Tag-arkiv: Italien

2011 Terre Del Barolo, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2011 Terre Del Barolo, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienI byen Castiglione Falletto – lidt sydvest for Alba by – finder vi kooperativet med navnet Cantina Terre del Barolo Cooperativa Tra Produttori, og de står bag denne Langhe Nebbiolo, som blev nydt på Jespers terrasse forleden. Og bevæbnet med et par smagsnoter, ja så hermed lidt om vinen og kooperativet.

Cantina Terre del Barolo Cooperativa Tra Produttori er grundlagt i 1958 af en tidligere folkeskolelærer fra  Castiglione, nemlig Arnaldo Rivera. Han havde under krigen været medlem af modstandsbevægelsen omkring Torino, men levede nu som vinbonde. Han samlede nogle øvrige avlere og dannede kooperativet.

I starten var det alene 22 vinbønder, som deltog i kooperativet, men i dag er der 362 medlemmer og det dækker ikke mindre end 650 hektar vinmarker i Langa, Grinzane Cavour, Serralunga, Monforte d’Alba, Diano d’Alba, Barolo, Novello, La Morra, Verduno, Roddi og Castiglione Falletto.

Deres samlede årlige høst er på omkring 5.500 tons druer, som kooperativet knuser til ca. 38.000 hektoliter vin, primært Barolo, Nebbiolo d’Alba, Dolcetto d’Alba, Dolcetto di Diano d’Alba og Barbera d’Älba. Derudover laves der også lidt Verduno Pelaverga, Freisa, Grignolino, Favorita og Chardonnay.

Her har vi en klassisk Langhe Nebbiolo, som efter gæringen er modnet stål og beton i flere måneder før den hurtigt flaskes, dvs. ganske normalt uden fadlagring. 

Duftmæssigt er der lidt violer, grønne krydderbuske, kirsebær, ribs, fugtige papkasser, mens smagen er kirsebær, syre, krydderier … godt med tanniner og meget ren frugt. Måske en anelse skarp i eftersmagen … men fin lille Nebbiolo.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor prisen er 129,95 kr. ved køb af 12 stk. En kasse med 12 stk. har tidligere været på bud til 709 kr., dvs. 59 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2010 Serego Alighieri, Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT, Toscana, Italien

2010 Serego Alighieri, Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT, Toscana, ItalienSerego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante (Alighieri). Det er ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser.

Vingården blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død. Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien.

Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven. Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende.

Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter ca. 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med druer. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgeliglidt oliven. Herunder har Pieralvise – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder “Vajo Ameron” og leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria. For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Der er mulighed for at arrangere kokkeskole i det store køkken, der hører til bygningen med ferieboliger. Uhmmm, det gad jeg da godt at prøve.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Vinproduktionen foregår efter økologiske principper, og vingården er under certificering til økologisk status.

Og det er just præcis herfra, at denne vin Serego Alighieri Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT kommer fra. Lavet på 80% Sangiovese blandet med 15% Canaiolo og 5% Ciliegiolo. Navnet på ejendommen og vinen Poderi del Bello Ovile henviser til et vers skrevet af Dante og handler om digterens drømme om at vende tilbage til sit fædreland, bello ovile.

Produktionen af vinen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter mosten ligger med skindkontakt, inden gæringen sættes i gang på ståltanke ved hjælp af kunstgær. Efter endt gæring lægges vinen på 600 liters franske egetræsfade (50% nye, 25% to år gamle og 25% tre år gamle) i 12 måneder. Herefter lagres vinen yderligere seks måneder på flaske, inden den frigives til salg.

