El Toro – Den Spanske Tyr – er nærmest blevet kendt som et logo for selve Spanien. Overalt i landet kan du se de aggressive sorte tyresilhuetter … og særligt i den småvarme appellation DO Toro i Castilla y León regionen er tyren nærmest en kulturarv. Derfor anvender mange firmaer tyren i deres produkter og det gælder oss’ denne 2017 Parlaor Tinto de Toro Roble fra vinhuset Ramón Ramos.

Bodega Ramón Ramos ligger i byen Venialbo og er grundlagt i 1963 af Ramón Ramos, men drives i dag af sønnen Juan Ramón Ramos som næste generation. Han er uddannet vinmager og har siden overtagelse bygget nyt vineri og startet eksport af vinene.

Samlet har Bodega Ramón Ramos 60 hektar vinmarker med vinstokke, som er 20-60 år gamle og enkelte steder også helt op til 100 år gamke. Alt drives med respekt for vinstokkernes naturlige vækstcyklus og efter økologiske principper.

Denne Parlaor Tinto de Toro Roble er lavet på 100% Tinta de Toro aka Tempranillo, der er håndplukkede ved optimal modenhed og straks transporteret til vineriet. Vinen er gæret i ståltanke, men efterfølgende lagret 4-5 måneder på amerikanske egefade.

Næsen er tør og krydret med spanske karakteristiske træk, blåbær, brombær, kirsebær, tranebær, røgede og brændte noter, lidt ristede kaffebønner, lidt grønne noter, eukalyptus, tørre trænoter og søde krydderier.

Smagsmæssigt er vinen lige en tak sødere end ventet, men det hænger sgu fint sammen uden at blive videre kompleks. Der er lidt mørke bær, tørhed, tørt træ, en blommeagtig fornemmelse, stor saftighed, som går fint i spænd med sødmen.

Importør er AMKA og vinen forhandles hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 77,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

En spansk vin fra det varme Toro, et vinhus ejet af en fransk vinmager, en moderne etiket, men det smager herregodt. Det er nemlig vinen El Buen Rollo fra Dominio del Bendito, som jeg nu fabler om.

Vinhuset Dominio del Bendito  er grundlagt i 2004 af franske Antony Terryn, som ledte efter det perfekte sted at lave vin … og han ledte i både Frankrig, Chile, Portugal, USA og Spanien. Det fandt han i Toro, hvor han slog sig ned med sin familie. Han har nu 13 hektar egne vinmarker og har derudover lejet yderligere 15 hektar.

Hans egne marker har primært vinstokke, der er over 45 år gamle, mens resten er mellem 14-30 år gamle. Også de lejede marker har stokke plantet for mange år siden og nogle endda tæt på 100 år.

Produktionen ligger pt. et sted mellem 60-70.00 flasker årligt, så der er tale om en lille producent, som dog løbende har fået voksende berømmelse og trofaste tilhængere.

Denne El Buen Rollo er lavet på 100% Tinta de Toro aka Tempranillo, som er vinificeret i rustfrie ståltanke efterfulgt af eftermaceration i 12-15 dage for at trække ekstra farve og tannin. Derefter er vinen så lagret 3-4 måneder på 80% fransk og 20% amerikansk eg. Der er lavet 24.332 flasker af vinen i denne årgang 2018.

Vinen har en landlig, animalsk og blomstret næse, en kæk kølig sødme, jordbær, kirsebær, præg fra egefadene, mælkechokolade, lidt vaniljeis, Nutella … men alt på en let måde, meget fint og bondsk facon, let, indbydende og med en lille grøn note.

El Buen Rollo er rund og blid i munden, saftig og har samtidig også godt med tanniner, krydrede elementer, pænt med sødme, virkelig lang eftersmag, hvor vinen sidder vildt lang tid i munden. Jeg er da bare pjattet med vinen … en elegant bondeknold.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr,, mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

Bodegas Maurodos var Mariano Garcias 2. projekt efter opstart af Bodegas Mauro. I 1997 valgte han at udfordre sig selv endnu en gang, da han etablerede Bodegas y Viñedos Maurodos på vingården San Román i Toro-distriktet vest for Ribera del Duero. Og derfra smager vi nu vinen San Román.

