Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, Italien

1 kommentar

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, ItalienAftenens store overraskelse var denne Barolo Dagromis fra det legendariske vinhus Angelo Gaja … ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter… en levende legende.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for Kongen af Piemonte og har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1859 af Angelos oldefar Giovanni Gaja, hvis familie havde emigreret fra Spanien i 1600-tallet. I det nye land lavede Giovanni vin og åbnede et værtshus i Barbaresco, hvor han kunne servere sine vine sammen med et måltid mad. Senere fik han også en ordre med at levere vine til den italienske hær.

I 1937 satte Gaja for første gang deres navn med store røde bogstaver på etiketterne, og fik både før og efter 2. verdenskrig tilkøbt yderligere marker for både at hæve kvaliteten og kvantiteten af husets vine. Det var nu imidlertid Giovannis moder Clotilda Rey, der påvirkede sønnen til at hæve priserne for vinene … for at sikre prestigen ved vinene.

Angelo Gaja begyndte sin karriere hos Gaja i 1961 som ung 21-årig nyudannet ønolog fra Enological Institut i Alba og Montpellier i Frankrig med en universitetsuddannelse indenfor økonomi fra University of Turin. På det tidspunkt var der alene omkring 100 vinproducenter i  Barbaresco og Barolo. Gaja var allerede dengang en stor vingård med betydelige marker ved Barbaresco.

Angelos far havde dog samme besluttet udelukkende at producere vine på egne druer. Da man kun ejede marker i Barbaresco-området, tvang det firmaet til at opgive produktionen af Barolo.

Efter flere rejser til Frankrig – og tvister med sin far – indførte Angelo Gaja flere nye metoder og revolutionerede vinfremstillingen af Nebbiolovinene.

Fra 1961 begyndte de første eksperimenter med grøn høst, hvor udbyttet blev reduceret fra omkring 75/80 hektoliter pr. hektar til 35 hektoliter pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.

Han indførte også malolatisk gæring og brug af franske barriques, andre flasketyper og længere korkpropper. Der blev også – igen til faderen utilfredshed – investeret i moderne temperaturstyrede ståltanke og derudover blev der også plantet flere franske druersorter.

Der blev investeret i yderligere marker, og bl.a. blev Darmagi vinmarken i Barbaresco, en førsteklasses Nebbiolo mark, tilplantet med Cabernet Sauvignon. Gaja erklærede, at det ikke skyldes hans kærlighed til Cabernet Sauvignon, men ud fra en fast overbevisning om, at der kunne laves stor Cabernet, som lagret i barriques, kunne bevise, at Italien var i stand til at lave verdensklasse vine, som også kunne åbne verdenens øjne for hans vine på de lokale druer.

Og Gajas omdømme steg løbende i løbet af årene, bl.a. på grund af en kompromisløs  tilgang til kvaliteten af vinene fra Gaja, fx nægtede han i af sælge 12.000 kasser af hans 1984 Barbaresco under eget navn og solgte det i stedet bulk. Og hans status steg også løbende og hans 1985 Barbaresco blev af Wine Spectator kåret som den bedste vin nogensinde lavet i Italien og har året kåret Angelo som Man of Year. I den italienske vinbibel Gambero Rosso er Gaja den eneste producent med 5 stjerner og således i en kategori for sig selv.

Gaja er modernist, men i modsætning til andre modernister, så begrænser Gaja anvendelsen af ny eg. Han gærer dog vinene i op til 30 dage i stedet for den gammeldags måde med 5 dages ferminering. Selvom Gaja anvender barriques med en tredjedel ny eg, så lagrer vinene færdig i store, traditionelle 10-100 hektoliter fade, hvor nogle af dem er 80-120 år gamle.

Først i 1988, hvor man fik mulighed for at købe en vinmark i Marenca e Rivette ved Serralunga, kunne man igen være leveringsdygtig i Barolo. Efterfølgende er der dog opkøbt yderligere marker i Barolo efterfølgende, bl.a.  Barolo Sperss.

I dag har Angelo Gaja omkring 100 hektar vinmarker i Piemonte, men har også siden 1994 produceret vine i Toscana med købet af vingårdene Pieve Santa Restituta i Montalcino og Ca’ Marcanda i Bolgheri, men det er en helt anden historie. Den kan i læse om i mit blogindlæg om vinen Ca’ Marcanda di Gaja Promis.

