Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

Vinanmeldelser

2014 Château Gigognan, Châteauneuf-du-Pape Clos du Roi, Rhône, Frankrig

2014 Château Gigognan, Châteauneuf-du-Pape Clos du Roi, Rhône, FrankrigFÅK der er mange g’er i Gigognan. Hele 3 g’er eller GGG, som ifølge Google i øvrigt uden sammenligning betyder Good, Giving and Game … altså med på lidt af hvert i seksuel forstand. Uha. Nå, men her handler det sgu ikke sex, men om vin, nemlig en Châteauneuf-du-Pape Clos du Roi fra slottet med de mange g’er, Château Gigognan.

Gigognan ligger et par kilometer nordøst for den lille by Sorgues og vel omkring 10-12 kilometer nordøst for Avignon. Området ved vinslottet er faktisk kendt som Le Grand Gigognan og slottet er bygget af munke i det 19. århundrede.

Slottet med pøl, høj sol og sydfransk idyl ses på billedet ovenover, og det ser sgu da meget lækkert ud. Château Gigognan er da også både vinhus og et minihotel med udlejning af værelser … Bed and Breakfirst eller Chambres d’Hôtes, som det hedder på fransk.

Château Gigognan drives af Callet familien, som har været ejere siden 1996, hvor Jacques Callet købte slottet. Siden da er der foretaget omfattende renoveringer af bygningerne og bygget moderne faciliteter til vinfremstilling oven på de gamle kældre.

Desværre døde Jacques i 2016, så driften videreføres i dag af hustruen Anne samt de to døtre Claire Treuer og Sophie Psaroudakis. Claires mand Alain Treuer er direktør for foretagendet.

Jacques Callet nåede i sin tid på vinslottet at få udvidet vinmarkerne, således der i dag samlet er 72 hektar til Château Gigognan, nemlig 30 hektar under Châteauneuf-du-Pape appellationen, 20 hektar Côtes du Rhône Village og 22 hektar Côtes du Rhône. Alle markerne er certificeret agriculture biologique – altså økologik – siden 2010.

Til at hjælpe med vinproduktionen hyrede Jacques også kendte kræfter, nemlig både Anne Cécile Piquot og Philippe Cambie, som hører blandt de bedste vinmagere i Rhône og begge Parker darlings.

Og Cambie har de seneste år præget produktionen, bl.a. med længere maceration, delvis brud af lagring på egefade og er vel også eksponent for mere kraftige Rhône vine, hvilket måske også kan ses i denne Châteauneuf-du-Pape Clos du Roi, hvor alkoholprocenten ligge på hele 15%. Heavy shit.

Den er lavet på 70% Grenache og 30% Syrah, høstet med et ganske lavt udbytte på beskedne 25 hektoliter pr. hektar. Huset er meget strikse i sortering af druerne, som afstilkes og gærer på rustfrie ståltanke.

Macerationen varer sammenlagt hele 3 uger for at sikre mest muligt ekstraktion af kraften fra druerne og efter endt fermentering, så lagrer vinen ved, at 5% af mosten kommer på en kombination af barriques og demimuids, mens den store del – de 95% – lagrer i store betontanke for at sikre en mikroiltning. Samlet lagrer samlet omkring 18 måneder.

Næsen byder på gode Châteauneuf-du-Pape  dyder, bl.a. mejeri, godt med kraft, mørke bær, brombær, tørrede kirsebær, sød røg, lidt jord og tørre krydderurter, lidt mentol og eukalyptus, godt med syre endda samt lidt mørk og dyb kælder.

I munden er det krydret med mellemrøde bær, kirsebær, lidt sødme, lidt kanel og frugtsødmen har måske lidt kant. Man overraskes af, hvor frugtrig vinen er … ingen gumpetung CdP’er, men syrlig, ung og skarp, men på en god måde.