Vingården San Román ligger lidt syd for byen Pedrosa del Rey og havde ved købet tilhørende 35 hektar vinmarker omkring  San Román de Hornija og Villaester. Det er siden udvidet til i alt 135 hektar bestående af både ældre og yngre vinstokke, primært Tinta de Toro og Garnacha … altså Tempranillo og Grenache.

Vinstokkene har en gennemsnitsalder på omkring 35 år. En del af markerne er beliggende i op til 750 meters højde i et råt klima med bagende sol og næsten ingen regn, som tvinger vinstokkenes rødder til at søge dybt ned i undergrunden for at få vand.

Mariano Garcia har siden opstarten og udviklingen af vingården overladt det meste af driften til sin søn Eduardo, som bl.a. er udlært i Bordeaux og Bourgogne. Og han laver alene 2 vine på Bodegas Maurodos, nemlig basisvinen Prima og så denne San Román.

San Román er lavet på 100% Tinta de Toro, altså ren Tempranillo, som er vinificeret på en kombination af stål-, træ- og cementtanke, og efterfølgende er vinen lagret 24 måneder på 75% franske og 25% amerikanske egefade … og både nye samt let brugte.

Næsen byder – udover på mørk og tung frugt – på mere aromatiske elementer, er mer’ blomsterrig og medicinsk. Frugten er pænt tung og koncentreret med fedme, flomme, tørhed og samtidig virker præg fra egefadene og tanninerne mere markante. Der er solbær, mørke kirsebær, hindbær, balsamiske noter, kakao, jern og tør eg.

Smagen er også utrolig tør … det er engelsk lakrids og lakridsrod, mørke og tætte bær, brombær, solbær, masser af krop og fylde, lidt flad syre, noget blæk … men alt sammen meget blødt. Der er måske lidt alkohol eller peber, som brænder en smule i eftersmagen.

Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 309,95 kr., mens prisen er 279,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

DO Toro appellationen er en del af vinområdet Castilla y León, og i det varme Bardales område tæt på Valladolid finder vi Terra d’Uro … et projekt mellem de 3 vinmagere Oscar Garrote, Cristiano Van Zeller og Pipa Ortega. Fra dette projekt smager vi topvinen, som de blot har kaldt Uro.

I Toro kan man finde mange vinmarker, hvor druestokkene er præ-phylloxera, dvs. de har overlevet den store vinpest i Europa og derfor er oldgamle, vel typisk omkring 120 år.

Det er også en af grundstenene i projektet Terra d’Uro, hvor de 3 venner har 3 marker, Finca La Rana, som har 25-årige unge stokke, Finca El Romeral med vinstokke mere end 144 år gamle og endelig Finca La Coscojosa med stokke over 90 år. Det er i øvrigt fra sidstnævnte vinmark, at druerne til denne Uro kommer.

Det er Javier “Pipa” Ortega og Cristiano Van Zeller som er de drivende kræfter i vinhuset. Javier er den lokale vinbonde, mens Cristiano Van Zeller er fra Portugal, hvor han i mange år har ledet Quinta do Noval og er en af de såkaldte Douro Boys.

Han har skabt mange projekter bl.a. Quinta Vale Dona Maria, Quinta Vale de Mina samt Van Zeller & Co … og nu altså også Terra d’Uro i Toro i Spanien.

Denne Uro er lavet på 100% Tinta de Toro fra marken Finca La Coscojosa. Tinta de Toro er den lokale klon af Tempranillo, og vinen er lavet med maceration og gæring i franske egefade. Efter endt fermentering er vinen lagret 20 måneder i franske 500 liters egefade.

