Tag-arkiv: Frankrig

VIP Champagnesmagning & Private Dining ekstravaganza

Champaniac & nor|event afholdte forleden en overdådig, ekstravagant, lukullisk og særlig aften for en flok champagne og gourmetentusiaster. En aften kun for særligt inviterede gæster, og med det formål at teste et champagne/dining koncept med et sandt showoff for gæsterne … vise, hvordan nordisk gourmetmad og champagne passer perfekt sammen.

Jan og Carsten fra Champaniac havde inviteret jeres flittige vinblogger med og jeg havde selvfølgelig takket pænt ja tak til den venlige invitation … det lød jo som en no-brainer, gode champagner og mad fra Kevins nor|event. What’s not to like? Noget af alt det gode i livet og en aften med ukendte og ganske sikkert spændende mennesker, for hvem drikker ellers champagne?

Konen skulle jobbe, så jeg måtte gribe til min gamle – om end dækmæssigt til city-asfalt updatede – celestefarvede MTB inspirerede jernhest fra Pantanis gloværdige, epoholdige storhedstid og træde de 16-17 kilometer fra det houlbergske hjem til det boblende eldorado mål med forventningerne som et solidt fremaddrivende energi-boost-brændstof.

Det betød måske også, at jeg – vel ankommet og afspændt en lidet charmende cykelhjelm – virkede en anelse underdresset til en sådan VIP  Private Dining med tilhørende bobler … i hvert fald skammeligt sammenlignet med de øvrige fremmødte deltagere i stadstøj og diner jackets. Alle smukke og velklædte mennesker.

WTF havde jeg tænkt på? Jeg havde dog medbragt en ekstra t-shirt, da jeg trods alt erfaringsmæssigt vidste, at en cykeltur – trods mit totalt forrygende kolesterolfattige kondital – godt kunne give anledning til en sveddråbe eller to på panden.

Efter en let mande-makeover og pulsen tilbage fra max til næsten almindelig hvilezone, så var jeg klar. Men det var Champaniac og nor|event bestemt også, for de – eller måske rettere Carstens hustru – havde dækket smukt op til 9 personer og forventningens glæde steg løbende i takt med, at alle deltagerne en efter en arriverede til det, der denne aften skulle være champagnens mekka.

Imidlertid skulle hverken Carsten eller Jan overraskende nok sidde ned til bords og spise med … men alene stå for præsentationen og serveringerne af champagnerne, mens Kevin løbende ville præsentere maden. Så efter en kort velkomst fra aftenens værter, så blev herlighederne skudt i gang med et brag.

Champaniac fortalte først lidt om baggrunden for aftenen, deres lille importfirma og for deres kærlighed for champagne. Det er alene et firma, som de driver på hobbybasis, men en alvorlig hobby og de koncentrerer sig alene om helt små producenter i Champagne.

Kevin fra nor|event fortalte derefter, at vi samlet skulle ha’ 8 serveringer, selvfølgelig startende med nogle små appetizers og senere også et par større retter og lidt sødt til sidst.

Men først skulle der selvfølgelig champagne i glassene … en pre-opvarmning inden maden, hvor vi smagte 3 x basischampagner fra henholdsvis Claude Cazals, Louis Nicaise og Boizel. Hertil var der lidt saltede og røgede mandler, nogle luftige knækbrød og en rygeostecreme.

Så var vi således i gang … og med stil. Champagnepropperne røg af flaskerne, ikke med et brusende brag som efter en Formel 1 sejr eller ved fejring af andre store begivenheder, men helt efter de professionelle forskrifter … stille og kontrolleret.

Jan sagde, at det skulle lyde som en veltilfreds kvinde og jeg kunne supplere med, at jeg havde hørt, at det skulle lyde som en kvindes suk … men det er måske to sider af samme sag.

Champaniac havde forberedt aftenen grundigt. Udover den nævnte, smukke  borddækning second-to-none, så var der en oversigt over de champagner, som vi skulle smage. Derudover havde de lavet et oplysende skema over aromaudviklingen i champagner på de 3 gængse druer, Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir ved forskellige aldre.

Vi skulle – som skemaet tydeligt viste – igennem ikke mindre end 16 champagner i løbet af aftenen, og de fleste skulle serveres i sæt af 2, så man kunne smage champagnerne op imod hinanden. Men allerede ved de første 3 basischampagner gik snakken hurtigt om duftene, smagene og generelt steg stemningen i takt med champagne i glassene.

Nogle af gæsterne omkring bordet havde ikke så megen erfaring i at smage og drikke champagne, mens andre var mere velbevandret i champagnes verden. En broget flok af forskellig herkomst, men alle de  sødeste og rareste mennesker.

Imens rumsterede Kevin i køkkenet sammen med kæresten Michel og Karstens hustru. De liflige dufte dansede rundt i lokalet, ramte med sylespids akkuratesse lige mit næsebor, sendte signalerne videre til både mave, hjerte og afslørede – måske ikke overraskende – at de havde gang i noget spændende.

