Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2008 Château Rauzan-Gassies, Margaux, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

2008 Château Rauzan-Gassies, Margaux, Bordeaux, FrankrigMed de næste 2 vine røg vi tilbage i Bordeaux sporet, le sentier de Bordeaux … desværre havde den første, en 2005 Château Batailley 5. Cru Classé fra Pauillac prop, men det havde denne 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé fra Margaux heldigvis ikke. Pyha!

Château Rauzan-Gassies stammer tilbage fra 1600-tallet, hvor det var ejet af Gaillard de Tardes, og senere Bernard de Baverolles inden det i 1661 blev købt af Pierre de Mesures de Rauzan.

Han var en anerkendt vinkøbmand fra Bordeaux, og på daværende tidspunkt var han sideløbende ansvarlig for vinproduktionen på Château Margaux. Et job, som han bestred indtil 1663. Senere – fra 1679 til 1692 – var han også ansvarlig for produktionen på Château Latour.

Pierre Desmezures de Rauzan gav sit navn til sit nyerhvervede slot i Margaux … Château Rauzan, og han udvidede ejendommen betydeligt, og opkøbte flere ejendomme og marker. I slutningen af 1600-tallet udgjorde vinmarkerne således omkring 40 hektar, en betydelig del efter datidens målestok.

Efter hans død i 1692 arvede hans yngste datter Thérèse hans besiddelser i Pauillac (senere kendt som Pichon Longueville), og hans tre sønner delte ejendommen i Margaux. Men ved den lejlighed blev ejendommen i Margaux efterfølgende opdelt i to … og blev således til Rauzan-Ségla og Rauzan-Gassies, da den ene bror Sieur de Gassies ønskede at producere en vin, som adskilte sig fra slottets vin og det de to andre brødre ville fortsætte. Det blev starten på Château Rauzan-Gassies.

Da 1855 klassifikationen fandt sted var det gamle Château Rauzan samlet opdelt i 4 ejendomme, nemlig Rauzan-Gassies, Château Rauzan-Ségla, Château Desmirail og Château Marquis de Terme. Château Rauzan-Gassies og Château Rauzan-Ségla blev begge klassificeret som 2. Cru Classé sammen med Château Pichon Longueville, mens Château Desmirail blev 3. Cru Classé og Château Marquis de Terme 4. Cru Classé.

I 1945 blev Château Rauzan-Gassies købt af Paul Quié, Han kom oprindelig fra Bordeaux, men var som barn flyttet til Paris, hvor hans far havde opbygget en stor vinhandel i Paris – Sénéclauze – som Paul overtog efter ham. Han Paul ville ikke kun sælge vin … han ville også selv producere vin, så han startede med at købe 5. Cru Classé slottet Château Croizet-Bages og senere altså også Château Rauzan-Gassies samt Cru Bourgeois slottet Château Bel-Orme Tronquoy de Lalande i Saint-Seurin.

I dag er der Paul børn, søskendeparret Jean-Philippe og Anne Françoise Quié, som driver vinslottene. Søskendeparret – som desuden er tvillinger – overtog driften fra deres far i 2001. De er begge uddannede ønologer, men får derudover hjælp fra de tekniske hjælpere Eric Boissenot og Nicolas Pejoux samt markspecialisten Claude Bourgignon.

Jean-Philippe og Anne Françoises onkel – og Pauls ældste broder – Paul-Henri er arkitekt og har forestået en restauration af slottet på Château Rauzan-Gassies samt de tilhørende vinkældre.

I dag omfatter Château Rauzan-Gassies 28,5 hektar vinmarker, hvor der er plantet 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 5% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc. Der produceres årligt 90.000 flasker af førstevinen og omkring 30.000 flasker af 2. vinen Chevalier de Rauzan-Gassies. Førstevinen er i årgang 2008 lavet på 68% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot, 4% Cabernet Franc og 4% Petit Verdot. Vinifikationen sker i store temperaturstyrede ståltanke i omkring 3 uger, hvorefter vinen lagrer 14-18 måneder på barriques, heraf 30% nye fade.

