2016 Weingut Bergdolt-Reif & Nett, Pin:ox Trocken, Pfalz, Tyskland

Fra selvbetjeningsbaren på Vindanmark Vin & Tapas Bar nuppede jeg et glas af denne Pin:ox Trocken fra  Weingut Bergdolt-Reif & Nett … kold hvidvin på et sammensurium af druer … både Weißburgunder, Auxerrois, Chardonnay og – som vinmagere selv siger – formentlig også en lang række andre druer.

Weingut Bergdolt-Reif & Nett holder til i den lille by Duttweiler på vinruten mellem Speyer og Neustadt i Pfalz. Vinhuset stammer helt tilbage til 1838, hvor huset gamle kælder med hvælvede lofter i sandsten blev bygget, men Nett familien – som i dag driver huset i 5. generation – overtog vinhuset ved en arvelod i 1900.

Reelt er vinhuset efterkommere fra nabogården Weingut Bergdolt Klostergut St. Lamprecht, som holder til i et gammelt kloster lige overfor Bergdolt-Reif & Nett. Dette kloster er bygget i 977 og blev i 1754 købte Jakob Bergdolt, men efter arvedelingen i 1900, adoptioner og giftermål, så opstod der således to vingårde med Bergdolt efterkommere i Duttweiler.

Og Weingut Bergdolt Reif & Nett holder altså således til i vingården, hvor kælderen stammer tilbage fra 1838 og ikke i det gamle kloster.  Huset drives som nævnt i dag af Nett familien, nemlig af Bernhard, Katja og Christian Nett sammen med Heinz Bergdolt-Reif.  Nett familien er 5. generation på vingården, mens den ældre Heinz Bergdolt-Reif efter efterkommer fra nabogården.

Det er Christian Nett – som I ser på billedet ovenover – der er husets primære vinmager. Han overtog ansvaret for produktionen i 2001 og fik allerede i 2006 en 3. plads i DLG konkurrencen om årets bedste unge vinmager … en pris han endelig vandt i 2015, hvor han både blev Bester Jungwinzer Deutschlands og Bester Jungwinzer Pfalz.

Samlet har huset 30 hektar vinmarker, som i 2015 blev certificeret økologisk og flere af markerne passes endda med heste i stedet for traktor. Deres bedste mark er Mandelberg, som leverer druer til husets 3 topvine.

Det er et innovativt vinhus, som laver en række spændende og moderne vine i forskellige serier. Serierne omfatter Creation, Tradtion, Black Edition, Avantgarde, Prestige, Edelsüss, Sekt & Secco samt Special.

Denne Pin:ox Trocken kommer fra den kreative serie, som omfatter mange sjove vine … vine med navne som Glaube-Liebe-Hoffnung-Riesling, Paranoia, Irgendwas mit R, Leib und Seele samt mange flere. Vinen er som tidligere nævnt på Weißburgunder, Auxerrois og Chardonnay, men kan også indeholde andre druesorter, som vinhuset selv skriver.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, lagret på samme og har hele 6,0 gram restsukker pr. liter. Alkoholprocenten ligger på 12%.

Duftmæssigt er vinen fin frisk med æbler, melon og hyld … godt med sten, en omgang Kung-Fu is, lidt citrus og ellers sødkrydret. I munden er vinen let perlende med fin intensitet, lidt bitterhed og krydderier. Den er slet ikke så sød, som man ellers skulle forvente med 6 gram restsukker, men det er jo bare godt.

Forhandles af Vindanmark, hvor en flaske koster 119 kr. Hvis du køber 12 flasker er prisen 99 kr. og så sendes de endda fragtfrit.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2016 Tenuta di Corte Giacobbe, Soave, Veneto, Italien

På Vindanmark Vin & Tapasbar valgte vi lidt kold hvidvin – og da de ikke havde førstevalget Vigneto Runcata fra Tenuta di Corte Giacobbe på køl, så valgte vi lillesøsteren … en almindelig Soave DOC.

Tenuta di Corte Giacobbe er én af de 3 vingårde, som ejes af Dal Cero familien. De øvrige er Dal Cero i Valpolicella samt Tenuta Montecchiesi i Toscana.

Vinhuset er reelt grundlagt tilbage i 1934 af Augusto Dal Cero, som købte et unikt – men goldt – stykke land i kommunen Roncà, der er domineret af de to uddøde vulkaner Crocetta og Calvarina på grænsen mellem Verona og Vicenza.

Jorden er rig på basalt samt grå og sort tuf, men krævede meget arbejde. Men Augusto var ikke bange for hårdt arbejde og startede med at anlægge vinmarker i terrasser på vulkanernes skråninger.

Imidlertid stod arbejdet stille under 2. verdenskrig, hvor Augusto blev indkaldt og tilbragte krigsårene som soldat i Afrikas sand. Han returnerede efter krigen til vingården i sørgelig forfatning, men optog uden ophold arbejdet med at få vingården på fode igen.

Efter Augustos død fortsatte sønnerne Dario og Giuseppe Dal Cero driften, og det var også dem, der i 1980 stod bag udvidelsen med købet af vingården Tenuta Montecchiesi i Toscana.