De 100 hektar i Piemonte er fordelt på ikke mindre en 42 parceller, bl.a. marker som Costa Russi, Sorì Tildìn og Sorì San Lorenzo i Barbaresco og Sperss, Conteisa Cerequio og Dagromis i Barolo samt Darmagi, Sito Moresco og Alteni di Brassica, blot for at nævne nogle få.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet. Men det er specielt Gaia Gaja, som efterhånden er ved at overtage roret i familieforetagendet, selvom Angelo – som nu er over 70 år – fortsat deltager i driften.

Nå, men her har vi altså en Barolo fra Gaja … fra marker Dagromis. Dagromis er lavet af druer fra de marker, som Angelo Gaja i 1995 købte af familien Gromis. Dagromis betyder, på den lokale dialekt hjemme hos familien Gromis, og vinen er lavet på druer fra 2 gamle vinmarker, nemlig Dagromis i La Morra samt en mark ved Serralunga op ad Sperss vinmarken.

Vinificeringen foregår i Gajas vinkælder i Barbaresco. Gæringen foregår med druernes egen gær på temperaturregulerede ståltanke og varer i 3 uger. Efter en 100% malolaktisk gæring bliver vinen først modnet i 12 måneder på barriques, hvoraf de 50% er fra Allier i Frankrig og 50% fra andre lande i Europa. Omkring 30% af disse fade er nye og resten 1 til 2 år gamle. Derefter bliver vinen yderligere modnet i 12 måneder på store klassiske træfade på 20-30 hektoliter.

Næsen er let animalsk, med lyse bær, sure kirsebær, granatæbler,  tranebør, blæk, violer, rosenblade, champignon, tobak, italiensk grønhed, egetræ, læder, lakrids samt en lille bolsjesødme.

I munden … hold nu op, hvor er der stor tørhed. Det er syrligt, Nebbiolo surhed, kyssemund syrligt og vinen nærmest tørrer munden totalt ud og sætter sig på tænderne. Der er blyanter, lakridsen kommer rullende … flot balance og en sindssyg lang eftersmag. Klasse fornægter sig ikke, men 5-10 år i kælderen vil helt sikkert klæde den.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 375 kr. og det er – tro det eller ej – faktisk billigt for denne vin, idet priserne normalt ligger 100-200 kr. højere … så kig dig for.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Weingut Kloster Eberbach, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken aus dem Cabinetkeller, Rheingau, Tyskland

2009 Weingut Kloster Eberbach, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken aus dem Cabinetkeller, Rheingau, TysklandVi fortsætter stort set med samme vin som før … Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken, men nu blot i en ældre årgang 2009 og nu fra øverste kvalitetsniveau, nemlig det som Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach kalder Gutsabfüllung aus dem Cabinetkeller.

Gutsabfüllung aus dem Cabinetkeller er en betegnelse for husets bedste vin, og den betegnelse har eksisteret i over 300 år og har altid krævet, at druerne kom fra de bedste marker, at udbyttet er under 50 hektoliter pr. hektar, en selektiv høst med håndkraft og omhyggelig vinificering. Med andre ord … en Großes Gewächs. Husets bedste Spätburgunder.

Og det med traditioner fylder i det hele taget meget hos vinhuset Eberbach. Udover at Kloster Eberbach er en af de største tyske producenter og verdensberømt for den flotte portefølje af vine fra de forskellige byer og parceller, så er huset også kender for den årligt tilbagevendende vinauktion.

Det er en auktion, hvor priserne kan svinge sig op i det næsten utænkelige. I 1985 blev der eksempelvis solgt en Steinberger Trockenbeerenauslese årgang 1893 til den nette sum af 22.000 D-mark, som det hed dengang … eller næsten 90.000 kr.

Den rekord blev dog slået året efter, hvor en Neroberger Riesling Trockenbeerenauslese 1893 gik for hammerslag på omkring 138.000 kr.

Nå, men tilbage til denne Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken aus dem Cabinetkeller, som har lagret på egefade … men igen kan jeg ikke se hvor, hvor lang tid det er sket. Derfor springer vi da bare lige frem til mine smagsnoter.

Næsen er fortsat ganske karakteristisk med animalsk, sød hestestald, men måske lidt mere mørk og intens i udtrykket end lillesøsteren. Det er fortsat jordbær, hindbær … men også søde kirsebær, fine krydderier, egenote, bacon, svag lakridsrod, blomster, fint og let parfumeret samt elementer af salt og mineraler. Herlig og forfinet aroma.

Smagen byder på silkefin elegance og en smule fyldig i smagen, men på en blød, blid og cremet facon. Der er noter af eg, vanilje, kirsebær samt lidt syrligere bær. Smuk balance mellem kraft og elegance. Hvor smager det dog godt … et klart niveau over lillesøsteren, men måske har de 4 år betydet mere rund- og modenhed. Hmmmm … das ist gut.