Forhandles af Sallings Vinforsyning , hvor en flaske koster 315 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, Italien

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, ItalienTid er et abstrakt begreb, som beskriver rummet for en bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Og er der gået en tid, så har man opnået alder. Og alder har de næste vin … fælles for dem alle er, at de er over 10 år. Den første er denne 2006 IGT vin Ghiaie della Furba fra Tenuta Capezzana.

Vinhuset ligger ved Carmignano, som samtidig er en af Toscanas mindste appellationer og måske et af de mindst kendte områder i Toscana. Tidligere har området da også blot været en underappellation til Chianti, selvom der egentlig har været dyrket vin og oliven siden etruskernes tid.

Vinhuset hedder også Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi, da vinhuset ejes og drives af familien Contini Bonacossi. Vinhuset har til huse i et gammelt gods, hvis historie går langt, langt tilbage, men er i den nuværende form grundlagt af greven Alessandro Contini Bonacossi i 1920.

Tenuta di Capezzana har 670 hektar jord, hvoraf omkring100 hektar er vinmarker. Markerne har siden 2009 været dyrket økologisk efter BIOAGRICERT certificering.

Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi har – udover vinproduktionen – selvfølgelig også agriturismo og sågar en kokkeskole, hvor en dygtig kok kan give dig et solidt fundament med en eller fem dages  gastronomisk kursus.

Vinhuset laver masser af olivenolie, masser af Vin Santo og derudover 8 forskellige tørre vine, hvoraf denne Ghiaie della Furba IGT er én af dem.

Det er vin, som Capezzana har lavet siden 1979, hvor Ugo og Vittorio Contini Bonacossi besluttede, at de ville lave en vin med Bordeaux druer. I starten bestod vinen således også af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

I 1992 blev mixet dog ændret, og i dag består det af 50% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 25% Syrah. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med 13 dages maceration og en lagring på barriques i mindst 15 måneder efterfulgt af lagring på flaske i omkring 18 måneder inden frigivelse.

I næsen mærkes det straks, at der er tale om en ældre vin, som har nogle modne noter. Det er blommer, mørke druer, blæk, fedme, frugtsødme, eg og godt med læderfedt. Det kan godt fornemmes, at den har Bordeaux som forbillede.

Smagsmæssigt er vinen langt mere levende i munden, og den byder på frisk syre, jern, tætte og søde tanniner, italiensk syre uden så megen bid, men også god frugt, jordbund og krydderier.

Forhandles af Risskov Vinlager, hvor en flaske koster 285 kr.

 Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Adega de Borba, Adega de Borba Rosé, Alentejo, Portugal

2016 Adega de Borca, Adega de Borca Rosé, Alentejo, PortugalSidste uge bød på mer’ rosé og selvom jeg på ingen måder er speciel vild med rosé, så går jeg as allways til opgaven uden de mindst fordomme. Denne gang er det en portugisisk vin … Adega de Borba Rosé fra kooperativet Adega Cooperativa de Borba CRL.

Kooperativet holder til i byen Borba i Alentejo regionen i Portugal. Det er grundlagt tilbage i 1955 af 13 driftige vinbønder. Det var nu egentlig lidt af nød, altså grundet økonomiske problemer, at vinbønderne slog pjalterne sammen. De blev dog godt hjulpet af Junta Nacional do Vinho, en statslig organisation, som kontrollerede og rådgav omkring vinproduktion.

Uden denne statslige kontrol og hjælp havde der formentlig ikke have været nogen vinproduktion af betydning i området i dag, selvom områdets geografi nærmest er perfekt til produktion af vin med dets varme somre og kolde, tørre vintre.

Hovederhvervet var ved etableringen primært kornproduktion, og området var i folks bevidsthed også kendt som hele Portugals kornkammer. Der skulle gå næsten 30 år inden forbrugerne fik øjnene op for vinene fra Alentejo.

I dag er Adega Cooperativa de Borba et stort kooperativ, som omfatter ikke mindre end 300 medlemmer, som leverer druer fra deres samlede 2.000 hektar vinmarker i området. 70 % af høsten er røde druer som Amarela, Periquita, Tempranillo og Shiraz.

