Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2009 Terre de la Custodia, Duca Odoardo Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Skriv en kommentar

Næste vin … hjembragt fra Keepers ferie i Italien … var denne Duca Odoardo Montefalco Rosso fra Terre de la Custodia Azienda Agraria, som ligger ved byen Gualdo Cattaneo i hjertet af Umbrien. På hjemmeside og på flasken står navnet på vinhuset nu med et V i stedet for et U, altså Terre de la Cvstodia.

Terre de la Custodia er ejet af Farchioni familien, hvis forfædre alle har været agerdyrkere i Umbrien siden grundlæggelsen virksomheden i 1780. De ejer 70 hektar jord, men har indtil 2003 fortrinsvis produceret olivenolie og mel … men også vindruer. Men i 2003 udvidede de aktiviteterne til også at omfatte produktion af egne vine.

Foretagendet ledes af brødrene Pompeo og Roberto Farchioni, som dog fortsat får råd fra deres forældre Lanfranco og Domenico Farchioni. Og derudover deltager Pompeos børn Giampaolo og Marco også i driften.

På deres marker dyrker de druesorterne Grechetto, Sagrantino, Sangiovese, Merlot og Montepulciano.

I de seneste år har Farchioni investeret betydelige ressourcer i flere nye projekter, bl.a. opførelsen af er nyt hovedkvarter for Farchioni Olier SpA, og oprettelsen af vinhuset Terre de la Custodia, herunder beplantning af nye vinmarker og investering i det mest avancerede anlæg til produktionen af vinene. I dag har vineriet en kapacitet på 5.000 hektoliter og kælderen er placeret under jorden for at opretholde samme temperatur og fugtighed. Alle barrriques er franske.

Som rådgiver til vinproduktionen har familien allieret sig med Riccardo Cotarella, som er en vinmager med internationale anseelse, stor erfaring og kompetence. Han hjælper husets ønolog Tiziano Maschio og vinmageren Marco Minciarelli med fremstillingen af vinene. Imidlertid er det Farchioni familien, som har sidste hånd med i alle vinene, når de endelig blandinger skal ske.

Der laves vine i to serier, nemlig under navnene Terre de la Cvstodia og Duca Odoardo. Denne Montefalco Rosso kommer fra Duca Odoardo serien og er lavet på 70% Sangiovese, 10% Sagrantino, 10% Merlot og 10% Montepulciano. Druerne kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på omkring 20 år, og efter fermentation og maceration over to uger, så lagrer vine 12 måneder på barriques, efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 56.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt godt med rød frugt, solskin og krydderier. Der er måske let antydning af blommer, vanilje og lidt eg. Smagen er lidt i samme boldgade, varm, fløjlsblød med en stænk balsamisk syre samt krydderier med kanel og spidskommen som de tydeligste. Lidt skarp i kanten, men er med til at give modspil til den fyldige solvarme fylde, og en ganske skøn vin fra Umbrien.

Købt på ferien, pris ukendt … jeg vil gætte på 14-15€ … men igen et rent gæt.

Vinanmeldelse 4/7    

Vinanmeldelser

2004 Fattoria Scopone, Il Bagato, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2004 Fattoria Scopone, Il Bagato, Toscana, ItalienSom næste vin havde jeg valgt denne Il Bagato fra Azienda Agricola Fattoria Scopone, som man finder, hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet ”Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen La Croce.

Jeg har tidligere skrevet om vingården, nemlig da jeg smagte deres Rosso di Montalcino og deres topvin Brunello di Montalcino.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet ”Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Her har vi husets Il Bagato … i en slags Bordeaux blend med 40% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot, 10% Sangiovese samt 10% Petit Verdot. Det er en IGT eller såkaldt “super-toscaner” og den laves på henholdsvis eg og ståltanke, hvorefter vinen lagrer 18-20 måneder i franske barriques. Selvom husets Brunello er en spids dyrere, så er Il Bagato den vin, der laves færrest af hos Scopone, alene 5.400 flasker af denne årgang 2004.

