Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2012 Weingut A.J. Adam, Riesling, Mosel, Tyskland

2012 Weingut A.J. Adam, Riesling, Mosel, TysklandSøndag stod den på gæster i sommerhuset … og et flot line-up af forskellige vine, som jeg fluks – efter nogle dages fravær grundet et computer crash (i bogstaveligt forstand) – bringer her på min lille vinblog. Og vi starter flot og hvidt i Tyskland, helt præcis i byen Neumargen-Dhron ikke langt fra Bernkastel i Mosel.

Her finder vi nemlig Weingut A. J. Adam, et ungt domaine, der blev etableret i 2000 af Andreas Adam … en ganske ung fyr i begyndelsen af 20′erne. Andreas har stået i vinøs lære hos en af Mosels og Tysklands bedste producenter, Weingut Heymann-Löwenstein.

Vinhuset har omkring 3,5 hektar på markerne Hofberg (Dhron) og Goldtröpfchen (Piesport) med Rieslingstokke med en alder på 40-60 år.  Alle vinmarkerne er meget stejle og alt arbejde i markerne foregår manuelt.

Hos A.J. Adam gæres alle druerne med egne naturlige gærstammer. Gæringen foregår på ståltank og i store 1.000 liters træfade til både Orts Riesling (50% eg og 50% stål) og Lagen Riesling (100% eg) og ligger “sur lie” for at opnå bedre fylde og aroma komplekshed.

Vinene fremstår med stor terroir typicitet og er fornemme eksponenter for new-wave bølgen af top Riesling fra unge ambitiøse tyske producenter. Andreas’ vine har inden for de sidste par år fået fænomenal international anerkendelse med bl.a. op til 97 points hos Robert Parker’s Wine Advocate.

Denne almindelige Riesling har også fået stor hæder, idet vinen netop på Berlin Gutsriesling Cup 2013 er kåret til Tysklands bedste Gutsriesling fra årgang 2012, bl.a. foran så velrenommerede navne som Fritz Haag, Keller og Geltz-Zilliken m.fl.

En Gutsriesling er en betegnelse, som dækker over niveauet på vinen. Gutsweine er producenterne billigste vine, som ofte er blandinger fra forskellige områder og marker. Over Gutsweine findes Ortsweine og øverst selvfølgelig Erste Lagen eller Grosses Gewächs. Adam producerer alle 3 niveauer af Riesling: Gutsriesling, Orts Riesling (Dhroner og Piesporter) samt Lagen Riesling (enkeltmarksvine) inklusive Grosses Gewächs.

I glasset dufter vinen skønt af friske æbler, men derimod er der ikke så meget petroleum i … vinen er jo også ganske ny, årgang 2012. Derudover fanger jeg lidt citrus, honning og lidt svage krydderier. Smagsmæssigt dejlig frisk og sprød med masser af syrlige æbler, godt med syre og derudover lidt melon. Frisk, sprød og ganske behagelig … alle i sommerhuset var meget begejstret.

Forhandles af The Wine Company, hvor prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker. Jeg fik min flaske af vinbuddy Gert, som havde købt den direkte i Tyskland via postordre. En stor tak for det.

Anmeldelse 5/7 

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Knipser, Chardonnay & Weißburgunder Trocken, Pfalz, TysklandVinbuddy Gert bød fredag på en kold glas hvidvin i haven … for lige at ønske god sommerferie. Godt initiativ og han havde netop indkøbt lidt hvidvine på “postordre” i Tyskland, hvoraf denne fra det gode vinhus Weingut Knipser var én af dem. Knipser har jeg tidligere smagt og skrevet om her på bloggen, men denne på druesorterne Chardonnay og Pinot Blanc har jeg ikke tidligere smagt.

Jeg har dog smagt samme “blanding” før, blot fra Johner i Baden. I Baden kalder man sjovt nok Pinot Blanc for Weißer Burgunder, mens den i Pfalz kaldes Weißburgunder. Så på den måde, er denne blanding mellem de to druer åbenbart normalt i Tyskland.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 40 ha ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad. De røde druer er: Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger. De hvide er: Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin siden 1876. I mange år blev vinhøsten drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familievirksomheden, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques. Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder. Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til tysklands bedste.

