Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigCrashed and burned i fredags på en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru … men nu begiver jeg mig frygtløst ud i endnu en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru fra vinkøleskabets uendelige dyb. Denne gang er det ikke fra Château Fleur Lartigue men derimod Château Lafleur Vachon.

Château Lafleur Vachon ligger i Saint-Émilion og er i dag også kendt som Château Raymond Tapon. Vinhuset ejes og drives nemlig af Raymond Tapon sammen med datteren Nicole.

Tapon familien har ejet vinhuset siden 1904, hvor det blev grundlagt af forfaderen Chaumet Tapon. Det har også tidligere heddet Domaine de Bord-Madeleine, men i 2012 skiftede det altså navn igen fra Château Lafleur Vachon til Château Raymond Tapon.

På etiketten på denne 2006’er står der da også, at vinen er produceret af E.A.R.L. Des Vignobles Raymond Tapon og familien Tapon har samlet 30-32 hektar vinmarker, hvor vinstokkene er omkring 50 år gamle.

Vinen er lavet på 70% Merlot, 20% Cabernet Franc, 5% Cabernet Sauvignon og 5% Malbec. Jeg har slet ingen oplysninger om produktionen eller hvor lang tid vinen er lagret på eg. Vi springer derfor direkte i mine smagsnoter.

Duften er lidt blæk, kirsebær, svag moden blommer og ellers godt med italiensk syre samt lidt chokolade. Man begynder at fornemme, at der er godt med alder i vinen, men den er langt mere levende end 2006’eren fra i fredags. Den virker tør i næsen … men ellers sådan uden større karakter.

Smagen er let syrlig, lette bær, blæk og frugten er sådan nærmest kirsebær drevet … måske med lidt granatæbler. Syren er sådan lidt rustik, tør og vinen har derudover lette krydderier. Det bliver aldrig helt stort … men omvendt heller ikke helt dårligt. Blot kedeligt og så er det en vin, som skriger på mad.

Købt i SuperBrugsen på tilbud til 79 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2012 Maculan, Brentino, Veneto, Italien

Ved byen Breganze i Veneto området – sådan cirka mellem Gardasøen og Venedig – finder vi vinhuset Maculan, som står bag denne Brentino … en vin på Merlot og Cabernet Sauvignon.

Vinhuset er grundlagt i 1947 af Giovanni Maculan, men drives i dag af 2. og 3. generation i form af Faust Maculan samt hans to døtre Angela og Maria Vittoria. Faust blev allerede som 14-årig smidt på landbrugsskole i Conegliano for at blive uddannet til ønolog og siden har alt drejet sig om vin. Han er nok den bedste producent i Breganze og hans dessertvine har slået de bedste Sauternes …  ja endda selveste Château d’Yquem.

Hans berømte dessertvine Torcolato og Acinobili står som nogle af Italiens bedste og har gennem tiderne opnået 96 points hos Robert Parker flere gange.

Siden 1985 har Faust været direktør for sammenslutningen af italienske sommeliers og arbejder derudover også sammen med vinblade som L’Enotecnico og Vin Veneto. Han regnes også som en af de bedste vinsmagere og er tit dommer i smagekonkurrencer i både Italien og i udlandet.

Angela og Maria Vittoria er også begge uddannede ønologer … begge med topkarakter. Angela er også uddannet sommelier, så de deltager selvfølgelig begge i produktionen på vingården.

Samlet har familien selv 40 hektar med vinstokke og oliventræer, men derudover har de dyrkningsaftaler med omkring 30 lokale vinavlere, som de opkøber druer fra.

Traditionelt er Breganze mest kendt for tørre og søde hvidvine på den lokale Vespolina drue, men takket være det kuperede terræn, så kan der dyrkes mange andre druesorter, herunder også internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Chardonnay.

Faust laver – som nævnt – mest vine på de hvide druer, specielt dessertvine, men der laves dog 4 rødvine på gården og denne Brentino på 55% Merlot og 45% Cabernet Sauvignon er således én af disse.

Drueklaserne er sorteret manuelt og vinen er lavet på store rustfrie ståltanke med en forholdsvis kort maceration på 7 dage. Halvdelen af vinen har så lagret 1 år på ståltankene, men den anden halvdel har lagret på franske barriques, heraf en tredjedel nye fade.

