Hold nu op! Jeg havde læst meget om La Spinetta og brødrene Rivetti. Jeg havde også læst, at vinene fra dette meget berømte, anmelderroste og hypede vinhus var stærkt overvurderede … men det kan jeg ikke skrive under på, efter jeg til vores vinaften smagte denne Barbaresco Vigneto Bordini, en imponerende enkeltmarks-Barbaresco med en kompleksitet, der er langt ud over det sædvanlige.
La Spinetta ligger på toppen af en bakke i den lille Castagnole Lanze omkring en kilometers penge nordøst for selve Barbaresco by.
Huset er grundlagt i 1977, men historien om Rivetti familien startede imidlertid en del tidligere, nemlig i 1890’erne, da Giovanni Rivetti forlod Piemonte og rejste til Argentina. Han drømte om at skaben en formue i det nye land og vende tilbage som en rig og betydningsfuld mand … og måske endda starte en vingård. en stærk mand, måske endda starte en vingård.
Den drøm gik aldrig i opfyldelse, men sønnen Giuseppe, som gik under øgenavnet Pin, forfulgte faderens drøm. Han blev gift med Lidia, rejste til Piemonte, hvor han i 1977 købte sin vingård på La Spinetta, på toppen af en bakke i Castagnole Lanze. Det var hjertet af Moscato d’Asti land, hvor man normalt lavede lette og simple dessertvine.
Men Giuseppe Rivetti havde en overbevisning om, at Moscato havde potentiale for noget større, så det besluttede han sig for at bevise, så allerede i 1978 producerede ægteparret deres første 7.000 flasker Moscato Bricco Quaglia og Biancospino.
Vinen Moscato Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte. Ganske hurtigt valgte man dog at vinificere og markedsføre Moscato d’Asti produktionen under fire enkeltmarker, men Bricco Quaglia er fortsat den dag i dag ganske mytisk.
Det var først i 1985, at vinhuset begyndte at producere rødvine, men denne produktion tog først rigtigt fart i 1989, hvor huset introducerede vinen Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt. I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante hektar Barolo. I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 hektar i Toscana og i 2011 blev det interessante Piemonte basserede Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
Udover Pin, producerer Spinetta i dag 7-8 forskellige røde, Babera d’Asti, Barbera d’Alba og Barbaresco, der hver især er små mesterværker.
I dag ledes ejendommen af de tre brødre Carlo, Bruno og Giorgio Rivetti … børnebørnene efter den gamle emigrant Giovanni Rivetti. Huset har samlet over 150 hektar vinmarker, hvor de 85 hektar alene ligger i Piemonte. I Piemonte udgør halvdelen af produktionen Moscato d’Asti, og resten fordeles primært på røde vine.
La Spinetta producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinettas røde topvine.
Anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, nemlig at La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien. Huset er bl.a. honoreret med udnævnelsen til Cantina dell’Anno 2001 af Gambero Rosso. Med hele 25 opnåede 3 glas i Gambero Rosso er La Spinetta også på en top tre over vinhuse med flest topkarakterer gennem tiderne!
La Spinetta er i dag kendetegnet på næsethornet, som går igen på husets på etiketter, tønder, kasser … ja faktisk på alt materiale fra huset. Motivet kom dog ved en tilfældighed, da Rivetti familien skulle vælge grafik til deres etiketter. De sad og snakkede en aften, og der så de en tegner, som lavede et fint næsehorn. Det kunne alle lide … og det blev til det ikoniske kendetegn for La Spinetta.
Her har vi husets Barbaresco Vigneto Bordini, en enkeltmarks Barbaresco med druer fra vinmarken Bordini, som ligger lidt nord for Castagnole Lanze.
I næsen er vinen ganske kompleks, voldsom landlig, animalsk, rustik … med blommer, violer, roser, blomster, chokolade … nærmest nougat, en lillesmule eg, marcipan og et skvat krydderier. I munden er der godt med nerve … voldsom tørhed og ganske markante tanniner. Der er blæk, kul og det hele er meget intens. Det smager altså bare rigtigt godt og jeg er sgu oppe at ringe.
Hvem medbragte vinen: Jan
Forhandles af Løgismose Vin, pris 379 kr.
Rating 6,5/7 
Næste vin var en kending for mig … da jeg sidste år smagte samme vin … blot i en årgang 2008. Vinen er en Barolo Serralunga fra vinhuset Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land.
Ved byen Castelnuovo dell’Abate omkring 5 kilometer syd for Montalcino i det skønne Toscana finder vi vinhuset Azienda Vitivinicola Terre Nere – også kaldet Terre Nere Campigli Vallone – som har produceret denne Brunello di Montalcino.
Monstervin … kraftige sager, ultra koncentreret saft … lavet på 200-250 år gamle Aglianico vinstokke og 99 point fra den verdensberømte stjerneanmelder Luca Maroni og titlen som Italiens bedste vin i vinguiden 2014. Vinen er denne Eremo San Quirico fra vinhuset Azienda Agricola Nativ i Campanien. Men smager skidtet godt?
Vi fortsætter i det italienske spor, men blot stik syd til øen Sardinien, hvor vi finder vinhuset Argiolas, som står bag denne lille charmerende vin Ungrera Cannonau di Sardegna.
Barolo … vinens konge, her i en udgave fra Giribaldi … Azienda Agricola Mario Giribaldi, som holder til i byen Rodello, omkring 5 kilometer syd for Alba og tilsvarende nordøst for Serralunga D’Alba. Med andre … som alle vinfirmaer siger; lige i hjertet af Barolo.
I Piemonte på toppen af en bakke ved byen Barbaresco ligger vingården La Ca’ Növa … eller rettere Azienda Agricola La Ca’ Növa … og de står bag næste vin, nemlig denne Langhe Nebbiolo, som jeg nød for en uges tid siden til et bestyrelsesmøde hos mig.
Tirsdagens sidste vin blev igen en italiener, nemlig denne Diodoro Primitivo di Manduria fra det historiske vinhus Cantine San Giorgio, som – mærkeligt nok – ligger i byen San Giorgio Jonico en 5-10 kilometer øst for havnebyen Taranto … i Tarantoprovinsen. Ja, vi er selvfølgelig i Italiens hæl Apulien … eller blot kaldet Puglia.
Tirsdag bød på mere vin … familien på besøg, og jeg åbnede fluks et par flasker, heriblandt denne Nero d’Avola fra vinhuset Villa Albius, som ligger ved byen Acate i Ragusa provinsen. Og det er på Sicilien, endda den sydlige del af Sicilien, blot 3 kilometer fra det blå Middelhav.
Tirsdagsvinen i denne uge var italiener … Toscana, men ingenlunde en normal toscaner. Det er nemlig en ren Syrah baseret vin, en Cortona Syrah fra vinhuset Tenimenti Luigi d’Alessandro, også kendt som Manzano. Vinhuset ligger nemlig på ejendommen Manzano i den lille by Camucia en lille kilometers penge sydvest for Cortona i Arezzo provinsen.