Sigurd Müller Vinhandel forhandles vinene fra Eberbach herhjemme, men jeg har ikke fundet denne. I Tyskland koster vinen 49,90€ … eller omkring 372 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2012 PlumpJack Winery, Chardonnay Reserve, Napa Valley, Californien USA

2012 PlumpJack Winery, Chardonnay Reserve, Napa Valley, Californien USAFor omkring 3½ år siden smagte jeg første gang denne Chardonnay Reserve fra PlumpJack Winery, da Gert E en dag kom på uventet besøg og medbragte denne lille fede amerikaner. Nu serverede han den igen … blindt selvfølgelig, og jeg gættede ærligt talt hverken, at det var Chardonnay eller endsige at det var en amerikaner.

PlumpJack Winery er etableret i 1995 af Gavin Newsom og Gordon Getty, og navnet PlumpJack er inspireret af én af Shakespeares mest mindeværdige figurer, Sir John “PlumpJack” Falstaff.

PlumpJack var en fyr med benene nede på jorden, sjov, kærlig og respektløs, men med en enorm loyalitet til Prins Hal a.k.a. Henry V, med hvem han delte mere end et par bægre af vin på det lokale værtshus. Siden etableringen har The PlumpJack Group udvidet aktiviteterne til at omfatte et luksus resort, caféer, en tøjbutik, restauranter og ¨flere vingårde, bl.a. CADE Winery i Napa Valley.

PlumpJack Winery ligger lige i hjertet af Napa Valley i den berømte Oakville region, hvor huset har 42 hektar vinmarker, som er kendt for kvaliteten af især Cabernet Sauvignon. Vingården kan egentlig dateres tilbage til 1800-tallet. Den østlige del af markerne ligger langs foden af Vaca bjergkæden og giver druer med en fed frugt karakter. Den vestlige del af markerne ligger ned mod Napa River og består af dyb lerjord, som giver druer med en blød og smidig karakter.

Vinmager på PlumpJack er Aaron Miller i samarbejde med konsulenten Anthony Biagi, og de har begge fortjenesten for den succes, som de fyldige, elegante vine fra PlumpJack har opnået. I dag har Aaron dog også hjælp fra den assisterende vinmager Brett Brockmeyer.

Druerne til denne fabelagtige Chardonnay kommer fra flere af vingårdens marker; primært fra Pat Garvey P & J vinmarken i Saint Helena, mens resten er fra Andy Beckstoffers Carneros Lake vinmark i Carneros. Fermenteringen er sket med 35% i store egetræsfade og 65% på rustfrie ståltanke. Vinen trækker imponerende 14,8% alkohol.

Men det er slet ikke en typisk oversøisk Chardonnay, hvilket først kommer til udtryk i glasset, hvor farven er meget lys … ikke en fed, fyldig og gul Chardonnay. Næsen er voldsom aromatisk. Det er hyld, eksotisk frugt, fersken, nødder, kommen, nødder, modne æbler, vanilje, frugtsten, røg, vanilje og figner. Den er nærmest helt parfumeret. Lækker, lækker aroma.

Smagen er lidt i samme boldgade, der er cider, fedme … ikke Chardonnay voldsom, men derimod i samspil med en flot syre, mineralitet og ikke mindst intensitet. Den mineralske side viser lidt tænder med stålagtige elementer og en lidt indelukket, tæt og kompakt smag. Lander med en blød finish. Nam nam.

Medtaget fra USA, hvor prisen er 56$. I Danmark er der ingen forhandler.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2009 Ca’ La Bionda, Vigneti di Ravazzol Amarone Classico delle Valpolicella, Veneto, Italien

2009 Ca’ La Bionda, Vigneti di Ravazzol Amarone Classico delle Valpolicella, Veneto, ItalienVi sluttede vinaftenen – som sådan en aften bør – med mere saft og kraft, nemlig med vinen Vigneti di Ravazzol Amarone della Valpolicella Classico fra Azienda Agricola Ca’la Bionda, som meget passende ligger på adressen Via Bionda 4 et par hundrede meter nord for byen Valgatara di Marano centralt i Valpolicella.

Vingården blev grundlagt i 1902 af Pietro Castellani der var både en passioneret og dedikeret drueavler samt vinmager. I dag drives vingården af fjerde generation med de to brødre Alessandro og Nicola Castellani i front. Alessandro er hovedansvarlig for vinifikation og kælderarbejde, mens Nicola, der er uddannet agronom, har ansvaret for markerne.

