Sidste hvidvin til Masterclass smagningen var denne Côtes-du-Rhône Cuvée Analys fra vinhuset Domaine Fond Croze, som ligger ved byen Saint Roman de Malegarde vel omkring 25-30 kilometer nordøst for Châteuneuf-du-Pape.

Vinhuset er grundlagt af Charles Long lige efter 1. verdenskrig … ja, for dem som ikke kan huske den, så var det imellem 1914 og 1918. Men familien Long producerede dog ikke selv vine, men leverede druerne til det lokale kooperativ, og det fortsatte også under sønnens Raymonds ledelse, da han overtog driften i 1958.

Han udvidede dog vingården ved tilkøb af yderligere job, men det var imidlertid først i 1997, da Raymonds sønner – og 3. generation – Daniel og Bruno overtog ledelsen, at man begyndte at lave vine i ejet navn … og det var reelt starten på Domaine Fond Croze eller Long Père & Fils, som vinhuset også hedder.

Det var Daniel, som startede med at tage ledelsen, mens broderen Bruno studerede ønologi på universitetet. Derefter gik de i gang med at lave nye vinkældre og nye metoder til både pasning af marker og produktion blev indført.

De undlod sprøjtegifte og kunstgødning har heller ikke været brugt i mange år. I 2009 startede brødrene en konvertering af deres samlede 70 hektar vinmarker til økologi og indgik samtidig et samarbejde med Philippe Cambie.

Han er jo en af Rhônes helt store profiler, og også kendt her på bloggen. Den gode Cambie har jo været fødselshjælper på en lang række vine, som jeg har skrevet om her på Houlbergs Vinblog.

Denne Côtes-du-Rhône Cuvée Analys er lavet på 100% Viognier, som kommer fra husets marker – stenede skråninger – omkring Saint Roman de Malegarde. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men har lagret en periode i små egefade.

Næsen har klart masser af fedme, flomme og en lidt sjov duft, bl.a. med astronaut-is, papkasser, røg, eg, abrikos, pærer, men har slet ikke hverken en parfumeret eller aromatisk næse til trods for, at det er ren Viognier.

Til gengæld smager vinen meget aromatisk og parfumeret, men en lidt tungere og fladere smag end fx foregående vin. Alkoholen i vinen fornemmes også mere, der mangler lidt syre og generelt bliver det lidt forvirrende vin.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 150 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

I en lille sidegade i Tain-l’Hermitage startede et af Nordrhônes største vin- og negocianthuse, nemlig M. Chapoutier, hvorfra jeres trofaste vinskribent nu smager 9 vine … og første er denne hvide Invitare Condrieu.

Chapoutier familien har boet i Tain-l’Hermitage siden 1808, men vinhuset er reelt først grundlagt i 1879, hvor Polydor Chapoutier købte sin første vinmark og startede med at forretningen med vinproduktion. Det blev hurtigt udvidet med negociantforretningen med køb af druer fra andre vinavlere og

Siden den spæde start i den lille sidegade har skiftende generationer af Chapoutier familien siddet ved roret, men omkring 1988 under ledelse af 5. generation Max Charpoutier haltede økonomien.

Max’ sønner Michel og Marc Chapoutier havde hjulpet faderen, men den 25 år unge Michel mente ikke, at faderen kunne drive gården … han havde ingen smag og anede intet om vinproduktion.

Max havde blot fortsat som tidligere generationer med produktion i den lille kælder i sidegaden. Vinen gærede i store åbne trækar, og skallerne blev fodtrådt i mosten. Gamle kastanjefade blev brugt til lagring, og spindelvævene fik lov at vokse sig store.

Når det gik godt, var resultatet fremragende, og det var historiske store vine, men alt for tit gik det imidlertid mindre godt … og den udvikling var blevet forstærket under Max’ ledelse.

Michel Chapoutier fik derfor overtalt sin bedstefar Marc – som rådede over aktiemajoriteten – til at lade aktiemajoriteten overgå til ham. Det betød, at Michel reelt fyrede faderen, hvilket selvfølgelig medførte en familiekrise.

Michel gik derefter omgående i gang med en større omlægning af driften. I kælderen blev de gamle kastanjefade blev skiftet ud med franske barriques.

I markerne blev driften lagt om med fuld respekt for naturen og til noget, som kommer så tæt på det økologiske, at man ikke kan fornemme forskellen.

De dikterede omgående reduktion i hektarudbyttet, der i forvejen var lille, fordi vinstokkenes alder var mellem 30 og 90 år. Samtidig besluttede Michel, at der kun måtte benyttes organisk gødning og ved produktion af vinene skulle de alene anvende druernes naturlige gærceller og flaske alle vinene ufiltreret.

De fik masser af omtale alle relevante steder, og på få år var Chapoutier igen fremme på førersædet og allerede i 1991 fik vinhuset den eftertragtede guldmedalje ved vinolympiaden i Bordeaux.

Senere blev broderen Marc – som også under faderens ledelse havde fået det 4-dobbelte i løn i forhold til Michel – også købt ud, således vingården i 6. generation nu alene drives af Michel Chapoutier.

Michel har også hele tiden været den vinkyndige af de to brødre og den person, der har været den afgørende brik i successen på verdensplan. Han vil først og fremmest lade naturen bestemme vinens karakter. Michel vil have, at hans vine udtrykker terroir, der er samspillet mellem jordbunden og klimaet.

Vinhuset ejer i dag 54 hektar vinmarker i det nordlige Rhône, 90 hektar i det sydlige Rhône samt 69 hektar i Roussillon. Alle marker er i dag certificeret biodynamisk, hvilket gør vinhuset til største biodynamiske producent i Europa.

I den sydlige del har Chapoutier bl.a. i 2008 købt Domaine Bois Dauphin samt Clos des Pontifes i Châteauneuf-du-Pape, men ellers deltager huset også i flere joint-venture projekter, bl.a. i Alsace, Australien, Portugal og USA.

De er også en del af Pic og Chapoutier … endnu et joint-venture med Anne-Sophie Pic, der driver den 3-stjernede restaurant Maison Pic i Valence. De har også et samarbejde med kokken Yannick Alléno … et par af vine fra det samarbejde skal har jeg også smagt, så dem kommer der selvfølgelig også anmeldelse på.

Og så opkøber de altså også fortsat druer op i negociantdelen fra vinavlere i både det nordlige og sydlige Rhône. Det betyder en lang række vine i de 4 serier Découverte, Tradition, Prestige og topserien Fac et Spera … husets gamle slogan, som betyder gør og håb.

Chapoutier var også den første vinproducent til at lave etiketter med blindskrift. Allerede tilbage i 1994 indførte Michel lavede Michel etiketten på husets Monier de la Sizeranne Hermitage med bindskrift, hvilket i 1996 blev udvidet til alle vinene fra gården,

Michel havde fået idéen efter hans ven – den berømte sanger Gilbert Montagné – på TV forklare, at han skulle ha’ venner med, når han i byen skulle købe vin. I dag har flere producenter også indført blindeskrift på deres etiketter.

Nå, men nok snak … lad os kigge nærmere på denne Invitare Condrieu, som selvfølgelig er lavet på 100% Viognier, som efter høst presser og ligger koldt i 48 timer inden gæringen sættes i gang i egetræsfade ved 16-18 grader, Efter endt fermentering lagrer vinen sur lie – altså med bærmen – i 8 måneder … 15% på nye barriques, men de resterende 85% lagrer på 2 år gamle 500 liter demi-muids inden vinen tappes på flaske.

I næsen er det klart en fed, lidt olieret og aromatisk vin. Der er røg, sten, ananas, pærer, syltede citroner, havvand og akaciehonning, men er ellers ikke sådan eksplosiv i sine aromaer, hvilket jeg måske havde forventet.

Smagen er umiskendelig Condrieu … lidt vingummebamser, tropisk frugt, blød, fed, men dog er det overraskende nok ikke ultrafedt, så det bliver aldrig en tung balletdanser, som ikke kan huske trinene, men i stedet finder du en vis mineralitet, lidt citronsyre og en bitterhed, som giver en lille form for friskhed. Jeg kom dog mærkværdigvis aldrig helt op at ringe over vinen, men samlet bliver det dog 4½ af de fede tomler med pil op.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 439 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Byggemødet startede med denne hvide Viognier Invictus fra vinhuset Cave Julien Cecillon … et lille vinhus drevet af amerikanske Nancy Kerschen og franskmanden Julien Cécillon.

Julien Cécillon er fra Tournon sur Rhône og er nevø af Jean Louis Grippat. Han havde mødt Nancy i flere forskellige sammenhænge og besluttede i 2011 selv af gå i gang med at lave vin, og det blev dermed starten på Cave Julien Cécillon. Vinhuset ligger i Juliens hjemby Tournon sur Rhône lige syd for Crozes-Hermitage.

Nancy er uddannet sommelier, mens Julien Cécillon – som I kan se på billedet ovenover – er uddannet vinmager og han har tidligere arbejdet hos Yves Cuilleron, Christophe Curtat, Fabrice Gripa, JC Cellars, Clos du Val, Saintsbury, Indevin og Saronsberg.

De har selv lidt marker i Saint Joseph og Crozes-Hermitage, men opkøber derudover også druer fra andre vinavlere i området og er således også negociantproducent. Druerne skal dog være dyrket efter bæredygtige principper med respekt for miljø og terroir.

Denne Viognier Invictus er produceret første gang i denne årgang 2016 og druerne kommer fra 2 forskellige granitholdige marker i Rhône. Den ene mark kaldes Les Turcs og ligger ved Ardoix i Ardèche og den anden mark hedder Le Gât og ligger tæt på vingården i Tournon sur Rhône.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men 2/3-dele er lagret på egetræsfade og resten er lagret i ståltankene. Der er alene produceret 3.500 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er der lidt fersken, en smule astronaut-is, svage blomsternoter, sød og aromatisk … har måske endda lidt duft af muskat, men ikke så kraftig og dyb i duften.

Smagsmæssigt er det egentlig svært at fange, at der er tale om en Viognier vin, som har været på fad … eller i hvert fald delvis på fad, for der er ingen stor fedme, som man ellers typisk finder i det nordligere Rhône, men derimod jern, grønne elementer, lidt grape og bitterhed, krydret og ganske vag i syren.

Forhandles af Risgaard Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7