Og mama mia … sikke en duft. Her er solbær, jord og gammel kælder … alle sammen dufte, som du også ofte finder i Bordeaux vine. Men der er også en skønt animalsk islæt, god støvethed, balsamiske noter, krydderier … hmmm skønt. Smagen er frugtrig, let, tør og med tanniner, som holder vinen på sporet, markerer og sikrer et elegant … om end kraftigt – aftryk i mundhulen. Hmmm, det er sgu lige mig.

Købt hos en youandwine-forhandler, pris 190 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2010 Poderi Luigi Einaudi, Barolo Costa Grimaldi, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

2010 Poderi Luigi Einaudi, Barolo Costa Grimaldi, Piemonte, ItalienMed efternavnet “Ein Audi” kunne man forledes til at tro, at næste indslag var tysk … men dette er ingenlunde tilfældet, for vinen er en ægte Barolo fra vinhuset Poderi Luigi Einaudi, og grundlæggeren Luigi Einaudi var endda særdeles kendt, idet han nemlig i 1948 blev Italiens første præsident.

Luigi Einaudi var født i Cuneo i 1874 og allerede som 23 årig købte han en 16 hektar stor vingård i Dogliani, San Giacomo, med fokus på Dolcetto produktionen. Luigi havde øgenavnet “professoren” og var højt kvalificerede som politiker og økonom, og trods sit travle politiske liv og store indsats for at få Italiens økonomi på fode efter 2. verdenskrig, så forsømte han aldrig vingården.

Allerede i 1920’erne aftappede man selv vinen på flasker og havde salg af egen produktion, og det har man gjort lige siden i takt med at vingården blev udvidet. Luigis motto var “Innovation med respekt for tradition” og det er lige præcis hvordan vinene er. Det er klassiske piemontesiske vine med med et moderne snit.

I dag råder vingården over 104 hektar, hvoraf 52 hektar er vinmarker. Markerne er spredt på 11 små vingårde i Dogliani, La Morra og Barolo og selvom den største produktion er Dolcetto, så er Einaudi blevet berømt for sine Baroloer, ikke mindst enkeltmark Baroloerne Costa Grimaldi og Cannubi.

Cannubi er for mange Barolo eksperter den allerbedste Barolomark, placeret i hjertet af selve kommunen Barolo. Flere andre berømte producenter ejer en del af denne mark, bl.a. Sandrone.

Allerede i 1950’erne forsøgte Luigi Einaudi at købe en del af denne mark , men da sælger hørte, at det var den italienske præsident, der var køber, så steg prisen. Det lykkedes først langt senere end Luigi Einaudis død, nemlig i 1997 at få den eftertragtede mark.  Einaudis del af marken er på 2,25 hektar i hjertet af Cannubi med en gammel vingård på toppen af marken.

Barolo Costa Grimaldi er frugten af Einaudis bedste marker i Barolo, hvor druerne stammer fra Sydøstvendte marker på i alt 1,6 hektar beliggende 310 m over havets overflade. Vinstokkene er i gennemsnit 45 år gamle. Indtil købet af Cannubi marken, var Costa Grimaldi Einaudis mest berømte vin og er vingårdens specialitet.

Vingården blev totalt renoveret i 1993 og ledes i dag af Matteo Sardegna. Der produceres årligt et sted mellem 240.000 og 270.000 flasker vin årligt.

Einaudi har 1 stjerne i Gambero Rosso, den italienske vinbibel, dvs. har vingården har fået de eftertragtede 3 glas ikke færre end 10 gange! Begge husets top single vinyeards Cannubi og Costa Grimaldi har fået op til 94 Parker point og op til 96 point i Wine Spectator.

Her har vi netop husets Barolo Costa Grimaldi, hvor produktionen sker med gæring i ståltanke under streng temperaturkontrol. Maceration på hele 20-22 dage, hvorefter vinen lagrer i barriques i 30 måneder efterfulgt af lagring på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelse. Det betyder også … med lidt let hovedregning … at vinen i denne årgang 2010 næsten lige er landet på markedet. Der laves 7.000 flasker af denne vin årligt.