Ligesom med de røde vine, høstes de ”hvide” druer med den størst tænkelige omhyggelighed. De hvide vine gærer alt efter drue og prädikat i enten rustfri ståltanke, store åbne trækar eller på små barriques. Gæringen temperatur-kontrolleres, og kommer derfor aldrig over 20 grader, hvilket giver vine med stor frugtrigdom.

Duftmæssig lidt modne æbler og pærer, lidt citrus, eksotiske frugter … sjovt nok fornemmes der både Chardonnay, men også mere syre end Chardonnay alene, og det er egentlig ikke en dårlig kombination. Smagsmæssigt både cremet og frisk, fortsat godt med modne pærer og vinen er meget blød med både syre, sødme og god mineralitet. Skøn vin, som blev serveret dejligt koldt … og ikke for koldt. Thumbs Up.

Købt i Tyskland, men herhjemme er Sigurd Müller Vinhandel importør. Pris i Tyskland omkring 11-12 €.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Weingut Martin Waßmer, Markgräflerland Spätburgunder, Baden, Tyskland

2008 Weingut Martin Waßmer, Markgräflerland Spätburgunder, Baden, TysklandI den lille by Schlatt mindre end 1 kilometer fra byen Bad Krozingen og få kilometer syd for Freiburg – i det tyskerne kalder Markgräflerland i Baden – finder vi vinhuset bag denne fredags Spätburgunder, nemlig Weingut Martin Waßmer.

Markgräflerland er beliggende mellem Schwarzwald og Rhinen, et historisk område for vindyrkning i Tyskland … og tyskerne kalder endda området for Tysklands Toscana.

Området er specielt velkendt for produktionen af burgunder druerne, dvs. der Blaue Spätburgunder (Pinot Noir), der Weiße Burgunder (Pinot Blanc) og der Graue Burgunder (Pinot Gris). Derudover dyrkes den lokale Gutedel, som jeg ikke kender ret meget til, men som også findes i Frankrig og Schweiz under navnet Chasselas. Faktisk kaldes Markgräflerland nogle gange “die Heimat des Gutedel” … så den drue skal vi vist smage en gang. Herudover dyrker Martin Waßmer også lidt Chardonnay, Muskatel og Gewürztraminer.

I området har der været dyrkes vin siden 1298, men Martin Waßmer begyndte først at lave vin i 1999. Han var egentlig uddannet kok, og hans kone Sabine dyrkede asparges, men da Martin opdagede, at han rent faktisk kunne lave vin, så gik vinproduktionen i gang. Og det er gået rigtigt godt for Martin Waßmer, bl.a. kom han i 2011 på Eichelmann liste over de bedste producenter i Tyskland, og har generelt fået en del priser siden opstarten, herunder “Weingut des Jahres 2013” fra et anerkendt tysk magasin.

I øvrigt er hans broder Fritz Waßmer også vinproducent i Markgräflerland.

Her har vi Martin Waßmers Markgräflerland Spätburgunder, en af hans utallige Spätburgundere, men her i den billige ende. Hans eksklusive Spätburgundere har en rød etikette og betegnelsen “GC” fra store bogstaver printet på flasken. Disse koster omkring 47-58€ på vingården, mens denne Markgräflerland Spätburgunder fås til under 10€ på gården. Alle de røde Spätburgundere ligger på eg … denne alene på store, ældre fade … mens de dyre lagrer på små barriques.

Lad os se på mine smagsnoter. I glasset flot lys tegl … alderen på 5 år fornemmes svagt … som om den røde farve er ved at falme en smule. Duftmæssigt ren yam med den dejlige Pinot sødme, som Spätburgundere ofte giver, kostald, egetræsplanker og en smule toast. Flot duft fra denne vin. Smagsmæssigt er det syren, som man først bemærker. Meget kontant, vedholdende … og medvirkende til, at vinen aldrig bliver kedelig. Masser af hindbær, mørke kirsebær … lidt peber. Minder mig en smule om Johners Spätburgunder i elegancen, flot vin og godt køb. Dermed burde jeg sgu også investere i en af dem med rød etikette … for denne lover godt for de andre vine fra Weingut Martin Waßmer.