Duftmæssigt byder vinen på mørk og fed frugt … næsten lodden i udtrykket med jod, fedme, lidt mejeri, sødme, vanilje, engelsk lakrids, blommer … ja faktisk godt med blommer og lidt solbær. Det er en ganske fed og voluminøs aroma.

I munden er vinen dog knap så voluminøs, som duften ellers indikerede, for midt i fedmen er der både syre, tørhed med klar kirsebær, men måske også sådan lidt kunstig eller kedelig i smagen. Jeg er ikke helt oppe at ringe … synes den render lidt i forskellige retninger.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 109,95 kr.

Rating 3,5/7  

2011 Bodegas Valentin Bianchi, Enzo Bianchi, Mendoza, Argentina

Og fra øverste, støvede hylde hos Bodegas Valentin Bianchi kommer den officielle battles sidste vin, husets prestigevin … deres Grand Cru vin Enzo Bianchi.

I den lille Chile mod Argentina battle var den oppe imod en 2009’er Don Maximiano Founder’s Reserve, som er en af topvinene fra Viña Errazuriz … en kamp som efter min vurdering endte meget lige. Begge vine er da også Cabernet Sauvignon baserede vine med tilsætning af lille andel andre Bordeaux druer og denne 2011’er Enzo Bianchi består da også af 75% Cabernet Sauvignon, 10% Cabernet Franc, 8% Petite Verdot og 7% Malbec , men blendet varierer fra år til år.

Druerne til vinen kommer fra vinstokke, der er plantet for over 40 år siden på Finca Asti marken, som ligger ved Las Paredes i San Rafael, Mendoza i omkring 750 meters højde.

Druerne er høstet manuelt, klaserne afstilket før nænsom presning til fermentationstankene. Klassisk fermentering på rustfrie ståltanke med kold maceration i 48 timer og en samlet macerationsperiode på 25-30 dage.

Derefter har vinen lagret 18 måneder i nye barriques, 80% franske og 20% amerikanske fade. Efter endelig flaskning har vinen så lagret yderligere 24 måneder inden frigivelse.

I næsen er her godt med mejeri, yoghurt, en vild animalsk side og med syrlig intensitet. Det er moden mørk frugt, sorte kirsebær, lakrids, chokolade, godt med peber samt en vag, sød undertone af bagte peberfrugter.

I munden er vinen blød, cremet og dejlig … lidt som forventet, men med en syrlig og aromatisk side. Meget rund og behagelig, men også lidt forudsigelig. Men bestemt vellavet vin.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor en flaske koster 325 kr.

Rating 5/7  

2013 Bodegas Valentin Bianchi, Famiglia Bianchi Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina

Og fra den anden side af Andesbjergene endnu en Cabernet Sauvignon, nemlig Famiglia Bianchi Cabernet Sauvignon fra Bodegas Valentin Bianchi … også et af de vinhuse, som jeg har skrevet om tidligere.

Bodegas Valentin Bianchi hører til blandt de ansete producenter i Argentina. Valentin Bianchis vine er utroligt populære – især i USA – og roses i høj grad af Robert Parker. Bodegaen er også et yndet turistmål, som hvert år besøges af ikke mindre end 100.000 turister.

Bodegas Valentin Bianchi er grundlagt i 1928 af Don Valentin Bianchi, som havde en drøm om at eje en lille vingård og selv lave vin. Den lille vingård han købte kaldte han “El Chiche”. I dag er det imidlertid blevet en større historie, for nu omfatter vingården mere end 700 hektar vinmarker og salg af vinene i hele verden.

Det er 3. generation af Bianchi familien som driver vingården i dag, nemlig Raúl, Sylvia og Valentín Bianchi samt Ricardo Stradella, og de har indrettet et supermoderne vineri  i Mendoza. Vinmager på gården er Francisco Martinez, der har været på Bodegas Bianchi i mere end 30 år, samt Facundo Pereira.

Denne Famiglia Bianchi Cabernet Sauvignon er lavet med druer fra flere marker. Druerne presses blidt og mosten gærer i 7 dage, hvor vinen dagligt pumpes over hatten for at få et optimalt udtræk af farve og aromastoffer. Vinen udblødes efterfølgende i 14 dage, før den lægges på franske egetræsfade i 12 måneder og slutteligt tappes på flaske.

Duftmæssigt meget anderledes end dens chilenske søster – altså forrige vin. Næsen er mere slank med stald, svag eukalyptus, mynte, hestesaddel og læder, solbær, fad, egetræ og grønne blade. Umiddelbart mere spændende end den chilenske. Smagen er vel også mere frisk i frugten og der er godt med syre samt tørhed.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 100 kr.

Rating 4/7  

2014 Viña Errazuriz, Arboleda Cabernet Sauvignon, Aconcagua, Chile

Viña Errazuriz har jeg skrevet om en del gange her på bloggen og nu er der sgu igen chilensk Errazuriz saft i glasset … denne gang husets Arboleda Cabernet Sauvignon i en årgang 2014.

Arboleda projektet – eller Viña Arboleda – er et lille sideprojekt for Eduardo Chadwick fra Viña Errazuriz.

Eduardo Chadwick grundlagde nemlig Viña Arboleda i 1999 som et lille prestigeprojekt. Vinhuset ejer vingården Aconcagua Costa med 230 hektar vinmarker på et formidabelt område kun 12 kilometer fra Stillehavet i nærheden af Concón.

Det er et forholdsvis koldt område med en årlig gennemsnitlig temperatur på 14 grader og omkring 350 mm nedbør. Der er køligt og blæsende. Her dyrker Arboleda Sauvignon Blanc og Chardonnay samt Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Syrah

Floraen og faunaen på Aconcagua Costa er meget forskellig og det giver en mangfoldighed af plante- og dyrearter. Viña Arboleda har da også gjort en masse tiltag for at beskytte naturen, bl.a. de mange vandløb, der findes i området. Ligeledes har man lavet et slags reservoir på 8 hektar …. et slags fredet område for trækfugle, som krydser området på forskellige tidspunkter af året.

Selve navnet Arboleda er spansk og betyder “at dyrke træer”, hvilket skal ses som en hyldest til de oprindelige chilenske træer, som vokser på husets vinmarker. Og derfor er der også et stort træ på etiketterne af husets vine.

Druerne til denne Cabernet Sauvignon kommer stort set udelukkende fra Las Vertientes markerne, der er beliggende 50 kilometer fra Stillehavet og dermed nogle af Arboledas marker, som faktisk ligger længst fra havet,

Vinmarkerne blev tilplantet samtidig med, at prestigeprojektet blev lanceret i 1999, og indbefatter 25 hektar med Cabernet Sauvignon-stokke, hvis udbytte bliver holdt nede af den meget fattige jordbund, der hovedsageligt består af sten og sand.

Druerne håndsorteres, før de presses nænsomt. Derefter gæres mosten ud på rustfrie ståltanke ved 26-30 grader og maceration i 20-30 dage.

Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på delvist nye egetræsfade af henholdsvis amerikansk og fransk egetræ. Her får den lov til at lagre i 12 måneder, før den tappes på flaske og frigives til salg.

Næsen har en dejlig dyb og mørk frugt, kælderskakt, tobak, lakrids, fedme og voluminøs. I munden er det rød frugt … klart lysere end duften og sådan lidt metallisk i det. Tanninerne er tørre, frugten frisk og slank, men på en eller anden måde gør den ikke meget indtryk på mig. Lidt kedelig og metallisk.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 3,5/7 

2011 Colle del Saraceno, Rosso Galdino IGT, Umbrien, Italien

Rosso Galdino IGT er den mest producerede vin hos Colle del Saraceno … en slags Montefalco Rosso, men Francesco kommer mere end de maksimale 15% Sagrantino i vinen – nemlig omkring 30% – og derfor bliver det altså en IGT vin.

Og samtidig måtte han kalde den noget andet, så vinen blev opkaldt efter hans bedstefar Galdino Botti, som var en af de vinmagere i familien, som gennem årene øgede arealet af vinmarkerne på det lille familiebrug, som var grundlagt tilbage i starten af 1900’erne.