Duftmæssigt er her lidt mint … var min første indskydelse, mentol, sure kirsebær, krydderier og smagen er ren, frugtrig med syrlige bær, mirabeller, læder og helt vild tørhed og stramhed fra Nebbiolo druerne. Min indskydelse … for anden gang denne aften … er, at vi endnu er for ung, og kræver udvikling i flasken i minimum 3-4 år endnu. Babymord nr. 2. Lige nu er den stram … fantastisk, men stram. Er helt sikker på, at rating vil stige yderligere én Thumbs Up om nogle år.

Jeg har selv 3 stykker liggende af lige præcis denne vin, så de skal vist blot gemmes og glemmes … i et stykke tid.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Philipson Wine, hvor prisen er 639,95 pr. flaske, men kun 499,95 kr. hvis du køber 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2007 Tommaso Bussola, Valpolicella Classico Superiore TB, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2007 Tommaso Bussola, Valpolicella Classico Superiore TB, Veneto, ItalienTommaso Bussola kaldes Kongen af Amarone … eller i hvert fald har han sammen med Dal Forno og Quintarelli været én af kongerne af Amarone gennem de seneste år. Jeg kunne selvfølgelig også fristes til at tilføje Ernesto Ruffo til denne kategori, men det er en helt anden snak. Her har vi en mørk fætter fra netop Tommaso Bussola … ikke en Amarone, men hans Valpolicella Superiore TB.

Den ultimative Amarone konge Giuseppe Quintarelli blev for nogle år siden selv spurgt, hvem han mente ville blive den næste superstjerne i Veneto, og han svarende prompte uden tøven; Tommaso Bussola. Så med andre ord er vi hos et af de bedste Amarone huse … overhovedet.

Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over er heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine. Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

Tommaso begyndte i 1977 med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Han var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

I 1983 lavede han selv sin første vin, og efter et par år overtog Tommaso onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar. I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, Tommaso har lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej.

Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger. Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det.

For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine var efterspurgte og næsten verdensberømt for deres utrolige intensitet af frugt.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onklen Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

Her er det som sagt hans Valpolicella Classico Superiore TB. TB-serien regnes i dag for Bussolas topserie. Hvor Bussolas ”almindelige” Valpolicella Classico er lys i farven og let i stilen, er TB-versionen langt mørkere, mere muskuløs og magtfuld, men skulle stadig have en helt klar og frisk frugt og en stor saftighed.

Vinen er lavet på 50% Corvina, og Corvinone, 40% Rondinella samt 10% Molinara og andre sorter. Vinen laves efter ripasso-metoden, og gennemgår altså en andengæring på Amarone-kvaset, hvilket efterfølges af en 18 måneder lang lagring på barriques og 3 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det med frugten spot on … denne vin emmer nærmest af frisk frugt … så meget, at det egentlig overrasker en, og er svær lige at sluge i første mundfuld … so to speak. Duften er solbær, kirsebær, brombær, blommer … ja meget mørke bær sammen med grønne blade. Læg dertil lidt mug, kælder, eg, vanilje, marcipan, syrlighed samt en let sødme, så har du indtrykket af duften.

Smagen domineret af den friske frugt … men her er bærerne mere syrlige, bider, viser tænder sammen med stramme tanniner. Smagen er slet ikke så mørk, som man normalt vil forvente af en Valpolicella Classico eller som duften måske indikerede. Der er virkelighed rygrad, intensitet og dybde i vinen, men jeg tænker også, at det måske endda er babymord at drikke den på nuværende tidspunkt … måske den skulle ha’ haft et par år mere i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos youandwine, hvor prisen ligger på 300 kr. Kan nogle gange findes til omkring 240 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2009 Cantina Mori Colli Zugna, Vicarius Trentino Rosso, Trentino-Alto Adige, Italien

Skriv en kommentar

2009 Cantina Mori Colli Zugna, Vicarius Trentino Rosso, Trentino-Alto Adige, ItalienNæste vin i rækken havde Steffen haft med hjem fra årets ferierejse til Gardasøen, en spændende sag … en Vicarius Trentino Rosso fra vinhuset Cantina Mori Colli Zugna, som ligger ved byen Mori øst for Gardasøens nordlige ende. Her ligger det smukke vineri nærmest bygget ind i bakken og med vinstokke plantet på taget. De kalder også selv vinhuset for det største underjordiske vineri i Europa.