De fortsætter med samme engagement og passion for arbejdet, som oldefar Pietro for mere end hundrede år siden. Alle faser af produktionen – det være sig dyrkning af kvalitetsdruer, høst, vinfremstilling, lagring og markedsføring udføres direkte af familien.

Særlig opmærksomhed og pleje gives til den vanskelige proces med druetørring eller ‘appassimento’, der er afgørende for fremstillingen af Recioto og Amarone, regionens mest ædle vine.

Ca’ La Bionda råder over 29 hektar vinmarker på bjergskråninger i en højde, der svinger mellem 150 og 300 meter over havets overflade og med en østlig eksponering.

Gården er for nylig blevet renoveret og ombygget. Kælderen er topmoderne, men tilgangen er på mange måder stærkt traditionel og noninterventionistisk, dvs. der anvendes ikke kulturgær og vinene hverken klares, filtreres eller stabiliseres. Ca’ la Bionda anvender udelukkende de lokale druesorter, dvs. Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara.

Brødrene på Ca’ La Bionda lægger vægt på at lave vine med saftighed, relativt lyse bæraromaer og en meget ren frugtkarakter … næsten med en sart, lys og burgundisk frugtighed og en skøn syrespændstighed. Også vinenes farve er relativt lys. De benytter sig af store fade og arbejder 100% økologisk.

Denne Vigneti di Ravazzol Amarone Classico delle Valpolicella er lavet på 70% Corvina, 20% Corvinone og 10% Rondinella. Druerne kommer fra den stejle skråning Ravazzol, som er anerkendt som en af områdets fineste. De håndsorterede druer fra gamle planter – 50-70 år gamle – undergår gennem omkring 100 dage en apassimento naturale i åbne tørrefaciliteter og mister ca. 40% af deres vægt.

Derefter er vinen fermenteret i rustfri ståltanke ved meget lav temperatur, omkring 10-15 grader, hvilket kun er muligt ved, at det sker i løbet af vinteren. Derefter lagrer vinen i 36 måneder på helt nye 3.000 liter egefade, og efter flaskning lagrer vinen endnu 8 måneder inden frigivelsen.

Og hvilken herlig Amarone … her er jeg altså også bare solgt. I glasset virker vinen for det første ikke som en ærketypisk Amarone … men er langt klarere og tyndere. Næsen har dog en vis modenhed med mejeri, kærnemælk, kød, lette blommer, brombær, sure kirsebær, tobak, lidt blomster, chokolade og ristede mandler. Men minder ikke om typisk Veneto.

I munden er vinen blød med modne frugter, solbær, kirsebær … men ikke tung på nogen måder, mere let, frugtrig og elegant. Det er selvfølgelig ikke en let vin, men den virker på en eller anden måde let i udtrykket, selvom de modne frugter kan smages sammen med jern, mineraliteter og fine tanniner … mens vinen også trækker de for Amarone typiske 16% volumen i alkoholen. Det er virkeligt blødt … og forførende, må det rigtige ord være. Og hvem vil ikk’ forføres?

Hvem medbragte vinen: Jan

Jan havde vistnok købt den på vingården. Herhjemme forhandles den af VildMedVin, hvor den koster 445 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

1997 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

1997 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigNogle af os kan måske huske det franske bilmærke Talbot, som senest var en del af PSA Peugeot Citroën koncernen, selvom flere forskellige producenter gennem tiden har ejet mærket. Men – udover navnet – har næste vin intet med det at gøre. Vinen er nemlig en ældre 4. Cru Classé fra Château Talbot fra Saint-Julien … næsten 20 år gammel.

Vi skal selvfølgelig smage, om vinen bærer alderen bedre end de franske Talbot biler, som i øvrigt var i familie med Simca. Man lavede bl.a. modellerne Talbot-Simca Horizon og Talbot-Simca 1510/Solara sammen.

På et tidspunkt lavede man også i samarbejde med Matra den – dengang – vildt spændende Talbot-Matra Murena … en supersmart sportsvogn med centermotor. Den var jeg sgu noget forelsket i som dreng. Det har nok været omkring 1980.

Nå, men her er det Château Talbot det drejer sig om. Slottet er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.

Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.

Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.

Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.

Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.

Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet. Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.

Og her har vi netop 1. vinen i årgang 1997 … fremstillet af 66% Cabernet Sauvignon, 26% Merlot, 6% Petit Verdot og resten Cabernet Franc. Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor mellem 50-60% er nye fade.

I næsen er vinen overraskende let, blid … men samtidig herlig animalsk med gammel hestestald, en omgang mejeri, moden frugt … men mere lette bær som hindbær … eller i hvert fald en blanding af hindbær og solbær, skovbund, kaffegrums, gamle blyanter, en smule snustobak samt lidt mineraler og champignon. Hvor dufter den godt … langt bedre end hvad jeg normalt forbinder med Bordeaux.

