Hold nu op! Jeg havde læst meget om La Spinetta og brødrene Rivetti. Jeg havde også læst, at vinene fra dette meget berømte, anmelderroste og hypede vinhus var stærkt overvurderede … men det kan jeg ikke skrive under på, efter jeg til vores vinaften smagte denne Barbaresco Vigneto Bordini, en imponerende enkeltmarks-Barbaresco med en kompleksitet, der er langt ud over det sædvanlige.

La Spinetta ligger på toppen af en bakke i den lille Castagnole Lanze omkring en kilometers penge nordøst for selve Barbaresco by.

Huset er grundlagt i 1977, men historien om Rivetti familien startede imidlertid en del tidligere, nemlig i 1890’erne, da Giovanni Rivetti forlod Piemonte og rejste til Argentina. Han drømte om at skaben en formue i det nye land og vende tilbage som en rig og betydningsfuld mand … og måske endda starte en vingård. en stærk mand, måske endda starte en vingård.

Den drøm gik aldrig i opfyldelse, men sønnen Giuseppe, som gik under øgenavnet Pin, forfulgte faderens drøm. Han blev gift med Lidia, rejste til Piemonte, hvor han i 1977 købte sin vingård på La Spinetta, på toppen af en bakke i Castagnole Lanze. Det var hjertet af Moscato d’Asti land, hvor man normalt lavede lette og simple dessertvine.

Men Giuseppe Rivetti havde en overbevisning om, at Moscato havde potentiale for noget større, så det besluttede han sig for at bevise, så allerede i 1978 producerede ægteparret deres første 7.000 flasker Moscato Bricco Quaglia og Biancospino.

Vinen Moscato Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte. Ganske hurtigt valgte man dog at vinificere og markedsføre Moscato d’Asti produktionen under fire enkeltmarker, men Bricco Quaglia er fortsat den dag i dag ganske mytisk.

Det var først i 1985, at vinhuset begyndte at producere rødvine, men denne produktion tog først rigtigt fart i 1989, hvor huset introducerede vinen Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.

I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt. I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante hektar Barolo. I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 hektar i Toscana og i 2011 blev det interessante Piemonte basserede Spumantehus Contratto indlemmet i familien.

Udover Pin, producerer Spinetta i dag 7-8 forskellige røde, Babera d’Asti, Barbera d’Alba og Barbaresco, der hver især er små mesterværker.

I dag ledes ejendommen af de tre brødre Carlo, Bruno og Giorgio Rivetti … børnebørnene efter den gamle emigrant Giovanni Rivetti. Huset har samlet over 150 hektar vinmarker, hvor de 85 hektar alene ligger i Piemonte. I Piemonte udgør halvdelen af produktionen Moscato d’Asti, og resten fordeles primært på røde vine.

La Spinetta producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinettas røde topvine.

Anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, nemlig at La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien. Huset er bl.a. honoreret med udnævnelsen til Cantina dell’Anno 2001 af Gambero Rosso. Med hele 25 opnåede 3 glas i Gambero Rosso er La Spinetta også på en top tre over vinhuse med flest topkarakterer gennem tiderne!

La Spinetta er i dag kendetegnet på næsethornet, som går igen på husets på etiketter, tønder, kasser … ja faktisk på alt materiale fra huset. Motivet kom dog ved en tilfældighed, da Rivetti familien skulle vælge grafik til deres etiketter. De sad og snakkede en aften, og der så de en tegner, som lavede et fint næsehorn. Det kunne alle lide … og det blev til det ikoniske kendetegn for La Spinetta.

Her har vi husets Barbaresco Vigneto Bordini, en enkeltmarks Barbaresco med druer fra vinmarken Bordini, som ligger lidt nord for Castagnole Lanze.

I næsen er vinen ganske kompleks, voldsom landlig, animalsk, rustik … med blommer, violer, roser, blomster, chokolade … nærmest nougat, en lillesmule eg, marcipan og et skvat krydderier. I munden er der godt med nerve … voldsom tørhed og ganske markante tanniner. Der er blæk, kul og det hele er meget intens. Det smager altså bare rigtigt godt og jeg er sgu oppe at ringe.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Løgismose Vin, pris 379 kr.

Rating 6,5/7 

I Piemonte på toppen af en bakke ved byen Barbaresco ligger vingården La Ca’ Növa … eller rettere Azienda Agricola La Ca’ Növa … og de står bag næste vin, nemlig denne Langhe Nebbiolo, som jeg nød for en uges tid siden til et bestyrelsesmøde hos mig.

La Ca’ Növa ejes af de tre brødre Pietro, Giulio og Franco Rocca, som producerer nogle af det bedste Barbaresco vine, der findes på markedet.