Købt hos Belvini til 10,20€ .. men på gården koster den alene 8,40€.

Vinanmeldelser 5/7 

2008 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Società Agricola San Felice kom en anden af ugens vine, denne Vigorello IGT. Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico. Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation, og dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen! For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, og i 2007 er der tilføjet endnu en fransk sort, en lille smule Petit Verdot. Tilbage er et rendyrket Bordeauxblend med 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Petit Verdot fra markerne Casino, San Vito Leccio og San Vito Capanna på sammenlagt 8 hektar i Castelnuovo Berardenga. Druerne macererer 3 uger og ligger 18-20 måneder på barriques. Og vinen er fortsat en Supertoscaner, en IGT vin.

Selvom der ikke er Sangiovese i vinen, så er det nu en spændende vin, rigtig mørk og fuldfed i glasset og med en duft en blåbær, solbær, blommer, lakrids, mørk chokolade, grafit og nogle grønner toner som fra en grøn tomatplante. Più Rosso har tidligere skrevet om vinen (årgang 2007) “En flot og oppulent vin med masser af både Bordeaux og Toscana i karakateren”, og det er en meget rammende beskrivelse, for der er elegance fra Bordeaux og sol og syre fra Italien, og det viser sig også i smagen, hvor der er stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige og moderne side, men den smager bestemt godt … og én af de bedste vine, som jeg har købt i et supermarked herhjemme.

Nemlig købt i Føtex, hvor jeg fik 2 for 139 kr., hvilket vist var pga. fejl på et skilt. Normalpris er 149 kr. pr. flaske, og nogle gange kan den findes på tilbud i Netto til 99 kr. Så er det et røverkøb.

Vinanmeldelse 5/7 

2004 Domaine Grand Veneur, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2004 Domaine Grand Veneur, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigVidere med næste vin fra i lørdag, klassisk Châteauneuf-du-Pape. Med base i Orange finder vi nemlig vinhuset Domaine Grand Veneur, som ejes og drives af Alain Jaume sammen med sine 2 sønner.

Jaume familien har fremstillet vin i generationer, ja faktisk siden 1826, hvor Mathieu Jaume besluttede at dyrke vinstokke i Chateauneuf du Pape. I dag er det 5. generation af Jaume familien, nemlig Alain Jaume, som driver vingården. Da Alain i 1979 – sammen med hustruen Odile – overtog driften, så ændrede parret samtidig navnet til Domaine Grand Veneur, hvilket vel nærmest kan oversættes til “lederen af jagthundene”, og herefter blev vinene solgt med dette navn.

I starten havde Domaine Grand Veneur alene knap 9 hektar vinmarker, men dette er løbende forøget. I 2003 købte familien endvidere endnu en vingård, nemlig Clos De Sixte, en Appellation d’Origine Contrôlée vingård i Lirac. Denne appellation er beliggende på den anden side af Rhône floden end familiens eksisterende vinmarker, men alligevel få kilometer fra Châteauneuf du Pape og med jordforhold, som minder om Châteauneuf du Pape, nemlig med sandholdig jord, og de ​​berømte sten, som dækker jorden.

Samlet set har vingården således i dag har omkring 69 hektar vinmarker fordelt i Châteauneuf-du-Pape, Lirac, Côtes du Rhône Villages “Les Champauvins”, og Côtes du Rhône områder. Ud af de samlede 69 hektar vinmarker, så udgør Clos De Sixte omkring 28 hektar, mens AOC Châteauneuf-du-Pape udgør omkring 16 hektar, dvs. sammenlagt en betydelig producent. Markerne er certificeret agriculture biologique fra 2012.