I dag er det 3. generation, som driver vingården, nemlig Alberto, Davide, Nico og Francesca Dal Cero, og det er dem, som har stået for seneste udvidelse, nemlig købet af Tenuta di Corte Giacobbe ganske tæt på familiens oprindelige vingård.

Dermed har familien samlet omkring 15 hektar vinmarker ved Roncà og den bedste mark er klart Runcata, som ligger på en højderyg mellem de to gamle vulkaner og dermed en vulkansk undergrund med hærdet lava, tephra, pimpsten og vulkansk aske, hvilket giver en speciel mineralitet og duft til vinen.

Derfor var det selvfølgelig lidt ærgerligt, at Vindanmark Vin & Tapasbar ikke havde Vigneto Runcata på køl. Nå, men den må vi smage en anden gang.

Vinene fremstilles bæredygtigt efter økologisk principper, så naturligt som muligt og uden brug af nogen form for kemikalier. De er ikke certificerede, men husets filosofi er at holde naturen i balance og beskytte organismerne i jorden for at opnå sunde og stærke druer, som giver bedre vin.

Denne Soave er selvfølgelig på 100% Garganega og lavet med en premaceration … en såkaldt cryomaceration, hvor druerne kvases og ligger koldt ved 5 grader i 24 timer inden temperaturen hæves til 16 grader og gæringen starter. Vinen er lavet i rustfrie ståltanke og har lagret i disse 3 måneder sur lie inden flaskning og yderligere lagring i 45 dage.

Vi snuser en gang ind …. arghhh hyld, melon, kamillete, kridt og sten, herlig mineralsk side samt lidt urter, rosmarin, kørvel og sammenlagt et fint og lidt vådt indtryk. I munden er vinen frisk med fin syrlighed, en vis grape bitterhed og melon, citrus samt igen stringent mineralitet.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr. På vinbaren kostede vinen vistnok  omkring 180 kr., hvilket er virkelig fornuftigt.

Rating 4,5/7 

2015 Babylon’s Peak Private Cellar, Shiraz-Grenache, Western Cape, Sydafrika

Sidste brik … sidste smageglas blev sydafrikansk, nemlig en Shiraz-Grenache solrig vin fra vinhuset Babylon’s Peak Private Cellar, der ligger i dalen Paardeberg mellem Malmesbury og Paarl i Western Cape provinsen i Sydafrika, et område kendt som Swartland på grund af den mørke og rige jord.

Vinhuset drives af Basson familien, som har ejet vingården gennem fire generationer. Det er grundlagt i 1919 og var tidligere kendt under navnet Nooitgedacht, men hedder i dag Babylon’s Peak efter det gamle bjerg, som kaldes Babylonstoren og kan ses fra vinhusets marker. Det ses også i baggrunden på det øverste foto.

Der findes dog også et vinhus, som hedder Babylonstoren i nærheden, men det har intet af gøre med Basson familiens Babylon’s Peak Private Cellar.

På Nooitgedacht lavede familien egentlig egne vine frem til 1948, hvorefter produktionen stoppede. De deltog i stedet for i oprettelsen af et kooperativ, som de selvfølgelig også leverede deres druer til.

I år 2000 besluttede Stephan Basson dog, at vinkældrene skulle renoveres, således der igen kunne laves egne vine på den gamle vingård. En ny start og med nyt navn … Babylon’s Peak Private Cellar var en realitet i 2003. Og allerede første årgang fik husets vine dobbelt guld.

Stephan Basson har specielt en forkærlighed for vine på Chenin Blanc og Shiraz, som han mener passer bedst til jorden omkring vingården, men derudover fokuserer han også på Rhône inspirerede vine og dyker således også Mourvédre, Grenache og Viognier.

Vinstokkene er sat på granitrige skråninger, hvilket bl.a. er med til at holde udbyttet naturligt nede. Klimaet er det samme som man finder ved Middelhavet. I snit kommer der 600 mm regn om året, og dagstemperaturerne ligger mellem 25 og 35 grader, mens de om natten ligger mellem 12 og 18 grader.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar Babylon’s Peak Private Cellar har, men vil gætte på, at det er en del, for udover druerne til egenproduktionen, så leverer vingården også druer til den større producent Swartland Winery.

Udover vinproduktionen så tilbyder gården også på B&B.

Denne er på Shiraz-Grenache – fordeling dog ukendt. Vinen er lavet ved, at druerne efter høst sættes et døgn i kølerum inden stilkene fjernes og druerne presses med en 48 timers maceration før gæringen. Derefter lagres vinen på egefade, men hvor lang tid er heller ikke oplyst.

Næsen byder på fed, mørk frugt … vi snakker marmelade, tæt, overmoden med sødme, vanilje, kanel, eg, fad og lidt urter. I munden også lidt af en kraftkarl, tæt og tør. Peberet svier nærmest lidt og alkoholen bider. Haps, haps.

Forhandles af ExploreWines.dk, hvor en flaske koster 70 kr.

