Tag-arkiv: cinsault

Cinsault er en rød fransk druesort, der primært findes i det sydlige Frankrig – specielt Languedoc-Roussillon – hvor den oftest indgår i røde blends. Dens dens bidrag er at blødgøre syren og tanninerne fra kraftigere sorter som fx Grenache og Carignan.

Cinsault anvendes også ofte til rosévine og har også vundet en vis udbredelse i Australien, Californien og Sydafrika. I Sydafrika er Cinsault mest kendt under navnet Hermintage, men er også der anerkendt via krydsningen med Pinot Noir til landet nationaldrue Pinotage.

Cinsault har mange synonymer, hvoraf måske det mest forvirrende er Oeillade, når den sælges som spisedruer. Men den er imidlertid forskellig fra den ægte Oeillade, der nærmest ikke findes længere.

Cinsault modner sent, er modstandsdygtig over for sygdom og kan klare høj varme og tørke. Den er højtydende, men kun ved stor reduktion af udbyttet levererer den god kvalitet. Vinen kan være tæt, rund og frugtig med en mørk sødme.

2009 Domaine du Gros’Noré, Bandol Cuvée Antoniette, Bandol, Frankrig

Endnu et af de charmerende vinområder i Frankrig … nemlig det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Og herfra har Paul medbragt vinen Bandol Cuvée Antoniette … husets absolutte topvin.

Gården ligger lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet, og vinmarkerne får masser af sol og luft.

Domaine du Gros’Noré så dagens lys i 1995, hvor Alain Pascal – som i øvrigt er tidligere bokser – med familiens hjælp byggede sin kælder ved siden af den gamle fårefold fra 1789, og hvor han på bedste vis bevarede den gamle byggestil fra landsbyen. Han gav domainet sit navn til minde om sin far, Honoré, der var berømt for sit store korpus!

Tidligere solgte han druerne til de kendte domainer i Bandol til henholdsvis Domaine Ott og Château de Pibarnon. Selvom Alain og hans far også selv havde lavet vin til eget forbrug, så var det først i 1997 – efter faderens død – at Alain besluttede at satse 100% på en fuld egenproduktion under navnet Domaine du Gros’Noré.

I alt driver Alain Pascal 16 hektar vinmarker med hjælp fra hans bror Guy på bjergskråningerne omkring La Cadière d’Azur. Vinmarkerne er sammensat af både ler og kalksten. Klimaet nær Middelhavet betyder varmt vejr og fuld sol, men kølet af den vedvarende Mistral vind.

Vinen kommer fra 30 år gamle vinstokke, og er lavet på 95% Mourvèdre samt 5% Cinsault og Grenache. Der bruges ikke sprøjtemidler. Druerne, der er mættede af sol, høstes manuelt ad flere omgange for at sikre en høj grad af modenhed. Alain lader sine druer modne fuldt ud på vinstokken, hvilket giver en stor intensitet til frugten.

Normalt siger bestemmelser i Bandol, at der skal bruges mindst 50% Mourvèdre, men Alain bruger 95% i denne vin, da han mener det giver mere magt og koncentration i den endelige vin. Efter høst sorteres druerne og afstilkes, og der sker en naturlig vinifikation. Gæringen finder sted i tanke, og lagringen, der varer 18 måneder, sker på fade, hvoraf en del er nye. Hele processen forløber med mindst mulig indblanding, og vinen filtreres og klares ikke.

Duftmæssigt lidt urter, sådan lidt ala Rhône. Vi drøftede omkring bordet, om det kunne være en Rhônevin, men det var vi ikke enige om. Derudover stor tørhed, lidt støvet udtryk med tør jord, blommer, solbær samt jern eller mineraler. Smagsmæssigt lakrids, lidt sødme, peber og godt med tanniner, og faktisk en rigtig lækker vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin til 299 kr.