Cantina Mori Colli Zugna er et kooperativ med ikke mindre end 680 medlemmer, som samlet dyrker omkring 700 hektar vinmarker, som strækker sig over Val d’Adige og det nederste område af Sarca-floden.

Sydpå klatrer det op til Brentonico plateau, på skråningerne af Monte Baldo, i nord, det udvider mod Val di Gresta, og derefter fortsætter ad skråninger til højre og venstre af Adige-floden. Markerne ligger ind i kommunerne Mori, Besagno, Valle San Felice, Brentonico samt distrikterne Cazzano, Castione og Crosano.

Vinmarkerne ligger op til i forskellige højder, men højeste punkt er markerne op til Corniano i Valle di Gresta på 1.000 meter, og der dyrkes en bred vifte af druesorter som Marzemino, Merlot, Lagrein, Merlot, Pinot Noir, Teroldego, Chardonnay, Pinot Grigio, Moscato Giallo, Müller Thurgau, Sauvignon Blanc samt Traminer Aromatico.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1957 som Cantina Sociale di Mori, mens andre bønder i området i 1959 lavede et tilsvarende kooperativ med navnet Cantina Sociale Colli Zugna, men i 1997 slog de to kooperativer sig imidlertid sammen under navnet Cantina Mori Colli Zugna.

Vingården høster, producerer og sælger omkring 90% af den vin, der produceres i området. I de sidste par år, har vingården også iværksat et program med titlen “Quality Project”, som sigter mod at udvikle vine med særlige karakteristika og egenskaber for at blive Trentino Superiore DOC.

Det store foretagende ledes i dag af direktøren Luciano Tranquillini, mens den ansvarlig vinmager på stedet er Enrico Malfatti.

På Cantina Mori Colli Zugna laves der Spumante samt vine i flere serier, bl.a. serierne Vini del Gelso, Pendici del Baldo, Terra di San Mauro, mens denne Vicarius Trentino Rosso kommer fra serien Vini Speciali.

Vinen er lavet på et blend af Cabernet Sauvignon og Merlot … forholdet kan jeg ikke finde, og vin har lagret på barriques, men hvor lang tid ved jeg heller ikke. Navnet skulle efter sigende være inspireret efter præsten Thomaso di Ser Nicolò fra “Quattro Vicariati” i 1.400-tallet … også her er jeg helt blank.

Duftmæssigt en varm vin med flæsk, kød … måske endda røget kød, krydderier, let sødme … ganske fyldig. Smagen er mineralsk … lidt kirsebærsten, våde flintesten, lidt vandet og ren i smagen. Der er lidt tanniner, men smagen forsvinder hurtigt … som om vinen er lidt flad eller punkteret. Ikke at vinen fejler noget, men smagen er bare lidt anderledes end duften. Paul kaldte den “en adfærdsvanskelig vin” og jeg forstår ham egentligt godt, men jeg kan nu godt li’ den.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt på ferie, men er fundet på nettet til 10,90€ … eller ca. 81 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2009 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2009 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, ItalienSom kultvin havde Paul valgt en vin fra det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano … ja og så ejer de også vinhuset Tenuta Luce Della Vite i Montalcino … og der er herfra, at denne topvin Luce IGT kommer.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Tenuta Luce Della Vite er et projekt, som er grundlagt i 1995 mellem Vittorio Frescobaldi og Robert Mondavi. I dag er det dog alene Frescobaldi koncernen, som ejer Luce Della Vite og dets 192 hektar jord, heraf 77 hektar vinmarker sydvest for middelalderbyen Montalcino. En del af vinmarkerne var plantet i 1977, mens de fleste blev tilplantet/genplantes i 1997.