Alain og Odiles to sønner Sébastien og Christophe er i færd med gradvist at overtage ansvaret for domænet, så vingården kan roligt fortsætte med 6. generation. Som det bør sig, så står der også flot på etiketterne; Alain Jaume & Fils.

Der laves en række vine af egen produktion under Domaine Grand Veneur, bl.a. 5 Châteauneuf-du-Paper, herudover denne deres basis Châteauneuf-du-Pape, her i årgang 2004 lavet på 65% Grenache, 25% Syrah og 10% Mourvédre.

Duftmæssigt har jeg noteret mig lidt rosiner, blommer, figner, lakrids, nødder, kælder eller mug, solbær, eg, parfume, tobak, hindbær … i hvert fald en vin med dejligt antal indtryk, og en vin med masser af tyngde og power. Smagsmæssigt en vis sødme i vinen, blød og fyldig, bestemt også garvesyre, dejlig stil … lidt rosin … måske alderen. I gæt vaklede jeg mellem Châteauneuf og noget fra Veneto … skulle have holdt mig til den første indskydelse. Dejlig vin … vi elsker jo Châteauneuf.

Fås hos Piaf Vinhandel, pris 289,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Bodegas Vizcarra, Senda Del Oro, Ribera del Duero, Spanien

2011 Bodegas Vizcarra, Senda Del Oro, Ribera del Duero, SpanienVidere til næste vin, denne gang et smut til Spanien. Bodegas Vizcarra blev etableret i 1991 af Juan Carlos Vizcarra og ligger ved Burgos i Ribera del Duero. Ejendommen arbejder efter økologiske principper og ejer i dag ca. 26 hektar vinmarker der primært er tilplantet med Tinto Fino (Tempranillo) og Garnacha – ofte med gamle vinstokke på over 50 år.

Det er gør vinene fra Bodegas Vizcarra så unikke er Juan Carlos Vizcarras passion for kvalitet og originalitet. Og resultatet er fremragende med produktion af på samme tid både elegante og komplekse vine – hvilket er resultatet af yderst beskedent høstudbytte samt brug af tyngdekraft til vinifikation og tapning (ingen pumper her).

Omverdenens anerkendelse af Juan Carlos arbejde har ikke ladet vente på sig og bl.a. Robert Parker’s The Wine Advocate har givet vinene helt op til 98 points og udtalt følgende om Vizcarras vine: “These are sensational values from the highly renowned appellation of Ribera del Duero”.

Senda Del Oro er 100% Tempranillo,  fadlagret 7 måneder i franske og amerikanske ege fade. Robert Parker gav også denne vin ”Senda del Oro 2011” 93 point.

Duftmæssigt modne moreller, sødme, frugt, fenikkel, lakrids og vanilje. Smagsmæssigt ribs, tranebær … lidt grøn i udtrykket til at starte på, men bløder lidt ud i glasset, når den har stået et stykke tid. Godt med tannin og syre, men også mørke bær, krydderier, eukalyptus, lakrids og kanel. God fin eftersmag med en anelse sødme.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel, men forhandles i en række vinbutikker, pris mellem 99 kr. – 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2007 Tenuta di Sesta, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienVi fortsatte med italienske vine, men sprang lidt ned til det dejlige Toscana med denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Tenuta di Sesta, som ligger i den sydlige del af kommunen Montalcino mellem Sant’ Angelo in Colle og Castelnuovo dell’Abate, nær det velkendte romanske kloster Abbey of Sant’ Antimo.

Tenuta di Sesta har en historie, der kan spores helt tilbage til 1462, hvor paven lod det smukke slot opføre. Siden har ejendommen skiftet hænder adskillige gange for til sidst i 1850 at overgå til Ciacci-familiens eje.

Det var dog først i 1966, at Giuseppe Ciacci begyndte af producere vin på Tenuta di Sesta, faktisk samme år, som Brunello di Montalcino appellationen fik sin DOC status. Derfor er Sesta også én af appellationen første producenter.