Rating 2,5/7 

2015 Domaine du Grézas, Côtes-du-Rhône Réserve du Domaine, Rhône, Frankrig

Næste smageglas på Plan B var denne Côtes-du-Rhône Réserve du Domaine fra et vinhus, der hedder Domaine du Grézas og skulle være beliggende området Saint-Marcel-d’Ardèche … meget nær hvor Ardèche-floden løber ud i Rhône og vel omkring 30 kilometer nordvest for Orange.

Det er svært at finde oplysninger om vinhuset … men flere importører skriver, at Domaine du Grézas drives af brødrene Cyril og Eric Bouchon, som samlet har 30 hektar vinmarker i området.

Imidlertid findes der ingen – og jeg siger ingen – oplysninger på internettet om hverken Domaine du Grézas og de to brødre, altså udover fra nogle af de danske forhandlere. Derfor må der være tale om et meget lille og ukendt vinhus.

Dette er en Réserve du Domaine, men der findes også en Grande Cuvée, hvor vinifikationen er lagt i hænderne på de mere kendte Dauvergne Ranvier, der har opnået hæder og lovprisninger fra mange vinanmeldere.

Denne Côtes-du-Rhône Réserve du Domaine skulle være lavet på 60% Syrah og 40% Grenache, men ellers kan jeg ikke finde oplysninger om produktionen. Vi springer derfor i stedet direkte ind i mine smagsnoter.

Næsen er virkelig urtet med lavendel, peber, sort kul, en smule mejeri, hængt kød og syrlig mødding. Dufter faktisk ganske okay med en lidt sjov, syrlig side. I munden er vinen blød, kraftfuld med en igen urtet og syrlig kant med blæk, peber og slet ikke så godmodig og interessant som næsen.

Forhandles af ExploreWines.dk, hvor prisen er 59,50 kr.

Rating 3/7 

2014 Azienda Vesevo, Pedì Piedirosso Campania IGT, Campanien, Italien

Første smageglas på Plan B var denne Pedì Piedirosso Campania IGT fra vinhuset Azienda Vesevo … en del af den store italienske vinkoncern Farnese Vini, som holder til i byen Ortona i Abruzzo på østsiden helt ud til vandet.

Som det fremgår af vinen, så er den imidlertid ikke fra Abruzzo området, men derimod fra Campanien … altså længere mod både syd og vest. Og så er den lavet på druen Piedirosso, som jeg vist ikke tidligere har skrevet om her på vinbloggen. Sikke da en uorden.

Farnese Vini er grundlagt i 1994 af Valentino Sciotti, Filippo Baccalaro samt Iuliis familien. I 2013 blev Alessandro Benetton – søn af grundlæggeren af tøjfirmaet Bennetton – også medejer, således det i dag ejes af denne investorgruppe.

Det er dog Valentino Sciotti, som er direktør for foretagende, som er er vokset eksplosivt siden etableringen. Vinhuset ejer selv kun små 25 hektar vinmarker i Abruzzo, men har langtidskontrakter med vinavlere i både Abruzzo,  Campagnien, Sicilien, Basilicata og Apulien.

Det betyder en produktion på mere end 20 millioner flasker og eksport til 74 lande. Vinene er fordelt på brands som Cantine Cellaro, Vigneti del Vulture, Vigneti Zabu’, Fantini, Caldora, Vigneti del Salanto og så Azienda Vesevo.

Navnet på vinhuset … Farnese stammer fra byen Ortona, hvor vinhuset har deres hovedsæde. Navnet har været forbundet med byen siden 1538, hvor en prins ved navn Farnese byggede det smukke Palazzo Farnese, hvor han levede med en østrigsk prinsesse.

Denne Pedì Piedirosso Campania IGT er en vin, som Farnese har produceret med druer fra vinavlere tæt på den gamle vulkan Vesuvio, som netop i gamle dage havde navnet Veseco. Farnese har i området dyrkningsaftaler med vinavlere på 60 hektar.

Der findes faktisk en appellation Vesuvio DOC, men den falder denne vin dog ikke ind under. Vinen er – som nævnt – lavet på druen Piedirosso, der er en lokal drue, som primært findes i Campanien og anvendes mest til masseproducerede vine til de lokale. Piedirosso  betyder i øvrigt røde fødder.

Druerne høstet manuelt og afstilkes, hvorefter de – inden presning – får en let carbonic maceration. Derefter almindelig presning og maceration ved 24 grader i 10 dage, fermentering, filtrering og så lagring 8 måneder i en kombination af barriques og store egefade.

Næsen er præget af kirsebær, varme, fylde, let peber, eg, lidt lakrids, chokolade samt en snas vanilje. I munden er vinen til den sødere side, meget solrig og savner måske lidt syre, Der er også lakrids, chokolade. En fyldig og varm italiener.

Vinene hos Plan B fås normalt via ExploreWines.dk, men denne er ikke fundet.

Rating 3,5/7 

Herretur med Pino i plastik og 5 x vinbarer i Aarhus

Efter et vellykket roadtrip aka togtur til Aarhus sidste år, hvor vi nåede både restaurant Pondus samt et par vinbarer, så synes drengene, at tiden var inde til en reprise.

