Andre smagninger

Houlberg går SÅRT med Weingut Willi Schaefer

Jeg fik i midten af januar en herlig invitation fra den gode Jesper fra Vinova i Horsens med ordlyden;

Vi får i starten af februar besøg fra Willi Schaefer i Mosel, og i den forbindelse holder vi en lukket smagning i Århus. Ved du er glad for de tyske ting, så derfor tænker jeg, at du ikke må snyde dig selv for at tage imod denne invitation.

Du kan se flere detaljer i den vedhæftede invitation, men i Århus bliver det torsdag den 9. februar – kl. 13.00 på SÅRT.  Det er godt nok midt på dagen, så det kan koste en 1/2 fridag, men jeg er sikker på, at du ikke vil fortryde at bruge tid på det.

De laver altid virkelig dejlig vin, men i årgang 2015 er det helt elektrisk…!!! Det må du ikke snyde dig selv for at opleve … 😉  Giv et praj hvis du har tid, lyst og kan få det til at passe ind. Ha’ en rigtig god weekend.

Og selvfølgelig havde jeg tid, lyst og tilstrækkelige afspadseringstimer til det, så i torsdags – på en snefyldt, kold vinterdag – fik jeg styret min automobil, karet og øse (selvfølgelig også tysk) til Århus og havde pligtopfyldende indfundet mig på SÅRT … den hippe, kombineret restaurant og deli i Jægergårdsgade lidt før et aka kl. 13.00.

Der ventede Jesper og Kim, to af indehaverne af vinimportfirmaet Vinova sammen med Christoph Schaefer, hustruen Andrea samt en flok unge vininteresseret mennesker, bl.a. den dygtige René Langdahl Jørgensen, der skriver for Gastro og jeg sidst mødte til en Perrin smagning på Fusion i Ålborg.

Derudover var der liv i køkkenet, hvor en af de unge fyre bag SÅRT var i gang med at lave lidt hjemmelavet tagliatelle … på en spøjs og gammeldags manér, hvor de store pastaplader blev lagt på nærmest en ramme med jernstrenge og så rullet i lange strimler.

Nå. nevermind. Jeg fik hilst på Jesper og Kim fra Vinova samt de utroligt søde Christophe og Andrea fra det tyske vinhus … en hjertelig og varm velkomst. Derefter fik jeg bænket mig ved det nærmeste bord, hvor der var disket op med lidt hjemmelavet charcuteri fra SÅRTs eget lille pølsemageri.

Ja formentlig stammede kødet til de herlige sager fra SÅRTs egen bondegård, hvor de bl.a. har en flok dejlige fritgående økogrise af den sortbrogede slags. Måske der dog også var et par importerede lækkerier fra Parma og Siena.

Christoph er søn af den gamle Willi Schaefer, der gik på pension for et par år siden. Både Christoph og Andrea er søde og meget imødekommende mennesker … lidt generte, men med en brændende passion for husets vine.

Lad os starte med at fortælle lidt om huset Weingut Willi Schaefer, der ligger i Graach an der Mosel, blot en halv kilometers penge nord for Bernkastel-Kues i hjertet af Mosel. Ganske traditionel tysk … charmerende etiketter med en vinglad munk, som stolt hæver glasset, mens han samtidig læner sig opad en vintønde. Prost.

Men Schaefer familien har nu også noget at have traditioner i. Deres vinrødder i Graach stammer helt tilbage til 1121, og kan i hvert fald dokumenteres tilbage til 1590, så de har med andre ord været vinbønder i byen i mange, mange generationer.

Christophe fortalte under smagningen lidt om etiketterne på husets vine, idet trenden for år tilbage var, at man søgte en mere moderne stil. Den trend har dog aldrig ramt Weingut Willi Schaefer … og har egentligt aldrig været et tema. Vinhuset værner om traditionerne og har altid haft samme etiket. Christophe fortalte, at mange i dag endda takker dem for at fastholde de gamle etiketter.

Jeg er sgu også selv en sucker for de gamle etiketter, med tyske, svungne bogstaver, lange titler og system i tingene. Og derfor er man totalt på hjemmebane hos Weingut Willi Schaefer.

Andrea fortalte, at hun selv var noget skeptisk, da hun i sin tid mødte Christophe … dels overfor de lange navne på vinene, de gamle og støvede etiketter og derudover den store andel af de søde vine, spätlese og auslese. Kunne det virkelig sælge?