Og det varede da heller ikke længe, inden den første ret kom på bordet. Samlet kom menuen til at se sådan her ud … men lad os kigge på retterne og de tilhørende champagner ret for ret:

Ravioli med syltet selleri

Første lille appetizer blev en slags ravioli med syltet selleri … lækker lille mundhaps med både bid, sødme og syrlighed. Dertil serverede Champaniac drengene to Blanc de Blancs champagner …  nemlig Gabriel-Pagins Carte d’Or Blanc de Noirs og en totalt charmerende Blanc de Blancs fra Louis Nicaise, nemlig Le Noces Blanches Brut … klart bedste champagne af de første. Brilliant!

Kalvelårtunge med Vesterhavsost og blomsterkarse

Til et sæt med 2 x roséchampagner … Claude Cazals’ Cuvée Rosé Grand Cru og en Premier Cru Rosé Brut fra Louis Nicaise fik vi næste lille godbid. Det var noget kalvelårtunge, som havde rullet sig rundt om lidt Vesterhavsost og blomsterkarse.

Rullen var også pyntet med noget ovenpå … men hvad fik jeg ikke noteret, men godt smagte det. Af de 2 champagner havde jeg Nicaise som en svag vinder foran Cazals.

Tatar med urtecreme og kaviar

Jeg har tidligere – nej mange – gange smagt Kevins tatar og den er freaking, fucking fantastisk, pardon my french. Jeg bestiller den altid som en ekstra ret, når jeg får tapas fra nor|event, og selvfølgelig sku’ vi også ha’ tatar denne aften … lidt provokerende serveret med kaviar ovenpå.

Det spillede max og blev suppleret af Boizels Premier Cru Rosé, som jeg har smagt tidligere, men denne aften stod klart bedre, end da jeg smagte champagnen første gang.

Jeg ved ikke helt, om Kevins rørte tatar er inspireret af Michel Michaud, men det er jo også lige meget, for det smagte herregodt … men åbenbart også damegodt, for de smukke kvinder omkring bordet synes også om retten.

Den anden champagne i dette sæt af de blegrøde bobler var champagnen Cuvée Rubis Brut Premier Cru fra champagnehuset Vilmart & Cie, som efter min mening var klart den bedste af roséerne.

Vilmart & Cie er et nyt hus hos Champaniac. Derfor havde Carsten og Jan glædet sig til præsentere huset for os … og selvfølgelig høre vores vurderinger. Hos mig opnåede de 3 smagte champagner fra huset det højeste gennemsnit, så det er vist et champagnehus, som de godt kan være bekendt, selvom det selvfølgelig er i en ganske uofficiel test.

Kulmule med syltede grønne tomater og sauce med urteolie

Næste ret blev en skøn, lækker tempereret kulmule med lidt syltede, grønne tomater og en sauce med en grøn urteolie. Hertil fortsatte med endnu en champagne fra Vilmart & Cie … nemlig en fantastisk vintage champagne, 2011 Grand Cellier d’Or Premier Cru og endda i magnumflaske.

Dermed tog vi også hul på vintagechampagnerne, som – nær en enkelt undtagelse – kom til at fylde resten af aftenen. Et klart niveau op, men selvfølgelig også prismæssigt et step op.

Stegte & tørrede kammuslinger med tangmayo og hyldebærkapers

Ved næste ret havde nor|event både stegt og tørret nogle kammuslinger. De tørrede var skåret i tynde skriver og de stegte blot lige lynstegt for at give farve. De blev serveret med nogle hyldebærkapers, skum og i en stor muslingeskal.

Vinmæssigt blev muslingerne i det ene glas fuldt til dørs af en vintage 2006 Clos Cazals Blanc de Blancs Extra Brut Grand Cru fra champagnehuset Claude Cazals legendariske mark. Den havde nogle lækre smørkrydrede aromaer samt en utrolig lethed, som virkelig klædte kammuslingerne. Great choice.

I det andet glas blev det en anden Blanc de Blancs … en 2008 Cuvée Roger Gabriel Blanc de Blancs Premier Cru fra Gabriel-Pagin Fils og med klart mere tæt frugt og aromatisk tyngde.

Grillet tun med estragon-mayo, avokado & grønne æbler

Ingredienserne til denne let grillet tun er jeg ikke helt sikker på … nåede simpelthen ikke at notere alle elementerne, men det var ubetinget aftenens bedste ret. For satan … og igen pardon my french, men det smagte bare himmelsk.

Der var noget med noget soya, ingefær, estragon-mayo, avokado, grønne æbler … men samlet helt vildt over the moon. Og for så lige at toppe retten ekstra op, så serverede Champaniac drengene 2 x champagner fra Louis Nicaise … begge helt i særklasse, men jeg har vist også et svagt hjerte for netop champagnerne fra Nicaise.

Den ene var en toplækker 2011 Extra Brut Premier Cru fra Louis Nicaise og den anden den velkendt sorte Noir Blanc de Noirs Premier Cru … eksklusive dråber og en champagne, som jeg også tidligere har været oppe at ringe over.