På Tenuta Luce Della Vite laves der 4 vine, eller rettere en grappa og 3 vine, nemlig vinene Lucente, Luce Brunello og topvinen Luce IGT. Luce laves på 45% Sangiovese og 55% Merlot. Pga. den store andel Merlot, så kan den kun klassificeres som en Vino da Tavola, men kvalitet fornægter sig ikke, og vinen tildeles ofte topkarakterer af vinskribenter verden over.

Vinen dyrkes på 11 hektar vinmarker på Luce Estate. Undergrunden er en blanding af kalk og sand iblandet ler og kalcium, hvilket er medvirkende til, at vinstokkene bliver tvunget til at kæmpe for deres overlevelse og skyde dybe rødder for at hente den nødvendige næring, som sikrer deres overlevelse. Dette er sammen med en omfattende reduktion af udbyttet medvirkende til at holde udbyttet nede på 30 hl. pr. hektar.

Druerne høstes i hånden, hvorefter de nænsomt presses og gærer ud på rustfrie ståltanke ved 35 grader i 15 dage. Vinen lagrer på nye egetræsfade i 24 måneder, og der produceres årligt 75.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt ganske kølig stil, lidt jord, solbær, blæk, champignon …. får en smule Bordeaux associationer. De mørke toner stemmer i sammen med lidt læder, lakrids, tobak, let kanel og blomsterblade. Ikke ringe … og smagen viser først og fremmest stor tørhed, godt med tanniner, som klistrer til dine fortænder og langt ned i ganen. Meget god balance trods den store syre og bestemt en virkelig elskelig og godt lavet vin. Godt valg.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles af Vinspecialisten, som pt. har den på bud til 500 kr., hvis du køber 2 stk. Normalpris 785 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2006 Piaggia, Carmignano Riserva, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2006 Piaggia, Carmignano Riserva, Toscana, ItalienNormalt er det appellationerne Chianti, Chianti Classico, Brunello di Montalcino, Bolgheri og Vino Nobile di Montepulciano som – ud af 7 DOCG’er og 29 DOC’er i Toscana – er i fokus i det toskanske område.

Men lige op til Chianti, vest for Firanze ligger én af Toscanas mindre kendte DOCG klassifikationer, nemlig det idylliske Carmignano. Og lige netop her … tæt på byen Poggio a Caiano i provinsen Prato finder vi det lille og fantastiske vinhus Piaggia.

Piaggia er grundlagt i midten af 1970’erne af Mauro Vannucci. Mauro var oprindelig tekstilfabrikant, men havde stor passion for vin, og købte markerne, da han var overbevist om, at beliggenheden og den specielle jordbund med den løse, tørre ler ville være perfekt for produktion af Carmignano vine.

Det er imidlertid først i midten af 1980’erne, at der kommer gang i vinprojektet, og først i 1991 er første Piaggia Carmignano Riserva DOCG fra vingården klar. Og lige siden har Mauro fremstillet noget af det flotteste Carmignano D.O.C.G. der findes.

Samlet ejer Piaggia 25 hektar jord, hvoraf 15 hektar er vinmarker, som ligger kommunen Poggio a Caiano og Carmignano, sidstnævnte marker i øvrigt med en spektakulær udsigt mod Firenze. Disse marker er tilkøbt i 1991, da Mauro for alvor fik gang i produktionen.

Der laves 5 forskellige vine, en rosé samt 4 røde hos Mauro Vannucci. De røde vine er Pietranera IGT, Il Sasso, Poggio de’ Colli samt denne Carmignano Riserva, som er topvinen, lavet på 70% Sangiovese i mørkeste inkarnation, justeret med en femtedel Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og lidt (10%) Merlot.

Der høstes konsekvent ikke meget mere end 1 kg druer pr. vinstok og nye fade er en selvfølge. Der produceres årligt ca. 63.000 flasker vin på gården.

I dag har Mauro datteren Silvia med i driften, ja faktisk har hun i dag overtaget ejerskabet af vingården og det officielle navn på vingården er endda også Piaggia di Vannucci Silvia.

Far og datter har for nylig investeret tid og penge i en total modernisering af kælderen.