Gert havde tidligere i år besøgt Vindanmark Vin & Tapasbar nede ved havnen tæt på brødrene Koch og havde foreslået, at vi besøgte stedet og indtog både lidt vin og lidt tapas en fredag aften … og den idé var vi hurtigt med på.

Intet planlagt udover en reservering på Vindanmark Vin & Tapasbar, men en idé om, at vi da skulle forbi en vinbar eller to, herunder selvfølgelig Sabina hos S’vinbar … vores favorit vinbar.

Blot for få år siden var S’vinbar vel eneste vinbar i Aarhus, men i dag kan byen mønstre en lang række vinbarer. Jeg ved faktisk ikke helt hvor mange, men vel omkring 8-10 stykker er mit bedste bud.

Til togturen til Aarhus havde vi duplikeret formelen fra sidste år … en god flaske vin til at komme lidt i stemning efter en travl dag på jobbet. Jeg havde været totalt arbejdsramt og stresset i løbet af dagen, men havde løst min opgave med at medbringe vinen. Jeg havde valgt denne vin, som jeg tidligere har smagt (og skrevet om) og synes drengene skulle smage:

Gert havde denne gang medbragt plastik vinglas, så det blev ikke som sidst Pingus i pap, men derimod Pino i plastik. Efter en status om hinandens velbefindende, dårlige udseende og andre godmodige mobberier var vi hurtigt og pludselig i Aarhus. Længe leve de gamle IC3 tog. Flasken var dog endnu ikke tom – helligbrøde – men det blev hurtigt løst … effektive, som vi er.

Vi havde et par timer at dræbe, inden vi skulle være på vores udvalgte og reserverede spisested, så vi besluttede at starte med en tur til Aarhus Street Food, som jeg aldrig tidligere havde besøgt. Det ligger jo samtidig ikke langt fra banegården.

Aarhus Street Food – Ny Banegaardsgade

Aarhus Street Food er det jyske svar på Papirøen i staden og selvfølgelig ikke helt så stor. Den gamle hal er sgu et ganske hyggeligt sted, som har mange slags køkkener.

Du kan således nyde alt fra mexicanske tacos til vietnamesiske Bánh Mì Bandits, flæskestegsandwich, amerikansk soulfood, franske crepes, dansk smørrebrød, Fish & Chips, cheesecake og meget andet i de små og farverige madboder.

Den gamle hal midt i centrum af Aarhus er både rå, ægte og autentisk. Konceptet er enkelt … hver bod skal have én ret til 50 kr. Og så er der selvfølgelig også en kaffebar, en ølbar og heldigvis også en lille vinbar med et udvalg af de vine, som findes i sortimentet hos Vinspecialisten aka HJ Hansen kæden.


Foto fra hallen hos Aarhus Street Food.

Vi blev hurtigt enige om lidt Riesling fra vinbaren, og Gert valgte denne gamle kending, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen:

Vinbaren blev betjent af et par unge piger … sikkert helt i tidens ånd. Det lød ikke, som om de vidste det store om vin, men vi vidste jo også omvendt, hvad vi gerne ville have.

Priserne er til gengæld meget fornuftige og den valgte Riesling kostede 260 kr., mod i en pris på 140 kr. for samme flaske i en almindelig Vinspecialisten forretning. Det er jo til at forstå!

Jeg synes, at vi skulle supplere den sprøde Riesling med lidt mundgodt og købte hos Charcuteriet – en af de nye boder i den gamle hal – en planke med lidt pølser, skinke, ost og mandler.


En planke med lidt godt fra Charcuteriet.

Den var egentlig beregnet til 1 person, men som lidt hyggesnack var der rigeligt til os alle tre. Og til en pris på en flad hund også et ganske billigt køb.

Samlet blev besøget hos Aarhus Street Food en super oplevelse … og det sted skal jeg bestemt besøge igen. Samlet får Aarhus Street Food 5 fede tommelfingre … mest pga. stemning, udvalg og fornuftige priser.

Rating 5/7 

Plan B – Fredens Torv

Med matematisk akkuratesse havde vi beregnet, at gåturen ud mod Vindanmark Vin & Tapas Bar lige præcis gik forbi Plan B, som således kunne være et vinøst pitstop – splash’n’dash optankning undervejs. Helt dumme er vi sgu ikke.

Vi havde ikke alverden med tid, men endte alligevel med at bestille et lille bræt med månedens vine … 3 små smageglas for 100 kr. Brættet var en brugt planke fra en vintønde med 3 fræsede huller, hvor de 3 små smageglas kunne stå. Meget dekorativt.

Derudover sad der en lille tag på hvert glas med lidt info om den enkelte vin, dog primært med navn på vinhus, druer og smagsnoter … igen en okay idé. Og på bagsiden selvfølgelig en OCR kode, således du kan ledes direkte hen til køb af vinen hos ExploreWines.dk … helt kommercielt smart.

De 3 smagsprøver var såmænd ikke noget særligt, men omvendt … hvad får man i dag for en flad hund? Det var syditaliensk, lidt Rhône og en bulderbasse fra Sydafrika … nemlig disse vine:

Også Plan B havde et par unge piger bag baren. De var ganske søde og tilbød os endda at tage et foto af de 3 gamle herrer … og det tog vi selvfølgelig imod. Okay med lidt modlys og tvivlsomt motiv vinder billedet nok ingen priser … men lidt charmerende er vi da ;o)


De tre herrer på Plan B i modlys.