Strike one, bingo, bulls eye og pletskud.

Langtidsbagt kalvespidsbryst på sellericreme

Kalvespidsbryst er en af de ureelle udskæringer, som virkelig kommer til sin ret i en langsom simretilberedning og Kevin havde givet denne 24 timer ved 57 grader. WTF? Det gav et utroligt mørt og lækkert stykke kød, som blev serveret ovenpå sellericreme med lidt syltede svampe og vistnok havtorn.

Sammen med spidsbrystet nød vi så aftenens bedste champagne, en 2000 Joyau de France fra Boizel. Det var zen, konge og total ekstravaganze på flaske. Champagnen i det andet glas kom også fra øverste hylde, nemlig en 2011 Grand Cellier Rubis Premier Cru fra det nye champagnehus Vilmart & Cie.

Sødt

Til lige at runde aftenen af, så var der også lidt sødt, nogle trøffelkugler på pinde samt noget geleagtigt sødt i sneglehuse, smukt og dekorativt placeret ovenpå sten … som dog ifølge kokken ikke burde kunne spises.

Her er det samlede overblik over de champagner, som vi smagte i løbet af aftenen:

Jeg havde tidligere smagt 5 af champagnerne før, så der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser. Jeg har for de øvrige champagner selvfølgelig linket til mine beskrivelser og smagsnoter fra aftenen.

Vinderen i min bog blev klart allerførst 2000 Joyau de France fra Boizel, men derudover gjorde også Vilmart & Cie indtryk med deres 2011 Grand Cellier d’Or Premier Cru og Grand Cellier Rubis Premier Cru.

Men selvfølgelig også Nicaise … elsker deres Noir Blanc de Noirs Premier Cru, men også Extra Brut Premier Cru samt Le Noces Blanches Brut Blanc de Blancs er da alle totalt overlækre.

Sikke en aften … 16 x champagner og 8 x gourmet serveringer samt en masse nye mennesker. Godt fuld af indtryk, smage og berusende bobler sluttede aftenen.

En absolut succes … og jeg måtte gøre klar til returturen i mørket med lygterne godt tændt på jernhesten. Boblerne var lige præcis den epo, som gjorde hjemturen en leg … sådan da.

Tak for Carsten, Jan og Kevin samt hjælpere for en forrygende aften. Og en tak til de søde mennesker om bordet … I er for crazy og værd at drikke champagne med.

Jeps … masser af flasker, men der blev også efterladt et varigt indtryk hos 9 veltilfredse gæster. Det blev virkelig en champagne og gourmetaften ekstravaganza … en aften udover det sædvanlige.

Anmeldelse 7/7  

2012 Domaine Agapé, Riesling Grand Cru Rosacker, Alsace, Frankrig

2012 Domaine Agapé, Riesling Grand Cru Rosacker, Alsace, FrankrigHold nu op … det er faktisk 2 år siden, at jeg sidst har smagt en vin fra Vincent Sipp fra Domaine Agapé i Alsace … og denne Riesling Grand Cru Rosacker har jeg endda heller aldrig skrevet om her på bloggen.

Domaine Agapé er et fantastisk sted at besøge, for dels er Vincent en meget charmerende og totalt gæstfri mand – lidt på samme måde som hans broder Jacques fra Domaine Sipp Mack – og dernæst er vinene fra Agapé helt fantastiske.

Vincent har sammenlagt omkring 8,5 hektar vinmarker, hvoraf hans parceller på Grand Cru markerne Schoenenbourg, Rosacker og Osterberg udgør omkring en tredjedel af det samlede areal.

Vincent dyrker markerne ordene efter økologiske principper. Al gødning til afgrøderne er fra naturlig kompost og jorden bliver pløjet i efteråret for både at stimulere livet i jorden og undgå vinterens erosion. Målet er at få så koncentrerede druer med så rent et udtryk som muligt.

Denne Riesling Grand Cru Rosacker er selvfølgelig en enkeltmarksvin med druer fra Grand Cru marken Rosacker. Marken ligger nord for Hunawihr og er samlet på 26,2 hektar, hvoraf Sipp Mack ejer 2,1 hektar. Jacques vin fra Rosacker marken i samme årgang 2012 har jeg i øvrigt også smagt tidligere.

Marken vender øst-syd-øst og ligger i en højde mellem 260 og 330 meter. Jorden består af tung, grå kalksten med lag af mergel, kalkholdig ler og Muschelkalk, som har en pH værdi på 8,2 og er meget rig på kalcium samt magnesium. Rosacker er opkaldt efter de vilde roser, der vokser rundt om marken og vinstokkene på marken er er omkring 25 år gamle.

Næsen har herligt med petroleum, fersken, abrikos, citron, grønne æbler, sødkrydret og indelukket omklædningsrum efter en serie 5 kamp og egentlig en meget intens, inderlig og vedkommende aroma.

I munden er der god og blød syre, svagt krydret med lidt røg, fersken, abrikos, citron … meget cremet og alligevel med sten, jord og en vis sødme. Der er lidt varme over smagen og generelt en givende samt meget smagfuld Riesling.