Rating 5,5/7 

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin blev vi i Rhône … blot lidt sydligere, nemlig med en gammel kending, Domaine Clos Saint Jean … og det er efterhånden også lang tid siden, at jeg sidst har drukket nogle vine derfra. Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som har fået så mange priser … specielt af den gode Robert Parker.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker, alle er beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og endda i det fantastiske år 2005. Jeg har haft vinen gemt i en lang årrække, men tænkte, at det måske var nu, at vinen skulle smages. Og for at sikre bedste oplevelse, så havde jeg trukket vinen op 4-5 timer forinden og dekanteret den. Med Châteauneuf-du-Pape er min erfaring, at de tjener sig allerbedst med pæn dekantering nogle timer før.

I denne årgang 2005 er vinen lavet på et blend af 75% Grenache, 15% Syrah, 4% Mourvedre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese og 1% Muscardin. I de nyere udgaver er der mindre Grenache og mere Mourvedre i vinen. Maceraton ved 35 dage i betonkar, Grenache lagrer som nævnt ikke på eg, men det gør de øvrige druesorter i 12 måneder.

Duftmæssigt en tæt, kompakt næse med blommer, mørk frugt, sol, grønne buske, mørk chokolade og saltlakrids, engelsk lakrids måske endda … lidt peber, sød pibetobak og næsten lidt syltetøjagtig essens. Smagen er mørke bær, eg, vanilje, og kraft … igen meget tæt og fyldig, Tanninerne er blide … måske hjulpet på vej af årene og dekanteringen, og det efterlader et blødt og cremet aftryk … og det smager jo herligt. Måske en anelse for meget til den kraftige side for mig.

Købt hos Vinspecialisten for mange år siden, dengang var prisen 260 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Clos de Trias, Ventoux Rouge, Rhône, Frankrig

2009 Clos de Trias, Ventoux Rouge, Rhône, FrankrigSå blev det Steffens tur, og han havde medbragt en rigtigt spændende vin, nemlig denne Ventoux Rouge fra vinhuset Clos de Trias, som ligger tæt på byen Le Barroux ved foden af Mount Ventoux og drives af Even Bakke, som har norske rødder.

Even Bakke er dog født og opvokset i USA. Starten på hans karriere som vinmager startede i Californien, hvor han arbejdede i 14 år på vingårde i Napa og Sonoma Valley, Landmark Vineyards og Matanzas Creek.

Eftersom han havde mødt en fransk pige, datter af en vinbonde i Champagne, besluttede familien, der nu var på fem, at flytte til Frankrig og her gav de sig til at søge efter et vinbrug.

Efter et par års søgen fandt Evan Bakke i 2007, hvad han søgte, et domæne på 21 hektar ved Barroux. Den tidligere ejer havde produceret frugt, abrikoser og kirsebær og havde solgt druerne til det lokale kooperativ. Han overtog stedet før høsten i 2007, som således blev hans første årgang på Clos de Trias. Udover de 21 hektar lejer han yderligere 5 hektar.

Og starten var bestemt ikke en drøm på roser. For de første er Ventoux appellationen domineret af andelsselskaber og kooperativer, som sælger deres vine til 3€ pr. flaske. Derudover er den lokale administration et mareridt. De overtagne bygninger trænger konstant til reparation og gården udstyr til vinfremstilling er gammelt og umoderne … stik modsat hvad han plejede at arbejde med i Californien. Læg dertil et stramt budget.

Men alt dette opvejes af det smukke landskab ved foden af det skallede Mount Ventoux, vinmarker 350 meter over havets overflade og gamle vinstokke med Grenache, lidt Syrah, Cinsault, Carignan samt et klima med ekstremer, med snedækkede vintre, solrige provencalske somre og den kraftfulde Mistral. Og selve vingården ligger i nærheden af gamle bydel Le Barroux med dens middelalderlige slot.

Og Bakke har arbejdet dag for dag og trin for trin. Alle vinmarker er konverteret til økologisk med en stærk inspiration fra Rudolf Steiner, Pfeiffer og Fukuoka. Det betyder også, at de arbejder efter den biodynamiske kalender. Vinmarkerne er certificeret agriculture biologique fra 2012 med henblik på senere at gå videre til agriculture biodynamique.