Der kan købes vine pr. glas til 50 kr., 75 kr. eller 100 kr. på Plan B, men selvfølgelig kan man også købe en hel flaske af vinene. Udvalget af vine er ikke så stort og udfordrende, og tidligere besøg har også været lidt svingene i oplevelse.

Som noget sjovt, så tilbyder Plan B et glas Mystery Wine – hvid eller rød – til 50 kr. og gætter du vinen i glasset, er det på Plan B’s regning. Det prøvede jeg desværre ikke.

Men sammenlagt et fint besøg og Plan B ender på

Rating 4,5/7 

Vindanmark Vin & Tapas Bar – Kystpromenaden

Et par fashionable minutter for sent nåede vi aftenens centrale destination, Vindanmark Vin & Tapas Bar på Kystpromenaden … virkelig hyggelig beliggenhed med mulighed for at sidde udenfor lige op til vandet og lystbådehavnen. Beliggenheden trækker klart op.

Det er samtidig hyggelig indrettet, god atmosfære med et gammelt klaver, vintønder, gamle møbler og selvfølgelig en hylde med display af alle de vine, som du kan fristes med.

Stedets sortiment i vine er baseret på små producenter og mindre vinområder, og derudover er der altid mulighed for at smage på vinene inden du køber. Det fik vi dog ikke tilbudt. Men måske gælder det alene den tilhørende vinbutik?


Hygge på Vindanmark Vin & Tapas Bar.

Derudover er der en selvbetjeningsbar, hvor man selv kan skænke – og afregne – et glas vin til 50 kr. Denne fredag var denne et klart hit hos de besøgende, som mest bestod af unge mennesker. Umiddelbart så det ud til, at alle de besøgende havde valgt selvbetjeningsbaren til at opfylde deres vinøse drømme.

Også stedets personale består også af en række helt unge, friske, søde og hjælpesomme piger og drenge. De sørgede for, at vi fik en fin aften med hurtig servering og kvikke bemærkninger.

Vi bestilte fluks 2 store planker med tapas til deling … så var det ligesom sat i sving. Derefter gennemgik vi hylden bag os med udvalget af husets vine, besluttede os for lidt hvidvin og efter lang betænkningstid valgte vi en spændende Vigneto Runcata fra Tenuta di Corte Giacobbe, men den havde de desværre ikke på køl. Øv.

Vi valgte i stedet “lillesøsteren” fra samme hus en okay Soave, som blev efterfulgt af en tur i selvbetjeningsbaren til et enkelt glas mere. Dér valgte vi alle lidt forskelligt, men jeg rendte med lidt tysk hvidvin fra Weingut Bergdolt Reif & Nett, dvs. et program som følgende:

Vi fik også her fremragende tapas. Jeg fik desværre ikke taget et foto, men på tavlen bag disken kan I formentlig læse lidt om, hvad det bestod af; serrano skinke, iberisk chorizo, fransk paté, røget brie, morbier ost, en lidt ulæselig ost, mandler, oliven, pesto og godt brød.

Tapas til 149 kr. for 2 personer og billigt og med en selvbetjeningsbar med vine til 50 kr. pr. glas er det et sted, som alle har råd til.

Samlet et fint besøg … vinudvalget er okay uden at være pragende. Det trækker lidt ned, at man ikke har alle fremviste hvidvine på køl, men ellers er det bestemt et besøg værd. Jeg vender sgu gerne tilbage igen.

Rating 4,5/7 

S’vinbar, Klostergade

S’vinbar er min gamle favorit. Det er en ægte vinbar med fokus på vin og stedets indehaver Sabina er uddannet sommelier og ved vel stort set alt om vin. S’vinbar er lækker vin, duggede ruder og masser af fed stemning.

Du kan selvfølgelig bare selv vælge en vin fra et imponerende vinkort, men du kan også lade dig udfordre af Sabina, som kan finde lige den vin, som du aldrig før havde drømt om. Sabina skriver også selv på stedet Facebook side; Hvis du vil nørde og udfordres, er vi med på den værste!

S’vinbar er et sted, som man altid vender tilbage til og det gjorde vi 3 herrer selvfølgelig også efter aftensmaden. Vi skulle da lige et smut forbi S’vinbar i Klostergade, selvom det måske ikke ligefrem lå i direkte linje tilbage mod banegården.

Men sådan er livet jo så fyldt med små omveje.


Her erjeg lige gået udenfor S’vinbar, således jeg kunne tage et foto af herrerne på pladsen ved vinduet. Skål.

Jeg fik lov at vælge vinen på S’vinbar og gik lidt konservativ til værks med en Spätburgunder fra Weingut Keller … et fantastisk vinhus, hvorfra jeg tidligere har smagt fx hans Spätburgunder Frauenberg GG og hans Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix) … meget rene og mineralske vine.