Forhandles hos Clement Vin, men prisen kendes ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Cave de Fleurie, Fleurie Beaujolais, Bourgogne, Frankrig

2016 Cave de Fleurie, Fleurie Beaujolais, Bourgogne, FrankrigNæste vin – også smagt blindt – ramt jeg også spot on. Det er nemlig Gamay fra Beaujolais … vinen Fleurie Beaujolais fra kooperativet Cave de Fleurie, der netop ligger i Fleurie på adressen Rue des Vendanges.

Kooperativet Cave de Fleurie er grundlagt tilbage i 1927 som Grands Vins de Fleurie Cave Cooperative af en flok vinavlere i byen. I dag har kooperativet 280 medlemmer, som samlet har 300 hektar vinmarker indenfor hele 13 appellationer, nemlig appellationerne Fleurie, Moulin à Vent, Chiroubles, Chénas, Juliénas, St. Amour, Regnié, Morgon, Brouilly, Bourgogne Blanc, Beaujolais Blanc, Beaujolais og Beaujolais-Villages.

Denne Fleurie er selvfølgelig på ren Gamay, som efter høst undergår en let maceration, hvorefter druerne presses. Fermentering sker i store kar og derefter lagrer vinen en periode sur lie i enten barriques eller de større foudres.

Og sikke en nice næse … blomster, sæbe, cherrycoke, kirsebær, brombær, bacon, masser af sten og det er virkelig en bondevin, men på en let, rustik og charmerende facon.

Det smager også som rigtig bondevin … der er grønne stilke, klar frugt, ren og lys frugt, lakrids, peber og en bondsk kraft, som både sikrer saftighed og landlig charme. Cremet, bondsk og med en mineralsk undertone. Jeg synes, at det smager herregodt.

Købt i Frankrig, hvor en flaske koster 9€ … svarende til 67 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Domaine David Ermel, Empreinte Pinot Noir Barrique, Alsace, Frankrig

2015 Domaine David Ermel, Empreinte Pinot Noir Barrique, Alsace, FrankrigEmpreinte Pinot Noir Barrique hedder næste vin, som kommer fra Domaine David Ermel … Artisans Vignerons à Hunawihr en Alsace. Ermel ligger nemlig i byen Hunawihr ved foden af Vogeserne i det billedskønne Alsace.

Domaine David Ermel er et familie vinbrug, som har været drevet af familien gennem flere generationer siden 1795. Indehaver i dag er Jean-David Ermel og hustruen Sylvie, som driver vingårdens 14 hektar vinmarker. Siden 2015 har dog fået hjælp af deres sønner David og François, som langsomt begynder at overtage mange af opgaverne.

Husets vinmarker ligger på skråningerne ved Hunawihr og Ribeauvillé, og undergrunden af jord, kalksten-mergel og et fantastisk klima giver god grobund for de 7 forskellige druesorter, som familien dyrker.

De 7 druesorter, som dyrkes på Domaine David Ermel, er selvfølgelig de klassiske druetyper i Alsace, nemlig Sylvaner, Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Muscat, Gewurztraminer og Pinot Noir.

Vingården ejer også et stykke jord på en Grand Cru mark, nemlig den berømte Rosacker, hvor andre vinhuse også har jordstykker, bl.a. Domaine Agapé.

Hos Domaine David Ermel sker høsten manuelt, men i kælderen bruges der nu moderne vinificeringsteknikker for at bevare de terroir karakterer, som de enkelte druesorter giver til hver af vinene.

Der laves 6 hvide og 2-3 røde almindelige vine, 5 hvide i en reserve serie, 2 hvide grand cru vine på henholdsvis Riesling og Gewurztraminer, 4 forskellige cremants samt et par sent høstede søde vine.

Denne Empreinte Pinot Noir Barrique har jeg ikke fundet på deres hjemmeside, men den hører til blandt deres topvine i serien Les Vins de Réserves & Vieilles Vignes. Jeg har derfor heller ingen oplysninger om produktionen udover det åbenlyse … at den som skrevet er lagret på barriques.

Duftmæssigt er det sgu Pinot Noir med karakter … lidt som en særling af en bonderøv med armsved, en smule mælket i næsen, parfumeret endda, kirsebær og kirsebærsten, støvet, blæk og derudover med en vis syrlighed i frugten.

Smagen er meget jordbærpræget … ren jordbær, arghhh måske også en snert kirsebær og meget saftig, krydret med blomster samt nogle jernagtige noter. Vinen er meget ren og klar i frugten.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke. Vil gætte på, at den koster det samme som dens hvide søster, og det er 12,50€ … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Château Ferrande, Graves Blanc, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Ferrande, Graves Blanc, Bordeaux, FrankrigChâteau Ferrande er et af de mange vinslotte aka brands, som er ejet af den store vinkoncern Châteaux & Domaines Castel, som jeg skrev om forleden. Her smager vi en hvid Bordeaux fra Graves og lavet på druerne Semillon, Sauvignon Gris og Sauvignon Blanc.