Næsen byder på en fed, mørk vin … chokolade, kakao, lakrids samt mørk gæret og sød frugt, solbær, sorte kirsebær, modne blommer, balsamiske noter, masser af vanilje, sødme og søde krydderier, men også en vis syrlig frugtrigdom, som lige nøjagtigt sikrer, at det ikke bliver for marmeladeagtigt.

I munden er det også en kraftkarl, mørk frugt, kakao og sødme, men der er virkelig unge og tørre tanniner og en fin friskhed, som igen sikrer pæn elegance i vinen. Det bliver ikke trættende, men den friske og syrlige slagside klæder vinen.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 285 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Vi bliver med næste vin i España maravillosa … det vidunderlige Spanien, nemlig med vinen med det sexede navn Las Tierras de Javier Rodríguez Original, som kommer fra vinhuset Bodegas Rodríguez y Sanzo.

Las Tierras de Javier Rodríguez Original … prøv at sige det eller endnu bedre lad den smukke, spanske skuespillerinde Claudia Bassols – hende fra mad- og rejseserien Spain … on the Road Again – til at udtale Las Tierras de Javier Rodríguez Original og ikke et … øhhh … øje vil være tørt. Sexet. Ja, jeg siger det bare.

Vinen er atter en hardnitter fra Winefamly til en tyrevenlig pris og med masser af spansk temperament. Og vi er nemlig i vinregionen Toro, hvor mænd er mænd og en tyr også er en mand.

Helt præcis ligger den spanske Bodegas Rodríguez y Sanzo i udkanten af byen Valladolid, som ligger omkring 150 kilometer nordvest for Madrid i vinområdet Castilla y León og laver vine i både Toro og Rueda regionen.

Bodegas Rodríguez y Sanzo drives af Javier Rodríguez, som kommer fra en familie af vinbønder, der har produceret vin igennem flere århundrede og Javier har da også omkring 80 hektar vinmarker i området omkring Valladolid.

Selve vinhuset Bodegas Rodríguez y Sanzo grundlagde den gode Javier i 2003 og opkaldte det i øvrigt efter hans hustru. Det er et større projekt, hvor Javier har indgået aftaler med vinavlere i det meste af Spanien, hvor han køber druer til en lang række vine.

Således laver Javier vine fra nogle af de vigtigste DO distrikter som Rueda, Rioja, Toro, Jumila, Rias Baixas, Navarra, Ribera del Duero, Priorat, Bierzo, Vinos de la Tierra de Castilla y León og faktisk også Douro i Portugal. Det er således siden starten blevet en pæn stor affære, har kæmpe omsætning og eksporterer deres vine til det meste af verdenen.

Tienda Rodriguez Sanzo laver denne vin Las Tierras de Javier Rodríguez Original – som navnet også siger – fra Javiers egne marker i Toro vinregionen. Det er selvfølgelig ren Tempranillo … eller Tinta de Toro, som den kaldes lokalt.

Druerne til vinen kommer fra 3 forskellige vinmarker, som alle har forskellig undergrund. En del kommer fra marken San Román de Hornija, hvor stokkene er plantet i 1945, en anden del fra marken  Morales de Toro, hvor stokkene er fra 1962. Den sidste mark er den mest eksklusive og der er stokkene rigtigt famle, plantet helt tilbage i 1875.

Vinen er fermenteret i store egefade – både 500 liter fade og helt store fade – med maceration i 25-30 dage. Efter endt fermentering lagrer vinen 2 år i store egefade, 60% franske fade og 40% amerikanske fade.

Dejlig næse … godt med sol, sødme, kraft, flødekarameller, dyb og mørke – næsten sorte – bær, svedsker, kakaobønner, lidt chokolade, bagepulver, et lidt støvet element, røg, en ældre værktøjskasse og lidt en snert mynte.  Med andre ord, ikke helt ringe.

I forhold til foregående Priorat vin er denne Las Tierras de Javier Rodríguez Original lidt mere rustik, krydret, men har egentlig frisk frugt og en god syre med lidt peber i eftersmagen. Fyldig, rustik og ganske flot Tempranillo og til prisen et godt køb.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 120,11 kr., mod en forventelig normalpris på 235 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Brix har tidligere serveret den flotte Pintia fra Bodegas y Viñedos Pintia – én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde – for os. Sidst var det en 2004’er, men denne gang var det en 2002’er, som desværre havde en smule prop.

Bodegas y Viñedos Pintia ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok.

Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec.

Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin.

Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange.

Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper.

Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt snakker vi mørk frugt, brombær, solbær … virkelig mega meget eg og virker ganske jordslået, som jeg skulle mene, er en smule prop. Det er ikke sådan overdrevet prop, men klart noter af prop, som ellers blander sig med grønne noter, sød tobak og lidt eukalyptus.

I smagen virker det også, som om proppen har haft en eller anden effekt, for smagen er lidt slap, ufokuseret og syren virker lidt sløv og skæv. Vinen knækker ikke helt, men helt godt bliver det heller ikke.

Nyere årgange forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

I det spansk raid skulle vi selvfølgelig også omkring legendariske storkøbmand Bernard Magrez, som Vinspecialisten har tonsvis af vine fra. Og han er såmænd også i Spanien, hvor han producerer denne Tempranillo baserede vin Paciencia, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2005.

Dengang var jeg begejstret for vinen, men dette er ingenlunde tilfældet med denne 2011’er. Ja, faktisk var jeg sikker på, at den var dårlig, så de flinke folk hos Vinspecialisten hev hurtigt proppen af en ny. En anelse bedre, men helt godt er det faktisk ikke.

Og så er vinen her i årgang 2011 endda Sélectionné par Joël Robuchon, som der står på etiketten, altså udvalgt af Joël Robuchon. Og han er en verdenskendt fransk kok og restauratør. Joël ejer restauranter i Bangkok, Bordeaux, Hong Kong, Las Vegas, London, Macau, Monaco, Paris, Singapore, Taipei og Tokyo … og har samlet 25 Michelin stjerner. Det er også en verdensrekord.

Paciencia produceres i det spanske vinområde Toro, som er et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

De franske vinbønder søgte lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog til de spanske vindistrikters udvikling. Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 hektar store vinmark, hvor udbyttet – hvilket ikke er usædvanligt for distriktet – ligger helt nede på 20-30 hektoliter pr. hektar.  Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. hektar), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.

Druerne afstilkes i hånden, inden de yderligere håndsorteres. Efter presning ligger mosten under temperaturkontrol med udvidet skindkontakt, inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Denne foregår for 2/3 af vinens vedkommende på egetræsfade og for 1/3 vedkommende på rustfrie ståltanke. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, sammenstikkes vinen og lægges på nye franske egetræsfade, hvor den malolaktisk gæring finder sted, og vinen efterfølgende også lagrer.

Og 2011’eren her er markant anderledes end 2005’eren. Næsen er gammel og skæv, meget mulle … indelukket og indeholder slet ikke de noter, som jeg havde for 2005’eren. Smagen er dog bedre end duften, for den er egentlig okay blød. Der er lidt kastanjer, solbær og let syrlighed. Virker dog slet ikke i balance … så her står jeg sgu af. Så det bliver 2 til Toro.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 2/7 

Afslutning med manér … kultvin og ikonvin. Over 1.000 kr. for en vin fra Toro. Er det sindssygt eller giver det mening? Vi er tilbage hos Bodegas Numanthia i Toro, og deres absolutte topvin, som er denne Termanthia … en rent Tempranillo kraftværk. Sammen med Pintia er Termanthia nok noget af det ypperste fra Toro.