Det blev dog Klaus-Peter Kellers almindelige:

S’vinbars store og fede vinkort med mere end 300 forskellige vine på kortet, hvoraf størstedelen serveres på glas, trækker op. Sabina, der ved noget om vin, trækker også op. Stedet ligger selvfølgelig ikke så idyllisk som fx Vindanmark Vin & Tapas Bar, men det er bare Aarhus’ bedste vinbar. Og vi elsker duggede ruder, når stedet er proppet med mennesker.

Rating 6,5/7    

Din Vinbar – Jægergårdsgade

Vi sluttede vores tour de vinbar på en ny af slagsen, nemlig Din Vinbar i Jægergårdsgade. Vinbaren er netop åbnet i juni 2017 og har primært vine fra Sydeuropa og er specielt glad for spanske vine.

Vinkortet omfatter omkring 50 vine, meget fra Vinspecialisten. Det er spansk, fransk og italiensk … og blandt hvidvinene også lidt andet fx tysk, østrigsk og new zealandsk.

Da det var sidst på aftenen og solen på vej ned, så valgte Gert en spansk kraftkarl, nemlig denne:

Din Vinbar er et hyggeligt sted, god betjening og de lød også som om, at de vidste noget om vinene. Vi var måske begyndt at være en smule påvirkede, men kan bestemt anbefale stedet.

Rating 5/7 

2012 Domaine des Marnes Blanches, Empreinte Savagnin, Jura, Frankrig

Jura er hip og med på den økologiske/biodynamiske bølge, som de seneste år har ramt både de nye, moderne restauranter samt os forbrugere, som er træt af de gamle travere, gerne vil prøve noget nyt og selvfølgelig også flashe, at vi er med på moden.

Opblomstringen af det kun 1.100 hektar lille vinområde mellem Bourgogne og Schweiz skyldes bl.a. et væld af nye unge og stræbende vinbønder, som laver økologiske, biodynamiske og naturlige vine. Og én af disse er det unge ægtepar Géraud og Pauline Fromont, som driver Domaine des Marnes Blanches og derfra kommer denne 2012 Empreinte Savagnin.

Vinhuset ligger ved den lille by Sainte-Agnés og blev grundlagt tilbage i 2016 af Géraud og Pauline. De stammer begge fra Franche-Comté lidt længere mod syd, hvor deres respektive forældre drev lidt landbrug inkl. et par hektar vinmarker.

De forfulgte imidlertid begge en drøm om at lave egne vine og mødte  hinanden under deres studier til ønologer i Dijon. Og der var ingen tvivl om, at de skulle slå sig ned i Jura … hvilket således blev ved Sainte-Agnés, lige knap 2 kilometer fra andre nye, progressive producenter som Peggy & Jean Pascal Buronfosse samt den skøre og energiske Julien Labet, jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Géraud og Pauline Fromont har samlet 10 hektar vinmarker med vinstokke, der er op til 100 år gamle. Marker ligger spredt omkring 3 byer i den sydlige del af Côtes du Jura appellationen, nemlig omkring Cesancey, Vincelles og Sainte-Agnés.

Marken ved Cesancey var deres første køb og har en undergrund rig på hvid mergel. Mergel hedder på fransk Marne og derfor blev husets navn også Domaine des Marnes Blanches … huset med den hvide mergel.

Husets øvrige marker har dog ganske forskellig jord, bl.a. rød mergel, kalk og kalksten med fossile rester. Alle parceller drives certificeret økologisk og vinificeres separat på samme måde som hos nabo regionen Bourgogne.

Parret dyrker primært druerne de hvide Savagnin og Chardonnay samt de røde Trousseau, Pinot Noir og Poulsard. Specielt Trousseau har Géraud Fromont store forventninger til. Han har endda ryddet en ældre 2 hektar stor mark og tilplantet den med Trousseau, som han mener passer perfekt til den mergelholdige jord.

Fromont har opdelt deres vineri i to vinkældre … én dedikeret til deres Blanc Ouillé, hvor fadene toppes op, som man gør i Bourgogne, og den anden del til de mere traditionelle Sous Voile vine, som Jura er kendt og berygtet for.

Førstnævnte er et nyere anlæg, som fyldt med rustfrie ståltanke og neutral fade af forskellige størrelser. Her sigter man efter elegance, mineraler og energi.

Sidstnævnte er en 200 år gammel vingård, som de har omdannet til et tre etagers vineri. Det er i øvrigt også i den bygning, at man finder husets smagerum.

I de gamle bygning er der vinduer i hver ende af huset, hvorved der tillades varm luft at passere  gennem hvert niveau om sommeren. Og de forskellige niveauer af fugtighed på hver etage gør, at der skabes optimale betingelser for den naturlige gæring.

Sous Voile betyder “under slør” … altså at vinen ligger under et slør af gær. Vinene laves uden at fadene toppes op, hvilket giver mere fordampning og dermed oxydering – hvorved der kommer et slør af gær på overfladen – hvilket giver mulighed for udvikling af aromaerne af nødder, karry og sherry.

Udover disse to slags vine, så laver Géraud og klassisk Crémant, en sjov PetNat og den magiske Vin Jaune.

Géraud og Pauline Fromont kalder deres Sous Voile vine for Empreinte, hvilket jo meget passende betyder fodaftryk … fodaftryk af et terroir, aftryk af en knowhow og fodaftryk af typisk Jura.

Der laves to Empreinte vine, en Tradition – lavet på 60% Savagnin og 40% Chardonnay – samt denne Empreinte Savagnin på ren 100% Savagnin.

Druerne er høstet med meget lille udbytte, alene 25 hektoliter pr. hektar fra 60 år gamle vinstokke. Den er lavet – som bekrevet ovenfor – helt Jura klassisk med lagring i 4 år uden at blive toppet op og uden indblanding af nogen slags. Masser af slør … masser af oxydering … næsten på vej til en Vin Jaune. Vinen sikres alene med en lille knivspids svovl.

Og det er – som altid med Jura – vin, som deler vandene. Mange står helt af, når de dufter og smager klassiske Jura vine, som både har sherry og oxyderede noter. Min frue var en af dem og sagde direkte, at den smagte forfærdelig.

Det gør den ikke og selvom jeg heller ikke har en stor forkærlighed for oxyderede vine, så rummer vinen faktisk rigtigt mange herlige og klassiske Jura elementer … og til et stykke stærk ost vil den være fantastisk aka et match made in heaven.

Næsen byder på tonsvis af valnødder, en sjat benzin, honning, gær, svage oxyderede noter, fedme, mug, sherry, timian, salt og en smule karry. Jo, den er god nok. Det dufter faktisk herligt.

Smagsmæssigt er det klart sherry med et citrus-tvist, salt, nødder. Syren er sådan lidt medium … ikke bidende og der er en vis elegance, luftighed og afdæmpethed over vinen, hvilket klæder den. Den bliver bedre og bedre med lidt luft i glasset.

Har du ikke tidligere smagt Jura vine, så skal du altså iklæde dig en vis portion tålmodighed og samtidig sænke dine parader, men så bliver du altså også belønnet. Det er fransk Film Noir … uforståeligt for nogle og genialt for andre.

Nogle vil dermed sige, at 4½ fede tommelfingre er alt for lidt, mens andre hårdnakket vil påstå, at det er alt for meget. Jeg er heldigvis ligeglad teflonbelagt og elsker vinen … men med en vis portion tålmodig indforståethed.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 210 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Le Vigne Di Sammarco, Primitivo IGP Salento, Puglia, Italien

Puglia aka Apulien er vel hjemsted for Primitivo druen og denne Primitivo IGP Salento kommer fra vinhuset Le Vigne Di Sammarco, der ligger i byen Cellino San Marco omkring 10-12 kilometer nordvest for Lecce på Italiens hæl.

Vinhuset drives af familien Rizzello, der har været vinbønder i byen gennem 4 generationer og siden 1972 har flasket og solgt deres egne vine på lokalt samt internationalt. I dag er det Marco Pompilo Rizzell, som ejer gården, men det er nu børnene – som vi ser ovenfor – der i dag står for driften af vingården.

Le Vigne di Sammarco har samlet omkring 180 hektar jord, hvor familien dyrker druesorterne Primitivo, Negroamaro, Malvasia Nera og Susumaniello samt de hvide Verdeca, Chardonnay, Malvasia Bianca og Fiano Minutolo.

Det bliver til ikke mindre end 20 forskellige vine, herunder altså denne Primitivo IGP Salento, som er lavet med druer fra marker både omkring Cellino San Marco og San Pietro Vernotico.

Vinen er lavet med forholdsvis kort maceration i 6-7 dage i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke og derefter er vinen også lagret i ståltankene og er dermed slet ikke lagret i egefade.

Næsen er vinen er lidt bio/naturewine … nærmest med armsved, varme, mørk og sød frugt, blommer, overmodne kirsebær, lidt krydderier og et snert chokolade.

I munden er det også en sød, varm og easygoing vin, men det bliver også en tak for sødt. Frugten er – som duften – kirsebær og blommer, mens tanninerne er mærbare, men beskedne.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 99 kr.

Rating 3/7 

2015 Bodegas y Viñedos Tamaral, Rosado, Ribera del Duero, Spanien

Rosévine i alle nuancer nærmest vælter ud af skabene i takt med, at sommeren sætter ind … eller i hvert momentvis sætter ind. Lidt en landeplage. Denne Rosado kommer fra vinhuset Bodegas y Viñedos Tamaral, der ligger lige udenfor for den lille by Padilla de Duero tæt på Peñafiel i appellationen Ribera del Duero.

Bodegas y Viñedos Tamaral er grundlagt i 1997 af familien De Santiago, som igennem 4 generationer har lavet vin. Det er Ricardo De Santiago, som i dag står i spidsen for vinhuset og laver vinene i samarbejde med ønologen Israel Martinez Ramon.

Vingården driver samlet 71 hektar vinmarker omkring Pesquera del Duero og Padilla Del Duero, nemlig markerne Vineyard Pago de la Mira, Vineyard La Calera, Vineyard Pago de Tablares, Vineyard Nava del Rey samt Vineyard Baños de Valdearados. Sidstnævnte er på 35 hektar og ikke selv ejet af familien, men derimod lejet på langtidskontrakt.