I næsen er der langt mere kompleksitet … først noterede jeg en animalsk note, lidt landlig,  nærmest med lidt babybræk … men på den gode måde, fugtig muldjord, modne bær, meget frisk i frugten, solbær, lidt chokolademousse og en omgang skolekridt eller kridt i en eller anden form. I munden viser vinen stor tørhed, røde bær, solbær … tanninerne markant og der er syre samt bitterhed i eftersmagen. Men glimrende Bordeaux.

2008 var ikke største årgang … og et stykke fra de efterfølgende 2009 og 2010, hvorfor denne kan findes på uvinum til 280 kr. – eller omkring halv pris af vinen i netop 2009 og 2010.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2005 Gulfi, Nerosanlorè Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Skriv en kommentar

2005 Gulfi, Nerosanlorè Nero d’Avola, Sicilien, ItalienEfter 5 x fransk skulle vi lige vildledes en smule … og den mission lykkedes. Jeg har ellers tidligere smagt denne sicilianske Nerosanlorè Nero d’Avola fra vinhuset Azienda Gulfi Società Agricola, som ligger i den sydøstlige del af Sicilien, lige ved byen Chiaramonte Gulfi.

Azienda Gulfi Società Agricola er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.

Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine. Deres vine kommer fra gamle vinstokke i de ældste og kendte distrikter i Pachino og Val di Noto: Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, som de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.

For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge. Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.

Ved vingården ligger også Locanda Gulfi, som er både et lille hotel og gourmetrestaurant. Der er selvfølgelig også en vinkælder, som er indrettet til smagningerne af husets vine.

Denne Nerosanlorè Nero d’Avola er selvfølgelig lavet på 100% Nero d’Avola, endda af typen “Calavirisi”, og alle druerne kommer fra marken Vigna San Lorenzo på 2,5 hektar. Marken løber langs vejen med samme navn som marken, og vinstokkene er mere end 40 år gamle og giver ikke mere end 40 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med lang maceration og lagrer derefter 18 måneder på barriques og nogle måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen mærkes, at der er lidt alder på vinen. Sidst jeg for er år siden smagte vinen første gang, der var det en årgang 2008. Denne er lige nogle år ældre, og det kan allerede mærkes. Der er dog fortsat noget goddaw i næsen … godt proppet med blåbær, enebær, tranebær … voldsomt frugtintensitet, kul, lakrids, søde krydderier, grønne blade og en lidt animalsk næse. Herligt.

I munden en fyldig sag med mørke bær, krydrede elementer mens tanninerne fortsat er ganske stramme, nærmest voldsomme. Det er virkelig en tanningrig syrebasse, men sammen med en frugtmoden fylde, let sødme og en omgang krydderier. Flot vin. Jeg gættede spansk, men der var vist ingen af os, som ramte denne rigtigt.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 275 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Podere Grattamacco, Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2010 Podere Grattamacco, Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore, Toscana, ItalienSidste italienske B – efter jeg havde forstyrret den italienske B-trio med en ungarsk Syrah – blev denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore fra vinhuset Podere Grattamacco … en supertoscaner fra Bolgheri eller helt præcis lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.

Podere Grattamacco er grundlagt i sidst i 1970’erne af vinhandleren Piermario Meletti Cavallari og var med i bølgen af supertoscanere som Sassicaia, Ornellaia, Macchiole, Guado al Tasso og Satta. Den første årgang Grattamacco var fra 1982 og et blend på Cabernet Sauvignon, Merlot og Sangiovese.

Podere Grattamacco har samlet 14 hektarer plantet med Merlot, Cabernet Sauvignon, Sangiovese, Cabernet Franc, Petit Verdot  og Vermentino. Markerne ligger omkring vingården og flere mener, at Grattamaccos marker er bedre placeret end Sassicaias.

De 11 hektar giver basis for en årlig produktion på 70.000 flasker fordelt på 4 forskellige vine, nemlig en hvid, en Bolgheri Rosso, en Bolgheri Superiore og en speciel cuvée kaldet L’Alberello, som kun laves på Bordeaux druerne.

Ja så har huset selvfølgelig også lige 3 hektar med oliventræer … hvor de dyrker olivensorterne Frantoio, Moraiolo, Leccino og Pendolino.

