til 1579. Der blev slottet overtaget af Jean de Villeneuve, som sad i parlamentet i Bordeaux.

Han blev gift ind i Durfort familien, som i forvejen ejede en del vinslotte i Bordeaux. De overtog kontrollen med slottet og koncentrerede sig mere og mere om vinproduktionen frem for det almindelige landbrug.

Det var også under Villeneuve-Durfort familiens ejerskab, at slottet den 19. september 1855 blev klassificeret som et 5. Cru slot, men i 1892 skiftede slottet igen ejer, da den sidste efterkommer i familien baronessen Jeanne Armande d’Abbadie solgte slottet til Théophile-Jean Dubos.

Han drev slottet sammen med hustruen Charlotte Delbos samt sine to sønner Pierre og og Bernard Dubos. Da Théophile døde i 1905 fortsatte sønnerne driften indtil 1923, hvor Pierre blev eneejer. Men mangel på midler efterfulgt af anden verdenskrig medførte, at slottet i årene fra 1930 og frem klarede sig rigtigt skidt. Mange af vinstokkene blev rykket op og vinproduktionen reduceret til 25 hektar.

Pierre døde i 1967, hvorefter slottet i en periode blev passet af nevøen Bertrand Clauzel og svigersønnen Henri Binaud. I 1981 – hvor slottet var tæt på at blive en ruin og vinmarkerne kun dækkede 20 hektar af dets i alt 70 hektar jord – blev slottet imidlertid solgt til forsikringskoncernen Groupe SMABTP, som de efterfølgende år foretog omfattende investeringer i slottet, startede en stor renovering, genplantede slottets marker og investerede i moderne udstyr til vinfremstilling samt masser af nye egetræsfade.

SMABTP tilkøbte også i 1999 yderligere 20 hektar vinmarker i kommunen Ludon, og disse marker ligger lige mellem de primære marker tilhørende Château Cantemerle og Château La Lagune. Dermed kom Cantemerle op på samlet 90 hektar, netop som det havde været tilfældet for 144 år siden.

I dag er slottet fortsat ejet af det store forsikringsselskab og er blevet et af de højt respekterede vinslotte. Slottet er igen kendt for sin høje kvalitet opnået gennem et nådesløst arbejde i såvel kælderen som i marken og burde ifølge internationale vinskribenter høre hjemme i 3. Cru.

I dag har slottet samlet 190 hektar jord, hvoraf dog alene 94,9 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc og 4 % Petit Verdot. Der laves selvfølgelig denne hovedvin og siden 1995 også 2. vinen Les Allées de Cantemerle.

Denne årgang 1995 er lavet med 40% Cabernet Sauvignon, 50% Merlot og 10% Petit Verdot. Maceration er sket over 28-30 dage og vinen har lagret på mediumbrændte, franske egetræsfade i 12 måneder, heraf 50% nye fade. I årgang 1995 er der lavet 300.000 flasker af vinen.

Og i næsen er der de helt klassiske Bordeaux dyder med mørk og fugtig muldjord, lidt animalsk, våde fade, mørke bær, solbær, cigaræsker, eg, blyanter, tobak og lidt vanilje. I munden ren og stram frugt, godt med unge tanniner … flot efter 20 år, men virker ikke så elegant og kompleks, som den forrige vin. Dog en fin Bordeaux.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske i seneste årgang 2014 koster 244,95 kr. ved køb af 1 flaske og 199,95 kr. ved køb af 12 flasker. Ja … og så skal du såmænd bare vente 20 år inden du drikker den.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

1997 Château Latour, Pauillac de Latour, Bordeaux, FrankrigMed aftenens første røde startede vi med et brag … nemlig med en vin fra 1. Cru slottet Latour i Bordeaux og endda samtidig en vin med 18 år på bagen. Vinen er Latours 3. vin, som de kalder Pauillac de Latour.

1. Cru slottet Château Latour ligger i byen Pauillac i Bordeaux og fremstiller en af Bordeauxs bedste vine og dermed en af verdens bedste. Det er dog ikke den nemmest tilgængelige af de fem 1. Cru’er, da den som regel er hård, stringent og kræver mange års lagring.

Château Latour er opkaldt efter et gammelt tårn Tor à Saint-Lambert, som blev opført i 1331 af Gaucelme de Castillon. Det er imidlertid ikke det tårn, som fremgår på vinen etiketter og er husets varetegn.

Det nuværende cirkelformede tårn er nemlig først bygget i 1620 med rester fra det gamle tårn og udformet med inspiration fra et dueslag.

