Fruen og jeg var forleden på Bistroteket til god mad og vinen fik jeg lov at bestemme, blot det blev en hvidvin. Jeg bestilte en flaske Bourgogne Chardonnay fra Justin Girardin.
Vinhuset ligger i Santenay og har en lang historie, der går helt tilbage til 1570, men i dag drives af unge Justin Girardin, som er 13. generation.
I gamle dage var vinavlen alene en lille del af gårdens samlede drift og det var reelt Justins bedstefar Jean Girardin, som efter anden verdenskrig startede med at lave og sælge vin fra gården, hvilket Justins forældre Jacques, og Valérie derefter fortsatte.
Vingården er lille og hyggelig, her er intet fancy slot, men derimod et lille vandrehjem som Justins mor passer. Hans far hjælper fortsat til i marken, når han kan, mens Justin selv, med stor knowhow og energi, udvikler de sprøde vine.
Justin har samlet 17 hektar vinmarker. Driften er ikke økologisk, men i mange generationer har familien stræbt efter en produktion, der altid lytter til naturen og kun bryder ind, når det er højst nødvendigt.
Flere af metoderne vil man i dag nok betegne som biodynamiske, selv om det egentlig er samme naturlige tilgang til vinens trivsel, som Justins forfædre havde. Og de er også brugt til denne hvide Bourgogne Chardonnay, som er lavet ved, at druerne efter høst presses og mosten køles til 10 grader i ståltanke.
Efter 48-72 timer så startes den alkoholiske gæring alene med druernes naturlige gærceller ved 12 grader og derefter gærer vinen videre i egefade 1-2 måneder. Så følger malolaktisk gæring, hvilket sker over 12 måneder … halvdelen i franske egefade og den anden halvdel i ståltankene.
Vor flinke tjener på Bistroteket fortalte os, at vinen var lavet på ståltanke uden brug af eg. Da vinen var hældt i glasset, så afslørede næsen dog omgående, at det vist ikke var helt korrekt, for der var pænt med noter fra fadene … lidt vanilje som den mest tydelige.
Næsen er blid, rund og med klar præg fra egefadene, våde fade, vanilje, fersken, pærer, ananas … meget frugtrig og tiltalende. Der er måske også lidt kalkagtige elementer og ristede mandler. Det er en plain, fornuftig, solid og fin næse.
Smagen følger lidt duftnoterne, blød og rund, har slet ikke massivt med fad, men er i stedet rank med citroner, grønne æbler samt lidt bitter grape. Dermed bliver det en fin balancegang med en smule babyfedme, bitterhed og rund syre.
Her også lige et par fotos af maden denne aften på Bistroteket.
Importør er Husted Vin, hvor en flaske koster 149 kr.
Vi skulle smage Julien Guillons Pinot Gris vin Le Gris Gris de Fifi i to årgange og vi startede med at smage den i årgang 2018.
I glasset er denne 2018 Cuvée Luys fra Julien Guillon pisgul og herlig grumset. Den var næste vin i 
Når vi nu er i gang med at smådanse med de tunge drenge i sværvægtsklassen, så lad os også smage denne Bicento Irpinia Campi Taurasini fra vinhuset Nativ.
Domaine la Bouïssiere er et godt klassisk Rhône hus, som aldrig skuffer, hvilket denne Côtes du Rhône er et aldeles glimragende eksempel på.
På Weinstraße i den lille by Forst vel omkring 20 kilometer svag sydvest for Mannheim i Pfalz ligger Weingut Spindler Lindenhof, hvorfra vi nu smager denne Spätburgunder 2018.
Fra Chablis … den herlige nordligste del af Bourgogne smager jeg nu en herlig tør hvidvin fra Domaine Joëlle Vrignaud.
Hornet i bund … i hvert fald er næste Steinbock Spätburgunder smukt illustreret med geviret fra en stenbuk. Vi er selvfølgelig atter hos Weingut Hörner, der altid er lidt horny på sine vine.
Lad os dvæle ved Baden et øjeblik, for næste vin er en lidt bedaget 2015 Spätburgunder 1 liter fra Weingut Franz Keller Schwarzer Adler … en vin, der sikkert burde være drukket for et par år siden.
Havde der være mer’ solskin i vejret, så kunne det ha’ været rart med kølig hvidvin. Og det kunne så ha’ været løst fx med et glas af denne Soave Classicio fra vinhuset Pieropan midt i Soave by.