Og uhmmm, hvor dufter vinen faktisk ganske godt. Her er blåbær, bacon, røg, blæk og grønne blade. Smagen er syrlig med grønne noter … typisk italiensk, og det kan vi jo godt lide. God tørhed med stramme tanniner, et let bitter aftryk, fin balance. Faktisk en ganske dejlig vin, som jeg er positiv overrasket over. Måske Masi-etiketten i bunden havde medvirket til det.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2012 Olianas, Vermentino di Sardegna, Sardinien, Italien

2012 Olianas, Vermentino di Sardegna, Sardinien, ItalienVed den lille by Gergei på øen Sardinien finder vi Tenuta Agricola Olianas eller Società Agricola Olianas, som ejes af Stefano Casadei samt hans broder Andrea og hans hustru Anna Baj Macario. En ganske lille vingård på 12 hektar, og det er netop herfra, at denne hvidvin Vermentino di Sardegna … endda med tilnavnet “Il Brillante” … kommer.

Den gode Stefano Casadei ejer nu imidlertid flere vingårde, nemlig Castello del Trebbio i Toscana, hvor der er 350 hektar, en herregård fra 1478 og en produktion af bl.a. Chianti.

Derudover ejer han også Tenuta Casa Dei med 13 hektar vinmarker i Toscana. Hele administrationen af de samlede 3 vingårde ligger da også på Castello del Trebbio syd for Santa Brigida midt i Italien, ikke langt fra Firenze.

Tenuta Agricola Olianas er oprindelig grundlagt tilbage i 1919, men er overtaget af Stefano Casadei i 2000.

På vingårdens 12 hektar dyrker man de røde druer Cannonau, Bovale Sardo, Carignan, Tintillu, Cabernet Sauvignon og Syrah, mens de hvide druer er Vermentino, Nasco, Cannonau Sardo, Malvasia di Cagliari og Riesling.

Der laves kun 3 forskellige vin på Olianas, en Cannonau “Lo Spigliato” på 95% Cannonau og 5% Tintillu, en Perdixi “L’Impenetrabile” på 20% Cannonau, 40% Bovale Sardo, 30% Carignan og 10% Cabernet Sauvignon og så endelig denne hvide Vermentino på 100% Vermentino.

Denne hvidvin skulle ifølge vingården selv være fortræffelig sammen med grillet ål, specielt bedstemors opskrift “Ninuccia”. Det har vi bestemt ingen grund til at betvivle.

Duftmæssigt lidt hvide blomster, æbler, tropiske frugter, melon, abrikos og en smule våd hund. Smagsmæssigt let perlende, frisk og livlig … let syrlig og en smule kantet, men bestemt en charmerende vin.

Forhandles af VinViKaLi.dk og prisen er 90 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Rosso di Sicilia IGT, Sicilien, Italen

2008 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Rosso di Sicilia IGT, Sicilien, ItalenJeg har tidligere smagt vin fra Peter Vinding-Diers … I ved … onklen til Peter Sisseck … men  denne slår sgu alle rekorder. Fabelagtig vin. Vi selvfølgelig igen nede på Sicilien, hvor vi finder vingården Montecarrubo. Sidst jeg smagte vin fra Montecarrubo, så var det hans andenvin, nemlig en 2011 Montecarrubo Il Piccolo, men den gjorde ikke så vildt, stort indtryk. Det gør denne imidlertid.

Peter Vinding-Diers har om nogen opnået stor berømmelse i vinens verden. Han har i mere end 40 år arbejdet som vinmager og de fleste år har han lavet vin både i den sydlige og den nordlige hemisfære … dvs. mindst to høste om året … for derefter ofte at slutte af med årets tredje høst i Tokaj.

Ingen dansk vinmand har lavet vin i længere tid end han, så han kan med rette betegnes som vinbranchens danske veteran. Peter Vinding-Diers har fulgt hele udviklingen i den moderne vinindustri, fra dengang man intet forstod til det hele blev højteknologisk og videre til nu, hvor man på visse områder tager de simpleste metoder i brug igen. Nogle gange fører det til en vin, som slår alt andet. Men det, Peter Vinding-Diers i dag er allermest kendt for i vinverdenen, er sit revolutionerende arbejde med gær.