I  munden igen denne flotte lethed og samtidig fuldstændig fløjlsblød med hindbær/solbær, frugterne måske endda lidt søde. Det er top elegant og virkelig med friskhed, saftighed, mineraler … blødt og feminint. Bedste smagte Bordeaux vin i lang tid. Smager supergodt, og det var også klart den bedste ud af de 10 Bordeaux vine, som jeg smagte i streg.

Forhandles bl.a. af Theis Vine en primeur til 369 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigSå kom den ægte Châteauneuf-du-Pape fra Château de Beaucastel i glasset … en vin, som jeg sidst smagte tilbage i 2011 og det er jo efterhånden et par dage siden. Dengang var det den store 2007 årgang, men her i en af de nyeste årgange, nemlig 2013.

Generelt siges det, at 2013 ikke var det bedste år … og ikke lever op til de 4 foregående år,  men mere er på niveau med fx 2008. Men hos gode producenter som Château de Beaucastel betyder årgangen imidlertid mindre. Deres Châteauneuf-du-Paper er altid fremragende.

Druerne til vinen kommer jo fra de omkring 70 hektar vinmarker på en single plot, som Château de Beaucastel ejer i AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen. Der har ikke været brugt kemisk gødning på markerne siden 1964.

I stedet har man fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme.

Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. hektar, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet. Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning, og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de bedste druer bliver til vin.

Druerne gennemgår en speciel proces, som er helt unik: De varmes op til omkring 80 grader i 30 sekunder, hvorefter de nedkøles til kældertemperatur og derefter gennemgår en traditionel vinfremstillingsproces. Ved at bruge denne særlige opvarmningsmetode reducerer man kraftigt i anvendelsen af svovl, så smagen og farven på vinene intensiveres. Desuden behandles hver druesort separat for at bevare aromaen, karakteren og originaliteten ved hver sort. Dermed skabes nogle af verdens bedste Châteauneuf-du-Paper.

At Perrin familien hører til blandt verdens bedste producenter kan også aflæses i, at de er medlem af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub Primum Familiae Vini … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er de i fint selskab med Mouton Rothschild, Egon Müller, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Antinori  samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også Leading Wine Families. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring, værne om de traditioner og værdier, som familieejede vinhuse står for samt sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Beaucastels Châteauneuf-du-Pape er lavet på alle de 13 tilladte druesorter. Det der gør Beaucastel meget speciel, er dog at andelen af Mourvèdre er langt højere end andre Châteauneuf’er. I blendet udgør både Mourvèdre og Grenache hver omkring 30% af druesorterne. Druerne høstes manuelt, hvorefter Mourvèdre og Syrah druerne gærer i store egefade, mens de øvrige druer gærer i store betontanke – hver druesort for sig. Efter den malolaktiske gæring blandes druesorterne og mosten lagres på foudres i et år inden vinen flaskes, som derefter også lagrer et år.

Lad os smage på vinen, som i næsen har mejeri, kærnemælk, hængt kød samt et herlig grønt stik. Virker intens, tæt med mørke bær, boysenbær, solbær og måske endda lidt hindbær … ganske saftig, rund, sød og kødfuld. Der er pebrede noter, krydderier, lakrids, mild tobak, grafit samt lidt røgede noter. Hmmm, virker kompleks, men fortsat ung.

Fornemmelsen af en ung vin går igen i smagen. Det er dejligt rundt, blødt, fyldigt … fint med power. Frugten er stadig voldsom frisk … slet ikke nogen Châteauneuf-du-Pape tyngde eller fedme … højest lidt hvalpefedt. Virkelig præget af let, ren frugt … direkte in your face. Tanninerne strammer en smule af ungdommelig kækhed, men bestemt ikke markant. Hvor smager det dog bare godt.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 550 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, FrankrigMan kan altid slås om, hvor de bedste Rhône vine kommer fra … Cornas, Hermitage eller Côte Rôtie? Cornas er nok de mørkeste, kraftigste og mest barske … virkelig tætte og maskuline. Dermed kunne 2 x Cornas være et fint punktum for de feminine drenge i byggesjakket. Hvorfor ikke?

Den første af de to blev denne Cornas Granit 60 Vielles Vignes fra Domaine Vincent Paris, som holder til i den sydlige del af Cornas by. Vincent er selv født i Cornas og grundlagde vinhuset i 1997, da han arvede nogle vinmarker efter hans bedstefar. Nogle af markerne havde vinstokke, som er over 100 år gamle.