Hvis du vil læse lidt mere om Castel koncernen, så har jeg i mit blogindlæg om vinen Terre de Provence fra Château Cavalier skrevet lidt om huset og de forskellige vinslotte og brands, som Castel familien ejer.

Château Ferrande ligger på venstre bred i Bordeaux … i kommunen Castres sur Gironde i Graves. Den smukke palæagtige ejendom aka slot  – som I måske kan fornemme på etiketten og se på billedet ovenover – er bygget i slutningen af det 19. århundrede på et sted, hvor romerne i gammel tid havde slået sig ned en periode og måske endda dyrket vin.

Châteaux & Domaines Castel købte Château Ferrande i 1991 fra admiral Delnaud, som selv havde ejet ejendommen siden 1960 og elskede vin og hestevædeløb. Castel havde dog forinden købet drevet slottet siden 1976 via lejekontrakt.

Château Ferrande har i dag sammenlagt 97 hektar vinmarker, hvoraf de 90% er med de røde sorter Cabernet Sauvignon og Merlot, mens der alene er 7 hektar med hvidvinsdruer og det er netop druesorterne Semillon, Sauvignon Gris samt Sauvignon Blanc.

Det giver basis for blot 2 vine … en rød og så denne hvide Graves, hvor blendet af druerne er 40% Semillon, 30% Sauvignon Gris og Sauvignon Blanc.

Vinen er gæret på rustfrie ståltanke ved lav temperatur for at bevare størst mulig friskhed og skulle være lagret dels på egetræsfade og dels på ståltanke i kortere tid.

Næsen er fersken, bananer, kvæde og lidt støvet indtryk, svage sherrynoter, mandler og nogle grønne elementer som salvie, tjørnebusk … samlet lidt rund med en svag sødme. Det er ikke knastør mineralsk, men rund, behagelig som et par gamle hjemmesko.

I munden er der dog mere spræl, men igen på en rund facon med lidt grape, lime, gule frugter, muskat, grønne elementer og er også en anelse sødkrydret, men har samlet set en god balance. Behagelig vin er vist rette betegnelse.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 169 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2015 Domaine du Bois Noël, Savigny-Les-Beaune 1. Cru Les Serpentières, Bourgogne, Frankrig

2015 Domaine du Bois Noël, Savigny-Les-Beaune 1. Cru Les Serpentières, Bourgogne, FrankrigI glasset har jeg nu lidt rød Bourgogne … Savigny-Les-Beaune 1. Cru Les Serpentières fra vinhuset Domaine du Bois Noël, flasket af Maurice Ecard ifølge etiketten.

Maurice Ecard er imidlertid for længst gået på pension, og hans gamle Domaine Maurice Ecard overtaget af Maison François Martenot i Beaune … en del af det store vinfirma Maison Béjot Vins & Terroirs, som er et kæmpe vinfirma, som årligt laver ikke mindre end 10 millioner flasker vin. Imidlertid blev Maison Béjot Vins & Terroirs i 2016 købt af det endnu større vinfirma GCF Group.

GCF Group aka Les Grands Chais de France har jeg skrevet om tidligere og de laver alt fra de allerbilligste supermarkedsvine til dyre vine fra Bordeaux slotte, vingårde i Bourgogne, Loire, Jura, Champagne … ja fra alle steder i Frankrig.

De ejer bl.a. det ikoniske brand J.P. Chenet – den med den skæve hals, som vi alle hader – og er Frankrigs ubetinget største vinproducent med en årlig produktion på ikke mindre end 1,5 millioner hektoliter vin.

Det er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich og holder til i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

Men jeg vil nu ikke skrive mere om GCF Group, men i stedet se nærmere på Domaine du Bois Noël og Maurice Ecard. Lad os i stedet se nærmere på Maurice Ecard, som blev kaldt mesteren af Savigny og drev vinhuset, som stammer tilbage fra 1789.

Han gik på pension for godt ti år siden, men hans vinmarker og ekspertise lever videre gennem de nye ejere, der i respekt har bevaret både navn og vinstil.

Der findes imidlertid ikke mange flere oplysninger om vinhuset, men der skulle være 15 hektar vinmarker, som primært ligger i Savigny-Les-Beaune. Domaine du Bois Noël kan jeg ikke finde oplysninger om … overhovedet, men mon ikke, at det er et brand, som er etableret efter Maison François Martenot overtog vinhuset?

Denne Savigny-Les-Beaune 1. Cru Les Serpentières er lavet med 75-100% afstilkning efter høsten, der sker med håndkraft og et par sorteringer af druerne. Vinifikationen er traditionel med kold maceration efterfulgt af gæring i temperaturkontrollerede ståltanke.

Under hele processen udføres regelmæssig omrøring for maksimal udtræk af smag og farve. Den efterfølgende lagring sker på barriques, hvoraf 40% er nye og resten er 2-3 år gamle. Der anvendes fortrinsvis eg fra Vogeserne. Lagringstiden er 15 måneder, hvorefter vinen tappes på flaske.