På alle markerne dyrker familien primært Tempranillo, hvoraf 30% af vinstokkene er over 100 år gamle, og 50% gror i en højde over 900 meter. Udover Tempranillo dyrkes der også lidt Verdejo.

Vinproduktionen sker i en forholdsvis ny bygning, hvor familien har investeret i fuldstændig up-to-date vinudstyr og en lagringskapacitet på 900 træfade, som udskiftes hvert tredje år.

Familien laver 6 forskellige vine, en hvid, denne rosé samt fire rødvin, helt traditionelt med Roble, Crianza, Reserva og Finca La Mira, som er en enkeltmarksvin … nærmest en Gran Reserva. Den samlede produktion ligger årligt på omkring 274.000 flasker vin.

Rosado’en er lavet på 100% Tempranillo druer, som kommer fra ældre vinstokke med marker i både Pesquera del Duero og Baños de Valdearados og lavet på rustfrie ståltanke fra første presning og uden lagring på eg af nogen slags.

Duftmæssigt er der godt med rød frugtsaftevand, jordbær, virkelig frugtsødme og virker lidt kunstig i næsen. Der er også nogle grønne elementer samt friske blomster.

Den smager okay og har let bitterhed, svag og blid syre, lidt citrus og forholdsvis kort eftersmag. Ved ikke helt hvad … den stikker sgu heller ikke af i nogen retninger.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 115 kr.

Rating 3/7 

2015 Clos de l’Oratoire des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Festens anden partyvin var denne Chateauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes i store, flotte magnumflasker med den klassiske gravering af pavens nøgler og pavekrone og ordet Contrôlée stående vandret nedenunder.

Flasken kaldes for syndikat flasken og blev lanceret i 1937 som et værn mod forfalsket vin. Flaskedesignet ejes nemlig af syndikatet Federation du Châteauneuf-du-Pape og kun medlemmer af foreningen med bopæl i kommunen må bruge flasken. Vine med denne flaske er stort set altid tappet på vingården og skal prøvesmages før salg.

Clos de l’Oratoire des Papes ejes i dag af Ogier, som købte vinhuset i 2000 efter arvingerne, som ikke ønskede at drive huset videre og derfor havde sat det til salg.

Vinhuset er dog grundlagt tilbage i 1880 af Edouard Amouroux, som efter ægteskab arvede marken Clos de l’Oratoire des Papes og startede med at lave vine fra marken og siden 1926 har solgt vinene fra den flotte etiket.

Marken Clos des Oratoriens er en gammel mark med Syrah vinstokke og er opkaldt efter et lille kapel dedikeret til helgen Saint Mark og beliggende nabo til marken Tresquoy. Det lille kapel, som ses på billedet ovenfor – er for øvrigt i dag fortsat mål for mange kirkelige optog.

Op til Ogiers overtagelse havde vinhuset gennem de seneste 25 år været drevet af  enken efter Leonce Amouroux, men hele huset … 20 hektar vinmarker samt Société Léonce Amouroux, en stor negociant virksomhed, blev således overtaget af Ogier.

Og Ogier er vi jo også stødt på tidligere her på vinbloggen, nemlig da jeg smagte en 2010 Léonce Amouroux, Châteauneuf-du-Pape fra netop den købte negociant virksomhed.

Ogier er også oprindeligt et negociantfirma, som hed Ogier et Fils. Det blev grundlagt af Christophe Ogier som et negociantfirma i 1859. Først i 1948 blev man negociant-éleveur, dvs. fik egne kældre til blande og færdiggøre de vine, man købte hos vinbønderne.

Få år senere fusionerede vinhuset med det et andet negociantfirma, nemlig Caves des Papes og blev dermed til Ogier – Caves des Papes indtil 2008, hvor navnet blot blev Ogier.

Siden 2010 har Ogier – og dermed Clos de l’Oratoire des Papes – været ejet af den store, franske koncern AdVini, der også ejer vinhuse i Bourgogne, Bordeaux, Provence, Langedoc, Sydafrika og sikkert også flere steder.

Nå, men tilbage til vinen … Châteauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes, lavet på 80% Grenache, 8% Syrah, 7% Mourvèdre og 5% Cinsault. Om Syrah druerne kommer fra den gamle mark, kan man ikke se.

Vinen er lavet med kølig maceration af Grenache druerne, mens de øvrige druer fermenteres ved 26-27 grader med 2-3 omrøringer under gæringen. Vinen er lagret 12 måneder i 30 år gamle 600-800 liter foudres.

Duftmæssigt er der morbær, brombær … ikke så megen fedme, fylde eller animalske noter. Der er læder, peber … meget frugt, men ellers ikke så kompleks i næsen. Er dog også meget ung og blev serveret i glas af portvinsstørrelse, så aromaerne var svære at fange.

I munden godt med jern, kant, rød frugt, peber… sådan medium fylde og en varm eftersmag. Virker meget ung og skulle måske ha’ ligget 3-4 år i kælderen og måske være dekanteret forinden … men hvem gør lige det til 6.000 gæster?

Forhandles af Excellent Wine, men prisen kan jeg ikke se.

Rating 3,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger