Bededag … lidt vin skal der da på bordet, og jeg havde valgt denne Barbera d’Alba Bussia fra vinhuset Giacosa Fratelli, der er blandt de store i Piemonte. Vinhuset ligger i Neive, hovedbyen for Barbaresco og har ialt omkring 50 hektar vinmarker.
Vinhuset, der blev startet af Guiseppe Giacosa i begyndelsen af 1900-tallet, regnes blandt områdets traditionalister. Gennem de sidste ca. 10 år har der nærmest været ”religionskrig” blandt vinproducenterne i Piemonte.
Den ene side har kæmpet for at bevare de gamle vinifikationstraditioner som eksempelvis lagring på store vinfade (fusti). På modsatte side står en række meget moderne tænkende vinproducenter, der eksperimenterer med lagring på små Bordeauxfade.
Stridsmålet er dog mere nuanceret end som så, men diskussionen er i hovedtræk, om Barolo/Barbaresco skal smage som i ”gamle” dage, eller om den skal tilpasses moderne forbrugere. Det er ikke til at afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert, men Fratelli Giacosa hører altså til blandt håndhæverne af traditioner.
Gennem årene er firmaets markbesiddelser øget betragteligt. Specielt har Fratelli Giacosa været opmærksomme på de bedre cru’er ved Barolo, så som Bussia, Tenuta Le Mandorle og Cascina Canavere. Giacosa Fratelli’s flagskibe er naturligvis enkelmarksvinene fra Barolo og Barbaresco. Specielt markerne Bussia og Mandorle leverer Nebbiolodruer af en helt exceptionel karakter.
Næsten ligeså interessant er den fantastiske Barbera d’Alba, også fra Bussia marken. Barbera spillede tidligere rollen som andenviolin i områdets druehierarki. Dette er dog ikke tilfældet længere. Barbera er i dag den mest beplantede drue i Piemonte. Flere og flere producenter har forstået at behandle denne drue således, at den falder i god tråd med nutidens smag.
Her i glasset er der duft af gazebind, tranebær, jod, blomster og grønne blade … meget ung og rank i første indtryk. Altid rart, at første møde giver en fornemmelse af, hvad slags vin vi har i glasset. Smagsmæssigt også en ungdommelig vin med masser af syre, tørhed, tanniner samt masser af ung, lyserød frugt. Overraskende god Barbera !!!
Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris omkring 70 kr., som jeg lige husker det.
Næste vin, en Barolo fra Beni di Batasiolo, som drives af den energiske og karismatiske Dogliani familie. Ejendommen er beliggende i centrum af Barolo distriktet, og består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker, hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder, hvilket også gør vingården én af de største i området.
Endnu en spændende vin på bordet, nemlig til bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh, hvor vi smagte denne Labores Verdejo fra Unzu Propiedad. Unzu er et lille sideprojekt for Julián Chivite Lopez, som jo også driver Bodegas Chivite, hvorfra jeg tidligere har smagt fabelagtig vin, nemlig husets 
For en uge siden drak vi også et par vine fra Astrolabe Wines i New Zealand. Jeg har tidligere smagt Astrolabe, nemlig da Jacob Dahl Andersen og Estwine stod for den danske import. Allerede dengang var jeg imponeret af vinene, og da jeg forleden stødte på Astrolabe igen … denne gang hos Sigurd Müller, ja så skulle jeg da lige prøve et par stykker.
Vignerons Catalans et et stort kooperativ, som er grundlagt i 1964 i Roussillon og omfatter ikke mindre end næsten 2.000 vinavlere. Da Vignerons Catalans i 1966 begyndte at eksportere, var man den første eksportør af Languedoc Roussillon vine. I begyndelsen af 1970’erne etablerede man datterselskaber i England, Tyskland, Holland og Belgien.
Næste område i Frankrig blev Rhône, men ikke … som måske forventet … med en kraftig rød basse, men derimod denne hvide ”blanc” Saint Joseph Vania fra Domaine Guy Farge. Vinhuset ligger i byen Saint Jean de Muzols og har dyrket druer i 3 generationer og indtil 2006 som leverandør til det lokale kooperativ La Cave Coopérative de Tain l’Hermitage.
Med temaet Loire fik vi kaviar, østers, østerblade, broccoli samt mandel og hertil selvfølgelig også en hvidvin fra Loire, nemlig denne Vouvray Le Haut-Lieu fra vinhuset Domaine Huet … også et ganske imponerende valg. Det er også en vin, som flere gode kokke har fået øjnene op for, og vinen findes bl.a. også på Bo Bechs restaurant Geist … og så her på gourmetrestaurant Vendia i Hjørring.
Ugen bød også på en skøn, lille spansk hvidvin, som jeg købte i mandags hos Sigurd Müller. Vinen er en Albariño D’Fefiñanes fra Bodegas del Palacio de Fefiñanes i det lidt ukendte område Rias Baixas i Spanien. Imidlertid står Rías Baixas for nogle af Spaniens mest interessante hvidvine, og rigtigt mange af dem er – ligesom denne vin – lavet på den fremragende lokale grønne Albariño drue.
Videre med vinene fra sidste uges byggemøde. Denne gang en tur til USA, hvor vi finder det store vinhus, DFV Wines, som står bag en række brands indenfor amerikansk vin. DFV Wines ejes af familien Indelicato, som i mere end 80 år har dyrket vin i Californien.
Igen en fransk vin på bordet … igen Bordeaux, men vi er rykket fra venstrebreden til højrebreden, hvor vi finder appellationerne Pomerol og St. Émilion, og det er netop i Pomerol, at vi finder Château Hermitage Mazeyres.