Duftmæssigt er der lidt fernis, maling og æter … man skal lige vende sig til de første aromaer. Derefter følger lidt rabarber, ribs, granatæbler og tranebær … altså godt syrlig i frugten, men derudover er der også en grønthøster med virkelig grønne og burgundiske noter, lidt anis, fennikel og røg.

Smagene er ren og klar ribsagtig frugt, syrlige kirsebær og den smækker virkelig med tungen, et totalt syrligt bid, som er virkelig frisk og stålsat. Det er godt, let og syrlig væske, og jeg balancerer lige mellem 4,5 og 5 fede fingre.

Forhandles af Jysk Vin, hvor prisen er 349 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Domaine Louis Moreau, Chablis 1. Cru Vaulignot, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Louis Moreau, Chablis 1. Cru Vaulignot, Bourgogne, FrankrigDomaine Louis Moreau, som står bag denne Chablis 1. Cru Vaulignot, ligger i den lille by Beines i Chablis området i Bourgogne … omkring 10 kilometer nordøst for Auxerre.

Moreau familien har været vinbønder i Bourgogne siden begyndelsen af 1800-tallet, hvor Jean Joseph Moreau arbejdede som tonnelier, altså producerede vintønder. I 1814 skiftede han imidlertid spor og etablerede sig som vinkøbmand med huset J. Moreau & Fils, som siden har lagt grund til det nuværende Domaine Louis Moreau samt Domaine Christian Moreau, som drives af Louis’ onkel.

Louis Moreau er 6. generation og er selv uddannet ønolog fra fra Fresno State University i Californien og har også arbejdet for forskellige vinhuse i staterne inden han i 1994 vendte tilbage til Chablis og overtog driften efter hans forældre Jean-Jaques Moreau og Eva Madsen … ja, det hedder hans mor. Om hun er dansker ved jeg imidlertid ikke, men det lyder jo unægtelig sådan.

Moreau driver reelt 2 vinhuse, nemlig Domaine Louis Moreau samt Domaine de Biéville. Domaine de Biéville ligger i den østlige del af Chablis og er startet af Louis’ far i 1970’erne, hvor han tilplantede en stor 45 hektar sammenhængende vinmark.

Domaine Louis Moreau ejer omkring 20 hektar og allerede i starten af 1900-tallet købte familien en række vinmarker, så i dag ejer de blandt andet en lang række Premier Cru og Grand Cru marker, faktisk ejer de 5 Grand Cru marker, heraf er de endda eneejer af en af Grand Cri markerne … altså en såkaldt Monopole mark. Derfra laver de bl.a. vinen Grand Cru Clos des Hospices dans les Clos.

Louis Moreau laver alene hvidvine og 11 forskellige fra de to domainer. Louis’ vine fadlagres gennemgående kun ganske få måneder for at fadets vaniljearomaer ikke skal maskere vinenes naturlige store renhed og kompleksitet. Målet er at lave vinene der bedst muligt afspejler den unikke terrior.

Denne Chablis 1. Cru Vaulignot er selvfølgelig med druer fra marken Vaulignot, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1976. Det er selvfølgelig 100% Chardonnay og vinen er lavet på rustfrie ståltanke, hvor den både er gæret og derefter lagret 18 måneder sur lie, altså på bærmen, hvorefter den klares og filtreres inden aftapning på flaske.

Næsen er lidt landlig, men har en lækker, luftig, let og kalket aroma med salt, karamel, smørblomster, melon, svag fersken, lidt ananas … meget indbydende næse.

Smagen er blid, cremet, kalket med citron, mineraler, ren frugt og en smuk elegance. Det er næsten som om, at vinen smelter i munden og bare gør dig i godt humør. Det er feminint, let og stærkt vanedannende. Lækker vin.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 198,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Domaine Weinbach, Riesling Schlossberg Grand Cru Cuvée Ste Catherine, Alsace, Frankrig

2016 Domaine Weinbach, Riesling Schlossberg Grand Cru Cuvée Ste Catherine, Alsace, FrankrigSelvfølgelig – fristes man næsten til at sige – var Domaine Weinbach fra Alsace også repræsenteret i mesterskabskonkurrencen og det var med topvinen Riesling Schlossberg Grand Cru Cuvée Ste Catherine.

Domaine Weinbach er én af de helt store klassiske producenter i Alsace med rødder lagt tilbage i historien. Vinhuset ligger i Kaysersberg og er grundlagt i 1612 af kapucinermunkene, som holdt til på det kloster, som lå ved den berømte 5 hektar store vinmark Clos des Capucins. Ja faktisk kan ejendommen dateres helt tilbage til før 800-tallet.

Under den franske revolution overgik ejerskabet af vinhuset og de tilhørende jorder til staten, men en del år efter – nemlig i 1898 – blev vinhuset overtaget af Faller brødrene, som overlod det til sønnen/nevøen Théo Faller.

Théo blev en fremtrædende figur i Alsace, og han arbejdede målrettet på at forbedre kvaliteten af vinene fra Domaine Weinbach og anerkendelsen af området som Appellation d’Origine Contrôlée. Han viede sig liv til Domaine Weinbach, som han også løbende udvidede og forbedrede.