Bakke laver 4 forskellige vine på Clos de Trias, en almindelig Ventoux Rouge, en tilsvarende i hvid på Grenache Blanc og Calirette samt de to topvine Pied Porcher og Vieilles Vignes. Sidstnævnte lagrer på fad i ikke mindre end hele 65 måneder.

Her har vi hans ”almindelige” Ventoux Rouge, som flere påstår nemt kan forveksles med en Chateauneuf-du-Pape i en blindsmagning. Den kaldes også hans “Red Label” og er hovedvinen i hans produktion, da den udgør 80-90% af den samlede produktion. Even Bakke mener også, at det er den vin, som bedst fortolker den lokale terrior.

Vinen er lavet på 80% Grenache Noir, 10% Syrah, 8% Carignan og 2% Cinsault. Der laves årligt 55.000 flasker af vinen.

Vinen laves på gammeldags manér, og der ingen gær, ingen enzymer, ingen SO2 og der sker ingen temperaturkontrol. Macerationstiden er forskellig fra tank til tank, men ofte et sted mellem 9 og 50 dage. Even Bakke smager fra gæringstankene mindst 5 gange dagligt for at beslutte,  hvornår vinen pumpes videre. 75% af vinen lagrer i henholdsvis betontanke og de resterende 25% i store 600 og 700 liters tønder.

Duftmæssigt en mørk, krydret næse … helt klart Rhône krydderier, solbær, blommer, brombær, sorte oliven og lakrids. Smagen er let pebret med solbær, sødme … godt med alkohol synes jeg dog, mens ellers rund og behagelig. Synes ikke helt, at jeg fanger en Chateauneuf-du-Pape, men bestemt en dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Set hos Allerød Vinhandel, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2012 Bernard Magrez, Château des Muraires Rosé, Provence, Frankrig

2012 Bernard Magrez, Château des Muraires Rosé, Provence, FrankrigNår den gode – og særdeles rige – Bernard Magrez vil drikke rosévin fra Côtes de Provence, så kan han vælge mellem vine fra hans 3 slotte i dette område, nemlig Douce vie, Château La Gueiranne eller Château des Muraires, og netop fra sidstnævnte kommer denne rosévin, som vi her smager i en årgang 2012.

Château des Muraires ligger i billedskønne omgivelser tæt på landsbyen Le Luc i Provence. Til vingården hører 9 hektar vinmarker, som er tilplantet med de klassiske sydfranske druer sorter Carignan, Grenache, Syrah og Cinsault samt de for området nyere druesorter Rolle og Ugni Blanc (Vermentino og Trebbiano Toscano).

Og den gode Bernard Magrez har jeg jo skrevet om en del gange her på bloggen … ja faktisk er han svær at undgå, da han er én af Bordeaux’s helt store vinkøbmænd, som ejer ikke mindre end 35 små og store vingårde, 21 af dem i Bordeaux … og altså også 3 i Côtes de Provence.

Magrez voksede op med en streng far, der smed ham ud hjemmefra, da han var fyldt tolv. Han blev uddannet som snedker i Pyrenæerne, og da han som ung mand i 1964 var tilbage i Paris, overtog han et lille importfirma for portvin fra en aldrende ejer. Firmaet hed egentlig Grelaud, men Magrez døbte det om til William Pitters for at gøre det mere interessant i USA. Inspirationen til navnet hentede han i en gammel film med Ester Williams – hende med badedragten.

Det var dengang det franske supermarked Carrefour åbnede uden for Paris, og Magrez så, at her lå der et fremtidigt salg. Hans firma voksede støt og blev efterhånden Frankrigs største grossist i vin og spiritus.

I 2005 solgte han William Pitters og likørfirmaet Marie Brizard, og de mange penge, som han tjente, investerer han i sine vinslotte. Endvidere er han siden 2001 blevet kendt som skuespilleren Gérard Depardieus legekammerat, når det gælder købet af vinslotte. Han markedsfører vinene fra Depardieus syv slotte.

Nå, men tilbage til denne rosé, som er lavet på druerne Carignan, Cinsault, Grenache Noir, Syrah og Ugni Blanc.

Duftmæssigt godt med sød frugt, jordbær og hindbær … mest jordbær og så også lidt flæsk eller noget i den retning. Smagen er meget straight-forward, meget nem og tilgængelig og uden den store syre eller rygrad. Det synes jeg også bliver vinens svaghed … den er let, sød, liflig … men uden meget karaktér og lidt en “damevin” … uden at fornærme nogle af dette køn … kunne aldrig drømme om. Men altså, lidt for meget saftevand efter min vurdering.

Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr.

Vinanmeldelse 3/7   

2005 Domaine La Genestière, Lirac Cuvée Eliott, Rhône, Frankrig

2005 Domaine La Genestière, Lirac Cuvée Eliott, Rhône, FrankrigNæste vin fra Faber var denne Lirac Cuvée Eliott fra vinhuset Domaine La Genestière, som ligger i byen Tavel, omkring 10-12 km sydvest for Châteauneuf-du-Pape. Tavel er bl.a. kendt for sine rosévine, men her er det en fin lille Lirac, dvs. for området 5 km nord for Tavel.

Domaine La Genestiere ejes og drives af Jean Claude Garcin, som købte vingården i 1994. Selve gården stammer tilbage før det 20. århundrede, hvor den fungerede som bomuldsspinderi, men fra 1930 blev ejendommen ændret til vingård.

Da familien Garcin overtog stedet var det allerede kendt for sine fremragende vine. Alligevel trængte stedet til en kærlig hånd – og det fik den. I de mellemliggende år er der foretaget en intensiv nyplantning på markerne. I vineriet har store investeringer i nyt vinifikationsudstyr bragt Domaine La Genestiere op på niveau med de mest moderne i området.

Jean Claude Garcin har over 40 hektar vinmarker i appellationerne Tavel og Lirac. Jorden er stenet og det røde ler er blandet med aflejringer fra Alperne.

Jean Claude har dog indgået et samarbejde med en række andre vinbønder i området, hvor de via et fælles selskab Domaine Garcin Layouni producerer og markedfører deres vine i samlet flok.

Udover Domaine La Genestière tæller dette samarbejde Domaine Saint-Anthelme med 20 hektar Côtes du Rhône, Les Ramières med 25 hektar Lirac, Côtes du Rhône og VDP samt Longval med 10 hektar Lirac, Tavel, Côtes du Rhône og VDP. Vinene fra disse ejendomme markedsføres af Genestière, men kun vine fra Tavel og Lirac vinificeres på Genestiere. Selskabet er således den største private produktionsenhed i området.

Denne Lirac Cuvée Eliott er lavet på druerne Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault og Carignan. Lagret på eg i 12 måneder. Der laves årligt 6.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt fornemmes, at vinen har lidt alder. Der er lidt hengemt kælder, vanilje, røde bær, lakrids, krydderier og skovbund. Smagsmæssigt god tørhed, solbær, bløde og sarte tanniner samt en smule blæk. Fin vin.

Forhandles af DM-Vine, hvor en nyere årgang koster 145 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Domaine Saint Préfert, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2011 Domaine Saint Préfert, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigNæste vin var en rigtig Châteauneuf-du-Pape, hvis man da ellers kan snakke om noget rigtigt eller forkert. Vi er hos det charmerende vinhus Domaine Saint Préfert, som ligger i selve Châteauneuf-du-Pape by, så mere i hjertet af området kan vi næppe komme.

Saint Préfert blev grundlagt i 1920 af Fernard Serre, som var en farmacut fra Avignon. Han havde besluttet sig at skifte pillerne ud med vinproduktion. Vingården gik efterfølgende i arv, først til hans datter Camille og senere igen til barnebarnet Suzanne Serre, som solgte resterne af domænet – et på det tidspunkt noget misrøgtet domæne – til Isabel Ferrando i 2002.