Derudover lejede Vincent også en parcel på den berømte Geynale mark fra hans onkel Robert Michel, søn af den legendariske Joseph Michel. Robert har i øvrigt også oplært Thierry Allemand, en anden af de helt store producenter i Cornas, men det er jo en anden historie.

Det var også Robert Michel, som hjalp Vincent med at lave de første årgange, idet Vincent ikke selv ejede en vingård eller vineri til vinificering af vinene. Han lejede senere nogle lokaler, således han selv kunne producere vinene. I dag ejer han dog selv en mindre ejendom, hvor der også er en lille idyllisk mark med abrikostræer.

I dag ejer Vincent også selv den 1,3 hektar store parcel på Geynale marken, som han tidligere lejede fra onklen. Købet blev gennemført i 2007 … hvilket dog var i skarp konkurrence med Jean Louis Chave og andre ivrige lokale vinproducenter. Imidlertid er blod tykkere end vand, så det endte med, at Vincent fik lov til at overtage marken og dermed holde ejerskabet i familien.

Sammenlagt har Vincent Paris omkring 6,6 hektar vinmarker, fordelt med 4,7 hektar i Cornas samt 1,5 hektar i Saint-Joseph. Derudover har han lejet 0,4 hektar jord i Côtes du Rhône AOC området, hvor han har plantet Viognier og Roussanne for at lave lidt hvidvin. Alt drives biodynamisk.

Markerne i Cornas er på meget stejle skråninger med undergrund af granit, og de ligger op til marker tilhørende bl.a. August Clape og Thierry Allemand. Den bedste parcel er klart på Geynale marken … den, som Vincent købte af onkelen. Der er vinstokkene er plantet tilbage i 1910. Allemand har også et stykke af den mark.

At markerne er meget stejle kan bl.a. aflæses i vinene Granit 30 og Granit 60, som netop er opkaldt efter undergrunden og hældningen på de respektive marker. Således kommer denne Cornas Granit 60 Vielles Vignes fra gamle vinstokke på en mark med 60 grader stejl hældning. 60 grader … det er sgu ret stejlt.

Druerne til vinen kommer helt præcis fra 3 parceller på Saumon marken, hvilket er den øverste del af Reynard. Lillesøsteren Granit 30 laves fra lavere beliggende parceller på Reynard, nemlig fra markerne Patou og Les Mazards. Vinstokkene på de 3 parceller på Saumon marken er henholdsvis 20, 60 og 100 år gamle. Det er selvfølgelighed ren Syrah, og 2/3 af vinen vinificeres på fade, mens den sidste tredjedel vinificeres på tank. Vincent afstilker kun omkring halvdelen af druerne, nogle gange lidt mere. Efter vinificering lagret vinen 12-14 måneder på gamle fade.

Og det er ganske tæt, intenst og mørkt. Det er mejeri, hængt kød, blod, våde sten, grafit, mørkerøde … nærmest sorte bær, mørk 99% ren chokolade, svage karamelnoter, røg, lakrids samt et drys urter. Maskulin Rhône … men virker imidlertid blød nok i næsen.

Smagsmæssigt er vinen tæt, mørk og fyldig, men egentlig ganske behagelig. Der er mørke bær, tranebær, enebær … frugten egentlig noget lettere end forventet og indikeret af duften. Derudover er der våde sten eller en form for mineralitet, stramme og tørre tanniner, let peber … men en fantastisk balance. Skole-eksempel på god Cornas.

Købt i Randers Vinhus for mange år siden til 269 kr. Vinhuset er i dag lukket.

Rating 6/7    

Vinanmeldelser

2012 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, Italien

Skriv en kommentar

2012 Vinding Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, ItalienDen anden sicilianske vin og duellant til den imponerende Etna Rosso Santo Spirito blev med dansk islæt, nemlig topvinen Il Carrubo fra vinhuset Vinding Montecarrubo, som jo ejes og drives af danskeren Peter Vinding-Diers, onkel til Peter Sisseck fra Pingus og far til Anders og Hans Vinding-Diers, sidstnævnte fra Bodega Noemia de Patagonia i Argentina.

Peter Vinding-Diers og Vinding Montecarrubo har jeg skrevet om nogle gange tidligere. Det skal jeg spare jer for igen. Hvis I vil læse mere om vinbranchens danske veteran, så søg lige på ham i søgefeltet her til højre. En ganske spændende person med en spændende historie. Jeg har tidligere været til en smagning forestået af ham, og han er bestemt en ganske farverig person.