Han døde i 1979 og derefter blev driften overtaget af hans hustru Colette og døtrene Cathrine og Laurence. I 2014 døde Laurence imidlertid pludselig og tragisk af et hjertestop, mens moderne Colette døde i 2015, så i dag er det Cathrine, som står for driften af vinhuset.

Det gør hun sammen med sønnen Théo, som er opkaldt efter sin morfar. Sammen driver de 23,5 hektar vinmarker, som omfatter de 3 Grand Cru marker Schlossberg, Furstentum og Mambourg. Derudover ejer de en parcel på Altenbourg og den historiske 5 hektar store Clos des Capucins, som vinhuset er eneejer af og engang var en del af det gamle munkekloster.

De sidstnævnte 2 vinmarker er ikke Grand Cru klassificerede, men alle eksperter er enige i, at det burde de være. Siden 2010 har alle marker været certificeret biodynamiske … noget som jeres flittige vinblogger jo elsker.

Vinene fra Weinach står stilmæssigt i stor kontrast til alle andre vine, man finder i Alsace. Frem for at fokusere på power og frugtsødme, så er domænets vine utroligt intense og elegante. Desuden er de ekstremt lagringsværdige, og med alderen opnår de tydelige mineralske smagselementer.

Denne Riesling Schlossberg Grand Cru Cuvée Ste Catherine er lavet af druer med den del af Schlossberg marken, som kaldes Sainte Catherine. Det er ikke som måske forventet den øverste del af marklen, men derimod den nederste del, som er kendt for at give mere fedtede vine.

Vinens navn er hentet fra helgenen Sainte Catherine, som fejres den 25. november, og det er typisk på denne sene dato, at druerne til Cuvée Catherine høstes fra vinstokkene, der er omkring 60 år gamle.

Duftmæssigt er der masser af kalk, kridt og blomster, syrebananer … eller i hvert fald noget, som nogle betegnede som grønne og syrlige bananer, grønt græs, mineraler, pærer … lidt som en ung pige, der både er smuk, uerfaren og uskyldig.

I munden er det dog atter endnu en smuk vin med en præcis syre, syrlig frugt, æbler, pærer, citroner, agurker, svag bitterhed, kørvel, mentol, læsket kalk, men ellers meget lige derudaf. Det er så rent og smukt … måske lidt underspillet i udtrykket, men leverer varen elegant, præcist, let og rent.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 539,95 kr., men prisen ved køb af 12 flasker er 449,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Famille Hugel, Riesling Schoelhammer, Alsace, Frankrig

2009 Famille Hugel, Riesling Schoelhammer, Alsace, FrankrigNæste vin i der europameisterschaft aka Championnat d’Europe for tørre Riesling vine var fra Alsace, nemlig denne Riesling Schoelhammer fra Famille Hugel i Riquewihr.

Famille Hugel har været vinbønder i Riquewihr siden 1639 … ja faktisk går familiens historie i Alsace helt tilbage til det 15. århundrede, men det var først omkring 200 år senere, at Hans Ulrich Hugel bosatte sig i Riquewihr og grundlagde vinhuset og samtidig også blev leder af den lokale sammenslutning af vinavlere.

Siden etableringen i 1639 er vinhuset gået i arv fra far til søn og har gennem hele 1800-tallet og 1900-tallet modtaget megen anerkendelse for deres vine og metoder for dyrkning af vinmarkerne. Famille Hugel betragtes den dag i dag som et af de mest betydningsfulde Alsaciske vinhuse.

I dag er det 13. generation i form Jean-Philippe og Marc Hugel, der sammen fører det gamle vinhus videre.  De har samlet 25 hektar, som udelukkende ligger ved Riquewihr, men opkøber derudover druer fra andre vinavlere flere steder i Alsace.

Samlet har Famille Hugel langtidskontrakter for omkring 100 hektar vinmarker, som en håndfuld vinavlere passer og høster helt efter Hugels anvisninger.

Selv om næsten halvdelen af Hugels egne marker er klassificeret som Grand Cru, så har Hugel besluttet sig for, at man ikke benytter sig af Grand Cru betegnelsen.

Da man tilbage i 1975 opsatte reglerne for Grand Cru-betegnelsen i Alsace, så var Jean ”Johnny” Hugel leder af komiteen. Men han var ikke enig i ændringen i den nye kvalitetsbetegnelse geografisk og kvalitativt, da dette ville betyde 5 gange så mange vinmarker med Grand Cru betegnelsen end tidligere.

I Hugels øjne mistede hele systemet dermed sin troværdighed. Som en protest imod Grand Cru-systemet sælger Hugel derfor sine vine af højeste kvalitet under betegnelsen Grossi Laüe, når vinen er tør, og som Vendange Tardive eller Sélection de Grains Nobles, når det er på sent høstede druer. Den årlige produktion ligger samlet på 110.000 kasser vin, hvoraf 80% eksporteres til omkring 100 forskellige lande over hele verden.