Isabel Ferrando arbejdede før sin tid som vinproducent i en bank i Avignon. Her kom hun ofte i kontakt med vinproducenter og besluttede sig til at skifte erhverv. Rousse, men købte efterfølgende det kun 13,2 hektar store Domane Saint Préfert.

Som nyuddannet ønolog fra Universitet i Suza la Rousse var det en stor udfordring, Isabel Ferrando stod overfor, og hun søgte derfor hjælp hos områdets to største kapaciteter, nemlig den verdenskendte vinkonsulent, Phillippe Cambie, og den legendariske vinbonde, Henri Bonneau. Investeringen lønnede sig. Allerede fem år senere blev Domaine Saint Préferts Coleccione Charles Giraud tildelt 100 point af den amerikanske vinguru Robert Parker.

Debutårgangen var den vanskelige årgang 2002, men allerede siden årgang 2003 har Isabel Ferrando med hver årgang markeret sig mere og mere, som en af de bedre producenter i Châteauneuf-du-Pape. Selv om hun er en tilflytter, synes hun at være “godkendt” og respekteret af de “lokale”. Hun er ikke kommet til appellationen for at tjene penge på navnet, men for at udleve en passion.

Isabel Fernando har siden tilkøbt yderligere 2,5 hektar til Domaine Saint Préfert, så det i alt tæller 15,7 hektar, som alle siden 2010-årgangen er konverteret til økologisk vindyrkning.

Domaine Saint Préferts store force er markernes forholdvist store mængde af meget gamle vinstokke, hvoraf de ældste er op til 100 år gamle. Dette giver et udbytte på ned til 17 hl/hektar, men til gengæld har mosten et enormt indhold af phenoler og aromastoffer.

Her har vi husets Classique Châteauneuf-du-Pape, lavet på 80% Grenache, 10% Cinsault, 5% Mourvedre og 5% Syrah. Fra lieu-dit Les Serres og 50% lagres i cementtank og resten i 3-årige demi-muids i 15 måneder.

Duftmæssigt er vinen også lidt animalsk, og der er sødme, solbær, mørke kirsebær, lakrids … men også godt med grønne toner og en stor mineralitet. Smagen er blød og cremet med solbær, blommer, men igen meget grøn … ville måske vinde noget ved at ligge nogle år. Endnu lidt for grøn i min optik, selvom det på mange måder er en imponerende vin. Vi fik også vinen, da den lige var trukket op … og efter min erfaring, så vinder Châteauneuf-du-Paper rigtigt meget ved en dekantering og godt med luft … gerne et par timer inden den skal drikkes. Tror denne også vil åbne sig mere op … og med det i mente får den en halv karakter mere, så vi havner på 5 Thumbs Up.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 295 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Mas Coutelou, Le Vin des Amis, Languedoc, Frankrig

2011 Mas Coutelou, Le Vin des Amis, Languedoc, FrankrigEndnu et skridt opad stigen … i kategorierne indenfor økologi, biodynamik og naturvin, nemlig med en rigtig naturvin … og en vin, som virkelig skilte vandene. Rigtigt mange brød sig faktisk slet ikke om vinen, mens andre … herunder jeg selv … synes den var meget charmerende.

Det kontroversielle vinhus hedder Mas Coutelou, ligger ved byen Puimisson, ejes og drives af Jean Francois Coutelou. Huset laver kun nature wine, økologisk dyrket og efter visse biodynamiske principper, men det var nu Jean Francois’ far, som indførte disse principper i en tid, hvor man så med stor skepsis på de økologiske principper.

Hans far var ved certificeringen i 1987 én af blot syv vinbønder, der tilsammen dyrkede et areal på 40 hektar økologisk. Dette skal ses i lyset af, at der i området på daværende tidspunkt var ca. 100.000 hektar vinmarker.

Yderligere valgte Jean Francois’ far at løsrive sig fra det lokale kooperativ og han tilplantede en del af sine vinmarker efter middelalderlige principper, hvor man planter de forskellige sorter ind mellem hinanden uden opbinding. Meget besværligt … men skulle give bedre biodiversitet.