I modsætning til Tenuta Terre delle Nere, så ligger Vindings Montecarrubo en del længere mod syd nær byen Ispica, men fortsat på den østlige del af Sicilien. Der er undergrunden dog også præget af vulkansk aske og mineraler, ja faktisk ligger vingården Montecarrubo på et stykke af en vulkan, som dog var ikke har været aktiv i mere end to millioner år.

Det er et område med utilgængelig jord … fyldt med store klippestykker, sten og græsmarker, hvorfor det krævede meget arbejde at omdanne jorden til anvendelige vinmarker. Peter Vinding-Diers plantede kun Syrah … mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at den lokale Nero d’Avola normaltvis først høstes midt i oktober, hvor der ofte er meget regn.

Gården er certificeret økologisk og køres derudover efter biodynamiske principper. Peter laver i dag 5 forskellige vine på Montecarrubo, nemlig vinen Piccolo, vinen Cuvée Suzanne – opkaldt efter hustruen Susie, Rudolf, denne Il Carrubo – som tidligere hed Rosso di Sicilia IGT – samt topvinen Vigna Grande, som dog kun laves i helt specielt gode år. Alle vinene laves på Syrah og både Rudolf og Cuvée Suzanne er nye i sortimentet.

Denne Il Carrubo er selvfølgelig også 100% Syrah, gæret i cementkar, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces, altså kunstig gær, som vi også kender, når vi bager brød. Her blot en lidt anden slags, som indeholder flere arter af gær. Derefter lægges vinen på fade, hvor den lagrer i 9 måneder. Tidligere har Peter Vinding-Diers anvendt brugte fade fra Pingus, men om det fortsat er tilfældet ved jeg faktisk ikke.

Duftmæssigt godt med dybde … lidt samme oplevelse som da jeg smagte vinen i årgang 2008, hvor den blot hed Rosso di Sicilia IGT. Det er fortsat solbær, brombær … virkelig med kraft og en herlig animalsk duft og igen fornemmes det biodynamiske. Mine noter er faktisk meget lig med noterne fra 2008’eren, faktisk skræmmende ens noter. Kropslig i næsen og derudover krydderbuske, tobak og lidt lakrids.

Smagen er også de mørke bær, solbær, brombær, blommer og fyldigt, Mørkt, blødt, afbalanceret … det smager da for sindssygt. Thumbs Up big time for den brave dansker, som – helt uden mafiametoder – bare laver herlig vin.

Jeg har – heldigt – fået min flaske i gave, men forhandles ellers af Vinspecialisten, hvor den koster 325 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2013 Weingut Rudolf Fürst, Bürgstadter Spätburgunder, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Rudolf Fürst, Bürgstadter Spätburgunder, Franken, TysklandSå er det fredag … og I ved, hvad det betyder! Nemlig, at der skal Spätburgunder i glasset og den lille sag … øh vigtige sag klarer vi med denne Bürgstadter Spätburgunder fra Weingut Rudolf Fürst, som holder til lige udenfor byen Bürgstadt am Main i dalen mellem Spessart og Odenwald i Churfranken omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.

Og ja, det er ét af Frankens bedste vinhuse, som jeg også tidligere har skrevet om, senest da jeg – for ikke så lang tid siden – smagte hans 2014 Spätburgunder Tradition. Jeg vil derfor heller ikke skrive en masse om vinhuset igen, men blot henvise til det tidligere indlæg, hvis du vil læse mere om vingutten.

Denne Bürgstadter Spätburgunder er en storesøster i forhold til Spätburgunder Tradition og således en Ortswein, og lavet på en blanding af druer fra markerne Bürgstadter Centgrafenberg og Klingenberger Schloßberg, hvor jorden er præget af Buntsandstein … sandsten, som giver en blød mineralitet.

Marken Bürgstadter Centgrafenberg er en forholdsvis stor mark, samlet på 83 hektar og de bedste dele af marken er Gewanne Walzrain, Hunsrück, Hohenlinde og Vogelsberg. Arghh … de fleste regner nu Hunsrück som en separat mark, men ligger nærmest omkranset af Bürgstadter Centgrafenberg. Fürst har parceller både på den centrale del af Centgrafenberg og på Hunsrück. Centgrafenberg er en sydvendt skråning, og den ligger øst for floden Main samt Bürgstadt.

Den anden mark, Klingenberger Schloßberg ligger lige nord for Bürgstadt og er på samlet 39 hektar. Andre producenter som fx Benedikt Baltes på Weingut Stadt Klingenberg har også parceller på denne mark. Hos Baltes leverer marken druer til hans topvin Schlossberg Spätburgunder GG.