Store investeringer i produktionsfaciliteter og et massivt fokus på kvalitet har gjort Alentejo til det mest moderne vinområde i Portugal i dag og til en vigtig spiller på det globale vinmarked.

Og det samme kan siges om Adega de Borba, som i dag råder over meget store produktionsfaciliteter fordelt på 2 vinerier, hvor det ene er på 12.000 kvadratmeter og det andet er nyere samt på hele 140.000 kvadratmeter.

Bare i 2011 har kooperativet investeret 12 millioner euro og det betyder også, at kapaciteten i dag er på 1.200 tons druer dagligt, vinifikation af 6.000 tons vin dagligt og med en mulighed for opbevaring af 350.000 hektoliter vin på tanke samt 7.000 paller med vin.

Det er dermed blandt Portugals 10 største vinhuse og kooperativet producerer årligt omkring 12 millioner flasker vin. Det er da alligevel en pæn sjat.

Vinene er fordelt på flere serier, nemlig serierne Galitos, Adega de Borba, Convento da Vila, Rótulo de Cortiça, Montes Claros og Senses. I hver serie laves der typisk 3-7 forskellige vine. Derudover laves der også lidt brandy og likør.

Denne Adega de Borba Rosé er lavet på druesorterne Aragonez og Syrah, men fordelingen i mixet kender jeg ikke. Druerne afstilkes og vinen laves på rustfrie ståltanke med maceration i 12 timer, fermentering ved 15 grader, stabilisering og endelig filtrering inden hurtig flaskning.

Næsen byder på lidt tørhed og virker samtidig nærmest støvet i udtrykket, men så hører det fornuftige også op. Der går nemlig meget jordbærsaftevand i duften. Det gælder egentlig også smagen, hvor sødmen simpelthen er for stor. Man skal lede længe efter syre, selvom der er en svag bitterhed. Men samlet lidt kedelig, neutral og jeg er ikke begejstret.

Forhandles hos Glud Vin, hvor en flaske koster 89 kr.

 Vinanmeldelse 2/7 
Vinanmeldelser

2010 Ortas Cave de Rasteau, Rasteau Les Hauts du Village, Rhône, Frankrig

2010 Ortas Cave de Rasteau, Rasteau Les Hauts du Village, Rhône, FrankrigPå BistroBiksen blev et glas Rasteau Les Hauts du Village fra kooperativet Ortas Cave de Rasteau akkompagneret af lidt moody jazz … formentlig Stan Getz eller noget i den retning. I hvert fald en god kombi.

Kooperativet Ortas Cave de Rasteau kaldes også Cave des Vignerons de Rasteau, og de holder selvfølgelig til i byen Rasteau. De er den absolut største producent i Rasteau og er grundlagt tilbage i 1925 og i dag omfatter medlemskredsen omkring 180 vinavlere i området. Sammenlagt får kooperativet druer fra omkring 700 hektar af appellationens Rasteau, hvilket således er en pæn slat af appellationens samlede 1.200 hektar.

Men vinene fra Rasteau omfatter kun 55% af kooperativets produktion, idet der også laves 35% almindelig Côtes du Rhône samt 10% Côtes du Rhône Village. Vinmarkernes gennemsnitlige alder er omkring 40 år, men 15% af markerne er beplantet før 1914, hvilket jo er ganske imponerende.

Cave de Rasteau har været forgangsmænd for en relancering af den ellers tidligere så traditionelle lokale vin Rasteau VDN (Vin doux naturel). Før 1950 var de søde Rasteau vine populære og særdeles anerkendte, men siden hen er vinene desværre stort set gået i glemmebogen. Dette har nu ændret sig, og Rasteau VDN er igen ved at komme på mode.

Den ansvarlig vinmager på kooperativet er Alexis Cornu, som er opvokset i Bordeaux og selv kommer fra en familie af vinproducenter. Han har dog altid haft en meget videnskabelig tilgang til vinproduktion og er da også taget en bachelorgrad i biologi, geologi og miljø i Tyskland i 1996.