I 2002 solgte Piermario Meletti Cavallari hele vinhuset til Claudio Tipa og hans søster Maria Iris. De ejer og driver i dag Grattamacco og to andre toskanske vinhuse, nemlig Castello ColleMassari, som de grundlagde i 1998 samt Poggio di Sotto, som de købte i 2011. Claudio Tipa er oprindelig en stor kendt italiensk industrimand og i øvrigt også onkel til Ernesto Bertarelli, som vandt America’s Cup to gange … i Auckland i 2003 og i Valencia i 2007.

Denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore er husets topvion, lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 15% Sangiovese og fra vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Vinikationen sker i åbne kegleformede egetræskar, mens der sker malolaktisk gæring i barriques. Vinen er lagret 18 måneder på barriques og derudover 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Virkelig en vinøs Kraft – eller Knorr – maggiterning med mørk og dyb frugt … helt nede fra dybet. Det er tobak af den sorte slags, sorte kirsebær, solbær, læder, blommer, dadler, hæfteplaster, røg og nærmest Weber grillede barbeque ben … godt marinerede med den søde barbeque sauce, hvor der er lidt brun sukker og andet godt.

Smagsmæssigt også en kraftkarl med solbær, ren frugt, god tørhed og nærmest jern- og jodholdige noter. Smagen er nærmest eksplosiv … bulder, men stadig holdt nede på jorden. Og fortsat også med et vis italiensk grønt islæt, som klæder det åbenlyse voluminøse i vinen. Hvor er det godt herligt med en sådan kraftkarl i et (forbandet) koldt, dansk forår.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 489 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Il Poggione, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 Il Poggione, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienB nr. 2 var Brunello di Montalcino … her i en nyere udgave fra Farncheschi familiens vinhus Tenuta Il Poggione, en klassisk Brunello producent med ikon/kultstatus, beliggende ved den lille by Sant’Angelo In Colle omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino.

Tenuta Il Poggione er grundlagt tilbage i 1890 af Lavinio Franceschi, som ejede lidt jord nord i Scandicci ved Firenze, men havde hørt en hyrde fortælle om jorden ved Maremma mellem Montalcino og Sant’Angelo. Han blev fascineret af historien, og endte med at besøge stedet og købte ikke mindre end 600 hektar jord.

Ud af de 600 hektar er det dog alene 125 hektar, som er vinmarker, som ligger lige omkring vingården 200-400 meter over havet.Den store højdeforskel gør, at man kan fokusere på de varmere marker i de kølige årgange og omvendt i de varme. Dette er med til at sikre en stabil høj kvalitet i alle årgange.

Den allerbedste mark er Paganelli marken, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1964. Denne mark leverer i dag druerne til husets Brunello di Montalcino Riserva Vigna Paganelli, som kun fremstilles i de bedste årgange. Fra denne mark tages der også skud til nye beplantninger, så den klon man arbejder med, er den samme på hele ejendommen.

Alle vinmarker passes og plejes med stor respekt for naturen og er præget af skiftende afgrøder for at skabe en god naturlig balance. Familien har stor fokus på, at stor vin skabes i marken. Alle druer høstes i hånden og sorteres i hånden ved ankomst til vineriet.

Vinhuset ejes i dag fortsat af Franceschi familien, men det er dog vinmagerne – far og søn – Fabrizio og Alessandro Bindocci, som står bag produktionen af vinene fra det klassiske hus. De efterfulgte den legendariske vinmager Piero Talenti, som virkelig formåede at få det allerbedste ud af Sangiovese druen og var på Il Poggione i over 40 år.

Og stillen er fortsat i dag til den traditionelle side, men alle vinene fremstilles med den nyeste viden og på moderne udstyr. I 2004 stod den nye kælder klar, hvor al vinifikation i dag udføres. Gæring foretages i ståltanke med temperaturkontrol og efter endt gæring overføres vinen ved tyngdekraft til lagringskælderen i kælderen, hvor der kun bruges store egetræsfade af fransk eg. Der lagerer vinene på store 30 eller 60 hektoliter fade.

Denne almindelige Brunello di Montalcino er lavet af druer fra 20-årige vinstokke og maceration i 15 dage, hvorefter vinen lagrer 3 år på store 30-50 hektoliter franske egetræsfade.

Duftmæssigt er har vi nogle klassiske Brunello noter med lette blommer, modne jordbær, kirsebær, tobak … ganske kompleks, så jeg har også noteret lidt allehånde, honninghjerter, salt, røg, blæk, kul, læder, teblade, skovbund og lidt fernis eller lak. Elsker komplet, når vinen gavmildt øser af sanseindtryk.