Susie og Peter Vinding-Diers overtog Montecarrubo i marts 2005 efter mere end ét års forhandling med ejerinden, frk. Pandolfini fra Melilli, hvor de boede. En ældre stramtandet dame, datter af en tidligere borgmester og tæt på sine penge. Gården var et vildnis med gamle upassede oliventræer, lasede mandeltræer og halvdelen af en gammel stald mod gærdet til naboen.

Montecarrubo er et stykke af en vulkan, som er gået ud for mere end to millioner år siden. Ved overtagelsen så halvdelen af jorden umiddelbart godt ud, mens den anden halvdel var fyldt, dels med store klippestykker og sten, dels med gamle græsgange. Men beliggenheden er helt speciel: Skrånende ned mod det Ioniske Hav med en konstant kølig brise, den såkaldte ”Gregale”, fordi den kommer fra Grækenland med oprindelse i Sibirien.

Selv på de varmeste dage i slutningen af juli og august blæser den sin kølige luft ind over markerne. Og jorden er også speciel: Loess (udvasket vulkansk ler), kalksten og sand, og helt oppe på det højeste punkt (150 m) ligger resterne af et koralrev. For to millioner år siden lå vulkanen i havet, midt i en tropisk zone, men vulkanen var en ferskvands vulkan. PH ligger i dag på 7,5, og Peter Vinding-Diers måtte bore 160 meter ned for at få vand – 2 liter i sekundet, rent og lige til at drikke. En god ven lånte Peter sin bulldozer, så de kunne rippe de store klippeblokke op af jorden. Til sidst fik de ryddet halvanden hektar – og jorden, som var kommet frem i dagens lys, var ca. 1 meter dyb, fyldt med humus og porøs med masser af ilt. Ideelt at plante vinstokke i!

Peter Vinding-Diers havde bestemt sig for at plante Syrah – mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at Nero d’Avola først kunne høstes midt i oktober, men regnen kom allerede i september. Peter bad en af sine venner, Pierre Marie Guillaume i Frankrig, om at finde en god multiklon af særligt udvalgte stokke – et valg, de ikke siden har fortrudt! De plantede 5.000 stokke pr. hektar – 1,40 x 1,40 meter, så de kunne køre gennem markerne og rense ud på kryds og tværs. De valgte også at arbejde med busk vine (mere arbejde og mindre udbytte!) for at få så høj en kvalitet som muligt. Det har de heller ikke fortrudt!

Gården er certificeret biologisk og køres efter de biodynamiske principper – med de resultater, som nu for alvor dukker op, hvor folk har respekt for deres jord, er det vanskeligt at gøre noget andet. Stokkene bliver mere resistente overfor sygdomme – sejere og stærkere end naboens, der sprøjter for alverdens ting, og hvor kunstgødning giver enorme, men uinteressante høstresultater.

Topvinen på Montecarrubo hedder Montecarrubo Rosso di Sicilia IGT, og det er netop den, som vi denne onsdag aften har i glasset. 100% Syrah, og vinen har også været lagret 12 måneder på 1 år gamle franske egetræsfade fra Pingus i Spanien.

Duftmæssigt en eksplosion af brombær, solbær, stald … super skøn animalsk, og man fornemmer straks, at vinen måske er biodynamisk/naturewine. Den er sådan lidt kropslig i næsen, helt vidunderlig. Derudover har jeg noterede lidt krydderier, tørrede buske og tobak. Man bliver sgu næsten svimmel af duften. Smagen giver en voldsom frugtfylde med mørke bær, blommer, varme og meget intens. Vinen er flot velafbalanceret … meget elegant. Thumbs Up big time.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en nyere årgang 2012 koster 320 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Scagliola, Barbera d’Asti Frem, Piemonte, Italien

2012 Scagliola, Barbera d’Asti Frem, Piemonte, ItalienTirsdagens vin blev denne lille, dejlig sag fra vinhuset Società Agricola Azienda Agricola Scagliola, som ligger i den lille by Calosso i det sydlige Piemonte ved bakkerne i Monferrato tæt ved Langhe, smukt placeret på toppen af San Siro. Her har familien Scagliola har produceret vin i 4 generationer.