Hos Hugel passes markerne uden brug af kunstgødning og med lavt udbytte fra vinstokkene, som gennemsnitlig er over 30 år, Der foretages grøn høst, hvor der tyndes ud i overflødige klaser.

Famille Hugels bedste mark er Schoelhammer. Det er en lille parcel, som ligger på den historiske mark Schoenenberg og dyrkes 100% økologisk. Parcellen er alene på 30 rækker vinstokke med en gennemsnitsalder på 22 år. Jordbunden er ler- og mergelholdig med forekomster af fossile havdyr og vinmarken ligger i 300 meters højde på sydvendte skråninger.

Som med alle vinene hos Huge, så lagrer de pænt lang tid og frigives først, når familien mener, at vinene er klar. Det gælder også denne Riesling Schoelhammer, som har ligget 7 år i kælderen inden den blev frigivet.

Og sikke da en inderlighed, som er stoppet ned i den flaske … der er petroleum og fernis, men svævende som fugl Phønix, der letter, bliver luftbåren og nærmest provokerer med sin lethed. Det er kalket, let og alligevel med bundtræk, frugtkage, grønne æbler, fersken, lidt agurk, lemon, blomster, mandler og vinen må klart ha’ ligget og hygget sig sur lie og fået godt med fad.

Smagsmæssigt er der mere tyngde og krop, selvom der også er både g-streng og blonder over vinen. Det er tørt, kalket, omfavnende og alligevel præcist, pågående og forførende. Du får lidt syrlig smæk, men på en meget delikat facon. Stor vin.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, hvor en flaske koster 719 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 F. E. Trimbach, Le Riesling Clos Ste Hune, Alsace, Frankrig

2009 F. E. Trimbach, Le Riesling Clos Ste Hune, Alsace, FrankrigSelvfølgelig skulle legendariske F. E. Trimbach aka Domaine Trimbach fra Ribeauvillé i Alsace også være repræsenteret til et europamester i tør Riesling og det blev med den ikoniske Le Riesling Clos Ste Hune.

Trimbach er synonym med de bedste vine fra Alsace, grundlagt tilbage i 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang. Trimbach blev dog først rigtigt kendt i 1898, hvor Frédéric Emile Trimbach præsenterede sine vine på den internationale vinmesse i Bruxelles og fik højeste udmærkelse.

Siden er navnet Trimbach slået fast og er blevet kendt på internationalt plan som en af de bedste producenter i Alsace og drives i dag af 12. generation i form af Hubert Trimbach og ved sin side har han sin bror Bernard.

Generationsskiftet er allerede i gang. Bernards 2 sønner er nu dybt involveret i familiefirmaet. Pierre er vinmager og Jean arbejder med salg. Næste generation er allerede sikret, da Jean og Pierres børn allerede viser stor interesse for faget.

Trimbachs jordlodder er hovedsageligt beliggende i landsbyerne Ribeauvillé og Hunawihr. Alle 27 hektar er syd- og sydøstvendte med perfekte jordbundsforhold. Jorden er meget ler- og kalkholdig og indeholder nogle steder også et lag af mergel.

Vinstokkenes gennemsnitsalder på 25-30 år er også medvirkende til altid at sikre den højeste druekvalitet. Ikke alle druer i Trimbachs vine kommer fra egne marker. Vinhuset arbejder nemlig tæt sammen med nogle mindre vinbønder, hvorfra der opkøbes druer fra omkring 120 hektar til de billigste af vinene.

Le Riesling Clos Ste Hune er mange gange omtalt som verdens bedste vin på Riesling og er lidt af en ikonisk vin. Druerne kommer fra en lille særskilt muromkranset parcel Clos Ste Hune på Grand Cru marken Rosacker … alene en parcel på 1,67 hektar, som Trimbach familien har ejet i over 200 år.

Vinstokkene på Clos Ste Hune er gennemsnitlig over 50 år gamle, og vinen er lagret både på rustfri ståltanke samt gamle træfade og frigives først omkring 4 år efter høst. Der laves årligt beskedne 8.000 flasker af denne efterspurgte vin.

I næsen mærkes det med det samme, at vinen er ældre end alle de foregående. Vinen stikker klart ud og flere anmeldte også vinen lavt … men den har nu imidlertid  nogle klart åbenlyse kvaliteter, om end anderledes end de andre. Frugten virker mere moden og slatten med lidt havvand, honning, fernis, voks, muskat, søde krydderier, karamel og bliver måske lidt overvældende. Der er dog alligevel – midt i et mushy mushy rod – en frisk brise over vinen … lidt som en bedaget skønhed fra en ældre Miss Universe konkurrence.

Smagsmæssigt byder vinen på masser af dybde, men lidt forvreden frugt, en kende oxyderet med en smule sherry, salt samt en dødlækker syre samt en megalang eftersmag. Det er modne nedfaldsæbler, karamel, veldrejet skønhed … og vinen giver alligevel et indtryk, som du mindes med glæde. Jeg kan sgu godt li’ det.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7