Derefter har han studeret på universitetet i Bordeaux, hvor han dimitterede i 1997 med master indenfor miljø efterfulgt af uddannelse som ønolog fra universitetet i Montpellier. Han har inden jobbet som ansvarlig vinmager på Cave de Rasteau arbejdet som vinmager i både Bordeaux og Australien.

I dag opererer han i et topmoderne vineri, som kooperativet byggede i 2008. Forinden havde man også strømlinet produktionen med vinserien Ortas, som i dag også indgår i navnet på kooperativet.

Ortas brandet er markedsført, således kunderne nemmere kan genkende vinene fra kooperativet. Navnet er en slags anagram, hvor bogstaverne OR betyder guld, og de sidste AS betyder es, mens T bare står i midten og holder det hele.

Men udover vinene med Ortas navnet, så produceres også en række vine som Domaine de Pisan … en lille vingård på 15 hektar, som kooperativet købte i 2006.

Denne Rasteau Les Hauts du Village er en GSM vin, altså lavet på 35% Grenache, 35% Mourvèdre og 30% Syrah, som kommer fra 50 år gamle vinstokke. Høstudbyttet ligger ganske lavt på 36 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med afstilkning og maceration i 20 dage og efter fermentering har 30% af vine lagret på egefade i 12 måneder inden endelig samling og flaskning.

Næsen har en vis modenhed med godt modne blommer, grafit og brunkul, læder samt lidt skovbund. Jeg siger ikke, at alderen trykker, men det begynder at nærme sig. Nu blev vinen også serveret ved pæn stuetemperatur, hvilket måske også forstærkede den fornemmelse. Vinen mangler måske lidt strenghed, mejeri, kød eller noget animalsk til at give lidt mere sjæl.

I munden god fyldig og der er godt med peber, mørke bær, men den er lidt til den skarpe side og samtidig en smule alkoholisk. Det er blødt, cremet i munden og der er godt med power samt egentligt også god lang eftersmag, tørhed og tanniner, som mærkes på tænderne. Den er lidt til den varme side, der er lidt jernagtige toner, som er lidt for langt fremme i smagsnoterne.

Forhandles herhjemme bl.a. af Bundgaard Vinimport, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2014 Château Mas Neuf, Rhône Paradox, Rhône, Frankrig

De to kække fyre Rene og Ruben på Restaurant Østergade 1 har et godt tilbud på de mormalt mere døde aftener tirsdag/onsdag … en 3 retters lækker menu med appetizer samt vinmenu til fornuftige penge. Det har givet fulde huse. Sådan. Sådan en omgang nappede der frau og jeg. Vinen til hovedretten var denne Rhône Paradox fra vinhuset Château Mas Neuf.

Vinhuset er grundlagt i år 2000, hvor ejendommen blev købt af Luc Baudet, som i forinden havde arbejdet 8 år i vinindustrien i Rhône og igennem længere tid havde ledt efter en ejendom til egen vinproduktion.

Château Mas Neuf ligger i Camargue området omkring 20 kilometer vest for Arles og cirka samme afstand syd for Nîmes. Vinhuset hører til i appellationen AOC Costières de Nîmes, et der normalt betegnes som området mellem den gamle by Nîmes og det vestlige Rhône.

Vingården ligger reelt i det gamle Languedoc område, men vinene fra Costières de Nîmes minder stilmæssigt meget om Rhône og derfor har man også valgt at administrere dem som Rhône vine under Rhône Wine Comittee i Avignon.

Luc Baudet anvender da også Rhône betegnelsen på sine vine, hvilket også gælder for denne Rhône Paradox, men i dag regnes AOC Costières de Nîmes da også som værende en del af Rhône.

Vinhuset ligger ved en af de oldgamle handelsveje fra Saint-Gilles til Santiago de Compostella. Det er et sted, som pilgrimme og handelskaravaner har passeret i flere årtusinder. Det skete ofte, at stedet husede overnattende pilgrimme, og derfor byggede man et kapel på stedet, hvor de vandrende kunne bede.

Man har i vinmarkerne fundet romerske mønter præget med initialerne VOLC, som Luc Baudet anvender i domænets logo og på etiketterne for at ære den gloværdige fortid.

Château Mas Neuf har samlet 62 hektar vinmarker, hvor der primært dyrkes sorterne Syrah, Mourvèdre, Grenache, Carignan og Cinsault og de ældste vinstokke er over 90 år gamle.


I skal da ikke snydes for et foto fra menuen på Østergade 1

Og i fortsættelse af fotoet af menuen, så var det:

  • Appetizer med creme af artiskok med vandmelon og crumble
  • Forret var røget laks m/rygeost, nye ærter, karse & skovsyre
  • Hovedret; andebryst m/små kartofler, bolcherødbeder mm.
  • Dessert med bør, vaniljeis og karamelskum

Vinen til andebrystet var som nævnt denne Rhône Paradox, som er lavet på 50% Syrah, 15% Grenache, 20% Mouvedre og 15% Carrignan. Vinen er lavet med 9 måneders lagring på egetræsfade som inden da, har været anvendt til bl.a. lagring af Lafite Rothschild.

Begrebet ”Rhône-paradokset” ligger i den kølighed, som druerne får, til trods for, at det, i det sydlige Rhône, kan blive ualmindelig varmt. Det skyldes, at markerne er placeret relativt tæt ved vandet, så selvom druerne får masser sol og varme om dagen, kommer de køllige havvinde ind og køler dem ned om natten.

Og det kan faktisk mærkes på vinen, som i næsen har en dejlig kølig og animalsk stil med både mejeri og rød kød. Virker meget frisk i frugten med let kanel og vanilje, blåbær, blommer samt lidt blæk og grafit.

Smagsmæssigt er der stor tørhed, lækker frugt, lidt jern, Rhône krydderier og virker ellers meget blød i syren, hvilket gør det til en ganske behagelig vin, som de fleste vil kunne lide. Men duften er klart vinen største force.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 95 kr.

Vinanmeldelse  4,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Les Grands Chais de France, Henri Gaillard Côtes de Provence, Provence, Frankrig

Når man nu lige er blevet fascineret af en rosé, hvorfor så ikk’ lige komme ned på jorden igen? Tænkte, at denne Henri Gaillard Côtes de Provence til 25 kr. i Fakta måske kunne være sjov at smage efter den fremragende Rosato fra Tenuta delle Terre Nere.

For her har vi virkelig fat i en af de store industrielle producenter, nemlig Les Grands Chais de Franc aka Le Groupe GCF, som vi herhjemme nok mest kender som firmaet bag de ikoniske J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine under navne som bl.a. Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Arthur Metz og nu tilsyneladende også Henri Gaillard.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon og her også fra Provence.

Og Le Groupe GCF er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del.

Firmaet har i dag 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Denne rosé er der ikke mange oplysninger om. Nogle steder fremgår det, at den er lavet på ren Grenache og andre steder et blend på 30% Grenache, 20% Syrah, 30% Cinsault, 10% Tibouren og 10% Mourvèdre.

Vinen er opkaldt efter Henri Gaillard, som var en vinhandler/broker i Provence, men kom fra en gammel vinfamilie fra Languedoc. Han stod i spidsen for opkøb fra nogle af de store producenter og var kendt af alle vinbønder.

Om det blot er en historie, eller om det blot er markedsføringsgejl, skal jeg være usagt. Jeg har desværre ingen yderligere info om produktionen af vinen, men måske kommer den fra flaskelinjen på billedet ovenfor.

I glasset er vinen egentlig helt fint Provence bleg … mens næsen byder på lidt Fun jordbærsaftevand, let sødme, en lille smule grape og ellers ganske neutral. Der er dog en lille lidt stikkende og ganske speciel note, som er ganske anderledes og jeg ikke kan identificere.

Smagsmæssigt lidt vandet og anonym med lidt jordbær og lette kirsebær, men det forsvinder hurtigt, Hvor forsvandt den hen? Men omvendt … til 25 kr. kan det sagtens drikkes koldt på terrassen.

Købt i Fakta til 25 kr.

Rating 2,5/7    

Vinanmeldelser

2016 Berton Vineyards, Metal Black Shiraz, South Australia, Australien

Fuld Metal Black Shirazzzzz … fra et af Australiens store vinhuse, nemlig Berton Vineyards, der ligger ved den lille by Yenda i New South Wales regionen 580 kilometer sydvest for Sydney.

Berton Vineyards er grundlagt i 1996 af Bob og Cherie Berton, som købte et stykke jord i High Eden, en underområde til Barossa Valley. De gik i gang med at tilplante jorden med både Shiraz og Chardonnay, men fik ikke produceret meget de første år pga. mangel på vand. Men da en nærliggende dam blev fyldt med vand, så fik parret styr på produktionen.

I 2005 besluttede Bob og Cherie at købe et vineri i Yenda til at forestå fremstillingen af deres vine. Sammen med Jamie Bennett, Paul Bartholomaeus og James Ceccato købte de det tidligere Southcorp Winery og lagde dermed grundlaget for Berton Vineyards.

Det købte vinhus var selv etableret i 1945 og havde dengang en kapacitet til at presse og flaske omkring 20.000 tons vin hvert år samt en lagerkapacitet på 14 millioner liter vin.

I november 2005 flyttede alle til det nye vinhus og startede samtidig jobbet med at indgå købsaftaler med lokale vinavlere, således du kunne fylde kapaciteten på det store, nykøbte vineri. Og i januar 2006 begyndte de at vinificere vine i stor stil.

Siden 2005 har vinhuset vokset til i dag at være blandt Australiens 20 største vinhuse og husets vine sælges både nationalt og selvfølgelig også internationalt.

Der er også siden 2005 investeret massivt i vineriet, bl.a. med nye tankanlæg, lagerhotel og nye flaskelinjer, således det kan håndtere den stigende produktion, På billedet ovenover kan I se lidt af vineriet, som mest af alt ligner et stort Shell olierafinaderi. Det er med andre ord BIG business.

Denne Metal Black Shiraz kommer fra husets Metal Range serie og er en af huset mest populære vine. Den er lavet på ren Shiraz og lavet af vinmagerne James Ceccato og Tim Perrin. Ellers er der ikke så mange oplysninger om produktionen af vinen.

Vi springer i stedet direkte til mine smagsnoter, som duftmæssigt siger godt med sødme som første indtryk, solbær, fede blommer, en smule pebermynte, kaktuspiller samt nykværnet sort peber.

Smagen er jeg ikke fan af … sådan kraftigt og stærk peber i kombination med en stor sødme, bitter kaffe, tørhed, en smule tanniner og lidt chokolade. Samtidig er der – midt i al sødmen – lidt stærk alkohol fra de 14,5%, som vinen indeholder.

Købt hos Glud Vin, hvor prisen er 119 kr.

Rating 3/7    

Vinanmeldelser

2015 Babylon’s Peak Private Cellar, Shiraz-Grenache, Western Cape, Sydafrika

Sidste brik … sidste smageglas blev sydafrikansk, nemlig en Shiraz-Grenache solrig vin fra vinhuset Babylon’s Peak Private Cellar, der ligger i dalen Paardeberg mellem Malmesbury og Paarl i Western Cape provinsen i Sydafrika, et område kendt som Swartland på grund af den mørke og rige jord.

Vinhuset drives af Basson familien, som har ejet vingården gennem fire generationer. Det er grundlagt i 1919 og var tidligere kendt under navnet Nooitgedacht, men hedder i dag Babylon’s Peak efter det gamle bjerg, som kaldes Babylonstoren og kan ses fra vinhusets marker. Det ses også i baggrunden på det øverste foto.

Der findes dog også et vinhus, som hedder Babylonstoren i nærheden, men det har intet af gøre med Basson familiens Babylon’s Peak Private Cellar.

På Nooitgedacht lavede familien egentlig egne vine frem til 1948, hvorefter produktionen stoppede. De deltog i stedet for i oprettelsen af et kooperativ, som de selvfølgelig også leverede deres druer til.

I år 2000 besluttede Stephan Basson dog, at vinkældrene skulle renoveres, således der igen kunne laves egne vine på den gamle vingård. En ny start og med nyt navn … Babylon’s Peak Private Cellar var en realitet i 2003. Og allerede første årgang fik husets vine dobbelt guld.

Stephan Basson har specielt en forkærlighed for vine på Chenin Blanc og Shiraz, som han mener passer bedst til jorden omkring vingården, men derudover fokuserer han også på Rhône inspirerede vine og dyker således også Mourvédre, Grenache og Viognier.

Vinstokkene er sat på granitrige skråninger, hvilket bl.a. er med til at holde udbyttet naturligt nede. Klimaet er det samme som man finder ved Middelhavet. I snit kommer der 600 mm regn om året, og dagstemperaturerne ligger mellem 25 og 35 grader, mens de om natten ligger mellem 12 og 18 grader.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar Babylon’s Peak Private Cellar har, men vil gætte på, at det er en del, for udover druerne til egenproduktionen, så leverer vingården også druer til den større producent Swartland Winery.

Udover vinproduktionen så tilbyder gården også på B&B.

Denne er på Shiraz-Grenache – fordeling dog ukendt. Vinen er lavet ved, at druerne efter høst sættes et døgn i kølerum inden stilkene fjernes og druerne presses med en 48 timers maceration før gæringen. Derefter lagres vinen på egefade, men hvor lang tid er heller ikke oplyst.

Næsen byder på fed, mørk frugt … vi snakker marmelade, tæt, overmoden med sødme, vanilje, kanel, eg, fad og lidt urter. I munden også lidt af en kraftkarl, tæt og tør. Peberet svier nærmest lidt og alkoholen bider. Haps, haps.

Forhandles af ExploreWines.dk, hvor en flaske koster 70 kr.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Domaine du Grézas, Côtes-du-Rhône Réserve du Domaine, Rhône, Frankrig

Næste smageglas på Plan B var denne Côtes-du-Rhône Réserve du Domaine fra et vinhus, der hedder Domaine du Grézas og skulle være beliggende området Saint-Marcel-d’Ardèche … meget nær hvor Ardèche-floden løber ud i Rhône og vel omkring 30 kilometer nordvest for Orange.

Det er svært at finde oplysninger om vinhuset … men flere importører skriver, at Domaine du Grézas drives af brødrene Cyril og Eric Bouchon, som samlet har 30 hektar vinmarker i området.

Imidlertid findes der ingen – og jeg siger ingen – oplysninger på internettet om hverken Domaine du Grézas og de to brødre, altså udover fra nogle af de danske forhandlere. Derfor må der være tale om et meget lille og ukendt vinhus.

Dette er en Réserve du Domaine, men der findes også en Grande Cuvée, hvor vinifikationen er lagt i hænderne på de mere kendte Dauvergne Ranvier, der har opnået hæder og lovprisninger fra mange vinanmeldere.

Denne Côtes-du-Rhône Réserve du Domaine skulle være lavet på 60% Syrah og 40% Grenache, men ellers kan jeg ikke finde oplysninger om produktionen. Vi springer derfor i stedet direkte ind i mine smagsnoter.

Næsen er virkelig urtet med lavendel, peber, sort kul, en smule mejeri, hængt kød og syrlig mødding. Dufter faktisk ganske okay med en lidt sjov, syrlig side. I munden er vinen blød, kraftfuld med en igen urtet og syrlig kant med blæk, peber og slet ikke så godmodig og interessant som næsen.