Udover dette, har et tæt samarbejde med ønologen Alberto Antonini betydet, at vinene fra Piaggia til stadighed bliver bedre og bedre. Mange af de seneste årgange af Reservaen er blevet tildelt de eftertragtede 3 glas af den italienske vinguide Gambero Rosso.

Et særligt kendetegn for Piaggia er, at vinene bliver høstet sent for at opnå så høj en modningsgrad som muligt. Der giver disse særligt mørke og kraftige vine, som er både intense, mineralske og krævende … på den gode måde altså. Det er også denne stil, som har medført, at Piaggia på rekordtid har nået en førerposition i Carmignano.

Druerne til denne Carmignano Riserva kommer fra ca. 20 år gamle vinstokke, og er håndplukkede og selekterede. Udover at høsten sker sent, så er der også en lang maceration på mellem 18 – 28 dage, hvilket bidrager yderligere til farve og kraft til vinen. Den malolaktiske gæring foregår på barrique, hvor også vinen lagrer mindst 18 måneder, efterfulgt af lagring på flaske i mindst 6 måneder inden frigivelse til salg.

Parker har i denne årgang 2006 givet vinen 94 point … bedste point siden årgang 2001 i øvrigt, men lad os i stedet danne vores eget indtryk af vinen. Her får I mine noter.

Duftmæssigt er det solbær, blæk, grafit … meget intens, her er virkelig saft og kraft. Der er grønne noter, eg, mørk chokolade, røg, kaffe, nødder … og der er virkelig kommet gang i den ellers så delikate Sangiovese drue. Smagen er meget elegant med renhed, godt med tanniner … faktisk rigtigt mange tanniner, som sidder rundt om i mundhulen og er med til at give en lang, lang eftersmag. Føj, den smager altså også bare godt. Det er sgu lige mig.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Jeg købte min flaske hos Randers Vinhus til 299,95 kr., men den forretning er lukket i dag. Kan købes hos Brdr. D’s Vinhandel, hvor en nyere årgang holder samme pris.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2009 San Felice, Campogiovanni Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2009 San Felice, Campogiovanni Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienVinen på jobbet i dag nåede jeg lige et lille sip af … havde 10K løbetur hjem i 27 grader, så for stor indtagelse var nok ikke anbefalelsesværdigt … what a shame!

Men et kendt hus, nemlig Società Agricola San Felice, og jeg har tidligere smagt og skrevet om deres kendte supertoscaner, IGT-vinen Vigorello og deres Chianti Classico Riserva Il Grigio. Her har vi imidlertid deres Brunello di Montalcino med tilnavnet Campogiovanni … efter marken, som leverer druerne til vinen.

Società Agricola San Felice ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Druerne til denne Brunello kommer som nævnt fra marken Tenuta Campogiovanni, et sammenhængende jordstykke på 14 hektar i 250-300 meters højde. Vinstokkene er plantet og suppleret løbende, og de ældste er fra 1966 og de nyeste fra 2008. Jordforholdene byder på lidt sand, ler, sandsten og kalkmergel. Selvfølgelig 100% Sangiovese.

Maceration sker ved 28-30° grader i 20 dage, og gæring sker i store ståltanke. Derefter modner og lagrer vinen i 36 måneder i store “botti” fra Slavonien. altså den lille historisk region nu placeret i Kroatien. Botti er større fade, som kan være på mellem 1.000 og 15.000 liter. Det giver selvfølgelig mindre eg til vinen. Efter lagringen på “botti” følger yderligere 12 måneder lagring på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 75.000 flasker af denne Brunello.

Duftmæssigt en ganske indbydelse næse med modne røde bær, champignon, rosmarin, tørhed, tobak, støv … eller i hvert fald et lidt støvet eller hengemt indtryk, granit, våde sten samt en smule læder. Ganske fint. Smagen er dog nok en smule mere anonym. Der er god tørhed, fine tanniner, ribs og ikke-modne kirsebær … den italienske syre er ganske tydelig. Smager godt, men mangler måske lidt “wauv-effekt”. Måske den smule ha’ haft til tid til at åbne sig … det nåede den ikke … der var jeg for længst løbet af sted.