Denne Rosso Galdino IGT er lavet på Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og så Sagrantino, hvor andelen af sidstnævnte er på 30%. Sangiovese er selvfølgelig fortsat hoveddruen, mens der alene er en anelse af Merlot og Cabernet Sauvignon i blendet.

Vinen har ligget omkring 10 måneder på egefade og er tappet ganske ufiltreret. Alkolholprocenten ligger på 13,5%.

Næsen er fantastisk animalsk, landlig … ja næsten naturewine i udtrykket, hmmmmm. Det er vilde blåbær, brombær med urteagtig note samt kanel, nelliker, peber, korender og en snert af nogle mineraler, et svag jernagtigt element.

Smagsmæssigt har vinen en herlig intensitet sammen med den italienske syre, stor tørhed, godt med tanniner, som både bider en smule og er ganske syrlige, men passer fantastisk her. Derudover er der lidt gammel jord, kakao og en vis elegance. Fin, fin rosso.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 8€ … svarende til omkring 60 kr.

Rating 4,5/7    

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Rocca di Fabbri, Faroaldo IGT, Umbrien, Italien

Andrea Dell’armi fra Rocca di Fabbri kaldte denne Faroaldo IGT en superumbrien med klar inspiration fra de toskanske supertoscanere. Det er da også en IGT vin og lavet på et fifty-fifty blend mellem Sagrantino og Cabernet Sauvignon.

Og lad os starte med etiketten, som har et billede af Sigillo Longobardo … hvilket refererer til en kendt antik guldring, som blev fundet på en oldtids begravelsesplads i Trezzo d’Adda i Lombardiet. Ringen skulle efter sigende være båret af en konge af Langobarderne og det er sikkert ham, som er afbilledet på etiketten.  Langobarderne var det germanske folk, som bl.a. invaderede, plyndrede og erobrede store del af Italien i år 568.

Vinen har Rocca di Fabbri kaldt Faroaldo og det refererer til hertugen fra Spoleto … Faroald I af Spoleto, som netop var en af de Langobarder, som stod i spidsen for plyndringstogterne i det centrale Italien og blev hersker i Spoleto området.

Vinen Faroaldo IGT er som nævnt 50% Sagrantino og 50% Cabernet Sauvignon, høstet med udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med 14 dages maceration, fermentering i 50 hektoliter rustfrie ståltanke og lagret 18 måneder på barriques samt 6 måneder på flaske.

Og nu er der mere power i næsen, frugten er mørkere og næsen dybere med mørke bær, stadig godt med blomster, men også elementer som fugtige fade, sorte kirsebær, vanilje, sød lakrids, kakao og kaffe sammen med nogle balsamiske noter.

Den smager sgu også ganske godt … godt med power og en lille, svag sødme – samtidig med syrlighed, fint integrerede tanniner, god balance samt en smule kanel og vanilje. Power møder syre på en fin, fin måde.

Smagt på gården, hvor den koster 16,60€ … eller omkring 124 kr.

Rating 5,5/7 

2008 Yalumba, The Signature, Barossa Valley, Australien

Efter en smuk og fin rundtur i tyske, franske, italienske samt spanske vine + en enkelte elegant amerikaner, så gik der sgu australsk aussiwine i resten af byggemødet. Selvfølgelig til stor fornøjelse for speciel mine Mollydooker elskende venner. Første vin fra Down Under var denne The Signature fra vinhuset med det skøre navn Yalumba.

Det er imidletid ikke en lille garageproducent, men – som du måske kan fornemme på billedet ovenfor – et stort, rigt og historisk vinhus. Det er faktisk et af de ældste vinhuse i Australien, grundlagt tilbage i 1849 af ølbryggeren Samuel Smith, som var rejst fra Wareham i Dorset, England til det nye land sammen med sin hustru Mary og deres fire børn.

De ankom til kolonien South Australia og grundlagde efter nogle år Yalumba og allerede i 1858 dominerede vinene fra vinhuset alle de lokale vinshows. Og Yalumba har nu i over 160 år været en af de vigtigste vinproducenter i Barossa Valley.

Yalumba er et ord, der stammer fra aboriginal. Det betyder noget i retning af; landet der omgiver os. Vinhuset ligger nær byen Angaston i Barossa Valley og har i dag imponerende 560 hektar vinmarker. Det giver en produktion på 750.000 kasser vin årligt.

I dag er det 5. generation af Smith familien, som driver stedet .., nemlig Robert Hill- Smith. Og han er medlem af organisationen Australia’s First Families of Wine , som er en eksklusiv gruppe på 12 gamle, familieejede vinerier, der samlet arbejder for at forbedre kvaliteten af australske vine.

De øvrige vinerier i organisationen er Brown Brothers, Campbells, Taylors, DeBortoli, McWilliam’s, Tahbilk, Tyrell’s, D’Arenberg, Howard Park, Jim Barry og Henschke. Samlet har de 12 familieejede vinerier over 5.000 hektar vinmarker og er således en betydelig organisation.

Som noget helt uniks, så har Yalumba også – som eneste vinhus i Australien – deres eget bødkeri.  Yalumba har derfor fordel af, at have fuld kontrol over kvaliteten af egetræsfadene, som benyttes til deres vine. De importerer egetræsstave fra verdens bedste egetræsskove, som er beliggende i Frankrig og Amerika.

Vinproduktionen er i dag lagt i hænderne på en række vinmagere med Louisa Rose i spidsen med chefvinmager. Hun har ansvaret for de mere end 4 forskellige vine, som laves på Yalumba.

Og én af disse vine er denne The Signature. Det er imidlertid nu ikke bare en almindelig, tilfældig vin. Det er en af husets topvine, som man startede med at lave i 1962 … men da den kræver 4 års lagring, så blev den første gang sat på markedet i 1966. Den er dedikeret til husets grundlægger Samuel Smith.

The Signature er i denne årgang 2008 lavet på 56% Cabernet Sauvignon og 44% Shiraz … begge druesorter er fra henholdsvis Barossa Valley og Eden Valley. Der er alene anvendt druerne naturlige gær og vinen er fermenteret i store 8 tons åbne kar af henholdsvis eg og ler.

Vinen er lagret 20 måneder i hogsheads og barriques. Hogsheads er på 300 liter og altså lidt større end barriques. Omkring 30% af egefadene er nye og en skøn fordeling af amerikanske, franske og ungarske fade … alle selvfølgelig lavet på Yalumba.

Vinhuset siger selv, at den passer perfekt til Beef Wellington og det tror vi bestemt på.

Med aussivinene er vi selvfølgelig lidt væk fra den europæiske elegance. Her får vi en anden slags elegance. Næsen er søde kirsebær, blommer, engelsk lakrids, tjære, våde fade, kanel og mælkechokolade. Flot næse … men power, kraft og saft.

Smagen også præget af power- og sød frugt, men egentlig meget præcis, stram og elegant i syren, tanninerne og frugten. Der er skub på drengen, som altid i de australske vine og det bliver en stor mundfuld. Det er der, hvor det bliver for meget for mig. Det er helt sikkert vellavet vin, men lidt mod marmelade siden.

Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske pt er på bud til 349 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Le Cimate, Macchieto Umbria Rosso IGT, Umbrien, Italien

Francesca Bartoloni mente, at vi også skulle smage endnu én af husets IGT vine. Det blev denne Macchieto Umbria Rosso IGT … en lidt sjov blanding med 50/50 Sagrantino og Cabernet Sauvignon.

Druerne kommer fra vinstokke fra 2001 og vinen er lavet på rustfrie ståltanke, maceration i 20 dage og efterfølgende lagring på franske barriques i 24 måneder efterfulgt af 3 måneder på flaske inden frigivelse. Den årlige produktion af denne vin ligger på små 3.000 flasker årligt.

Hos Le Cimate kander de selv vinen for en Super Umbrian.

Næsen er brombær, solbær samt balsamisk syre … ganske landlig i udtrykket. Smagsmæssigt godt med syre samt ganske stramme tanniner. Det er sgu meget stramt, har en specielt kant, som jeg ikke er pjattet med. Voldsom tørhed, tørre tanniner og masser af syrlighed i eftersmagen.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 39,99€ … svarende til 298 kr.

Rating 3/7