I dag ser Andrea det faktisk som en fordel. Deres vine henvender sig til folk, som ved hvad Weingut Willi Schaefer står for. Og auslese … det falder man enten pladask for med det samme eller også kommer kærligheden bare snigende. De kan bare nogle ting, som andre vine ikke kan. Det vender vi selvfølgelig tilbage til.

Den nuværende vingård er overtaget af Schaefer familien i 1950 og siden 1971 har det været Willi Schaefer, som har drevet vingården og siden 2002 har Christoph og Andrea langsomt overtaget ansvaret og produktionen af vinene.

Willi Schaefer har været medlem af VDP … Großer Ring Verband Deutscher Prädikats-und Qualitätsweingüter siden 1993, og fik i 1997 prisen “Newcomer of the Year” af Gault Millau vinguiden.

Willi Schaefer har små 4 hektar vinmarker, herunder parceller af Graacher Himmelreich, Graacher Domprobst og Wehlener Sonnenuhr, nogle af de ældste og allerbedste marker i området. I dag har gården det største areal vinmarker nogensinde og har således ekspanderet gennem de sidste årtier.

Der dyrkes alene Riesling hos Weingut Willi Schaefer, og specielt marken Graacher Domprobst med de 60-70 årige vinstokke fremhæves som én af området bedste marker overhovedet.

Der laves alene mellem 2.000-3.000 kasser vin årligt hos Weingut Willi Schaefer, hvor vinene gærer og modnes i gamle 1.000 liter foudres, før de tappes på flasker. Helt klassisk og traditionelt … som man har gjort siden 1590.

Vi skulle til smagningen primært smage seneste årgang 2015, som Jesper helt beskedent havde kaldt helt elektrisk, men Christophe og Andrea havde dog også nuppet et par andre vine med på turen til Danmark, bl.a. skulle vi starte med en 1976 Graacher Himmelreich Riesling Auslese … sådan for lige at komme i gang og smage, hvad alder betyder for de ædle vine fra Weingut Willi Schaefer.

Derudover skulle vi også slutte med et par auslese vine med nogle år på bagen, en 2013, en 2012 og en 2006. Det betød sammenlagt et program på ikke mindre end 12 vine, nemlig:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Christophe er også selv ganske begejstret for 2015 årgangen, som han allerede inden høst kunne fornemme kunne blive noget helt særligt. Og efter vinifikationen og flaskningen er Christoph ikke mindre begejstret … måske endda nærmere ekstatisk og mener, at 2015 bliver en af de helt store årgange.

Det var specielt den varme og tørre sommer som var perfekt for vinstokkene på markerne ved Grach. Derudover var oktober – tidspunktet for høsten – også optimal, tør, kold og solrig. Det gav en super høst.

Vi startede – som nævnt – med en 1976 Graacher Himmelreich Riesling Auslese, da Christophe og Andrea gerne ville vise, hvad deres vine virkelig kan op, når de får godt med alder. En sandt overflødighedshorn … med modenhed, sødme, saftig bitterhed, syltede citroner og andet godt. Vinen nærmest smeltede i munden … og var fortsat fuldstændig i live. Meget godt af en over 40 år gammel hvidvin.

Jeg har altid bildt mig selv ind, at de bedste tyske hvidvine er de tørre Riesling vine … trocken Riesling. De har herlig syre, tørhed, friskhed, sprødhed, store næse – ofte med petroleum og andre gode sager – samt nerve og mineralitet.

Men vinene fra Weingut Willi Schaefer har åbnet en dør til de sødere Riesling vine. Hos Schaefer er der nemlig fortsat godt med lethed og en vis syre, nerve i selv auslese vinene … som simpelthen bare var sublime.

Så jo … Houlberg gik SÅRT med Weingut Willi Schaefer, men på den allerfedeste måde. Måske har Andrea fat i den lange ende, da hun fortalte, at man enten falder pladask for Riesling Auslese eller også kommer kærligheden bare snigende. No way around that. For mig er det klart det sidste.

Det blev lidt af en monstersmagning … 12 vine på lige omkring 2 timer, så selv jeres udsendte vinblogger var både forpustet, imponeret og veltilfreds. Og samtidig er vinhuset Weingut Willi Schaefer røget adskillige trin op min Mosel rangliste og sat på listen – absolut et besøg værd – næste gang jeg besøger Mosel. Det smager da bare monstergodt.

Andrea fortalte, at de normalt ikke har åbent for uanmeldte besøgende, men at de gerne vil ha’ besøg, hvis vi kommer til Mosel. Giv blot lige et ring forinden.