Smagsmæssigt mærkes, at vinen fortsat er lidt en uvorn teenager … syren stram, og de lette blommer slår ikke igennem i smagen, selvom det overordnede indtryk egentlig er en blød og blid vin. Men syren tager dig rundt i manegen sammen med lidt lakrids, jordbær, bitre kirsebær og mineraler. Lidt peber blander sig med syren i eftersmagen. Smuk klassisk, old school Brunello … med power i syren. Sådan.

Forhandles af Otto Suenson & Co, pris 325 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Calyptra, Pinot Noir Grand Reserve, Cachapoal, Chile

Skriv en kommentar

2011 Calyptra, Pinot Noir Grand Reserve, Cachapoal, ChileCachapoal dalen i Chile ligger i den nordlige del af Rapel regionen … lige mellem de mere kendte områder Maipo og Colchagua, men samtidig en del højere, nemlig omkring 1.000 meters højde og med floden Cachapoal løbende midt igennem området. I det område finder vi Calyptra Viñedos Y Bodega, som står bag denne spændende Pinot Noir Grand Reserve.

Helt præcis ligger Calyptra Viñedos Y Bodega midt mellem byerne Machali og Coya. Vinhuset er grundlagt i 1989, da den kendte chilenske plastikkirurg Dr. José Luis Zarhi købte ejendommen Santa Cruz de Coya som et privat feriested.

Til ejendommen hørte hele 60 hektar jord og den gode kirurg fandt ud af, at der for 60 år siden havde været vinproduktion på gården. Da doktormanden havde stor entrepreneurship, så besluttede han sig for, at gården igen skulle producere vin.

Han gik derfor i gang med at udskifte pæretræer med vinstokke … i starten lidt Chardonnay, men senere også mange andre druesorter. I dag dyrker han således Chardonnay, Sauvignon Blanc, Gewürztraminer, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Ud af ejendommens samlede 60 hektar er 37 hektar i dag vinmarker.

I dag er det Francois Massoc, der også er partner og vinmager hos Clos des Fous, som laver vinene på Calyptra. Markerne dyrkes efter økologiske principper, og den høje beliggenhed, kombineret med mager jord og stor solintensitet giver intense vine med moden frugt, flot balanceret af en lækker kølighed og frisk syre.

Der laves 11 forskellige vine på Calyptra, 4 basisvine, 5 i Grand Reserve serien og 2 Premium vine kaldt Inédito og Zahir. Denne Pinot Noir Grand Reserve er husets eneste vin på Pinot Noir. Vinen er lavet i store rustfrie ståltanke, men har efterfølgende lagret på franske barriques … men hvor lang tid kan jeg ikke se.

I glasset afslører vinen ikke, at det er Pinot Noir, for den megen sol har smittet af på farven, så er noget mørkere end hos dens europæiske slægtninge. Næsen er dog ret fantastisk i denne vin … bare på en helt anden måde. Der er stald, mejeri, velhængt og røget kød. Derudover er der en speciel syrlig note, måske ovre i lidt kaktuspiller, violer og eucalyptus, men frugten er meget kirsebærbaseret med tydelige noter af vanilje.

Smagen er rund, fyldig og næsten cremet med lidt modne kirsebær, næsten overmodne, jord, kalk, peber. De oversøiske Pinot Noir vine kan nogle gange mangle syre, men det er ikke tilfældet her, selvom der måske godt kunne være mere syre. Syren er dog bestemt til stede og der er også tanniner, som markere sig nænsomt. Rigtig charmerende vin … som jeg slet ikke kunne gætte.

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen er 229,75 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Pascona, Maria Ganxa, Montsant, Spanien

Skriv en kommentar

2014 Pascona, Maria Ganxa, Montsant, SpanienNogle gange skal man bryde traditioner … og denne fredag er Danmarks flittigste vinblogger a.k.a. Houlberg en rigtig mønsterbryder. Men når det er for en liflig, halvnøgen, spidsbryst-strittende, ung og spansk señorita med rød kysmund, så er det vel okay at bryde et par regler … herunder den vigtigste af alle, at drikke Spätburgunder om fredagen?