Slottets vinhistorie starter dog først rigtigt i det 17. århundrede, hvor slottet kom i familien Ségurs ejerskab. Ségur familien var meget velhavende og ejede ligeledes slottene Lafite, Mouton og Calon.

I starten af det 18. århundrede voksede kvaliteten og respekten omkring Château Latour, da den europæiske adel efterspurgte nogle få slottes vine. Og i 1787 opdagede den amerikanske ambassadør (og senere præsident) Thomas Jefferson også de dyrbare dråber. Det kulminerede i 1855, hvor Chateau Latour blev klassificeret som 1. Cru i den officielle Medoc klassifikation og det sammen med kun 3 andre slotte.

I 1963 solgte arvingerne efter Ségur familien 75% af slottet til to engelske virksomheder. Og der skulle gå 30 år før slottet igen kom på franske hænder. Det skete i 1993, hvor den franske forretningsmand François-Henri Pinault overtog slottet. Og den gode François-Henri Pinault er værd at kigge lidt nærmere på.

Han er lidt en sværvægter i fransk industri og er bl.a. administrerende direktør for Group Kering, bestyrelsesformand for Financière Pinault Manager og ejer sammen med faderen selskabet Artemis, som ejer en række virksomheder i Frankrig og England, bl.a. auktionshuset Christie’s, Théâtre Marigny samt store aktieposter i børsnoterede virksomheder. Og der er en helt perlerække af virksomheder, som jeg ikke skal trætte jer med.

Og så ejer han altså 94,2% af Château Latour, mens den resterende aktiepost ejes af nogle efterkommende af Ségur familien.

Privat er den gode François-Henri Pinault gift med skuespillerinden Salma Hayek … heldige asen. Så har han i øvrigt også et barn med den canadiske model Linda Evangelista, ejer en fransk fodboldklub i 1. division og blev i 2006 selvfølgelig også slået til ridder National de la Légion d’Honneur.

Nå, men tilbage til Château Latour, som samlet har 90 hektar vinmarker beliggende i Haut-Médoc kommunen Pauillac. De 47 hektar af markerne ligger omkring slottet, og omtales som l’Enclos, hvor nogle af vinstokkene er over hundrede år. Druerne derfra er forbeholdt produktionen af husets Grand Vin, den store Latour vin. Det er i øvrigt en vin, som Parker har givet 100 point i årgangene 1961, 1982, 2003, 2009 og 2010.

Udover førstevinen Château Latour Grand Vin laver slottet også to andre vine, 2. vinen Les Forts de Latour og 3. vinen Pauillac de Latour. Denne Pauillac de Latour er lavet første gang i 1973 og siden 1990 hvert år, Den fremstilles typisk fra de unge vinstokke uden for l’Enclos, og de druer som deklassificeres til Les Forts de Latour.

Efter sigende skulle denne årgang 1997 være 86% Cabernet Sauvignon og resten er primært Merlot samt en meget lille andel Cabernet Franc. Fadlagringen varer omkring 18 måneder. Årgang 1997 er imidlertid en af de dårligste årgange med en Universal Wine Score på 83 … men det skal I imidlertid ikke lade jer snyde af.

Da Brix åbnede flasken, så smuldrede proppen, så vinen måtte sies gennem et kaffefilter. I glasset kunne alderen også aflæses via lidt let brune kanter. I næsen fornemmes alderen også med champignon, støvet jord, cigaræsker, blyant, tobak, læder og lækker syrlighed, en smule sødme samt noget udefinerbart, som pirrer i næsen.

Smagen er blid, blød og fortsat spillevende med en markant syrlighed og stramme tanniner. Virker let, frugten måske en anelse svag, men ellers ganske cremet, blid og forførende. Der er lidt oliven og kanel i smagen, og hvor er det godt … bedste Bordeaux for mig i lang tid. Jeg er ellers ikke den store Bordeaux fanatiker.

Brix havde købt den via en ven … og prisen langt over 1.000 kr. Har ikke fundet vinen til salg nogle steder i denne årgang, mens et nyere eksemplar i årgang 2011 koster 849,95 kr. hos Theis Vine.

Rating 6,5/7 

Vinanmeldelser

2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateaux, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

2007 Kuentz-Bas, Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateaux, Alsace, FrankrigDen højeste beliggende Village des Vignerons på vinruten i Alsace hedder Husseren-les-Châteaux. I denne lille bjergby i 425 meters højde mellem de 3 slotte … Trois Châteaux … tæt på Eguisheim finder vi vinhuset Kuentz-Bas, som står bag denne Pinot Gris Grand Cru Eichberg Trois Chateaux.

I denne lille by har Kuentz familien lavet vin siden 1795, og det nuværende vinhus er bygget i 1894, da et bryllup mellem Kuentz og Bas familierne forenede disse, hvilket således blev til vinhuset Kuentz-Bas.

I over 200 år drev familien vingården med stolte traditioner, bl.a. har vinhuset gennem de mange år været specielt kendt for deres fremragende vine på druen Tokay og besiddelserne af Grand Cru markerne Eichberg og Pfersigberg.

I 2004 solgte familien imidlertid vinhuset til Jean-Baptiste Adam, som driver domaine Jean-Baptiste Adam i Ammerschwihr en smule længere mod nord. Hans familie er også stolte Alsace vinbønder og har fremstillet vine siden 1614.

Og Jean-Baptiste Adam har betydet fornyet liv hos Kuentz-Bas. Adam startede med at ansætte Samuel Tottoli som ansvarlig vinmager på ejendommen. Samuel er uddannet sommelier og havde forinden også arbejdet på andre vingårde i Alsace. De gik derefter i gang med at ændre produktionen, bl.a. blev udbyttet fra markerne sænket og man gik samtidig i 2007 over til økologisk og siden i 2008 også biodynamisk produktion … alt sammen for at genskabe Kuentz-Bas til dets tidligere storhed.

Vinhuset har samlet 10 hektar, heraf parceller som nævnt på de to Grand Cru marker Eichberg og Pfersigberg. De øvrige marker ligger faktisk lige ved siden af Grand Cru markerne. Derudover køber man i dag også lidt druer fra andre producenter i området, ja faktisk fra ikke mindre end 25 hektar yderligere marker,

Vinene er opdelt i serierne Collection og Tradition, som er de vine, der er lavet delvist på druer fra egne marker samt druer fra faste drueleverandører i området. Derudover findes der serien Trois Châteaux Organic Range, som er vine med druer fra egne marker, herunder også vine fra to Grand Cru marker Pfersigberg og Eichberg.

Så laves der selvfølgelig også lidt Vendanges Tardives and Sélection de Grains Nobles … altså søde vine.

Denne Pinot Gris Trois Châteaux Grand Cru Eichberg kommer selvfølgelig fra Grand Cru marken Eichberg på grænsen mellem Husseren-les-Châteaux og Eguisheim. Den meget kalkholdige jordbund sikrer en god dræning af vandet i dybden, og den privilegerede beliggenhed – godt beskyttet mod vestenvinden af bjerget – sikrer en tidlig modning af druerne.

Eichberg, som kan oversættes til “bjerget med egetræer” har i flere århundreder været kendt for sine fremragende Gewürztraminer, Pinot Gris og Riesling vine.

I næsen er vinen dog ganske oxyderet … alderen er virkelig begyndt at trykke, presse og mase. Der er den gamle, oxyderede næse sammen med ananas, abrikos, mango, nødder, muskat, overmodne pærer, kvæde, honning og smør. Den skal man vist lige tænke over. I munden er vinen meget sød … nærmest som mango med nødder, honning … smager lidt, som plastik muslingeskallerne fra 1980’erne … I ved, dem med bolsje i midten, som man kunne slikke på.

På bagetiketten står vinen til at være en sted mellem tør og sød, men det smager ærlig talt som en dessertvin. Men med 14% i alkohol er det ikke alkoholen, som er brugt til at give sødmen. Jeg tænker, om det kunne være en Vendanges Tardives, som har fået en forkert etikette på? Den smager ikke dårligt … men er noget anderledes.

Vinen forhandles af Nybom Vine, hvor prisen er 305 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

2008 Domaines Schlumberger, Riesling Grand Cru Saering, Alsace, FrankrigBlindsmagningen startede med denne Riesling fra Grand Cru marken Saering. Vi er hos vinhuset Domaines Schlumberger, som holder til midt i den lille by Guebwiller i den sydlige del af Alsace omkring 25 kilometer syd for Colmar.

Vinhuset ejer og drives af familien Schlumberger, som flyttede til Guebwiller i det 16. århundrede. Det var Claus Schlumberger, som oprindelig kom fra byen Souabe i det tyske Baden-Wurtemberg område.

På det tidspunkt herskede munkene fra benediktinerklosteret i Murbach i området omkring Guebwiller, og det fik Claus til at flytte familien til Mulhouse, som var en mere fri og fredelig by.

I Mulhouse blev familien Schlumberger én af de største familier, og Peter Schlumberger startede også tekstilfabrikken Jean–Henri Dollfus i byen. Det blev én af byens vigtigste arbejdspladser. Peters søn Nicolas Schlumberger overtog fabrikken efter faderen og flyttede den i 1810 til Guebwiller.

Nicolas var også interesseret i vin … og ville gerne satse på to forskellige heste, så han købte 20 hektar vinmarker. Og det var netop marker, som benediktinermunkene havde passet igennem tusinde år. Men efter den franske revolution i 1789, hvor klostrene blev frataget alle deres ejendomme, var vinmarkerne blevet opdelt i mindre enheder og efterfølgende solgt. Det blev således starten på Domaines Schlumberger.

Derefter gik vingården i arv fra søn til søn … og med mere eller mindre held. I begyndelse af det 20. århundrede var det imidlertid Ernest Schlumberger, som overtog driften af vingården. På det tidspunkt havde mange vinbønder havde opgivet vindyrkningen efter phylloxera-angreb, men Ernest opkøbte i stedet yderligere parceller og udvidede vingården fra 40 hektar til 110 hektar. Han indrettede også alle vinmarkerne med terrasser, så man kunne lave en vandret dyrkning af markerne.

Da Ernest døde blev gården i 1971 overtaget af barnebarnet Eric Beydon-Schlumberger. Han gik i gang med en total renovering af Domaines Schlumberger, herunder en omplantning af flere parceller. Eric gik på pension i 2001, så i dag er det Erics broder Alain Beydon-Schlumberger som sammen med 7. generation i form af Erics datter Séverine Schlumberger driver det over 200 år gamle vinhus.

Domaines Schlumberger ejer i dag 140 hektar vinmarker, hvor størstedelen ligger lige ovenfor Guebwiller på en skråning, som visse steder hælder 60 grader. Ikke mindre end 70 hektar af vinmarkerne er Granc Cru marker, bl.a. markerne Kitterlé, Kessler, Spiegel og Saering. Dermed er vinhuset den største ejer af Grand Cru marker i hele Alsace.

De andre vinmarker ligger i Guebwiller-kommunen og få kilometer mod nord, bl.a. ved skråningerne Bollenberg og Bux.

Men her har vi en Riesling fra Saering marken, en 27 hektar stor Grand Cru mark, som Domaines Schlumberger ejer ikke mindre end 20 hektar af. Den ligger i en højde på 260 til 300 meter og navnet betyder “sø-ring” eller “hav-ring”, da toppen har form som en ring, og da havet tidligere har dækket området for millioner år siden.

Druerne er håndplukkede og derefter presses de hele klaser. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med temperaturstyring, og lagrer i tankene omkring 8 måneder inden vinen kommes i flasker.

Næsen afslører hurtigt, at der er tale om Riesling – 1 point. Der lidt petroleum, let fedme, alder fornemmes også, lidt kælder, honning, let citrus, smør, blomster og en sjat mineralitet. Fornemmes der en svag … meget svag oxydering på vej? I munden er der frisk syrlighed, godt med syre … her mærkes alderen ingenlunde. Der er godt med citrus, lemon samt nogle grønne noter.

Forhandles af VildMedVin, hvor en årgang 2011 koster 259 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Skriv en kommentar

2005 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, FrankrigSå mødte jeg sgu munken igen … og vistnok mit 4. møde med den gamle dreng. Ja, helt gammel er han selvfølgelig ikke her, da det nemlig er en af de nyeste årgange af den nærmest mytiske champagne Dom Pérignon fra Champagnehuset Moët & Chandon.

De andre årgange jeg har smagt af den ældre herre er 1993, 2002 og 2004. Jeg skal denne gang skåne jer for hele historien om ikoniske champagne og i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie.

Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Det er årsagen til, at denne 2005 er en af de nyeste frigivne årgange. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks.

Den længere lagring af champagnen er naturligvis også noget af det, man betaler for og samtidig får man en flaske med stort lagringspotentiale. Og det er en dyr flaske … og den appellerer da også til kunder, som gerne vil vise, hvor mange penge og hvor godt et liv de har.

Og det gør den godt med sin mørkegrønne ikoniske flaske og den kongekroneformede etiket. Meget genkendelig og dermed let at spotte, så folk ved, at man er i stand til at bløde nogle penge for vinen.

Men får man også value for money? Af de få flasker, som jeg har smagt var jeg specielt begejstret for årgang 2002, som jeg synes var et mule hår foran årgang 1993 og 2004. Om den er alle pengene værd? Tja, det er selvfølgelig et godt spørgsmål, men da jeg ikke har den store erfaring indenfor champagne, så skal du nok spørge en anden.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.