Købt i Føtex, normalt koster de vist 235 kr., men findes ofte på bud til 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2012 Accordini Igino, Augustus Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

I den lille by Pedemonte i Veneto ligger Azienda Vitivinicola Accordini Igino, som drives af Accordini familien med Guido og datteren Ilaria Accordini i spidsen. De står bag dagens vin, denne Augustus Valpolicella Classico Superiore … saft og kraft fra Veneto området, men lad os inden beskrivelsen af vinen kigge lidt nærmere på vinhuset.

Azienda Vitivinicola Accordini Igino er grundlagt helt tilbage i 1821, da Guidos bedstefar arvede et 3 hektar stort jordstykke i Valpolicella.

På dette tidspunkt var området allerede kendt som godt vinområde, men Accordinis marker blev dog udelukkende anvendt til produktion af vine til eget brug … og sådan fortsatte det egentligt i mange, mange år.

I 1960 begynder familien imidlertid at blive mere målrettet, og de begynder bl.a. at dyrke nye “Corvina” planter for at opbygge en vingård med en større produktion. De 3 hektar udvides også til 35 hektar, og i 1970’erne sælges den første vin med familienavnet Accordini … nemlig en Amarone, som er radikalt anderledes fra dem, der allerede på markedet, bl.a. med en utrolig frugtrigdom.

Siden da har målet altid været produktion af kvalitetsvine, og familiens vine sælges i dag i hele verden. Der er høstet flotte omtaler af Wine Enthusiast, Luca Maroni og Decanter. Senest har familien også i 2013 tilkøbt yderligere 25 hektar vinmarker i Lugana, den sydlige del af Gardasøen.

Druerne til denne Augustus Valpolicella Classico Superiore kommer fra markerne Colline di Moron, og består af 65% Corvina og Corvinoni, 25% Rondinella samt 10% Rossignola. Druerne har vokset på skråningerne i den gamle del af vindistriktet, hvor kvaliteten er højest. Den yngste del af appellationen er det fra det flade land neden for bakkerne.

Når druerne er høstet tørres druerne i ca. 40 dage, hvilket giver en større koncentration af sukker og smagsekstrakter i druen. Efter endt gæring af vinen lagres den på ståltanke i ca. 6 måneder og derefter 10-12 måneder på flaske, før den bliver tilgængelig for salg.

Duftmæssigt måske en anelse neutral, dog svage noter af tørre buske, solbær, svage blommer. Smagen fylder dog (heldigvis) noget mere med mørke kirsebær, blommer, sødme. Der er godt proppet med frugt, men vinen har også en grøn syre, men er med til at holde balancen, så hele herligheden ikke bliver for sød og vammel, og det gør det egentlig til en ganske god vin.

Forhandles af Salling, pris 89,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2011 Guicciardini Strozzi, Chianti Francesco Guicciardini, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 Guicciardini Strozzi, Chianti Francesco Guicciardini, Toscana, Italien Jeres hårdtarbejdende vinblogger er fortsat ferieramt, men har registreret et omslag i vejret … temperaturen er faldet en smule … men det har vi jo råd for.

Vi skifter da bare fra de hvide vine til de røde, og denne fredag har jeg derfor åbnet denne Chianti Francesco Guicciardini fra vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi. Chianti … indbegrebet af toscansk vin, og dette vinhus er også ét af de gamle, klassiske huse i området.

Vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi har nemlig en lang, spændende og adelig historie og kan føres tilbage til år 994. Huset laver vine fra 4 vinegårde i Toscana, nemlig vingårdene Villa Cusono, Poggio Moreto, Tenuto I Mossi samt Tenuta Le Pavoniere. Derudover ejes der en vingård på øen Isola di Pantelleria i den sydlige del af Italien, nemlig vingården Coste di Kuddio.

Tenute Guicciardini Strozzi ejes af greven Robert Guicciardini og Principe Girolamo Strozzi, og drives af disse sammen med de respektive hustruer samt Strozzis to smukke døtre Natalie og Irina.

Strozzi familien kommer fra en stor, magtfuld familie af bankfolk, statsmænd og hærførere, som har sat deres præg på historien i Italien. Strozzi familien har bl.a. besiddet borgmesterembedet i Firenze via Francesco Guicciardini, som var gift med Luisa Strozzi i starten af 1900-tallet.

Francesco var også landbrugs- og udenrigsminister i Italien og på krigsmuseet på Slottet i Versailles kan man også finde en buste af Piero Strozzi, som i tidernes morgen var marskal af Frankrig og øverstbefalende for de franske væbnede styrker.

Efterkommere af Guicciardini Strozzi-familien er også blevet gift ind i Marlboroughs familien i London, hvis familiemedlemmer bl.a. omfatter den gode Sir Winston Churchill.

Blandt familiens berømte forfædre findes også en vis Lisa Gherardini del Giocondo … også hun er vist mest kendt fra Leornado da Vinci maleri … Mona Lisa. Dermed er de nuværende medlemmer af Guicciardini Strozzi-familien 15. generation efterkommere af Mona Lisa. Alt i alt, en stor, historisk og magtfuld familie.

Samlet driver familien omkring 530 hektar jord, hvor en stor del er vinmarker. Herudover er der også lidt jagt på nogle af jorderne. En anden værdifuld jagt er … jagt på trøfler, idet godset har reserveret 15 hektar af jorderne specielt til dette formål. Med en ansat trøffelguide kan besøgende være med til denne mindre morderiske jagt på Italiens sorte guld.

Jeg er stødt på Tenute Guicciardini Strozzi tidligere, nemlig sidste år i Berlin, hvor jeg på den dejlige lille italienske restaurant Mizzio’s smagte en 2009 Guicciardini Strozzi, Ocra fra Strozzis vingård Tenuta Le Pavoniere i Bolgheri, en vingård som er tilkøbt i 1990.

Denne Chianti Francesco Guicciardini laves imidlertid på Strozzis gamle vingård Villa Cusona i San Gimignano. Villa Cusona havde i gammel tid hele 11 gårde under sig, hvor man producerede oliven, druer og grøntsager. Det var først i 1427, at der blev lavet vin for første gang, og dengang var det alene på den hvide drue Vernaccia, som i dag fortsat er én af specialiteterne hos Strozzi.

Efter flere udvidelser af vinmarkerne, blev kældrene i 1850 udbygget til vinproduktion, men det var først senere at Francesco Guicciardini færdiggjorde vineriet. Det er disse bygninger og kældre, der i dag er hele grundstammen for vinproduktionen hos Tenute Guicciardini Strozzi.

Her har vi den ene af husets 2 producerede Chianti’er … den anden hedder Titolato Chianti. Selvfølgelig primært lavet på Sangiovese, nemlig 80% mens de resterende 20% er andre, uoplyste druesorter, formentlig lidt Canaiolo og Malvasia del Chianti. Vinen er lavet i store cementfade med maceration med skindet, men vinen har slet ikke lagret på egefade for at sikre mere frugt og friskhed.

Billedet på etiketten forestiller en anden tidlig forfader, nemlig Francesco Guicciardini, som i 1500-tallet var en fremtrædende politiker, guvernør, filosof og historiker. På billedet sidder han rank i det historiske bibliotek i Palazzo Guicciardini.

Duftmæssigt er vinen dejlig rustik og landlig … nam nam … næsten med skønne stald-/animalske noter. Der er kirsebær, tørre blade fra olivenbuske … eller andre sydeuropæiske buske, krydderurter, grafit og en smule peber. Smagen er utrolig blød, som fløjl … men fortsat med det italienske bid og forholdsvis stramme tanniner. Det er sjældent, at jeg har smagt så god Chianti … denne er i særklasse. Er virkelig positiv overrasket, flot vin. Og til prisen et super køb.

Jeg har fået vinen i gave, men den forhandles bl.a. af Piaf Vinhandel. Pris 99,95 kr., men kan fås til 79,95 kr., hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 5/7