Med næste vin er vi Down Under … en 10-årig sag Reiver Shiraz fra vinhuset Mitolo Wines, som er en lille topklasse vinproducent skabt af Frank Mitolo og Ben Glaetzer. Deres vision er at skabe små mængder af håndlavede Shiraz vine af ekstrem kvalitet – og under slogannet Purity – Power – Elegance.
Vinhuset er egentlig grundlagt af Frank Mitolo, hvis far Bruno Mitolo var emigreret til Australien i 1950’erne fra Abruzzo i Italien. Han havde en forkærlighed for vin fra sin far – og dermed Franks farfar – Francesco, men fik imidlertid held som kartoffelavler i sit nye land.
Frank startede selv med at arbejde med kartofler hos faderen, men allerede i 1995 begyndte Frank på hobbybasis at lave vine.
I 1999 mødte Frank imidlertid Ben Glaetzer, som senere skulle blive én af Australiens mest berømte vinmagere. Ben Glaetzer blev bogstaveligt talt født til at være vinmager. Hans far Colin Glaetzer var Barossa Valleys Grand Old Man. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.
Under en 5 timer lang diskussion på en restaurant – godt hjulpet af et par flasker gammeldags Shiraz – besluttede Frank og Ben, at de skulle lave vine sammen. Deres forretningsplan blev skrevet på bagsiden af en serviet og den bestod af kun seks ord; individualitet, integritet, kvalitet, renhed, elegance og power.
De første druer fik de fra en af Franks fars venner Don Lopresti, en anden italiensk indvandrer, som havde en vingård tæt på badebyen Port Willunga i McLaren Vale. Og det blev således startskuddet for Mitolo Wines. Fusionen af Ben Glaetzers talent som vinmager og Franks intime kendskab til nogle af Australiens bedste Shiraz marker.
Den første vin Frank og Ben producerede var en årgang 2000 Shiraz, som Frank kaldte G.A.M. Shiraz efter hans børn Gemma, Alex og Marco. Og allerede deres første årgang blev udråbt til at være det ypperste, som McLaren Vale nogensinde havde præsteret. Derefter indgik Frank og Ben et egentligt forretningspartnerskab, hvor man inddrog nogle af de marker, som Franks familie ejede. Eller sagt med andre ord, som kom Frank med jord og kapital, mens Ben kom med de enestående evner som vinmager.
Vi kender jo i øvrigt Ben Glaetzer her på bloggen, hvor jeg har skrevet om ham flere gange, bl.a. da jeg smagte hans topvin Amon-Ra. Ben er involveret i tre vinprojekter: Han ejer Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley. Derudover er han medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia.
Ja, og så selvfølgelig Mitolo Wines. Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate.
I dag driver Frank dog fortsat Mitolo Group, som er et ret stort foretagende indenfor kartofler. Faktisk er Mitolo familien den sydlige halvkugles største kartoffelavler.
Mitolo Wines har i dag fortsat deres marker ved Port Willunga i McLaren Vale, men hvor mange hektar de ejer, kan jeg ikke umiddelbart finde ud af. De har dog købt den oprindelig mark, som nu er opkaldt efter den oprindelige ejer Don Lopresti.
I dag laves der alene vine fra McLaren Vale, men undervejs har de to herrer altså også lavet denne Reiver Shiraz, hvor druerne kommer fra Greenock regionen i Barossa Valley længere mod nord. Vinstokkene er over 60 år gamle, og så har vinen lagret 16 måneder på franske og amerikanske fade.
Og det er også en vin, som har godt med power. I næsen er der lidt krudt, godt med overmodne bær, boysenbær, solbær, blommer, chokolade, vanilje samt lidt krydderier og eucalyptus. I munden er vinen blød, med kraft, god balance … total zen, power, rund med chokolade og slutter af med lidt peber sammen med kirsebær.
Forhandles af godevine.dk, hvor prisen er 299 kr.
Rating 5/7 
På adressen Strada Rio Sordo et par kilometer syd for Barbaresco finder vi vinhuset Azienda Agricola Cascina delle Rose, som står bag denne Barbaresco Rio Sordo … en enkeltmarksvin, som netop kommer fra marken Rio Sordo, en mark som ligger lavt og har meget sandholdig jordbund.
De røde Loire vine stormer fra … og her har vi igen en tæskelækker én af slagsen, nemlig en Cabernet Franc fra Domaine Clau de Nell, som holder til tæt ved byen Ambillou-Château i Anjou. Der står også Anne-Claude Leflaive på etiketten, da vingården var et af Anne-Claudes små projekter.
Vi måtte selvfølgelig slutte med endnu en tur over Atlanten … tilbage til Californien med endnu en US Cab, Napa Valley Cabernet Sauvignon fra vinhuset Gallica Wine, som ejes og drives af kvinden med det herlige navn Rosemary Cakebread.
Så hoppede vi sgu igen over Atlanten … satans store spring med ham Brix, men denne gang blev det med ægte amerikansk Cab … vinen Knights Valley Cabernet Sauvignon fra det store og historiske vinhus Beringer Vineyards.
Endnu en tur over Atlanten … retur til Europa, denne gang til det klassiske Rioja i Spanien og det store og velkendte vinhus Bodegas Faustino, som står bag denne specialvin Faustino de Autor Reserva Especial.
Med lige så stor sceneskift røg vi med næste vin retur til Italien, nemlig til det dejlige Toscana og denne Brunello di Montalcino fra vinhuset Castello Banfi, et kæmpestort vinhus, som er grundlagt af to amerikanere.
Med næste vin holdt vi ploven i samme fuge, pickup’en i samme rille … nemlig med en ældre Bordeaux i form af hovedvinen fra 5. Cru slottet Château Cantemerle, som ligger ved byen Macau i den sydlige del af Haut-Médoc på grænsen til kommunen Margaux.
Og hvorfor ikke fortsætte med storesøsteren … endda en væsentligt ældre storesøster, La Montesa Reserva Selección Especial i årgang 2005? Selvfølgelig stadigvæk et blend på Grenache, Tempranillo og Mazuelo fra vinmarken La Montesa del Monte Yerga i Rioja.
Gensyn med vinen Il Piccolo – italiensk for “den lille” – som her hos danskeren Peter Vinding-Diers på vingården Montecarrubo i Sicilien henviser til, at dette er 2. vinen på stedet. Sidst jeg smagte Il Piccolo, da var det i årgang 2011, men her har vi altså vinen et par år yngre.