Vinhuset har 12 hektar vinmarker. Der dyrkes Nebbiolo på de 10 hektar og på de resterende 2 hektar dyrker brødrene Dolcetta og Barbera. Vinstokkene dyrkes med stor kompetence og omhu med baggrund i mange generationers tradition. Brødrene er meget selektive med deres valg af dyrkningsmetoder, og vinstokkene dyrkes uden brug af pesticider.

Der produceres i alt ca. 45.000 flasker Barbaresco om året.

Vingårdens kælder ligger dybt under jorden, hvor temperaturen er stabil og her findes det mest moderne udstyr til vinproduktion. Barbaresco skal modnes over minimum 2 år, heraf 1 år på egefade og 1 år i ståltanke. Herefter fyldes vinene på flasker og lægges på lager, hvor de gennem de næste par år, udvikler de helt unikke smagsnuancer, som La Ca’ Növa er berømte for.

Her har vi dog husets Langhe Nebbiolo … men ikke fundet mange oplysninger om vinen. Har heller ikke fundet en hjemmeside for vingården, så derfor springer vi sgu direkte til smagen.

Duftmæssigt har jeg noteret mig røde bær, mørke bær, modne kirsebær, balsamico, blomster, roser, violer, krydderbuske og lidt sødme … sådan lidt karamelagtigt. Smagen er godt fyldt med frugt, renhed, tørhed, tanniner er tydelige og syre blander sig med frugten i fint samspil. Kølig og let … lidt jernsmag sidder på tungen. Tit kan disse Langhe Nebbiolo’er blive en tand for stramme, men denne er sgu ganske fornem.

Forhandles af Italux i Skanderborg, pris 72 kr.

Rating 4,5/7 

Efter Giovanni Almondos flotte hvidvin Roero Arneis Bricco delle Ciliegie og den helt fantastiske Barolo fra Oberto, så havde jeg valgte endnu en vin fra Almondo … hans Roero Riserva, som måske i nogen grad kunne tage kampen op med Barolo’en. Og det er ikke meget galt, for dette er altså også bare flot, flot Nebbiolo.

Jeg har smagt vinen tidligere, blot i en årgang 2008, og dengang fik den høje lovprisninger, bl.a. gav Robert Parker vinen 94 point og udtalte; “The 2008 Roero Riserva Giovanni Almondo is drop dead-gorgeous. I am not sure where to start or end with this striking, breathtaking red.

A gorgeous, well-articulated bouquet melds into expressive dark fruit as the wine opens up in the glass. Smoke, tar, licorice and a host of other brooding aromas and flavors build towards the dramatic, large-scaled finish. This is quite simply one of the finest – if not the finest – wine I have ever tasted from Roero. It is clearly the qualitative equivalent of many a Barolo or Barbaresco”.

Også Gastro … mit ynglingsblad … gav vinen 5½ ud af 6 stjerner i april 2012 med følgende flotte ord; “Fremragende Nebbiolo! Roero har just overrasket mig med Marco Porellos Torretta og nu kommer Almondos riserva-version og bakker op.

Flaskerne er få, så man skal skynde sig – dyb, varm og alligevel frisk og ‘sur’ på den gode måde med hyben, tranebær og sort vintertrøffel! Raffineret tannin for en Nebbiolo, men til gengæld en tank, en bulldozer på tungen med intensitet og saftig ‘rød’ frugtighed – eftersmagen forsvinder et eller andet sted langt ude i horisonten – sådan skal det gøres!”

Modsat den foregående Barolo, så kommer druerne til denne Roero Riserva fra marker ved Montà d’Alba i Roero, dvs. omkring 10 kilometer nordvest for Alba by og omkring 20 kilometer nord for Barolo. Ikke den store afstand, men alligevel en helt anden vin, og en jordbund med 45% sand, 35% silt (finkornet sand) samt 20% ler og kalksten. Selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo og har lagret 24 måneder på nye, franske 225 liter barriques. Der laves alene sølle 2.000 flasker af denne vin om året.

Duftmæssigt langt mere kant end foregående Barolo. Næsen virker kold og rustik med syrlige kirsebær … meget intens frugt, blæk, timian, tranebær, eg, kælder, babybræk, grønne noter … og smagen er også syrlige kirsebær, kraft og elegance, godt med tanniner og syre … lige så god som Barolo, men virker lige nu meget ung og mere grov og kantet i udtrykket. Helt sikkert en vin, som vil vinde lidt ved nogle år i kælderen … eller hvor man nu gemmer sine vine.

Købt hos Bichel Vine, pris 259,75 kr.

Rating 5,5/7  

Sidste Barolo fra Marchesi di Barolo blev denne Barolo Sarmassa, som er en tak mørkere, kraftigere og varmere i udtrykket end både Coste di Rose og Cannubi.

Det er producenter som Marchesi di Barolo, Federico Scarzello og Giacomo Brezza, som har gjort marken Sarmassa så berømt, at den rangerer lige under Cannubi. Vinmarken ligger nord for Barolo, tæt ved Cerequio og næsten i den sydlige del af La Morra.

Sarmassa skråningen ligger med en sydøstlig eksponering og en yderst stejl hældning. Netop på grund af denne stejle hældning er størstedelen af den løse jord over tid skyllet af skråningen, så den tilbageværende jordbund er yderst kompakt og hovedsagligt bestående af kalk og ler.

Dette giver dels en næringsfattig jord, hvor udbyttet naturligt holdes nede, og dels en jordbund med tilstrækkelig vandressourcer til, at vinstokken har grokraft nok til at opnå den phenoliske modning. De fleste af vinstokke på Sarmassa er plantet omkring 1985.

Alvise Lunardi nævnte under foredraget, at vi endelig skulle kigge ind, hvis vi kom forbi Barolo området. Og der er meget at se hos Marchesi di Barolo bl.a. kan besøgende se vinkældrene, et stort smagelokale samt Foresteria Marchesi di Barolo, som omfatter en restaurant, hvor man kan smage lokale specialiteter.

I det hele taget var Alvise Lunardi meget optaget af mad … og fortalte begejstret, hvilke retter han mente de forskellige vine vil passe sammen med. Det var lige så mundvandet løb hos de 28 deltagere, som var mødt op til denne smagning. Stor respekt … det giver en dimension mere, klasse.

Alvise Lunardi fortæller om mad og Barolo Sarmasse

Nå, men tilbage til denne Barolo Sarmassa, som er lavet på samme måde som de to tidligere Barolo’er … det skal jeg ikke trætte jer med igen. Lagring 2 år … et år på flaske inden frigivelse og så videre.

I næsen er der mere kraft end hos de forrige … bærrene dufter mørkere, mere i stil med solbær kombineret med eg, tobak, flintesten, teblade, blomster, lakrids, krydderier og skovbund. I munden er vinen meget tør, god intensitet, tanninerne er godt integreret i syren og bestemt ikke ubehagelige. Godt med frugtsyre … og niveaumæssigt meget tæt på Cannubi vinen … måske svagt under.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 450 kr.

Rating 5/7  

Næste Barolo var fra Cannubi marken, en af de helt klassiske Barolo-marker. Den ligger lige nord for selve Barolo by og mange producenter har parceller her, og det er derfra, at nogle af de største Baroloer overhovedet kommer fra.

Cannubi marken strækker sig fra 230 til 309 meter over havets overflade og har et totalt areal på 30 hektar, fordelt på 15 ejere, heriblandt Marchesi di Barolo.

I de år hvor vækstforholdene “kun” har været rigtigt gode, bruges Cannubi-druerne fra Marchesi’ernes lod til deres “almindelige” Barolo’er, stadig fordelt efter kvalitet. Kun i de år, hvor vækstforholdene har været exceptionnelle, bruges mosten fra Nebbiolo-druerne til denne Barolo Cannubi.

Kvaliteten af Cannubi marken har været kendt i mange hundrede år … faktisk fra før Barolo vinene opstod, idet man har fundet en flaske i Langa med påskriften “Cannubi 1752”.

Man mener også, at det var adelen, som navngav marken, men hvad Cannubi betyder … ja, det ved jeg faktisk ikke. Vinkritikeren James Suckling har endda lavet en film om marken, selvfølgelig med den fantastisk titel; “Cannubi: A Vineyard Kissed by God”.

Og der er nok noget om snakken, for denne Barolo var – i min smag – aftenens bedste. Mere maskulin, men samtidig elegant og forførende. Den er lavet på akkurat samme måde som Barolo Coste di Rose, dvs. at vinen lagres opdelt, men den ene halvdel på store 30 og 36 hektoliter, slovenske foudres og den anden på let ristede 225 liters franske barriques. Begge partier lagrer i to år, inden de stikkes sammen igen og tappes på flaske for at lagre yderligere et år inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt er denne vin mørkere i udtrykket med kalk,kul, kælder, krydderier, eg, blomster, røg, ribs og en smule læder. Smagsmæssig synes jeg også, at vinen er endnu mere præcis i udtrykket end de øvrige Barolo’er. Ellers er det kalk, kul, kirsebær, bitterhed, godt med tørhed og vilde tanniner, men fantastisk flot integreret i syren.

Fin vin, og frugten er meget direkte. Flot vin … men stadigvæk meget ung. Generelt synes jeg, at alle Barolo’erne lider lidt under den unge alder (for Barolo’er), og det gør måske også, at mine ratings er påvirket af dette.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 425 kr.

Rating 5,5/7