Den unge erotiske señorita med ungpigebrysterne, som denne fredag har ledt mig i utugt – på vinøse afveje – hedder Maria Ganxa. Hun bor desværre ikke i Danmark, men derimod lidt udenfor den lille by Falset i vinområdet Montsant omkring 30 kilometer vest for havnebyen Tarragona. Hun kommer fra vinhuset Celler Pascona … eller Baronia d’Entença S.L., som det rettelig hedder.

Hun er en forførende, pirrende og sexet pige, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til. Først skal vi lige ha’ inspiceret denne ungmø ordentligt.

Baronia d’Entença S.L. ejes og drives af vinmageren Toni Ripoll, som grundlagde vinhuset i 1997. Han ejer samlet 14,5 hektar vinmarker på Els Fontanals, hvor han dyrker de lokale druesorter Grenache, Tempranillo, Monastrell og Samso samt de mere internationale sorter Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Markerne ligger forholdsvis tæt samlet fordelt på 17 parceller, som alle ligger i plateauer og har en undergrund med ler, sand og skifer. Det giver basis for god dræning og perfekte forhold for at dyrke vin. DO Montsant er da også en særskilt appellation, som i 2001 blev udskilt fra Tarragona og egentlig også laver vine med mere karakter.

I kælderen er nyt vinifikationsudstyr og et konsekvent fravalg af pumper er med til at sikre en nænsom, og naturlig tilgang til vinfremstilling.

Toni Ripoll lavede i starten 6.000 flasker årligt, men producerer i dag mellem 40-50.000 flasker vin, fordelt på en hvidvin, en rosé, en rød BIB Bag-in-Box samt 5 rødvine, hvor hende den sexede Maria Ganxa er én af disse. Maria Ganxa er lavet på 40% Garnacha og 60% Cariñena … altså Grenache og Carignan.

Vinen har gæret ved 15 grader i 20 dage … hver druesort vinificeres separat. Derefter malolaktisk gæring i 20 dage … alt på rustfrie ståltanke og ingen brug af eg. Ved flaskning alene en blød filtrering, så den unge pige fremstår så frisk som muligt. Importøren kalder hende selv for vibrerende … frække fyr.

Maria Ganxa
Men jeg forstår ham (Jesper fra Vinova) til fulde, for det er en lille sexy motherfucker, som vi her har fået i glasset. Hun er forholdsvis lys … formentlig på grund af den manglende fadlagring. Men ganske herlig med en lys falset … som i næsen byder på en lidt animalsk note af en slags … tænker lidt urter, blid kvindesved, rosenblade, ler, røde frugter … kirsebær og svag citronmelisse.

I munden er Maria Ganxa både let og frisk, masser af frugt, hindbær, søde ribs samt en let syrlighed, svag bitterhed og masser af charme. Hun er rap i kæften, men snakker ikke lang tid. Dejlig kvinde … hvad det angår. Hun lokker med hendes lange fingre … men pas på de spidse negle. En lille bums … eller modermærke på hendes kind er eneste skønhedsfejl.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 135 kr. – men hold fast – kun 75 kr. ved køb af 6 flasker. Det er det, som Lars Larsen vil kalde et godt tilbud. Men hvad forstand har han på damer? Jeg vender mine fede fingre op … 5 af slagsen og en halv mere for brysterne … det er nok de mandelige gener.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Fritz Haag, Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

2014 Weingut Fritz Haag, Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG, Mosel, TysklandMed næste vin rykker vi længere mod vest, nemlig til de stejle skiferskråninger ved byen Brauneberg i det centrale Mosel, hvor vi finder ejendommen Dusermonder Hof. Der bor én af Mosels stjerneproducenter, nemlig Weingut Fritz Haag, som står bag denne Riesling fra Großes Gewächs marken Brauneberger Juffer.

Familien Haag kan dateres tilbage til 1605, hvor familieejendommen Dusermonder Hof i Brauneberg blev anskaffet. Dengang hed byen ikke Brauneberg, men Dusermond … hvilket kan oversætte til “den søde bakke”, men ændrede altså navnet i 1925. Det var imidlertid først omkring 1937, at Fritz Haag grundlagde det succesfulde vinhus.