Vingården er grundlagt i 1939 af Camillo Scagliola, som blev født i 1889. Han giftede sig med Palmina Ferro, og de fik 5 børn. Desværre Camillo gik bort i en ung alder, så det blev sønnen Giovanni Scagliola, som hurtigt måtte videreføre arven efter faderen. Derefter gik driften videre til Giovannis sønner Mario og Maggiorino Scagliola.

I dag drives stedet fortsat af Mario og Maggiorino Scagliola, men sammen med 4. generation, nemlig Maggiorinos søn Giovanni og datter Silvia. Mario har selv to døtre, men de er fortsat unge, men regner også med at skal hjælpe i driften.

Familien har har skabt et mønsterbrug i denne smukke egn. Ejendommen ligger i 400 meters højde. Denne placering er med til at give vinene den flotte syrestruktur, som er nødvendig for at lave klassevine.

Jordbunden er let sandet og med kalksten, og dyrkes med omtanke og efter naturlige principper, hvorfor der kun opnås et lavt udbytte per hektar. Der dyrkes vin på 35 hektar, primært Moscato og Barbera, men også Dolcetto, Cortese, Chardonnay, Grignolino, Monferrato Rosso, Brachetto og Pinot Noir. Scagliola også kendt for at lave en af distriktets bedste Moscato d’Asti.

Høsten finder sted i oktober, vinen er selvfølgelig lavet på 100% Barbera, og vinen har lagret på franske egetræsfade (barriques) i cirka tolv måneder. Der laves årligt 40.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt sådan lidt grafit, rosmarin, tør jord, støvet, lakrids og mørke bær. Der fornemmes godt med krop i vinen. Smagen er solbær, brombær og kirsebær i forening. Der er kraft og ynde, grønne noter, god syre rygrad … godt med frugt. Smager rigtigt, rigtigt godt og til prisen virkelig en fantastisk vin. Står og vakler mellem 4,5 og 5 Thumbs Up … storesøsteren Barbera d’Asti Sansi Superiore gav jeg 5 … det fortjener denne næsten også. Okay, lad os holde den på 4,5.

Købt hos Jysk Vin, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. Donelli Vini, Giacobazzi Moscato Spumante Dolce, Emilia-Romagna, Italien

N.V. Donelli Vini, Giacobazzi Moscato Spumante Dolce, Emilia-Romagna, ItalienTorsdag sluttede med en lille sød sag, nemlig denne Giacobazzi Moscato Spumante Dolce, som kommer fra vinhuset Donelli Vini, som ligger ved den norditaliensk universitetsby Modena på sydsiden af Posletten i hjertet af Emilia-Romagna.

Ja, Modena kender de fleste som området med Lambrusco og skrålhalsen Luciano Pavarotti. Modena er samtidig Italiens “motorhovedstad” på grund af, at de berømte sportsvognsmærker De Tomaso, Ferrari, Lamborghini, Maserati og Pagani alle har hovedkvarter i byen eller i nærheden.

Donelli er da også officiel leverandør af vine og balsamico til Team Ferrari Marlboro Formel 1 banen.

Donelli Vini … eller Il Gruppo Donelli, som det kaldes lokalt, er grundlagt i 1915 af Adolfo Donelli, som besluttede at gøre hans lidenskab til en levevej. Han havde i nogle år produceret vin i kælderen, men kunne ikke længere følge med den stigende efterspørgsel efter vinene.

I dag har Donelli Vini 110 hektar vinmarker i kommunerne Nonantola, Bomporto og Sorbara. Ejeren hedder i dag Antonio Giacobazzi og han driver vinhuset sammen med hans sønner Alberto og Giovanni. De laver vinene sammen med den ansatte vinmager Giuseppe Sorino.

De driftige herrer eksporterer til flere end 40 lande og har netop åbnet kontor i Shanghai, og ejer flere vingårde, hvilket udover Donelli Vini omfatter Gavioli Vini, Del Palio Tenimenti, Belle Terre samt Party Junior. Sidstnævnte er en alkoholfri mousserende vin til unge. Ja, og så laves også en række vine under familienavnet Giacobazzi, herunder denne Moscato Spumante Dolce.

Vinen er deklareret som en spumante, men ligger snarere et sted mellem en spumante og frizzante med sine levende med blide bobler. Den er lavet på 100% Moscato, har sølle 6,5% alkohol, så en rigtig sommervin til en dessert på terrassen. Importøren skriver selv, at vinen kommer fra Puglia … det tror jeg nu ikke, og vil mene, at den er fra Emilia-Romagna som resten af husets vine. Det er en Non Vintage … altså uden årgang.

Moscato Spumante Dolce i vinkælderen

Duftmæssigt lidt muskat, sødme, honning, våd hund, ferskner og andre lidt frugter med lidt tropisk islæt. Det er rigtigt, at perlerne i vinen er meget lette. Vinen er sød, lidt nødder i smagen, meget let syre … måske en anelse “vandet” i udtrykket, og er nok hurtigt glemt. Dog en ganske okay vin til desserten … men så heller ikke længere.

Forhandles af YouAndWine, pris 95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2012 Maurizio B Martino, Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, Italien

2012 Maurizio B Martino, Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, ItalienDet er brødrene Maurizio og Martino Biscardo, som står bag forkortelsen mBm. De kalder også deres vinhus for Cantine Mabis, og det ligger ved Soave i Veneto-området i Norditalien og har været i familiens eje siden 1736. Og denne Valpolicella Ripasso Classico Superiore kommer netop fra de to brødre.

De to brødre Maurizio og Martino er kvalitetsfanatikere, der ikke vil gå på kompromis med noget som helst. Deres vine fremstilles på økologisk dyrkede druer. De er primært kendt for deres Proseccos og specielt deres Corvina baserede rødevine, og udover vinproduktionen i Veneto, så er de også involveret i et projekt i Puglia.

Maurizio har gennem mange år desuden arbejdet som vinkonsulent for mange velkendte vingårde omkring Italien.

Ellers lidt svært at finde informationer om Cantine Mabis.

Kan se, at vinene tidligere er solgt under Biscardo navnet, men i dag sælges vinene med navnet mBm og Maurizio B Martino.

Nå, men denne Ripasso er fadlageret og er lavet på druerne 65% Corvina Veronese, 15% Rondinella og 20% Molinara. Som nævnt selvfølgelig 100% økologisk.

Duftmæssigt en lidt varm vin med mentol, kirsebær … i det hele taget godt med mørk frugt og ellers lidt støvet tør i udtrykket. Smagen er lidt krydret og flad … nærmest kedelig med grønne toner, blide tanniner. En blød, men også lidt kønsløs vin, som egentlig virker lidt kedelig. Det skal dog siges, at vinen vinder lidt ved at stå i glasset en periode.

Forhandles af Gravesen Vine, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2013 Citra Vini, Palio Pecorino IGT, Abruzzo, Italien

2013 Citra Vini, Palio Pecorino IGT, Abruzzo, ItalienDenne Palio Pecorino IGT er en lille perle til billig penge. Den er lavet på en forholdsvis ukendt drue med samme navn som en ost og kommer fra Citra Vini, som er et kooperativ, der sidder på ikke mindre end 65% af vinproduktionen i Abruzzo, så hvem havde lige regnet med, at det skulle være en lille perle?

Citra Vini er grundlagt i 1973 ved en sammenslutning af 9 store kooperativer og tæller ikke mindre end 3.000 medlemmer. Formålet med sammenlægning var at styrke og forbedre kvaliteten af vinene fra specielt provinsen Chieti. Det betyder også, at Citra Vini har ikke mindre end 7.000 hektar vinmarker et bredt område, der dækker næsten hele Chieti.

De sælger kun selv 20% af produktionen under eget navn, og det er naturligvis de bedste 20%. Citra Vini har netop gennemført et 7-årigt projekt, hvor mange af kooperativets medlemmer frivilligt har forbedret arbejdet i vinmarkerne med grøn høst, mindre kunstgødning og bedre udvælgelse af druer. Dette har sammen med minimum brug af svovl i produktionen også øget kvaliteten af kooperativets vine yderligere.

Denne Palio Pecorino Terre di Chieti kommer fra Citra Vinis Prestige serie, som omfatter 3 underserier, nemlig Sistina, Premium og Palio. Der findes 4 Palio vine, hvoraf denne Palio Pecorino IGT er én af dem. Den er lavet på 100% Pecorino … en drue, som jeg har nævnt tidligere her på bloggen, nemlig da jeg smagte en 2003 Tenuta Cocci Grifoni, Offida Rosso Il Grifone fra Marche området.

Det er en drue, som tilsyneladende var tæt på udryddelse, idet man mange steder havde plantet til den langt større og langt mere givende drue Trebbiano. Imidlertid blev druen fundet og et stort podearbejde begyndte, og i dag kan man støder på druen flere steder i Abruzzo og Marche. Det er dog første gang, at jeg smager druen her på bloggen.

Vi har her vinen i en årgang 2013, lavet på ståltanke uden lagring på eg eller andet. Duftmæssigt en meget aromatisk vin, blomster, let sødme, vingummibamser, mynteblade, akaciehonning og lidt eksotiske frugter. Dufter rigtigt dejligt. Smagsmæssigt let krydret, frisk og sprød. Den har en let bitterhed, som virkelig klæder vinen og eftersmagen er god og lang med mineralitet og lidt jern eller balsamico. Meget charmerende vin, frisk, frugtrig og sprød.

Forhandles af Furresø Vin Engros og Dangaard, pris 60 kr. , hvilket ganske enkelt er et røverkøb.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Conti Zecca, Nero Salento Rosso IGT, Puglia, Italien

Wekendens vin var denne Nero Salento Rosso IGT, som kommer fra Azienda Agricola Conto Zecca , der ligger  ved byen Leverano i Salento og er én af Apuliens største vingårde med over 800 hektar jord, hvoraf 340 hektar er vinmarker, og herudover lidt olivenmarker samt artiskokker.

Conti Zecca betyder grevskabet Zecca og henviser til familiens århundrede gamle aristokratiske baggrund. De kom til Salento fra Napoli i 1580 og har sandsynligvis fået grevskabet overdraget efter loyalt at have støttet en af datidens magthavere i krig.

Zecca betyder mynte, og ejendommen har en central placering i det syditalienske hierarki, ikke alene fordi familien har dyrket vin i mere end 500 år, men i særdeleshed fordi deres vine altid har været med til at sætte dagsordenen for områdets kvalitet.

Den førende italienske vinguide “Gambero Rosso” skriver bl.a. “ejendommen har altid været berømt for sine vines fremragende kvalitet” og roser samtidig den målrettede indsats der hele tiden pågår for at frembringe det optimale.

Denne Nero Salento Rosso IGT har således fx også fået de maksimale 3 glas i Gambero Rosso en del gange, ja faktisk i årgang 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2006, 2007, 2008 og 2009. Ganske imponerende.

I dag er familien Zecca repræsenteret med 8 søskende, som alle er medejere af vingården. De fire brødre tager alle del i virksomhedens drift med forskellige ansvarsområder. Alcibiade Zecca – en ældre distingveret gentleman – er den hovedansvarlig og fire søstre er med i baggrunden og tager del i beslutningerne. De øvrige brødre er Francesco, Luciano og Mario, og ellers ledes gården på den vinmæssige side af ønologen Antonio Romano med hjælp fra yderligere en ønolog Giorgio Marone.

Selve vinproduktionen startede i 1935, hvor familien ellers levede af at producere tobak. Det foregik med licens fra den italienske stat, og Zecca var én af de helt store producenter.