Så ja … det er sgu et par fine marker, som Fürst henter druerne til denne Bürgstadter Spätburgunder fra. Vinen har lagret på brugte, franske barriques … eller i hvert fald 80% af vinen, mens den sidste del lagrer i store fade, det som tyskerne kalder Doppelstück-Fass, som typisk er på omkring 2.400 liter.

Og meine gute got … hvor er det elskeligt Spätburgunder. I glasset yderst transparent, men farven er måske en anelse mere violet end normalt … bare en anelse. Ikke så meget ovre i teglfarven, men mere ovre i en det lilla/violette. Arghhhh, her mangler der sgu vist lige en kvinde, som kan definere den farve mere præcist.

I næsen er en småanimalsk note, virker saftig, blød og sød … hindbær, jordbær, lidt nødder … en del faktisk, røg, en smule grannåle, kalk og sten, men virker langt mere let og elegant end lillesøsteren. Der er også nogle grønne, nærmest burgundiske træk, hvilket er meget klædeligt.

Smagsmæssigt er det en let og meget afrundet vin, virkelig lækker og smækker … svagt peberbid, mineraler, svage krydderier, god tilstedeværende syre, som stille og roligt holder gennem hele smagsspektret og vedbliver i eftersmagen. Det er sådan meget saftigt, frugtrigt, let og balanceret … lidt tørt og smager altså supergodt. Knap så kantet, som Spätburgunder fra Franken ofte bliver. Far er ikke glad … far er meget glad.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men jeg har købt min i Tyskland på weine.de til 19,50€ … svarende til 145 kr., og det er altså bare rigtigt fornuftigt for denne vin.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2010 Robert Chevillon, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2010 Robert Chevillon, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots, Bourgogne, FrankrigFra Côte de Beaune i Côte d’Or til Côte de Nuits i Côte d’Or eller helt præcis kommunen Nuits-Saint-Georges, hvor vi finder et af mine burgundiske favorithuse, nemlig Robert Chevillon. Derfra kommer denne herlige flaske 2010 Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots.

Domaine Robert Chevillon er grundlagt i 1860 af Symphorien Chevillon, som købte 12 hektar jord i Nuits-Saint-Georges. I dag drives vingården af 5. generation i form af brødrene Denis og Bertrand Chevillon, som allerede i 1990 gradvis blev medejere og i 2002 overtog hele driften efter faderen Robert Chevillon, som dog fortsat er aktiv på vingården.

I dag har vinhuset 13 hektar vinmarker, men fordelt på imponerende 70 parceller … og alle i Nuits-Saint-Georges. De bedste marker er 1. cru markerne Les Chaignots, Les Bousselots, Les Roncières, Les Perrières, Les Pruliers, Les Cailles, Les Vaucrains og Les Saint-Georges. De 3 sidstnævnte er de allerbedste marker og har meget gamle stokke, som alle er plantet før 1920.

Selv om domænet i dag har stjernestatus, har man allerede i forrige århundrede optegnelser, der anerkender vinene fra Chevillon som værende udsædvanligt gode. Ved smagning i kælderen hos Chevillon er vinene fra 1960’erne og 1970’ernee stadigvæk på et meget højt niveau.

Chevillon familien har fuld fokus på, at de bedste vine laves i marken, så daglige ture i markerne er helt logisk. Der foretages en grøn høst i juli, for kun at lade de bedste drueklaser hænge tilbage. Der høstes kun i hånden og alle klaser kommer gennem et sorteringsbord, inden de kommer i kælderen.

Hele sunde druer er rygraden i de gode vine. Når druerne er afstilket gennemgår de en kold-maceration på 5-6 dage, inden den naturlige gæring starter. Vinen gæres under 34 grader og det tager 2-3 uger inden vinen er gæret færdig. Vinene lagres på egetræsfade i 15-18 måneder, hvoraf 30% er nye. Denne enkeltmarksvin Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots er lavet på tilsvarende vis.

Og det er – som altid med vinene fra Robert Chevillon – herlige sager. I næsen er her godt med kompleksitet … sur, lækker og præcis. Det er gazebind, urter, grønne vinblade, kirsebær, jordbær, ribs, eucalyptus, røg, engelsk lakrids, tør jord samt en slat kanel. Smagen er sådan nærmest lidt som hindbær, frisk og let … sur … en ganske markant syre, som virkelig er delikat, præcis og voldsom vanedannende.

Smager altså bare godt, selvom vinen fortsat er en ung teenager … en knøs, som skal modne og udvikles yderligere.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 565 kr. for en årgang 2012.

Rating 6/7