I 1957 afbrød den 20 årige Wilhelm Haag sine udlandsstudier for at hjælpe sin syge far Fritz med høsten. Wilhelm blev hjemme og overtog gradvis ansvaret. Det stod dog hurtigt klart, at Wilhelm ej blot videreførte familieforetagendet i samme stil som faderen.

Fokus blev nemlig nu i endnu højere grad lagt på kvalitet – hvilket i høj grad skete gennem en strengere udvælgelse af parceller samt lavere hektarudbytter. Wilhelms kvalitetsfokus bar frugt og med gode årgange op gennem 50-, 60-, 70-, 80-, og 90’erne blev Wilhelm i 1994 udråbt til ”Årets vinmager i Tyskland”.

I 2005 overtog Wilhelms søn Oliver og fruen Jessica driften. Forinden havde Oliver studeret ønologi i Geisenheim sideløbende med, at der blev arbejdet hos kapaciteter som Dönnhof i Nahe og Karthäuserhof i Ruwer. Efter ønologieksamen fik Oliver Haag ansættelse hos Mont de Toit i Sydafrika, efterfulgt af 5 år hos Wegeler i Rheingau. Herefter returnerede Oliver til familieejendommen, hvor vinene i dag laves med største omhu.

Og kronjuvelerne hos Haag er de to Grosse Lage marker Brauneberger Juffer og Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som begge ligger på den venstre bred af Mosel overfor landsbyen Brauneberg. Brauneberger Juffer er en stejl, sydvendt skråning på omkring 32 hektar, som omslutter Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som er på 10,5 hektar og ligger på toppen med den bedste placering og stejleste skråninger.

Her opnår Riesling druerne optimale vækstforhold. Skråningerne er domineret af mørk skifer, og undergrunden er meget jernholdig. Forhold der bidrager til høj mineralitet og et fantastisk lagringspotentiale. Mosel er Riesling-land, hvilket Fritz Haag da også anerkender til fulde, her arbejdes kun med Riesling.

Brauneberger fik tilnavnet Juffer i begyndelsen af 1700-tallet. Juffer betyder “pebermø” og navnet opstod, da 3 døtre til den lokale kammerherre Wunderlich, som efter Napoleons besættelse bestyrede størstedelen af Braunerberg, alle valgte at trodse deres fars ønsker om arrangeret ægteskab og i stedet viede deres glæde og kærlighed til de bedste vine fra deres forældres vingård og forbrev frøkerner … eller pebermøer.

Her har vi husets tørre topvin Brauneberger Juffer Riesling Trocken Großes Gewächs, hvor druerne kommer fra meget gamle vinstokke på Brauneberger Juffer. Og det er sgu bare klassevin. Det er en vin, som jeg sidst smagte i august 2014 … men der var det i årgang 2013. Dengang var jeg – som nu – også meget begejstret.

Der er et snert af petroleum, lidt fersken, citron, let sødme, svag babybræk (på den helt fede måde), gule blomster, intensitet og gennemgående mineralitet. Næsen er helt fantastisk. I munden er vinen fortsat ung, frisk og rank. Som i 2013’eren er der først lidt fedme i starten af smagen, men det afløses hurtigt af en rank renhed med friskhed, spændstighed og stor mineralitet. Det er lidt blomster, æbler, hyld, lime … lidt grøn og ung, men flot vin. Forestil dig, hvordan den vil kunne udvikle sig de næste 5-10 år. Uha.

Forhandles hos Sigurd Müller Vinhandel, hvor prisen ligger omkring 180 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Fred Loimer, Grüner Veltliner, Kamptal, Østrig

Skriv en kommentar

2014 Weingut Fred Loimer, Grüner Veltliner, Kamptal, ØstrigHold da op for en saftig bandit … væskende, læskende og præcis. Smager da for godt. Ja, det er denne østrigske Grüner Veltliner fra Weingut Fred Loimer, som jeg snakker om. Den del vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Først lidt om vinhuset, som ligger i udkanten af byen Langenlois i vinområdet Kamptal i Niederösterreich og er grundlagt i 1998 af Fred Loimer. Han har i alt 63 hektar vinmarker, primært med hvide druesorter … ja faktisk er 95% af markerne plantet med druesorterne Grüner Veltliner, Riesling, Grauburgunder, Traminer, Zierfandler og Chardonnay. Derudover er der en smule rød Pinot Noir, Zweigelt og St. Laurent.

De bedste marker er Dechant, Käferberg, Spiegel, Steinmassl, Seeberg, Heiligenstein, Loiserberg og Eichelberg. Siden 2005 har alle markerne været drevet økologisk, men Fred har i arbejdet med vinene derudover hentet inspiration i Rudolf Steiners biodynamiske ideer.

Fred Loimer går gerne sine andre veje og sammen med hustruen Birgit har han også bygget et topmoderne vinhus i Langenlois … en futuristisk kube ovenpå den stenede gamle vinkælder med charmerende hvælvinger. Der laves en række vine, som Loimer har inddelt i vine fra Kamptal, en række som laves fra marker udenfor Kamptal og derfor blot kaldes Niederösterreich og endelig vine fra marker omkring byen Gumpoldskirchen.

Denne Grüner Veltliner er lavet med druer for forskellige marker i Niederösterreich og med et høstudbytte på omkring 40 hektoliter pr. hektar. Lavet på store rustfrie ståltanke med gæring i 14 dage ved 18 grader og efterfølgende lagring i ståltanke i 4 måneder.

Og det er sgu herlig saft, som i næsen byder dig på grønne æbler, pærer, selleriknold … lidt stald … bare en teske, lime og grønne jordbær … lige til at gøre dig i godt humør.

Men det bedste er dog smagen, som er mere rund end Grüner Veltliner normalt … proppet med frugt, meget intenst og derudover voldsomt læskende, saftig, samtidig med, at der også er lidt peber, stringent syre, som du virkelig kan mærke på gebisset. Derudover en form for mineralitet, som jeg bedst kan betegne som kalk. Vi snakker nykalket bindingsværkshus. Det er frisk, fyldig, saftig og afbalanceret.

Bedste Grüner Veltliner i mands minde. En virkelig lille vinder, som jeg gladelig giver 5,5 Thumbs Up … endda på nippet til 6 fede fingre, men får helt klart mine bedste anbefalinger.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 120 kr., hvilket er et fund til prisen.

Rating 5,5/7

Vinanmeldelser

2012 Château de Cayx, Cuvée Majesté, Cahors, Frankrig

Skriv en kommentar

2012 Château de Cayx, Cuvée Majesté, Cahors, FrankrigHva’ fanden … jeg havde sgu taget en vin med fra Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat a.k.a. Prinsgemalen a.k.a. Kong Henrik. Cuvée Majesté forsynet med kongekrone, Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrids kontrafej, guldstøv, laksegl, digt af Henri og dronningens monogram.

Mere royalt … og kvalm (sagde jeg det?) kan det næppe blive. Det skulle da lige være, at denne 2012 udgave af Cuvée Majesté med den særlige etiket er lavet til dronningens 75 års fødselsdag i 2015 og dermed også serveret til den store fødselsdagsmiddag.

Og er den god nok til hoffet … ja, så må den også være fin til byggesjakket, så derfor kom den på bordet som den 4. vin til den ultimative Fight Night. Havde måske også tænkt, at den både kunne være sjov og udfordrende at smage.

Dronning og Henri købte Château de Cayx i i 1974, hvorefter det undergik omfattende renoveringer. Prinsgemalen, der stammer fra området og er en stor kunstelsker, har over en årrække genskabt en tro og autentisk arkitektonisk arv.

I dag fremstår slottet derfor som en smuk residens fra det 18. århundrede med fire runde tårne, der kan føres tilbage til det 15. århundrede, og et hjørnetårn, der dominerer bygningsværket. Foran den sydlige facade vender en stor terrasse ud mod vinmarkerne.

Efter initiativ fra Prins Henrik har Château de Cayx med tiden genvundet sine imponerende 21 hektar store vinmarker, der ideelt vender mod syd og ned mod en bugtning på Lot-floden. Terroirets øvre del ligger på overvejende kalkstensterrasser og den lavere del på kalkstensterrasser med grus og nedstyrtet masse fra kalkstensplateauet.

80% af markerne er beplantet med Malbec, og bortset fra 4 ha Chardonnay, er den resterende del tilplantet med Tannat og Merlot – og alle markerne dyrkes så miljøvenligt og skånsomt som muligt. Da vinmarkerne gradvis er genplantet siden 1975, så har Château de Cayx’s vinstokke en gennemsnitsalder på omkring 25 år.

Château de Cayx har gennem mange år været kendt for sine stabile, klassiske, men også relativt almindelige Cahors-vine. Slottet har dog taget et kvantespring op ad kvalitetsranglisten siden 2007, hvor man ansatte den unge ønolog og winemaker, Alexandre Gélis.

Alexandre Gélis så med det samme det store uudnyttede potentiale i Château de Cayx, og han har lige siden sin tiltrædelse arbejdet målrettet i samarbejde med Prinsgemalen mod en strammere styring og forbedring af slottets forskellige vine.

Nå, men Cuvée Majesté er altså topvinen på Château de Cayx, lavet på ren Malbec. Produceret helt traditionel med 16 måneders lagring på nye egetræsfade. Måske vi også lige skal vende digtet på bagsiden:

Med dig en flod skøn som en drøm
Og hjertet svømmer i vandets strøm
I denne rytme
Er livet kort
Søde veninde og glide bort
Lad os drikke vin fra Cayx
Lad os spise godt brød
Og kaste skorperne ud til fiskene.

Hvad siger I så? Jeg er sgu stum. Og så lader vi den bare ligge der. Henri for fanden!

Nå, men lad os i stedet smage vinen, som Prinsgemalen forhåbentlig er bedre til. I næsen er der lidt blommer, solbær, chokolade, figner, egetræ, våde egefade og en herlig mørk og urtet syre. Smagen er fyldig, godt med mørke bær, solbær, figner, dadler, men der er også noget syrligt og let over vinen. Godt med tørhed og tydelige tanniner … har en grøn og syrlig side, som virkelig klæder vinen. Ikke helt dumt Henri.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er 365 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2013 Weingut Andreas Durst, Portugieser, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Andreas Durst, Portugieser, Pfalz, TysklandDurst … Ich habe Durst skrev Martin fra Extra Brut Vinimport på et tidspunkt på Facebook. Og når man smager denne Portugieser Pfälzer Landwein fra Weingut Andreas Durst, så giver denne lille tyske sætning total mening.

Da jeg sidst skrev om fotografen og vinmageren Andreas Durst, var det ved smagningen af hans lidt rå, kantede – men meget spændende – Dorf Spätburgunder, men med denne Portugieser er niveauet bare lige løftet et par etager, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Andreas er født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.

Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion.

I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.

Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.

Blandt vinene altså også denne Portugieser, en drue der også kaldes også for Blauer Portugieser. Der er Tysklands næstmest udbredte blå drue samt Østrigs tredjemest udbredte. Navnet indikerer at druen stammer fra Portugal. Det siges at østrigeren Johann von Fries efter sit besøg i Porto i 1772 tog druen med til sit hjem i Voslau i Østrig.

Fra Østrig spredtes druen så til Tyskland, hvor den blev meget populær i det tyske vin boom i 1970’erne. Druen er meget stærk i forhold til druesygdomme, og den gror meget nemt. Da den ofte dyrkes i et koldere klima, chaptaliserer man ofte druen, for at hæve alkoholindholdet. Den giver ukomplicerede terrassevine uden meget garvesyre med  smagsnoter af hindbær og jordbær, og vine på druen skal derfor også drikkes unge.

Hos Durst kommer druerne fra ældgamle vinstokke, omkring 100 år gamle og så har vinen ellers lagret på barriques. Der laves alene 300 flasker af vinen årligt. Det er sgu ikke mange.

Og i forhold til Durst’ Dorf Spätburgunder er dette virkelig en flot vin … rå, kantet … men med en flot elegance og særegen sjæl. Den har lidt Spätburgunder over sig, bl.a. hindbær, kirsebær, krydderier, fennikel, lidt peber … men også mørkere bær, lidt fersk kød, kakao og nærmest et lidt varmt udtryk.

I munden er vinen krydret, men har en dejlig lethed, er samtidig saftig og kødfuld med hindbær, svage mineraler og god elegance. Konen var sikker på, at det var Spätburgunder, så hun var tilfreds. Men vinen er fantastisk, så jeg var også tilfreds. Og således var vi begge tilfredse.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 190 kr.

Rating 5,5/7