I dag dækker ejendommen ikke mindre end 200 hektar, men det er kun de 30 hektar, som er tilplantet med vinstokke, og af disse er det fra ca. 13,5 hektar,  at man høster druerne til Brunello di Montalcino. De resterende marker er tilplantet med oliventræer og kornmarker.

Vinen her er lavet på 100% Sangiovese, og har lagret på ståltanke i 12 måneder efterfulgt af 36 måneder på 30 hl. slavonske egetræsfade med efterfølgende lagring fire måneder i flasken.

Wine Enthusiast har givet vinen her i årgang 2007 hele 94 point.

Lad os smage vinen. I glasset en smule lys rød i farven, ikke Pinot farvet … men en tak mørkere. Duftmæssigt sødme, stald, blåbær, kirsebær, urter … lidt tynd i udtrykket og en lidt kølig, elegant stil. Det går også igen i smagen, hvor der er stor tørhed, god syrlighed … en meget frugtagtig syre, som straks får mig til at tænke Sangiovese. Her var jeg heldigvis spot on. Også en smule sødme i smagen, og en behagelig, rund eftersmag. Dejlig, dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt i Vinspecialisten, pris 235 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

2010 Konrad, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2010 Konrad, Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandAftenens første hvidvin … også et flot valg, nemlig denne Sauvignon Blanc fra vinhuset Konrad Wines Limited. Vi er i New Zealand, helt præcis i byen Renwick i Marlborough området.

Konrad Wines ejes og drives af Hengstler familien, nemlig af ægteparret Konrad og Sigrun samt deres to sønner Conrad og Carlo. Familien stammer egentligt fra Tyskland, men udvandrede til Melbourne, hvor de først boede i en periode på over 20 år. Men igennem talrige rejser gennem New Zealand havde Konrad opdaget Sauvignon Blanc fra Marlborugh og blev straks forelsket i denne vin. Og så var der ikke langt fra tanke til handling, og snart var familien flyttet til Marlborough for at blive en del af vinindustrien.

Familien plantede deres første vinstokke i 1996 og producerer i dag en række vine fra deres to vingårde i Wairau og Waihopai Valley i Marlborough. I alt ejer familien i dag omkring 40 hektar med vinstokke, og der dyrkes primært Sauvignon Blanc, Pinot Noir, lidt Gewurztraminer og Riesling.

Her har vi netop en Sauvignon Blanc i en årgang 2010. lavet på ren stål … arhhh, dog har 3% fået fransk eg for at give lidt kompleksitet til vinen. Lad os endelig kigge nærmere på vinen, som helt klart var aftenens bedste vin.

Duftmæssigt masser af tropiske frugter, der er abrikos, ananas, lidt honning, lidt sødme, vanilje, eg, armhule, fennikel … i det hele taget en fabelagtig duft. Smagsmæssigt er første indtryk en slående flot balance og elegance. Den smager bare rigtigt godt, og slutter flot af i en blid og meget behagelig eftersmag. Mums en dejlig hvidvin.

Forhandles i Vinoble, pris 139 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

N.V. Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato, Veneto, Italien

N.V. Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato, Veneto, ItalienFabelagtig start på Ova Nova på Tulstrup Kro … en spumante i charmerende flaske, fræk lyserød Rosato … ligner en halv million, og smager også ganske fremragende. Indpakningen i den lidt karakteristiske karaffelagtige flaske er mildest talt spektakulær. Man siger at skønhed kommer indefra, men det gør jo ikke noget hvis man også er lidt lækker udenpå … noget vi mænd jo ved alt om.

Denne Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato kommer fra Veneto producenten Bepin de Eto, som ligger i den lille by San Pietro di Feletto, tæt på Venedig og Adriaterhavet i nogle helt vidunderlige bygninger. Vingården har været i familien Ceschins eje i generationer, og de seneste 40 år med Ettore Ceschin i spidsen.

Deres ide er at have egne vinmarker – ikke noget med at opkøbe druer fra andre, og der ejes i dag omkring 100 hektar vinmarker.