Forhandles af ExploreWines.dk, hvor prisen er 59,50 kr.

Rating 3/7 

Vinanmeldelser

2015 Clos de l’Oratoire des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Festens anden partyvin var denne Chateauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes i store, flotte magnumflasker med den klassiske gravering af pavens nøgler og pavekrone og ordet Contrôlée stående vandret nedenunder.

Flasken kaldes for syndikat flasken og blev lanceret i 1937 som et værn mod forfalsket vin. Flaskedesignet ejes nemlig af syndikatet Federation du Châteauneuf-du-Pape og kun medlemmer af foreningen med bopæl i kommunen må bruge flasken. Vine med denne flaske er stort set altid tappet på vingården og skal prøvesmages før salg.

Clos de l’Oratoire des Papes ejes i dag af Ogier, som købte vinhuset i 2000 efter arvingerne, som ikke ønskede at drive huset videre og derfor havde sat det til salg.

Vinhuset er dog grundlagt tilbage i 1880 af Edouard Amouroux, som efter ægteskab arvede marken Clos de l’Oratoire des Papes og startede med at lave vine fra marken og siden 1926 har solgt vinene fra den flotte etiket.

Marken Clos des Oratoriens er en gammel mark med Syrah vinstokke og er opkaldt efter et lille kapel dedikeret til helgen Saint Mark og beliggende nabo til marken Tresquoy. Det lille kapel, som ses på billedet ovenfor – er for øvrigt i dag fortsat mål for mange kirkelige optog.

Op til Ogiers overtagelse havde vinhuset gennem de seneste 25 år været drevet af  enken efter Leonce Amouroux, men hele huset … 20 hektar vinmarker samt Société Léonce Amouroux, en stor negociant virksomhed, blev således overtaget af Ogier.

Og Ogier er vi jo også stødt på tidligere her på vinbloggen, nemlig da jeg smagte en 2010 Léonce Amouroux, Châteauneuf-du-Pape fra netop den købte negociant virksomhed.

Ogier er også oprindeligt et negociantfirma, som hed Ogier et Fils. Det blev grundlagt af Christophe Ogier som et negociantfirma i 1859. Først i 1948 blev man negociant-éleveur, dvs. fik egne kældre til blande og færdiggøre de vine, man købte hos vinbønderne.

Få år senere fusionerede vinhuset med det et andet negociantfirma, nemlig Caves des Papes og blev dermed til Ogier – Caves des Papes indtil 2008, hvor navnet blot blev Ogier.

Siden 2010 har Ogier – og dermed Clos de l’Oratoire des Papes – været ejet af den store, franske koncern AdVini, der også ejer vinhuse i Bourgogne, Bordeaux, Provence, Langedoc, Sydafrika og sikkert også flere steder.

Nå, men tilbage til vinen … Châteauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes, lavet på 80% Grenache, 8% Syrah, 7% Mourvèdre og 5% Cinsault. Om Syrah druerne kommer fra den gamle mark, kan man ikke se.

Vinen er lavet med kølig maceration af Grenache druerne, mens de øvrige druer fermenteres ved 26-27 grader med 2-3 omrøringer under gæringen. Vinen er lagret 12 måneder i 30 år gamle 600-800 liter foudres.

Duftmæssigt er der morbær, brombær … ikke så megen fedme, fylde eller animalske noter. Der er læder, peber … meget frugt, men ellers ikke så kompleks i næsen. Er dog også meget ung og blev serveret i glas af portvinsstørrelse, så aromaerne var svære at fange.

I munden godt med jern, kant, rød frugt, peber… sådan medium fylde og en varm eftersmag. Virker meget ung og skulle måske ha’ ligget 3-4 år i kælderen og måske være dekanteret forinden … men hvem gør lige det til 6.000 gæster?

Forhandles af Excellent Wine, men prisen kan jeg ikke se.

Rating 3,5/7