Dengang blev druerne sendt med jernbane til én af Italiens første flaskevinproducenter – Folonari i Brescia ved Gardasøen lige vest for Verona. Prisen blev aftalt, mens høsten var i gang, så indenfor få dage skulle der tages en beslutning, hvilket altid endte med, at Folonari fik druerne for billigt.

Som de første i området indrettede Conti Zecca derfor deres egen vinproduktion. I modsætning til friske druer kan vin holde sig, så der er god tid til at forhandle pris. Når først vinen er produceret, så er der ikke så langt til at begynde at tappe vinen på flasker.

Igen gik Conti Zecca foran. De begyndte at sælge deres vin på flasker med etiket. Først i byerne i Puglia og senere over hele Italien.

I de senere år har Conti Zecca fortsat med at lede udviklingen i Salento med yderligere modernisering af produktionen. Efter flere års forsøg med opbinding af vinstokke, så de kan høstes maskinelt, så har de nu fundet en metode, som bliver kopieret af mange andre producenter i området. Selv det firma i Frankrig, som fremstiller maskinerne, er imponeret over, hvor godt systemet fungerer og anbefaler derfor at benytte netop Conti Zeccas metode.

Udover Conti Zecca ejer familien yderligere 4 vingårde i Apulien, nemlig Donna Marzia, Cantalupi, Saraceno samt Santo Stefano. Der produceres i alt 2 mio. flasker vin på Conti Zecca hvert år.

Denne Nero Salento Rosso IGT er husets topvin, lavet på 70% Negroamaro og 30% Cabernet Sauvignon. Vinen er lavet på rustfri ståltanke med 15 dages maceration, og derefter har den lagret 18 måneder på franske barriques, 12 måneder på store 30 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her hindbær, kirsebær, lakrids, svag vanilje, tørre buske og lidt krydret. Man fornemmer grønne buske og jorden. Hmmmm. Smagen er dejlig balanceret … syre, frugt og stor, stor tørhed med tonsvis af tanniner, som kærtegner sine fortænder. Og sikke en fylde … godt med mørk frugt, intensitet og igen de voldsomme … men også bløde … tanniner. God lang i eftersmagen. Flot, flot.

Købt hos Veras Vine, pris 240 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2004 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2004 Ernesto Ruffo, Basaltico Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienSå hev Keeper det tunge skyts frem … monstervinen har jeg tidligere kaldt den. En helt fantastisk oplevelse, nemlig en Basaltico Amarone della Valpolicella fra Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen.

Jeg har tidligere smagt denne Amarone … da havde Keeper den også med, blot i en årgang 2003. Der var jeg også vildt imponeret … og igen leverer vinen bare en kanon oplevelse.

Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af ​​de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.

Det er svært at finde info om denne lille producent, som ganske vist har en hjemmeside på nettet, men uden information … udover en mailadresse, men det er jo også ganske charmerende, at alle kræfter på vingården alene bruges på at lave god vin. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner … og dette er altså én af de 100 flasker.

Og sikke en næse … af næsten Obelix’sk størrelse. Her er røget bacon, tørret oksekød … Beef Jerky, gær, gammel kælder, balsamico, mørke blommer og lidt rosin. Synes ikke, at 2003’eren havde samme rosin i næsen, men der er en anelse i denne. I munden samme eksplosion som sidst med mørke bær, fylde, varme, grafit og syre. Meget tør, næsten støvet i udtrykket … men er du så færdig for en stram og solid intensitet. Man bliver sgu i godt humør af denne vin.

Tegnebogen er dog knap så lykkelig … for helt billig er vinen ikk’. Men flere omkring bordet mente nu, at vinen er alle pengene værd. Jeg er også begejstret … og lander på 6,5 Thumbs Up … mod 7 sidste gang. Måske det er den lille duft af rosin eller måske er det bare dagsformen, der reducerer med en halv. Men fantastisk er vinen. Jeg har fortsat et eksemplar af 2004’eren liggende … så der er bare noget at glæde sig til.

Købt hos Jysk Vin, pris 825 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7