Gennem 12 år har man samlet sten fra egne marker, og løbende brugt dem til at bygge den meget smukke moderne vingård. Intet er overladt til tilfældighederne, og det går igen i husets vine. Høj kvalitet i druer og de nyeste metoder i kælderen. Salg og markedsføring er overladt til døtre og svigersønner, mens Ettore selv går i marken – og tryller med stål tanke og trætønder i vinkælderen.

Hos Bepin de Eto laves der en række rødvine og hvidvin, men specielt på de mouserende vine har vinhuset en høj kompetence, enten det drejer sig om Prosecco eller Spumante, som denne Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato, lavet på druesorten Incrocio Manzoni 13.0.25, som er en krydsning af Raboso og Moscato d’Amburgo. Krydsningen er opfundet af Professor Luigi Manzoni og kaldes i dag også bare Manzoni Moscato og anvendes i mange Spumanter … eller hvordan man nu ellers lige siger Spumante i flertal !!!

Og som sagt … fabelagtig, sexet indtryk med den elegante flaske, erotisk pink indhold og duftmæssigt er der også til både gården og gaden, hindbær, jordbær, fersken, meloner med lidt nødder … gode nødder. Smagsmæssigt fine bløde bobler, meget blød i udtrykket, god friskhed og en dejlig nøddeagtig eftersmag. Hver eneste Don Juan, jysk forfører eller maskulin førsteelsker bør have nogle stykker af denne Spumante liggende på køl … just in case. Det er ren erotik på flaske … og så til forbuftig penge … men det behøver du jo ikke fortælle det pågældende bytte.

Dansk importør er Furesø Vin Engros, men har ikke kunnet finde prisen herhjemme. I Tyskland koster vinen omkring 11,90€.

Vinanmeldelse 5/7  

2005 Bernard Magrez, Temperancia, Toro, Spanien

2005 Bernard Magrez, Temperancia, Toro, SpanienMed næste vin er vi lidt længere syd på, nemlig i en lille by Morales de Toro, dvs. i vinområdet Toro i Spanien. Området byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine.

Toro står stadig lidt i skyggen af de fremadstormende regioner i Spanien, men Toro er ikke mere end nogle skidt bagefter og kan meget vel blive en kommende stjerne på den spanske vinhimmel.

Der er varmt i Toro, hvilket også ret præcist beskriver stilen. Vinene er fuldmodne og fyldige – det kan give kedelige slaskede vine, men bestemt også interessante og komplekse vine – resultatet er helt op til producentens ambitioner. I Toro hersker Tempranillo, som her kaldes Tinto del Toro, og det er også lige præcis druerne til denne vin.

Toro er et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

Dette fik en del af de franske vinbønder til at søge lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog vidensmæssigt til de spanske vindistrikters udvikling.

Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Vi er hos en af de utallige vingårde, som ejes af den store vinkøbmand Bernard Magrez. I alt ejes der 14 hektar gård i Morales de Toro, og vinstokkene er gennemsnitlig 40 år gamle, og de ældste end hele 100 år gamle. Der er omkring 1.000 vinstokke per hektar, og høstudbyttet er omkring 20 til 25 hl. pr. hektar, og der laves omkring 35.000 flasker af denne vin årligt. Vinen har lagret på ny fransk eg i 18 måneder.

Duftmæssigt masser af sol, fedme, solbær, blommer, læder, sort peber, flæsk og mørk chokolade. Meget massiv. Smagsmæssig stadig højoktan, men der er måske lidt mere rygrad end fx Pago Florentino, som vi sad og sammenlignede vinen med.

Der er nok en anelse mere tannin og mineralitet i smagen, hvilket gør vinen en smule mere rank, selvom det fortsat er en stor fed mundfuld med 15% på speedometeret. Det er meget blidt, og blødheden er også gennemgående i vinen … så et godt glas spansk vin i den kraftfulde ende.

Købt hos Vinspecialisten, hvor normalprisen er 489,95 kr. Jeg købte den på tilbud til 150 kr., hvilket er en rigtig god pris. I udlandet har jeg fundet vinen til 40,95€, svarende til omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 5/7