Et stort tak til Christoph og Andrea for den flotte præsentation af deres vine. Derudover selvfølgelig også et kæmpe tak til de gæve Vinova gutter Jesper og Kim. Vinova har fandme fat i nogle gode producenter i deres portefølje, så jeg skal vist lige fordi deres lager og handle lidt ind en fredag, når det er åbent.

Jeg slutter lige med lidt flere fotos fra SÅRT:


Andrea og Christophe


Christophe får en snak med René Langdahl Jørgensen


Mums … SÅRTs rum med alvorlig lækker charcuteri 


Cool stemningsvæg på SÅRT


Christophe forklarer videre

Vinanmeldelser

2012 Cascina Fontana, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

Det lille – piccolo – vinhus Azienda Agricola Cascina Fontana ligger i den lille by Perno, blot en lille kilometer nord for Elio Grasso og vel omkring 10 kilometer sydvest for selve Alba by. Og fra Cascina Fontana kommer netop denne elegante Barbera d’Alba.

Cascina Fontana er grundlagt i 1995 af Mario Fontana. Han er egentlig 6. generation af en lokal vinfamilie, men valgte at starte for sig selv efter nogle familiære uoverensstemmelser på familiegården Azienda Agricola Ettore Fontana et spytklat længere mod nord i Castiglione Falletto.

Med sig tog Mario Fontana hans mor Elda, hans hustru Luisa og hans to børn Edoardo og Vasco. Samlet driver den lille familie små 4 hektar vinmarker, hvilket giver basis for en produktion på 25.000 flasker vin årligt.

Mario Fontanas marker ligger primært oppe ved familiens gamle vingård omkring Castiglione Falletto. De bedste parceler er på markerne Villero, Valletti og Gallinotto … alle selvfølgelig med Nebbiolo, som blandes til husets Barolo.

Villero er på 0,5 hektar, Valletti er på 1,2 hektar og befinder sig tæt ved grænsen til Monforte, ikke langt fra den legendariske Bussia mark. Gallinotto på 0,6 hektar ligger i Annunziata syd for La Morra … også perfekt sydvendt mark.

Druerne til denne Barbera d’Alba kommer fra 2 andre marker, nemlig Vigna del Castello i Sinio og  Vigna del Pozzo i Castiglione Falletto.

Mario Fontana er traditionalist … laver vin efter de gamle metoder. Mario lader sig ikke gribe af øjeblikkets mode, men bygger videre på tidligere generationers traditioner og akkumuleret viden.

Der opereres med relativt lange maceration, der for Barolo’ens vedkommende kan strække sig fra 20-40 dage og derudover lagres vinene på 20 hektoliter store slavonske fade, et år på ståltank samt et år på flaske.

Helt i tråd med det øvrige arbejde, så opererer Mario med naturlig stabilisering og klaring af vinen. Således stilles fadene udenfor om vinteren, så selv de små partikler bundfældes. Der filtreres ikke, og et let bundfald kan forekomme efter flere år.

Normalt tilsætter Mario ikke gær, men hvis gæringen et år ikke vil starte eller går i stå, så lægger han ikke skjul på, at han blander en lille gærstarter i. Vinene svovles med et absolut minimum, op til 30/35 mg fri svovl pr. liter.

Denne Barbera d’Alba er lavet med 10-12 dages maceration, hvilket efterfølges af lagring 8 måneder på rustfrie ståltanke og dernæst 12 måneder på brugte egefade på 220 liter.

Næsen er virkelig elegant, let og tæt … dufter sindssygt godt, landligt, animalsk og aromatisk. Det er en meget ren syrlig frugt, tæt i duften med rosenblade, svag mentol, lidt svampe, jordbær, kirsebær og et strejf af lidt fennikel. Virker i duften meget lettere end man normalt oplever med Barbera.

Det er også lidt tilfældet smagsmæssigt … en frisk, let og elegant vin, som ikke er typisk Barbera, men langt mere let. Det er kirsebær, jern, stål, sten, god syrlighed, grønt, stramt og præcis. Låner bestemt nogle elementer fra den Nebbiolo søstre … virkelig elegant vin og har også en flot, flot eftersmag.

Købt hos Vinspecialisten i Randers, pris 135-145 kr.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

1964 Damianitza Winery, Melnik Dessert Wine, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

Da den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev i 1998 købte det tidligere nationaliserede vinhus Damianitza fandt man i en af husets mørke kældre med gamle betonfliser og andet overskydende skrammel 2 store egefade med vin. Det var med søde vine … det ene på Melnik druen og det andet på Muscat.

Vinene stammede fra 1964 og havde ligget og gæret som en fortificeret vin … godt modne druer med et sukkerindhold på mindst 24%. Sukkeret var dog for længst faldet til bunds og gæringen stoppet, så vinen havde blot ligget og modnet år efter år. Med tiden var en del af mosten – faktisk en 1/3-del af mængden – også fordampet og forsvundet pga. utætheder.

På Damianitza Winery besluttede man imidlertid at flaske de to fade og det kom der to små dessertvine ud af. Den ene … den mørke på Melnik druen og den lysere på Muscat druen. Og vinene er blot aftappet uden videre forarbejdning eller filtrering.

Begge vine hedder Melnik Dessert Wine … men her refererer Melnik til byen, som Damianitza Winery ligger ved, og ikke den lokale, bulgarske drue Melnik, som i øvrigt i landet officielt hedder Šhiroka Melnišhka.

De to vine kan kendes på, at udgaven på Muscat har en lille hvid plet på etiketten, at teksten Melnik 1964 står med hvid og Dessert Wine står med rød skrift. På den Melnik baserede vin er farverne byttet rundt, dvs. et lille rød plet, Melnik 1964 skrevet med rødt og Dessert Wine med hvid skrift.

Mit eksemplar er på Muscat druen … og er bestemt ufiltreret, for det er en lys cognacfarvet og grumset væske i glasset. Nu hjalp det heller ikke, at proppen smuldrede en smule, da jeg skulle åbne flasken.

Og det med cognac går også igen i duften … dufter virkelig som en armagnac eller cognac iblandet lidt tørrede figner, portvin eller sød sherry. Umiddelbart skulle man tro, at skulle medføre en stærk og alkoholisk smag.

Det er dog slet ikke tilfældet, for denne gamle vin smager helt fortræffeligt. Det er sødt, men slet ikke overkvalm på nogen måder. Den kunne faktisk nærmere lede tankerne hen på en Pedro Ximénez Sherry. Det er virkelig rundt og balanceret … trods den likøragtige sødme alligevel en lethed og elegance og ganske intens. Det er sgu nærmest en smuk dessertvin fra bedste skuffe. Big Thumbs Up.

Forhandles af BulgarianWine.dk i Ålborg, pris 349 kr. for 1 flaske, men 299 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2005 Campo di Leccio, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Sidste weekend bød også på denne Brunello di Montalcino fra et vinhus, som ifølge etiketten hedder Campo di Leccio. Det blev dog lidt af en skuffelse og et nærmere tjek af vinen afslører også, at der ikke findes et vinhus med dette navn, men at vinen formentlig i stedet kommer fra et stort industrielt foretagende.

Eneste hint om producenten findes på etiketten bag på vinen. Der står imbottigliato da ICQ N. SI 5935. Det siger ikke meget, udover at vinen formentlig er flasket i Siena i Toscana. Resten står dog hen i det uvisse.

Søger du på internettet efter Campo di Leccio, så kommer der alene danske hits frem. Dermed er det formentlig en vin, der er designet til det danske marked … iført en pæn etikette, så vinen i det mindste ser ud af noget. Eller sagt med andre ord, en supermarkedsvin … billig Brunello, som på evig bud fås til lige under en hund.

Dermed har jeg heller ikke de store oplysninger om vinen, produktionen eller andet. Ja, det er Sangiovese … men ellers er jeg helt blank her.

Næsen er lidt røde bolsjer, tobak, lette blommer … der er fortsat frisk frugt, selvom alderen også fornemmes. Der er lidt blomster, mælkechokolade og et strejf af lidt estragon. Sådan set ganske okay næse.

Smagen er langt mere ufokuseret … blød og moden, hvilket sådan set er fint. Det er hindbær, kirsebær, kastanjer og meget, meget kort i eftersmagen. Syren er samtidig meget vag og det hele bliver bare en kende kedeligt og anonymt. Skuffende smag.

Fås i SuperBest for 99,95 kr.

Rating 3/7    

Vinanmeldelser

2013 Damianitza Winery, Uniqato Rubin, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

Hva’ fanden Houlberg, bulgarsk vin? Men mine damer og herrer, bare vent … vi kommer til at se flere og flere vine fra de gamle østlande, og denne Uniqato Rubin fra Damianitza Winery i Bulgarien er fandeme li’ så god som mange andre europæiske vine.

Damianitza Winery ligger tæt ved byen Melnik i det sydvestlige hjørne af Bulgarien op til henholdsvis Grækenland mod syd, Makedonien mod vest og dermed langt fra det Bulgarien, som vi danskere møder på ferier tæt ved Sortehavet.

Jeg har faktisk for mange herrens år smagt bulgarsk vin på en ferie til netop feriebyen Albena ved Sortehavet, men var altså ikke sønderlig imponeret, ja faktisk langt fra. Vi har også tidligere i Randers Vinlaugh haft en bulgarsk smagning, hvor jeg endte med at købe en røvfuld af vinene … hvilket jeg senere fortrød bitterligt.

Men siden da er der tilsyneladende sket en del, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til. Det betyder imidlertid, at vi nok skal begynde at holde øje med vinene fra de tidligere østlande. Nu har jeg på det seneste smagt fremragende vine fra Tjekkiet og Ungarn … så hvorfor ikke også Bulgarien?

Damianitza Winery er grundlagt tilbage i 1940 lige før anden verdenskrig og var privatejet indtil 1947, hvor vineriet i kølvandet på landets omdannelse til en socialistisk stat – Folkerepublikken Bulgarien – som en del af den sovjetledede Østblok, blev nationaliseret.

De næste 50 år producerede Damianitza vin til folket … billig vin i store mængder, hvilket også har medvirket til det ry, som vinene fra Bulgarien måske fortsat har i dag. Faktisk producerede landet så meget vin, at det midt i 1980’erne var den 2. største vinproducent i hele verden.

Imidlertid blev Damianitza igen privatiseret i 1998, hvor det tidligere statsejet vinhus blev købt af den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev sammen med et par medinvestorer, herunder den europæiske investeringsfond.

Udover vinproduktionen ejer Philip Harmandjiev en bulgarsk mediekoncern og udgiver to erhvervsaviser og flere magasiner, så han havde egentlig rigeligt med aktiviteter inden købet af Damianitza.

Det var egentligt også lidt tilfældigt, at Philip Harmandjiev kom ind i foretagendet. Det var på opfordring fra hans bank, som bad ham hjælpe det trængte vinhus og et besøg på vineriet hjalp ikke sagen … store betontanke, kæmpe kapacitet og middelmådige vine.

Alligevel investerede Philip og har siden arbejdet for at højne kvaliteten. Vineriet har derfor også gennemgået en total renovering og modernisering, således der i dag produceres kvalitetsvin til både salg på hjemmemarkedet og resten af verdenen.

Det er fortsat en ganske stor historie, da Damianitza producerer omkring 1,4 millioner flasker årligt. Vineriet har da også en kapacitet på 2 millioner flasker vin årligt.

Vineriet har samlet 205 hektar vinmarker, hvoraf de 55 hektar blev tilplantet efter overtagelsen. På markerne dyrker Damianitza lokale sorter som Rubin, Ruen, Assyrtiko og Mavrud, men også de mere internationale sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cabernet Franc, Sauvignon Blanc, Viognier, Chardonnay, Traminer og Muskat.

Vinene laves i forskellige serier, hvor de mest kendte brands fra Damianitza er No Man’s Land, Uniqato og ReDark, selvom der også findes flere brands.

Denne Uniqato Rubin er en af husets mange vine, lavet på den lokale drue Rubin, der blev udviklet i 1944. Det er en klon mellem Nebbiolo og Syrah … ja lidt af en sjov kombo, for man synes vel egentligt, at Nebbiolo er ganske attraktiv helt alene. Rubin giver rødvine, der er dybe i farven og intense i smagen. Vine på Rubin har stærke frugtnuancer, der balanceres i egetræsfade.

Uniqato serien fra Damianitza er netop lavet for at fremvise nogle af de mindre kendte bulgarsk producerede druer, som her kommer fra marker i området Det Trakiske Lavlande … på engelsk Thracian Lowland. Det er ét af Bulgariens 5 vinområder.

Druerne høstes først efter at vinbladene er begyndt at falme. Derved opnås der en dybere koncentration af smag i druerne og der udvikles en mørkere farve i drueskindet.

Fermenteringen sker i udvalgte egetræsfade og vinen lagrer derefter 10 måneder på franske og bulgarske egetræsfade. Der er i denne årgang 2013 alene lavet 3.000 flasker af vinen, så det er sgu en limited release.

Nå, men lang snak … lad os springe ud i mine smagsnoter. Duftmæssigt er her tørre buske, modne bær … solbær, brombær og altså mørk og fyldig bærfrugt. Derudover let eg, lidt kanel og sødme, virker rund, blød og fyldig. Der er sgu ikke noget, der stikker ud på nogen måde.

Smagen er også præget af god, solmoden frugt, godt med sødme og ganske fyldig samt varm i udtrykket. Der er bestemt også tanniner og syren er heller ikke – trods den store sødme – helt væk eller skjult, men bestemt til stede, hvilket er med til at give en god balance i vinen. Måske en smule rustik, men en ganske god vin, som bestemt kan anbefales.

Jeg serverede den blindt for Gert, som gættede på noget italiensk. Det illustrerer godt min point med, at denne Uniqato Rubin fandeme er li’ så god som mange andre europæiske vine. Jeg hoster op med 4½ store Thumbs Up og var endda tæt på, at giver 5 … blot fordi den kommer fra Bulgarien, men 4½ er vist mest rigtigt.

Forhandles af BulgarianWine.dk i Ålborg, hvor sådan en svend her koster 89 kr. ved køb af 1 flaske og 79 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7    

Vinanmeldelser

2009 Fattoria Carpineta Fontalpino, Chianti Classico, Toscana, Italien

Selv efter en italiensk Giro d’Italia må man op på cyklen igen og det kan jo gøres med en Chianti Classico fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino, der ligger lige ved den lille by Monteaperti i nærheden af den historiske landsby Castelnuovo Berardenga og vel omkring 5 kilometer øst for Siena.

Vingården er grundlagt i 1960’erne af familien Cresti, selvom gården har traditioner for vinfremstilling så langt tilbage som det sidste århundrede.

Ejendommen drives af søskendeparret Gioia og Filippo Cresti. Gioia Cresti er vingårdens er ønolog og hun er ansvarlig for alle produktionens faser, lige fra af hente druerne i markerne til den færdige vin, så hun får sat sin personlige stil på vinene. Filippo Cresti er hovedsageligt involveret i de administrative ting, som bogholderi, markedsføring og salg.

Gioia Cresti er også kæreste med Carlo Ferrini, og han er en af italiens dygtige vinmagere, som også hjælper søskendeparret med produktionen af vinene på Fattoria Carpineta Fontalpino.

Fattoria Carpineta Fontalpino har i alt 80 hektar vinmarker, men vinmarkerne udgør alene 23 hektar med mange forskellige sorter af specialiserede vinstokke, fx typerne Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og andre eksperimentelle druer (Petit Verdot, Alicante, og mange andre).

Gennemsnitsalderen på vinstokkene er omkring 22 år, og de ældste stokke omkring 40 år gamle, mens de yngste er omkring 5 år.

Navnet Carpineta Fontalpino har sine rødder i to historiske steder i området Montaperti, nemlig Carpineta, opkaldt efter nogle karakteristiske træer i området samt Fontalpino, opkaldt efter en lokal vandkilde.

Der laves 6 forskellige vine på Fattoria Carpineta Fontalpino og alle rødvine … en Chianti Colli Senesi DOCG, en Montaperto IGT, denne Chianti Classico DOCG, en Fontalpino Chianti Classico DOCG, en Dofana samt vinen Do Ut Des IGT, som jeg har skrevet om et par gange her på bloggen.

Denne Chianti Classico er lavet på 90% Sangiovese, mens de sidste 10% består af en række forskellige druer. Alle druerne kommer fra forskellige marker i San Piero, Cerreto og Castelnuovo Berardenga.

Vinen er lavet med maceration i 15 dage og lagret 12 måneder på på egefade. Der laves årligt 50.000 flasker af denne vin.

Og det er en ganske okay Chianti … godt med typisk syrlig frugt, virkelig italiensk udtryk, mørkebær, specielt blåbær, kaktus, krydderurter, merian og en vis friskhed i næsen, selvom vinen efterhånden snart er 8 år gammel.

Smagen er ligeledes stram, frisk og syrlig med stor tørhed, mørke bær, meget frugtrig, godt krydret … også mere end Chianti plejer at være … og syren er sådan markant og noget bastant.

Købt hos Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., men prisen ved køb af 6 flasker er på 120 kr. De har dog i dag alene nyere årgange.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2013 Massimo Rivetti, Barbaresco Froi, Piemonte, Italien

Og minsandten om vinbussens sidste stop på ruten – der var minutiøst planlagt og dirigeret af Paul med hans vinøse kompas – var hos Azienda Agricola Massimo Rivetti i den lille by Neive, så vi også kunne smage deres Barbaresco fra topmarken Froi.

Som med de øvrige vine fra Massimo Rivetti foregår al høst og sortering med hånden i små 20 kilos spande for at bevare druerne bedst muligt. I kælderen starter gæringen spontant med de naturligt forekomne gærstammer. Processen foregår i temperaturstyrede ståltanke med hyppig overpumpning for at udvinde farve og polyphenolforbindelser.

Macerationen varer mellem 30-50 dage afhængig af årgang. Vinen lagres efterfølgende i 20 måneder på egefade, primært 25 hektoliter egetræsfade af slavonsk eg og små franske barriques.

I forbindelse med hele processen forsøger man at holde vinen så naturlig som muligt ved kun at bruge et absolut minimum af sulfitter.

Vinen aftappes ufiltreret for at bevare så meget intensitet og frugt som muligt samt for at opnå større fylde og styrke. Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 6 måneder, inden den frigives til salg.

Vinen har i denne årgang 2013 fået 2 ud af 3 glas i Gambero Rosso og 90 point af James Suckling.

Duftmæssigt læner vi os lidt op ad forrige vine … italiensk stramhed, syrlighed med blomster, roser, violer, lyserøde bær, hindbær, ribs og lakrids, engelsk lakrids, men også mere tæt og mere varm i duften. Der er en virkelig lækker lethed over vinen, et mineralsk islæt og svag babybræk.

Smagen er stram … virkelig stram og syrerig. Meget præcis med eg, cigaræsker, tørhed, fennikel, lakrids og lidt tobak og vanilje fra fadene. Syren spiller og driller … dejligt.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 289 kr. for en flaske, men 259 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7    

Vinanmeldelser

2011 Bosco Agostino, Barolo La Serra, Piemonte, Italien

Med Paul som kæk tourguide på bussen tilhørende Multivino Italiatours, så stoppede vi sgu igen hos Azienda Agricola Bosco Agostino, men denne gang blev det med en af deres to Barolo’er, nemlig Barolo La Serra, hvor druerne kommer fra marken La Serra.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt, blot i årgang 2009 … altså to år ældre. Og den er selvfølgelig – som nævnt – lavet med druer fra marken La Serra, der ligger på en sydvestvendt skråning i 400 meters højde med en jordbund bestående af ler og kalk.

Alle druer høstes i hånden og gæringen og den efterfølgende maceration sker på temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 20-22 dage.

Herefter tilbringer vinen de næste 6-7 måneder på barriques, inden den omstikkes til 2.000 liter store botti af slavonsk eg. Efter omkring 2 år tappes vinen på flaske i august måned og lagrer nu indtil marts måned det efterfølgende år, før den endelig frigives til salg.

I næsen er stram italiensk syre, violer, gazebind, en smule parfumeret og bærrene er kirsebær, hindbær, stikkelsbær og byder derudover på lette krydderier, en svag sødme og der er også en smule kanel med i duftindtrykket.

Smagen er ligeledes syrlig, stram, præcis, ren … med stikkelsbær. italiensk syre, grønne blade, eg, røg og en virkelig, virkelig lang eftersmag. Det er fortsat en ung og stram vin, som bestemt kan klare flere år i kælderen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 325 kr. for en flaske, men 289 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2007 Gulfi, Reseca, Sicilien, Italien

Azienda Gulfi Società Agricola har deres marker flere steder på Sicilien, ja faktisk fordelt på 4 forskellige appellationer, herunder også DOC Etna Rosso … altså området omkring den gamle vulkan. Derfra kommer denne Reseca.

Selve vinhuset Azienda Gulfi Società Agricola ligger dog langt længere med syd å Siciliane, nemlig i den sydøstlige del af Sicilien, lige ved byen Chiaramonte Gulfi. Det er også der, at de har de fleste af deres marker, som hører under klassifikationerne DOCG Cerasuolo di Vittoria og DOCG Cerasuolo di Vittoria Classico.

Azienda Gulfi Società Agricola er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Udover marker i de nævnte appellationer, så er der også marker en tak længere med øst, nemlig under DOC Eloro.

Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.

Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine.

Deres vine kommer fra gamle vinstokke i nogle af de ældste og mest kendte distrikter i Pachino og Val di Noto, bl.a.  Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, som de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.

For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge.

Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.

Ved vingården ligger også Locanda Gulfi, som er både et lille hotel og gourmetrestaurant. Der er selvfølgelig også en vinkælder, som er indrettet til smagningerne af husets vine.

Denne Reseca kommer fra Nerello Mascalese druer, der gror på en lille og gammel parcel. Vinmarken hedder Poggio og ligger 850 meter over havets overflade ved Monte La Guardia nær Randazzo, en lille by på en nordvendt skråning af Etna, der jo er Europas højeste vulkan.

Selve vinifikationen sker i temperaturkontrollerede ståltanke efterfulgt af 20-24 måneders lagring på barriques. Efter aftapning flaskelagrer vinen yderligere 24 måneder, før den frigives til salg.

Næsen er herlig syrlig og samtidig animalsk … elementer af stald, eg, røg, blomster, egefade. Duften er nærmest sjælefuld og byder bl.a. også på blæk, fennikel, lakrids, sten, jern og balsamisk syre.

I smagen er vinen måske ikke så mineralsk, som man kunne forvente, men byder i stedet på et varmt og rundt udtryk, blødhed, lidt lakrids, stringent italiensk syre, fennikel, ribs og godt med tanniner. Stramt, letkrydret og egentlig ganske omgængelig.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 259 kr. for en flaske, men 229 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

2010 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino Collenottolo, Umbrien, Italien

Umbrien betegnes som Italiens grønne hjerte og ligger klemt mellem Toscana, Marche og Lazio, men er et sandt eldorado af god mad og vin. Og en af disse vine er denne Montefalco Sagrantino Collenottolo fra det lille vinhus Tenuta Bellafonte Società Agricola. Det er ren Sagrantino … power og tanniner. Tør på den fede måde.

Tenuta Bellafonte ligger i hjertet af den mest uberørte del af Umbrien, kun to skridt fra Bevagna, i nærheden af den lille charmerende landsby Torre del Colle og vingården ligger med en betagende udsigt over bakkerne med skove, velplejede vinmarker og oliventræer med de pjuskede og sølvfarvede kroner.

Vingården er grundlagt, ejes og drives af ægteparret Peter & Sabina Heilbron, som du kan se nyde lidt vino på billedet ovenfor. Vinfremstillingen er dog lagt i hænderne på den ansatte vinmager Beppe Caviola.

Peter er født i Milano, men familien stammer oprindelig fra Tyskland. Han havde inden etableringen af Tenuta Bellafonte Società Agricola i 2007 arbejdet nogle år som administrerende direktør for to store firmaer indenfor spiritus og øl, men hans passion for vine og det unikke terroir i Montefalco gjorde, at han tog springet som selvstændig vinbonde.

Peter ejer i alt 27 hektar jord, hvoraf de 7 hektar er tilplantet med vin … i starten udelukkende Sagrantino, men der er nu også lidt jord med den grønne drue Trebbiano Spoletino.

Resten af jorden er skov, en mindre frugthave og 2.500 oliventræer af sorterne Frantoio, Leccino og især Moraiolo. Vinmarkerne ligger i en højde mellem 260 og 320 meter over havets overflade, og jordbunden er hård, stenet og har godt med ler.

I bedste italienske stil drives der selvfølgelig også lidt Bed & Breakfirst med udlejning af 5 værelser. Hele ejendommen drives økologisk og bæredygtigheden er tænkt ind i alle detaljer fra arbejdet i markerne til bygning af de underjordiske kælderfaciliteter.

Der produceres kun to vine, som repræsenterer det absolut ypperste, området kan præstere, nemlig denne Montefalco Sagrantino Collenottolo samt de nyere hvidvin Arnèto, som Peter lavede første gang i 2014.

Alle druer til Montefalco Sagrantino Collenottolo kommer fra 14 år gamle vinstokke, høstes med hånden, sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, så lagrer den yderligere 10 måneder på flaske.

Der er produceret 10.850 flasker af vinen i denne årgang 2010, hvilket er dobbelt så mange som året før. Jeg har tidligere smagt 2009’eren, som jeg var meget imponeret over … der stod dog ikke Collenottolo på etiketten, men det skulle være samme vin, da Peter alene laver en rødvin.

Har virkelig en inspirerende næse … og nogle af de samme noter som 2009’eren, bl.a. godt med blomster. Vi snakker lavendel, blomsterstøv og de små lilla, kandiserede violer, champignon, birkebark, tørhed, mørke bær, solbær, babybræk (på den fede måde), meget tæt i strukturen og har derudover stor tørhed. Ganske kompleks i duften. Måske endda lidt animalsk i duften.

I munden er vinen både stram og kødfuld, men måske knap så tør som 2009’eren. Det er kraftigt og blødt, bærrene også en tand mørkere end duften indikerer, men der er fortsat en stålsat nerve i vinen med jern, sten og stål. Læg dertil lidt mælkechokolade. Det hele er godt integreret og den høje alkoholprocent på 14,5% – en halv procent lavere end året før – mærkes heller ikke. Fortsat virkelig en vin med karakter.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 249 kr. for en flaske, men 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7    

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger