Indehaver Thomas fra Tulstrup Kro havde sagt, at vi ikke fik så mange vine (vi skulle jo også køre), men at han i stedet havde fundet lidt bedre vine, og det skal jeg love for med næste vin. Bøjer mig i støvet, for det var sgu aftenens oplevelse … udover maden selvfølgelig Thomas! Vinen var denne Sito Moresco fra selveste Angelo Gaja, som jo er en levende legende.
Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed er nået op det niveau, som det i dag er. I 1960’erne tog han til Frankrig for at studerede de store vinmageres teknikker, hvorefter han vendte hjem til de familie ejede jorder i Barbaresco med hovedet fyldt med radikale ideer. Ideer der indbefattede udtydning af vinstokke, temperaturstyret gæring, malolaktisk gæring, franske fade og ikke mindst franske druesorter! Det var alle sammen ideer, som gav anledning til familiære diskussioner og ikke mindst løftede øjenbryn fra omgivelserne. Derefter blev der plantet Cabernet Sauvignon, hvor der før stod Nebbiolo, og eksperimenteret med nye produktionsformer.
I dag er Angelo Gajas vine nogle af verdens bedste, takket være hans fremsynede tanker. Dernæst har han haft stort positivt betydning for mange andre producenter, som har været lidt at implementere hans gode ideer.
Gaja råder i dag over 97 hektar i Piemonte og 76 hektar i Toscana. Vinmarkerne er naturligvis ideelle, men helt afgørende er dog Gajas store personlighed og hans kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og han går gerne sine helt egne veje. Bl.a. tog han som helt ung (24 år) det drastiske skridt at reducere udbyttet fra 75/80 hl. pr. hektar til ca. 35 hl. pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.
Gajas vine er perler, hvoraf nogle er kostbare som få og andre i grunden ganske fornuftige i pris, især når man tager de flotte kvaliteter i betragtning. Gaja har aldrig været billig, men han byder på oplevelser, hvorom man må sige: “ingen over ═ og ingen ved siden af”, og der er kvalitet og smagsoplevelser for hver eneste krone!
Druerne til denne Sito Moresco kommer fra adskillige af Gajas egne vinmarker, bl.a. den 10 hektar store Sito Moresco vingård i Barbaresco. Navnet Sito Moresco betyder betyder Morescos sted, og refererer til den tidligere ejer af denne vingård. Vinen er lavet på druerne Nebbiolo, Cabernet Sauvignon og Merlot og næsten med en trediedel af hver. Etiketten pryges af et par yndige fasaner, som er vist for at mindes de smukke fugle, der bebor skovene, der støder op til Gajas vinmarker.
Og lad os så komme til indtrykket af denne vin. Duften er intens frugt med søde kirsebær, blæk, let krydderi. Det der adskiller duften fra andre er nok den store frugtintensitet, som vinen besidder. Den er frugtrig som bare pokker. Smagen er fløjl på ganen, men fortsat med god syre/tannin og godt med tørhed og urter. Man overraskes igen og igen af den store blidhed i vinen … det er bare i orden. Flot valg og mega Thumbs Up.
Fås hos Vinoble, pris 349 kr.
Med næste vin rykkede vi til Tyskland … en flaske, som jeg har haft liggende i 2-3 år og alene smagt én gang tidligere, nemlig i vores lille vinklub. Vi er hos Weingut Chat Sauvage i Rheingau, som ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.
Onsdag bød også på lidt vin … og hvilken en af slagsen. Vinen nød jeg et glas … eller 3 glas … af under et kort besøg hos Paul, som havde købt denne Clos Galena fra vinhuset Domini de la Cartoixa til lejligheden. Huset ligger i byen El Molar i det fabelagtige vinområde Priorat.
Med aftenens næstsidste vin røg niveauet endnu engang op. Vi er igen hos vinhuset Tenute Loacker, og denne gang hos deres vingård Corte Pavone, som ligger i Montalcino. Rainer og Hayo Loacker havde i flere år kigget efter en ejendom i Montalcino, da de endelig i 1996 købte Corte Pavone.
Med næste vin til den store Toscana smagning rykkede vi til Bolgheri, helt præcis byen Castagneto Carducci, hvor vi finder vinhuset Michele Satta. Fra dette hus skulle vi smage hans Cavaliere IGT, og det skulle vise sig at blive én af aftenens helt store vine.
Aftenens sidste vin … her slutter vi sgu også spændende. Vi bliver i Italien, men rykker lidt mod nordøst, nemlig til Veneto området, hvor vi finder en ganske lille Amarone producent, Azienda Agricola Ernesto Ruffo. Den lille vingård ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen.
Næste vin i række … igen til Italien, nemlig Toscana med en Chianti Classico Riserva Il Poggio fra vinhuset Castello di Monsanto.
Med næste vin røg vi en tur til Spanien, nærmere bestemt til vinhuset Raimat, som ligger i den lille by med samme navn i Costers del Segre. Oprindeligt var det nærmest en ørken, da Don Manuel Raventós Domenech i 1914 besluttede at købe området, hvor han ville skabe en vin, som kunne måle sig med de allerbedste vine i verden. Man havde dyrket vin i området gennem århundreder, men man var imidlertid holdt op med det, og efterhånden var området forvandlet til en tør ørken under en brændende sol.
Så blev det tid til ynglingsdruen af de hvide, nemlig Riesling. Og igen skulle vi smage druen fra 2 forskellige producenter i henholdvis Tyskland og Alsace, men vi startede i Tyskland med denne Goldtröpfchen Riesling Grosses Gewächs. Vi er i Mosel, eller helt præcis i byen Piesport hos Weingut Reinhold Haart.
Barolo og Brunello er nok de største og bedste vine i Italien. Det er de fleste nok enige i. Èn af de allerbedste til at fremstille Brunello er Cerbaiona, og vinene herfra er verdenskendte. Denne dejlige og kolde fredag i vinterferien bød på et skønt besøg af min onkel fra det sydlige. Nu kan det jo lyde som om, at jeg har en eksentrisk onkel fra Toscana, men han er såmænd hverken eksentrisk eller fra Toscana, men derimod bare rar og fra Åbenrå, eller Aabenraa som de selv staver byen.