I næsen har denne årgang 2005 lidt pærer, fersken, kvæde … meget delikat og sarte frugtnoter sammen med honning, champignon, toastbrød med smeltet ost og et strejf af lidt citrus. I munden er boblerne usædvanlige blide … næsten ikke eksisterende, og det overrasker mig lidt. Synes godt, at de kunne pirre lidt mere til smagsoplevelsen, som dermed bliver meget blid, blød og næsten en smule vandet … mangler en smule dybde, selvom der bestemt også er friske elementer.

Den er selvfølgelig fortsat i sine unge år … og jeg vil gætte, at den vil få mere krop og kompleksitet ved at ligge nogle år.

Forhandles mange steder og vejledende pris er 1.249 kroner. Den kan dog findes til lige under 1.000 kr. hos fx dkWineImport eller SuperVin.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Alain Voge, Cornas Les Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2011 Alain Voge, Cornas Les Vieilles Vignes, Rhône, FrankrigVores vinaften sluttede i Rhône og én af Rhône vinene var denne Cornas Les Vieilles Vignes fra Domaine Alain Voge, som netop ligger lige midt i Cornas by. Alain Voge er én af kultproducenterne i Cornas og både Parker samt Wine Spectator regner Voge én af verdens bedste producenter.

Familien Voge har været bønder i Cornas gennem generationer, men vinhuset er reelt først grundlagt i 1958, hvor Alain Voge overtog gården fra sin far. Indtil da havde det været et almindeligt landbrug med forskellige afgrøder.

Men Alain besluttede udelukkende at satse på vinproduktion, så han omplantede en del af vinmarkerne, tilplantede marker, som ikke havde været brugt i 30 år, købte yderligere til og begyndte af producere vin under eget navn.

Sammen med hustruen Eliane besøgte han også de bedste restauranter i området for at gøre sine vine kendte. Og takket være vinenes fantastiske kvalitet, Alain kreative tilgang til produktionen og en hård arbejdsindsats, så steg vingårdens omdømme hastigt.

Og i dag er Domaine Alain Voge én af de mest respekterede vingårde i Cornas sammen med producenter som Auguste Clape, Thierry Allemand, Pierre Lionnet, Noël Verset og Jean-Luc Colombo.

I dag er Alain Voge en ældre herre, så i produktionen af vinene får han i dag hjælp fra vinmageren Albéric Mazoyer, som tidligere har været på Domaine  Chapoutier. Albéric Mazoyer startede hos Alain Voge i 2004 og hjælper mere og mere til. Sammen driver de vinhusets 12 hektar vinmarker i Mauves kommunen.

Det er nemlig 7 hektar AOC Cornas, 4 hektar of AOC Saint Peray samt en smule AOC Saint Joseph og lidt Côte du Rhône. Siden 2013 har produktionen været biodynamisk, men ellers foretrækker Alain Voge ikke at ændre noget i produktionen. Produktionen er meget som i gamle dage … ja faktisk er det hans og hans hustrus tro, at man ikke behøver at ændre hele tiden.

Der laves omkring 50.000 flasker om året fordelt på 4 hvide og 5 røde vine. De fire hvide er AOC Saint Peray, nemlig vinene Harmonie, Terres Boisées, Fleur De Crussol samt en mousserende vin. De røde er en Côte du Rhône Les Peyrouses, en AOC Saint Joseph Les Vinsonnes og endelig de tre Cornas vine Les Chailles, Les Vieilles Vignes og Les Vieilles Fontaines. Den sidstnævnte laves kun i de absolut allerbedste år.

Denne Cornas Les Vieilles Vignes er selvfølgelig ren Syrah, hvor druerne kommer fra 30-årige vinstokke. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke … lang maceration på 4-5 uger, og derefter lagrer vinen 20 måneder på egefade, heraf 15% nye fade. Både Parker og Wine Spectator har giver vinen 95 point.

I glasset en herlig mørk vin … mørk som blæk. Og der er sgu smæk på drengen med mejeri, animalsk flæsk, bacon, råt kød, blæk, grafit, brombær, solbærsyltetøj, bitter chokolade og kakaopulver. Intens som bare pokker … virker kompleks og nuanceret.

Det samme går igen i smagen, som byder på en voldsom frugtrigdom med tons af mørke bær, en meget præcis syre, let peber, faste tanniner … som klæber til fortænderne, jernlåger, mineralitet og godt med længde på eftersmagen. Er fortsat en meget ung vin, som helt sikkert vil kunne klare mange år i kælderen … det ku’ denne ikke … men hvor herligt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af AK Vine, pris 449,95 kr., men 50 kr. billigere, hvis der købes 12 flasker.

Rating 6/7