For kommentarerne om Bodegas Numanthia henviser jeg til de tidligere blogindlæg, nemlig ved vinene Termes og Numanthia, som vi også smagte til byggemødet. I stedet vil jeg i dette indlæg blot koncentrere mig om denne Termanthia.

Icon of the Toro appellation. Den Kult-Blockbuster Termanthia aus der Bodega Numanthia. Termanthia is the pinnacle (højdepunktet) of Tinta de Toro. Termanthia er den ultimative topvin fra Bodegas Numanthia.

Robert Parker skrev om 2004 årgangen af Termanthia; Hvis du har en sjæl, så sælg den til djævelen for et par flasker af denne ekstraordinære væske.

Lovpriserne om vinen er mange. Dette er blot nogle af de mærkater, som der er sat på denne vin.

Vinen er som nævnt på Tinta de Toro (Tempranillo), der er høstet fra ca. 120 år gamle upodede prephylloxera vinstokke, der vokser på en lille parcel på 4,7 hektar på Teso de los Carriles ved den fjerntliggende by Argujillo i 850 meters højde.

Der er 3 meter mellem planterne således, at der ikke skal kæmpes så hårdt om fugten i de ekstremt varme og tørre sommermåneder, og med kun 1.100-1.200 vinstokke pr. hektar, så er høstudbyttet fra denne mark det laveste i kommerciel vinproduktion … ikke blot i Toro, men i hele Spanien.

Druerne plukkes i små 7 kilo kasser og køres indenfor to timer de 26 kilometer ned til vingården i Valdefinjas, hvor de afstilkes og gæres i 10 dage i 1 lodretstående 2.000 liters fad og 5 lodretstående 500 liters egefade. Alle 10 dage behandles vinen med “pisado” (fodtrampning i den gærende most) 2 gange dagligt.

Vinen får en dobbelte barrique lagring. Først omstikkes vinen til 100% nye franske fade, hvor den modner i 8 måneder med to omstikninger undervejs. Herefter omstikkes vinen til endnu et sæt 100 % nye franske fade, hvor den – efter yderligere 12 måneders modning – tappes på flaske uden forudgående klaring og filtrering.

Vinmager er – som på husets øvrige vine – Manuel Louzada. Der laves 3.000 flasker af denne top vin hvert år.

Termanthia 2004 fik de magiske 100 point af Parker … og det er måske dét, som smitter af på prisen. Ellers er de højeste Parker ratings givet for 2007 årgangen, som fik 97 point, mens Wine Spectator gav 2007’eren mere beskedne 93 point. Derimod gav Wine Spectator 2002’eren og 2004’eren 96 point. Parker gav 2006’eren 96 point, men der gav Wine Spectator 95 point.

2009’eren her har både Parker, Wine Enthusiast og Guia Penin givet 95 point. Nå, men hvem siger også, at de er klogere end os? Nok point, lad os gå til smagningen af vinen og spørgsmålet; Er det sindssygt eller giver det mening?

Duftmæssigt lidt af et kraftværk med power, blæk, trøffel, toast, sorte bær, tranebær, blåbær, blommer, figner, kakao, egefade, røg, blomster og lakrids. Godt med nuancer med andre ord. I munden også godt med kraft, fløjl og cremet, fyldig og rund med solbær, lidt krydderier og en smule mineralitet, som virkelig klæder vinen … men fortsat meget ung, hvilket mærkes på tanninerne, som snerrer og bider dig lidt i haserne og en anelse eg, som med tiden vil blive dæmpet. Det er power og godt … men skal nok ha’ lidt flere år i kælderen … efter min vurdering.

Så svaret på spørgsmålet må være, ja … det er en fremragende vin. Om vinen holder til prisen? Tja, pris er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Havde jeg pengene, så ville jeg måske vælge en Bonneau, Barolo eller Bourgogne … men fedt, at Flemming havde valgt denne.

Købt hos Supervin, hvor prisen er 1.050 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen ved 1 flaske 1.150 kr.

Rating 6/7