2023 Patrice Moreux, Sancerre, Loire, Frankrig

2023 Patrice Moreux, Sancerre, Loire, FrankrigSidst jeg smagte denne fine Sancerre fra Patrice Moreux ved Chemin des Vallées i byen Pouilly-sur-Loire var det i årgang 2020 … nu smager jeg vinen i årgang 2023.

Vinhuset er grundlagt i 1702, da André Moreux købte sine første marker i Sancerre i Loire. Og lige siden har vinhuset været drevet familien Moreux,

I 1955 giftede Raymond Moreux sig med Jeannine Corty. Hun stammede også fra en familie af vingården, idet hendes forfader Edme Corty i 1677 havde grundlagt en lille vingård i Pouilly.

Ved ægteskabet fik ægteparret i bryllupsgave en 4,5 hektar stor vinmark Loge Aux Moines, således de unge par nu havde vinmarker på begge sider af Loire floden, nemlig både i appellationen Pouilly-Fumé samt Sancerre ved Chavignol.

Vingården er dog op kaldt efter Raymond og Jeannines søn Patrice, som overtog driften i 1979. Han har – udover en fortsættelse af driften af gården i Loire – også købt Domaine des Vingtinières i Provence, således de nu laver vine fra 2 områder i Frankrig.

Siden 2009 og 2011 har Patrices to sønner Arnaud og Julien Moreux nu deltaget i driften og er også langsomt begyndt at tage over … dog fortsat med hjælp fra faderen.

Brødrene – som i øvrigt er tvillinger – har samlet 30 hektar vinmarker i Pouilly, 6 hektar i Sancerre samt 35 hektar i Côtes de Provence. Fra dette laves der 4 forskellige Pouilly-Fumé vine, 4 Sancerre og 3 Provence vine.

Markerne Sancerre og Pouilly dyrkes med inspiration fra biodynamisk drift og ved at lade druemosten gære med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer i spontangæring, så fremmer vinhuset sin terroirtypiske vinstil.

Her smager vi deres almindelige Sancerre, hvor Sauvignon Blanc druerne kommer fra udvalgte marker i Chavignol og Crézancy, hvor en jordbund af kalk og ler giver en kølig og kalket stil.

På markerne er vinstokkene 30 år gamle og druerne presses først skånsomt i pneumatisk blærepresse. Derefter spontangærer vinen i  en temperaturstyret cementtank, hvor den også lagrer sur lie nogle måneder … og aftappes først, når månen står rigtigt.

Allerede når du dufter til proppen, så kan du mærke friskheden … mest hyld, stikkelsbær, grønne umodne æbler … ikke vild Sauvignon Blanc, men bestemt arketypisk ren og stringent suppleret med grøn peber, solbærblade og så alligevel en lille tropisk frugtsødme, der giver vinen en smule rundhed.

I munden er det også en livlig og frisk vin … mangler sgu næsten bare lige en lækker fiskeret dertil. Vinen har denne lækre, klare, fine samt rene syre, der kommer med masser af grønne æbler, citroner, grape og umodne ferskner samt kridtet og kalket mineralitet. Det smager bragende godt og man bliver bare mere og mere til Sancerre vine, når men smager denne vin, så 92 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., men kan fås til 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2021 Weingut J. Neus, Ingelheimer Horn Spätburgunder GG, Rheinhessen, Tyskland

2021 Weingut J. Neus, Ingelheimer Horn Spätburgunder GG, Rheinhessen, TysklandJeg har før smagt Weingut J. Neus’s drønlækre Ingelheim Horn Spätburgunder Großes Gewächs i både årgang 2018 og 2019 – dem gav jeg henholdsvis 6 og 7 Thumbs Up ratings – og som smagningens sidste vin smagte vi netop den topvin i årgang 2021.

Druerne er selvfølgelig fra den 21 hektar store Große Lage mark Horn på Mainzer Berg skråningen. Neus’ parcel ligger helt inde ved Ingelheim, hvor jorden består af fossile rester, kalksten og sandler, som er god til at holde på vandet.

Jeg har ikke så mange oplysninger om vinen, men hvis den er lavet som de foregående, så er 70-80% af druerne er afstilket og så lavet med spontangæring og derefter lagring på barriques, hvor vinen har tilbragt 22 måneder.

Duften er – CHRST – drønlækker, fræk og udfordrende … der er en øko-bio landlig og animalsk hestestald, lidt akrylmaling, er en lille snert reduktiv, men ikke meget. Virkelig luftig æterisk og overjordisk med lys, let, feminin og syrlig frugt af jordbær, søde kirsebær, ribs, lemon, balsamiske noter, lidt tjære, fennikel, lakridspiber, gazebind, noget lakridskonfekt, grøntsagsfond samt nøddet pecantærte.

I munden er det let og letløbende syrlig druevæske … ren, rank og pågående med ribs, jordbær, hindbær, syrlige drops og en syre, der bare er livlig, levende, sprælsk, kåd og vital. Vinen har også fået et skvis frisk citron- og limesaft, der bidrager til det rene og ret syrlige udtryk. Her er der ingen søde mor … ingen sødme i det hele taget, så dermed får du virkelig bid for alle pengene og man fornemmer, at vinen fortsat er i sin pubertet og vil blive voksen og følsom med yderligere år i kælderen … vild vin … elsker den … 97 point.

Både årgang 2018 og 2019 kan fortsat købes hos Mr. Ruby, hvor en flaske koster henholdsvis 449 kr. og 499 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2021 Weingut J. Neus, Ingelheimer Spätburgunder Alte Reben, Rheinhessen, Tyskland

2021 Weingut J. Neus, Ingelheimer Spätburgunder Alte Reben, Rheinhessen, TysklandMed næste vin begyndte det at blive alvorligt … det var Weingut J. Neus ‘s 2021 Ingelheimer Spätburgunder Alte Reben, hvor druerne kommer fra 60-80 år gamle vinstokke.

Vinen er en Orswein, men druerne kommer egentlig fra gamle vinstokke på en Erste Lage parcel lige nedenfor topmarken Horn.

Parcellen udmærker sig ved at have 60-80 år gamle vinstokke og marken har sin helt egen identitet, fremelsket gennem arbejdet med planteavl på vingården gennem årene.

Toni Frank har lavet vinen med spontangæring i åbne egekar som foregående vin og efter endt fermentering er vinen lagret omkring 12 måneders på gamle træfade.

Allerede fra start kommer der et fint fadpræg frem og i modsætning til de ældre årgange af vinen, er den slet ikke så reduktiv, men har en lille sødme fra fadene, vanilje, lakridskonfekt, mælkechokolade, sød finsk lakrids, mens frugten er hindbær, jordbær, drikkeyoghurt, frisk, ren, vibrerende og landlig med økoagtige og landlige noter.

Blød og alligevel syrlig kunne overskriften hedde, for i munden er vinenvildt syrligsaftig, har tranebærjuice, umodne kirsebær, tonsvis af friskhed, som eksploderer ustyrligt i munden som et syrligt drop med ekstra syrlig saft indeni. Alt er på overfladen blødt og med en rå kraft, en stringent syre, masser af rabarber, granatæbler, tranebær og ribs suppleret med lidt peber …. WAUW og 94 store point.

Prisen ligger på 29€ på vingården … svarende til 216 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7