Jean Francois har valgt at forfølge sin fars principper med en endnu større intensitet, hvorfor der ud over de 14 hektar vinmarker er plantet 400 oliventræer udelukkende med det formål at forbedre biodiversiteten i det ellers flade og stærkt opdyrkede landskab, hvor jordbunden hovedsagligt består af ler og kalksten.

Mas Coutelous vine kendetegnes ved en kølig elegant stil og en utrolig renhed i frugten, hvilket skyldes, at størstedelen af vinen kun tappes med druernes naturlige indhold af SO2, øhhh altså svovl … et vovestykke, som kun en håndfuld andre franske vingårde gør Jean Francois efter.

Mas Coutelou har i den engelske presse modtaget flotte anmeldelser, og Decanter Magazine har givet Le Vin des Amis 2010 19 point ud af 20 mulige. Her har vi den dog i en årgang 2011. Vinen er lavet på druerne Cinsault, Syrah, Grenache og Mourvèdre. Lad os da endelig smage vinen.

Duftmæssigt er der endelig godt med kostald … sådan, ren bondegård, nytårskrudt, solbær, brombær og svag svovl og lakrids. Smagen er en smule speciel, meget tynd, nærmest med lyserøde frugter og meget frugtdrevet. Der er virkelig tale om druesaft, som i eftersmagen er let krydret med spidskommen … eller derhenad.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 115 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2002 Domaine Roger Sabon, Châteauneuf-du-Pape Les Olivets, Rhône, Frankrig

2002 Domaine Roger Sabon, Châteauneuf-du-Pape Les Olivets, Rhône, FrankrigEndnu en vin fra Rhône … og igen fra Sabon familien. Sjovt, som aftenens vine følger et vist tema … selvom vi smager dem skjult, og gætter området. Denne gættede vi skam også, idet vi skød på, at det var en Châteauneuf-du-Pape, og ganske rigtigt, nemlig fra Domaine Roger Sabon, som jo blev grundlagt af den yngste af Seraphins tre sønner.

Roger Sabon grundlagte nemlig domænet tilbage i 1952, hvor han købte 15 hektar marker i Châteauneuf-du-Pape. Siden da er der blevet tilkøbt yderligere et par hektar i Châteauneuf-du-Pape, således at markarealet nu er oppe på 17 hektar, og der er desuden blevet tilkøbt en ejendom, Chapelle De Maillac på den modsatte side af Rhône floden, hvor domænet har 12 hektar i Lirac, 6 hektar i Côte de Rhône og 10 hektar, hvor der laves almindelig Vin de Table.

I dag er det Roger Sabons tre sønner, der står i spidsen for domænet, nemlig Jean-Jacques, Denis og Gilbert Sabon. Jean Jacques er den ældste søn. Han har ansvaret for den kommercielle del af driften. Vinificeringen er siden 2001 overladt til Didier Négron, som er svigersøn af Jean-Jacques Sabon. Denis og sønnen Julien har ansvaret for vinmarkerne og Denises datter Delphine kan ofte mødes i receptionen. Roger selv døde for nogle år siden, nemlig i 2011.

Domaine Roger Sabon er en af de gamle hæderkronede Châteauneuf-du-Pape producenter og har i de senere år opnået en næsten kultagtig  status, hvor vinene hvert år bliver udsolgt, inden næste årgang er klar. Vinene fra Domaine Roger Sabon er enestående og elegante, ikke mørke,  men alligevel koncentrerede og opnår med alderen en næsten burgundisk  dybde og kompleksitet.

Roger Sabon er allermest kendt for sine Châteauneuf-du-Pape, som han laver en stribe af. Entry level cuvee er Les Olivets, efterfulgt af en Cuvee Reserve og Cuvee Prestige samt topvinen, som hedder Le Secret des Sabon. Den har jeg tidligere smagt … uden den dog gjorde et uudslettelig indtryk på mig.

Denne Châteauneuf-du-Pape Les Olivets er lavet på 80% Grenache, 10% Syrah og 10% Cinsault og lagres i ca. 15 måneder i foudres.

Duftmæssigt svage animalske noter, Rhône krydderier, anis, blomster, lavendel og sort te. Smagsmæssigt overraskes man en smule af vinens lethed … er slet ikke så maskulin og mørk, som man normalt finder Châteauneuf-du-Pape, og herudover lidt chokolade, godt med syre … en smule skarp, og mangler lidt “den runde sødme”, som man også ofte finder i en Châteauneuf-du-Pape. Lidt for tynd for en Châteauneuf-du-Pape.

Forhandles af Coop, Brugsen m.fl., hvor en nyere årgang koster omkring 149,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2001 Domaine La Réméjeanne, Côtes du Rhône Les Chèvrefeuilles, Rhône, Frankrig

2001 Domaine La Réméjeanne, Côtes du Rhône Les Chèvrefeuilles, Rhône, FrankrigFredag fik jeg denne vin af Steen René … og lørdag røg proppen … hurtig ekspedition. Og sikke et godt valg til en lørdag. Vi er med vinen ved den lille by Sabran, få kilometer vest for Bagnols-sur-Cèze og omkring 20 km. Vest for Orange i Rhône. Vi er hos Domaine La Réméjeanne, som drives af Remy Klein sammen med konen Ria og sønnen Oliver.

Remy Kleins bedstefar udvandrede i 1870 fra Alsace-Loraine til Tunesien, og Remys far Francois Klein blev efter landbrugsuddannelse leder af et større landbrugsfirma i Marocco. Som mange andre franskmænd måtte han i 1960 vende tilbage til Frankrig i forbindelse med afkoloniseringen og han købte derved den ejendom, der i dag er Réméjeanne.

Ejendommen var dengang alene på 5 hektar, men i dag har ejendommen 38 hektar vinmarker, 2 hektar med oliventræer samt 0,5 hektar med figentræer. Man begyndte selv at lave vine og aftappe dem på gården i 1975.

Remy overtog tøjlerne i 1988 og har siden kørt ejendommen stille og roligt frem til en international topposition. Højt beliggende marker giver et klima med kølige nætter, mindre nedbør og læ for de barske vinde, der hærger selve dalen – vigtige faktorer, når målet er høj kvalitet. De kølige nætter hindrer nedbrydning af frugtsyren i vinen, der giver vinene et mere rankt præg samtidig med den modne frugt. Stigende fokus på at lave kølige og elegante vine.

Hovedparten af produktionen er Côtes du Rhône, mens de sydligst beliggende marker er Côtes du Rhône Village. Remy har også plantet figen- og oliventræer og forskellige løv- og nåletræer – som ren landskabspleje – for at give landskabet større diversitet.

Denne Côtes du Rhône Les Chèvrefeuilles er lavet på 40% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvedre, 10% Carignan, 10% Cinsault og 10% Counoise. Grenache, Syrah og Mourvedre er fra yngre vinstokke. Lavet med 6-8 dages maceration og derefter lagring i cementtank.

Duftmæssigt helt klar en skøn Rhône næse … hvordan sådan én ser ud? Man kommer vel umiddelbart til en tænke på Gérard Depardieu, men der er intet skævt her, for der er krydderier, lavendel … men alt sammen meget dæmpet sammen med lidt kælder og rosmarin. Man kan vel kalde det en lille eller blid næse.

Smagen er ultra blid og blød … blide tanniner, som sammen med kirsebær giver en elegance, som sjældent findes på dén måde i den sydlige del af Rhône. Årene har virkelig været god ved denne vin, som smager pokkers godt.

Réméjeanne forhandles hos Bichel Vin, hvor nyeste årgang af denne vin koster 99,75 kr. I dag endda rent økologisk.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, Frankrig

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, FrankrigAftenens første røde … en Les Gardettes fra Château de Montfaucon, som ligger i Cotes du Rhone på en høj klippe, lige ned til Rhône floden og umiddelbart overfor Chateauneuf-du-Pape på den modsatte side af floden.

Slottets historie går tilbage til den 11. århundrede, hvor det havde strategisk betydning, da Rhône floden var grænsen til det tyskromerske kejserrige.

Rodolphe de Pins’ familie købte slottet i 1766, og har produceret vin på slottet næsten lige siden. I en lang periode, fra 1936-1995, blev alle druer solgt til det lokale kooperativ, og det var først da Roldolphe efter endt uddannelse overtog vinproduktionen, at de igen begyndte at lave egne vine.

Før Rodolphe startede vinproduktionen har han som en del af sin uddannelse læst et år på UC Davis i Californien, og arbejdet hos Henschke Cellars i Australien, samt på Vieux Télégraphe i Chateauneuf-du-Pape. Det var med andre ord en mand med antennerne ude, der genstartede den historiske vinproduktion på Chateau de Montfaucon.

Vinmarkerne ligger i 3 forskellige enklaver i henholdsvis Montfaucon, Roquemaure og St. Genies de Comolas, og den terroirmæssige forskellighed er sammen med de 15 forskellige druesorter Rodolphe arbejder med, nøglen til forståelse af vinene. Det handler om diversitet, og naturlighed.

De 15 druesorter har alle en lang historie i det sydlige Cotes du Rhône, der både har skabt en naturlig tilpasning og berettigelse, og hvis man som Rodolphe tilstræber maksimal kompleksitet i vinene, må man nødvendigvis være åben for, at de druesorter der har tilpasset sig områdets klima og geografi, også kan have en betydning.

Forskelligheden i terroir og druesorter er med til at skabe det mest præcise Montfaucon udtryk. Af samme grund er Rodolphe ikke hoppet med på vognen og produceret enkeltmarksvine eller prestige cuvéer. Det er ganske enkelt ikke hvad det handler om. Efter Rodolphes overbevisning er de fleste specialcuvéer tænkte og fortænkte. De mister den sjæl og naturlighed, som vine bør have.

Vinene fra Chateau de Montfaucon er ikke certificeret økologiske, men i praksis er dyrkes markerne naturligt og fuldt bæredygtigt. Det er en nødvendighed for at lave den type Cotes du Rhone, som Rodolphe de Pins søger.

Rodolphe er både nørd og traditionalist, men inden for de filosofiske rammer af det traditionelle bliver der eksperimenteret. Vinene gærer på cementtanke, og der eksperimenteres hele tiden med gæring af flere eller mange druesorter sammen, enkelte for sig, enkelte lagres på barriques (altid brugte) alene, andre blandes sammen. Målsætningen er at skabe de mest elegante, komplekse og balancerede vine i det sydlige Rhône.

Rodolphe elsker balancen i Bourgogne, og det er den der søges genskabt. Vinstokkenes alder er høj (op til 90 år), og høstudbytterne lave, men vinene besidder en lethed og friskhed, der er usædvanlig for området. Selv i kraftige årgange er den røde bærfornemmelse dominerende.

Denne Rhône Les Gardettes er husets billigste røde vin og lavet på 50% Syrah, 15% Carignan,15% Cinsault, 10% Mourvèdre og 10% Grenache. Lagret på cementtanke i 18 måneder inden den kommes på flaske.

Duftmæssigt sådan rigtigt traditionelt Rhône. Uhmmm, her er Rhône/provencekrydderier, lavendel, lakrids, blæk/blyant, solbær, og samme fornemmelse går igen i smagen, som giver dig  solbær, peber …. som sidder lige i front af munden, en meget svag sødme … fyldig og varm, og alligevel med god bid. Det er faktisk en rigtig flot Rhônevin med et meget traditionel præg.

Forhandles hos Niche Vine, pris omkring 95 kr. (lige præcis denne har jeg ikke fundet, men Les Gardettes i Rosé koster 95 kr.) Hos Alverdens Vine findes den til 79 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7