Så lige en vin fra den amerikanske filminstruktør Francis Ford Coppola, eller rettere fra hans vingård … da vinen jo ikke er lavet af Francis himself, men af hans vinmager Corey Beck.
Efter i mange år at have lavet vin på Francis’ egen fabelagtige ejendom Rubicon Estate, så besluttede filminstruktøren, at hans vine skulle have deres eget vineri. I 2006 fandt Francis Ford Coppola et sted til sin nye vingård i Sonoma County. Og i USA gør man jo intet småt.
Vingården er lavet som et rent oplevelsescenter for familier, bl.a. er der etableret et poolområde på gårdspladsen med 28 tilhørende omklædningskabiner. Naturligvis findes der også en bar ved poolside.
Der er også blevet plads til et mindre amphiteater hvor der skal opføres dukketeater, dans og musik. Indendørs er der restauranter (selvfølgelig ikke kun én), smagebar og selvfølgelig et område med remedier fra filmverdenen, bl.a. rekvisitter fra The Godfather, den vel nok mest kendte Francis Ford Coppola film.
Der er ansat omkring 130 personer til rundvisninger, tjenerstab, livreddere m.m. Væk er er illusionen om den lille hyggelige vingård, hvor faderen går og hygger med vinene, træder i druerne og i selv er med i alle processerne til den færdige flaske.
Denne Pinot Noir har naturligvis reference til filmindustrien, da den bærer navnet directors cut. Vinen er fra Sonoma Coast, som jo dækker det meste af kystlinien i Sonoma County, og således er meget afhængig af Stillehavets strømme.
Det er væsentligt køligere ved kysten, men solens varme stråler gør at druerne opnår optimal modenhed. Den har ligget 12 måneder på franske egetræsfade, heraf 60% nye.
Vinens etikette viser i øvrigt en dublikant af en original filmrulle, brugt af verdens første filmaskine, kaldet en Zoetrope, som blev opfundet i det 19.årh. Zoetrope stammer fra græsk og betyder livets hjul. Francis samler selv på disse effekter.
Nok snak, lad os komme til selve vinen. Klar pinot-duft. Der er kirsebær, jordbær og en mængde sødhed … var næsten ved at sige cola, men det er måske for langt ude. Der er også lidt vanilje. Der er fortsat den animalske duft fra pinot’en, som jeg så godt kan li’. Man kan på duften næsten fornemme, at vinen har fået mere sol end de europæiske kolleger.
Smagen er behagelig let og balanceret. Der er ikke så mange tanniner, og eftersmagen måske heller ikke så lang, men det smager rigtigt godt. Det er næsten silkeblødt. Ja, der kan godt laves gode vine hos den store filmmager. Francis Ford Coppola Winery er da også kåret til 2011 USA Wine Producer of the Year af International Wine & Spirit Competition.
Prisen på vinen er 203 kr. hos Otto Suenson. En vin jeg gerne anbefaler.
Mandag, påskeferie … men ikke det vejr, som mange nok havde håbet på. Her brænder ilden i brændeovnen, og børnene sover, hvorfor jeg lige vil bruge lidt tid på at skrive lidt om aftenens vin.
Fredagens vin – ovenpå torsdagens australske raid – skulle selvfølgelig være en pinot. I køleskabet fandt jeg denne Irony fra Russian River i USA. Russian River er jo det område i Californien, som ligger ud til Stillehavet og hvor det køligere klima resulterer i nogle af Californiens bedste Pinot Noir og Chardonnay.
Torsdag aften stod på en lille eksklusiv vinsmagning af Penfolds vine, herunder specielt Bin 707 og Grange.
Hvad gør man, når fredag aften melder sig med Pinot Noir rystelser efter en flot bourgognesmagning om torsdagen og halsen skriger efter mere pinot? Mit svar blev en tysk spätburgunder fra Franz Keller i Baden.
Tredje Grand Cru i træk … ikke ringe, og igen den fabelagtige unge vinmager fra Comte Armand; Benjamin Leroux. Jeg har tidligere smagt én af Benjamins egne vine, nemlig i form af 2009’eren Auxey Duresses Blanc, som bare var en super lækker hvidvin, som jeg godt gad, at jeg havde nogle flasker af.
Kommunen Flagey-Echezeaux har to Grand cru marker. Echezeaux er med sine 30 hektar langt den største. Det er (derfor) samtidig et af de mest populære jordstykker med pt. hele 80 forskellige ejere.
Tid til aftenens første grand cru og fra huset Maison Ambroise. Bertrand Ambroise er en af de nyere stjerner i Bourgogne. Han startede i 1987 og og har siden udviklet sig med kanonfart.
Aftenens anden 1. cru (lyder lidt fedt at sige). Vi er nu i Pommard, som laver noget af det bedste rødvin i Côte de Beaune og derfor også højt prissat. Vinene er meget mørke, maskuline og har et højt indhold af garvesyre. Nogle kalder Chambolle Musigny for balletdanseren i Bourgogne og Pommard for lastbilchaufføren i Bourgogne.
Uhhhhhhmmmmmmm, hvor er denne næste bourgogne bare god. Vi er i Nuits-Saint-Georges, som er den eneste kommune i Côte de Nuits, som ikke emmer af en masse umiddelbare stjerneproducenter på samme måde, som det er tilfældet i Gevrey-Chambertin, Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée.