Tag-arkiv: 5½

2006 Prunotto, Barolo Bussia, Piemonte, Italien

Endnu en 2006’er fra bestyrelsesmødet i mandags … en Barolo Bussia fra vinhuset Prunotto, som holder til i Alba i Barolo-land. Og et vinhus med en spændende historie.

Vinhuset startede oprindeligt som et kooperativ, nemlig kooperativet Ai Vini delle Langhe. Det blev grundlagt i 1904 i byrådslokalet i kommunen Serralunga med notaren Giacomo Oddero og en ung fyr Alfred Prunotto som vidner. Kooperativet første høst fandt sted i 1905, men herefter fulgt en del svære år, hvilket blev forværret af første verdenskrig.

Omkring 1922 så det skidt ud … flere af medlemmer ville ikke længere bidrage med druer til kooperativet og man begyndte at få økonomiske problemer og manglede likviditet. Den unge Alfredo Prunotto var netop blevet gift med Luigina, og de havde begge mod på livet. De besluttede derfor at købe kooperativets vingård med tilhørende marker.

Og takket været stor passion for vin samt hårdt arbejde fra det nygifte par, så lykkedes det at vende udviklingen. Snart blev vingården berømt og begyndte at eksportere vine til hele verden, først til Sydamerika og senere til USA.

I 1956 besluttede Alfredo Prunotto imidlertid at trække sig tilbage. Han gav derfor vinhuset til sin ven, vineksperten Beppe Colla, som til driften fik hjælp af broderen Tino Colla samt vennen Carlo Filiberti. Og det var dygtige vinfolk, som bl.a. i 1961 begyndte at identificere bestemte produktionsområder, så man kunne producere enkeltmarksvine. Prunotto blev derfor det første firma, der valgte at producere enkeltmarksvine i både Barolo og Barbaresco.

I 1972 flyttede vinhuset til Alba i en topmoderne vingård med vineri og stor vinkælder, alt designet af arkitekten Ugo Della Piana. Vingården er i dag fortsat hovedkontor for Prunotto. Vinkælderen er endda udvidet i 1999 … men fortsat tegnet af Della Piana.

I dag ejes vinhuset af Marchesi Antinori familien. Samarbejdet med Antinori startede allerede tilbage i 1984, primært med håndtering og distribution, men da Colla brødrene i 1994 gik på pension, så overtog Antinori vinhuset og fortsatte produktionen efter de normer, som Alfredo Prunotto havde altid insisteret på.

Efter Antinori overtagelse er der også sket en udvidelse af antallet af vinmarker. Marchese Piero Antinoris ældste datter Albiera Antinori har stået i spidsen for dette arbejde. I dag omfatter vingården således 50 hektar vinmarker med parceller på marker som Bussia, Bric Turot, Costamiole, Fiulot, Mompertone og Bricco Colma.

Denne Barolo Bussia er lavet med druer fra marken Bussia i Monforte. Marken ligger 350 meter over havets overfalde. Bussia marken er nok én af de mest berømte marker i Barolo området. Hele marken er på 7,35 hektar og ligger med en form … nærmest som et amfiteater med en sydvendt eksponering.

De udvalgte druer presses, og mosten gærer. Den malolaktiske gæring er ovre inden udgangen af vinteren, og herefter lagrer vinen i 24 måneder. En del af vinen ligger på store 50 hektoliter fade. En lille del af vinen lagrer på barriques, der har været anvendt én gang tidligere. Når vinen er tappet på flaske, lagrer den i yderligere 12 måneder på flaske, før den sendes på markedet.

Duftmæssigt er først tanke lidt våde fade, røg, vanilje, kirsebær, blomster, krydderier, lakridsrod og en lidt urtet duft. Virker ganske rutisk, svag animalsk … med lidt babybræk (på den gode måde). Smagen er præget af god syrlighed, fortsat lidt krydret smag … meget intens, lethed, elegance, grønne toner, lidt tobak og blide tanniner.

Forhandles af Theis Vine, pris 569,95 kr.

Rating 5,5/7  

2006 Roberto Voerzio, Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza, Piemonte, Italien

Fra Frankrig til Italien … til Frankrig og nu igen til Italien. Vinene til bestyrelsesmødet fulgte vist et mønster … både hvad lande og årgang angik? Her en rigtig flot og stram Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza fra vinhuset Azienda Agricola Roberto Voerzio.

Roberto Voerzio holder til i La Morra og er én af de mest hypede producenter i Barolo området.

Roberto grundlagde sin vingård i hjertet af Langhe i 1986. Han startede ud med 2 hektar, men har gennem årene formået at købe flere af de mest prestigefyldte marker for fremstilling af Barolo, nemlig parceller på marker som La Serra, Brunate, Cerequio, Sarmassa, Rocche dell’Annunziata og Fossati.

Alle disse marker er af ubestridelig Grand Cru kvalitet, skønt der ikke eksisterer en officiel klassifikation.

Roberto Voerzio har i dag lidt over 20 hektar vinmarker og har samtidig øget antallet af vinstokkene på nogle af de nye marker, mens han omvendt har reduceret udbyttet på nogle af de bedste marker. Samlet producerer Roberto mellem 40.000 til 60.000 flasker om året … afhængigt af høsten.

Hvad fremstillingen af Barolo angår regnes Roberto Voerzio af mange for modernist, men sagen er næppe så enkel. Tilgangen forener afgjort klassiske traditioner kombineret med en mere moderne indsigt og fremgangsmåde.

Arbejdet i marken gives højeste prioritet og tilgangen er usædvanlig omhyggelig, arbejdsintens og tidskrævende. Der foretages betydelig grønthøstning for at holde høstudbyttet lavt og udbytterne for de respektive Baroli er blandt de laveste i området, vanligvis mellem 22-25 hektoliter pr. hektar.

Druerne til denne Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza kommer fra San Francesco skråningen i La Morra og fra Fontanazza skråningen, som er en del af Brunate, og materialtet ville i hænderne på mange andre producenter blive vekslet til en Barolo. Der sker 100 % afstilkning af druerne forud for gæringen i rustfrist og de efterfølgende 12 måneder på små franske fade.

Om hold da op en dejlig næse, hvor der fornemmes lidt alder blandet med mørke kirsebær, moreller, champignon, blæk, let eukalyptus, blomster, våde fade, tobak, stramhed, syrlighed og et strejf af vanilje. I munden lækker med brændte note, kul, brombær, grønt og godt med tanniner med intens nerve. Tanninerne nærmest klæber til fortænderne, og er langt voldsommere end i Barbarescoen. Vinen er også mere nuanceret. Kræver sgu sin mand … men så er det jo godt, at man netop er dén mand.

Forhandles hos Løgismose Vin, pris 265 kr.

Rating 5,5/7  

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco, Piemonte, Italien

Fra Frankrig til Italien … denne gang var jeg stålsat på, at det var en Piemonte vin, og jeg fik ret. Vinen var nemlig en klassisk Barbaresco fra kooperativet Cantina Sociale Produttori del Barbaresco, som netop ligger i byen Barbaresco.

Produttori del Barbaresco regnes for at være italiens bedste vinkooperativ. Succesen skyldes bl.a. at man kan koncentrere sig om én druesort og ét vindistrikt. Produttori del Barbarescos vinavlere dyrker således kun Nebbiolo. Vingården er specialtilpasset til den tanniske druesorts særlige krav og vinmageren har perfektioneret husets raffinerede Barbarescostil gennem en menneskealder.

Allerede tilbage i 1894 forsøgte Domizio Cavazza at samle bønderne i Barbaresco. Han var rektor for den kongelige landbrugsskole i Alba, boede i Barbaresco og grundlagte kooperativet Cantine Sociali, som bestod af 9 Barbaresco vingårde. Cavazza havde forstået, at der var forskelle mellem Nebbiolo druer dyrket i Barolo distriktet sammenlignet med de samme druer, der blev dyrket ved Barbaresco.

Kooperativet Cantine Sociali måtte dog lukke i 1920 pga. økonomiske problemer i kølvandet på fascismen. Men i 1958 fortsætter en præst i Barbaresco Domizio Cavazzas idé og grundlægger igen kooperativet … nu med 19 små vinavlere. De kalder kooperativet Produttori del Barbaresco … eller helt nøjagtigt Cantina Sociale Produttori del Barbaresco.

De første årgange vine fra Produttori del Barbaresco blev lavet i kælderen i den kirke, hvor præsten prædikede, men nogle år senere byggede man det vineri, hvor kooperativet i dag fortsat laver vinene. Kooperativet er også vokset og tæller i dag 56 medlemmer, som dækker omkring 100 hektar vinmarker i Barbaresco appellation. Det er næsten 17% af de samlede vinmarker i området og giver en årsproduktion på omkring 420.000 flasker vin.

Hver familie/medlem af kooperativet har fuld kontrol over egen jord, men dyrker Nebbiolo druerne efter anvisninger fra kooperativet.

Produttori del Barbaresco råder over 9 Single Vineyards eller Cru’er, som de også kaldes. Det er markerne Asili, Muncagotta (tidligere Moccagatta), Montefico, Montestefano, Ovello, Pajé, Pora, Rabaja og Rio Sordo, som hver især har forskellige terroir.

Produttori søger kompromisløst at bevare disse terroirs særkender i smagen af vinene, og disse vine er Produttoris stolthed og flagskibe.

Produttori del Barbaresco er verdensberømte for at lave nogle af Piemontes bedste vine til prisen. Hvor andre producenter har benyttet ratings og lav produktion i visse årgange til at skrue priserne op til nye højder, der har Produttori bevaret jordkontakten og tænkt på kunderne, og derved fået en meget stor fanskare verden over.

De sidste 10 år har man ydermere høstet op til 95 point hos Robert Parker flere gange og vinene har fået de 3 glas 11 gange, hvilket gør Produttori til 1-stjernet producent. Man har endda nogle gange fået de 3 glas i Gambero Rosso for husets almindelige Barbaresco, hvilket siger noget om den ualmindeligt høje kvalitet.

Og det er netop den “almindelige” Barbaresco, som vi her har i glasset. Nogle år er vinen lavet med druer fra nogle af ovennævnte Cru-marker. For 2006 kan jeg ikke se, hvor druerne kommer fra. Der står alene, at de kommer fra forskellige marker i DOCG zonen. Lavet på rustfri ståltanke med maceration på 24 dage og lagret 24 måneder på store egetræsfade. Der produceres årligt 250.000 flasker af denne vin.

I glasset en tak mørkere end de forrige vine, men fortsat til den lyse, klare side. Næsen har også lidt mere kraft med lidt kirsebær, hindbær, blomster … roser og violer, grønne noter, tobak, røg, søde krydderier samt syrlig noter. I munden er der kraft, men vinen er cremet og blød … næsten fløjlsblød med god tørhed, godt med syre … faktisk ret meget syre og tydelige tanniner. Eftersmagen er lang og syrlig med et smule bitterhed. Flot vin … den kan jeg rigtig godt li’.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 219,95 kr., men alene 169,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7   

2010 Delas Frères, Hermitage Domaine des Tourettes, Rhône, Frankrig

Afslutning med manér … Hermitage, nemlig i form af denne Hermitage Domaine des Tourettes fra Rhônehuset Delas Frères, et vinhus vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint Jean Muzols, der ligger i  hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet. Vinhandlen havde tidligere heddet  Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères. De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA. Den næste generation af Delas, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte  Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har  man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige,  så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne  imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har  bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i  nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde  druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i  Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de  varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt  som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har  gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag  flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’  kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter  tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993.

Delas Frères laver to røde Hermitage, nemlig enkeltmarksvinen Hermitage Les Bessards og så denne Hermitage Domaine des Tourettes, også tidligere kaldt Hermitage Marquise de la Tourette. Vinen er lavet af druer fra 3 forskellige vinmarker, nemlig L’Ermite, Le Sabot og Les Bessards, hvor den sidstnævnte er den mest kendte og betragtes som én af de bedste marker i Hermitage.

Selvfølgelig 100% Syrah. Alle druer håndplukkes, og gæringen foregår i traditionelle åbne cementtanke med en samlet macerationsperiode på op til 20 dage. Lagring sker på egetræsfade, primært brugte fade … alene 9% af fadene er nye. Vinen lagrer samlet mellem 14 og 16 måneder på egetræsfade. Der laves årligt 30.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er her flæsk, bacon, magiterninger, boysenbær, kul, røg, lidt peber, krydderier, læder … og måske et strejf af lidt blomster. Hmmmm, lover sgu meget godt. Smagen er dyb koncentreret, godt med tanniner … virkelig tør, og jeg tænker, at det måske er babymord at drikke den nu? Det er jo en stor årgang … 2010’eren. Der er mørke frugter, kakao, peber … godt med syre … smager super godt … men var det min flaske, så skulle den nok ha’ ligget nogle flere år. Men jeg drikker den gerne … endda med velbehag, for det smager sgu godt ;o)

Forhandles af Vinspecialisten, pris 600 kr.

Rating 5,5/7  

2009 Louis Jadot, Clos Vougeot Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

Torsdagens topvin var denne Clos Vougeot Grand Cru fra Louis Jadot … hmmmm Grand Cru fra marken Clos Vougeot … også kaldet Clos de Vougeot, som ligger ved byen Vougeot omkranset af Chambolle Musigny mod nord og Flagey Echezeaux samt Vosne Romanée mod syd. Så er vi vist i hjertet af Bourgogne.

Appellationen Vougeot har samlet 66 hektar vinmarker, hvoraf hele 50,5 hektar består af Grand Cru marken Clos de Vougeot. Det er da lidt enestående.

Marken daterer sig tilbage til en periode mellem 1100 og 1300 tallet, og var færdigindhegnet med muren i 1336. Marken samt slottet Château du Clos de Vougeot var dog i cisterciensermunkenes eje frem til den franske revolution.

Det siges, at Clos de Vougeot nok er en af de lavere rangeret Grand Cru marker, og at de øvre dele af marken ofte er bedre end de nederste. Druerne fra den sydlige del af Clos de Vougeot er knap så gode og objektivt set ikke egnet til at vin af Grand Cru kvalitet … men ikke meget højere end en god Premier Cru.

Lidt nedladende kaldes vinene fra Clos de Vougeot for Grand Cru light. Jeg har dog tidligere smagt Clos Vougeot Grand Cru fra vinhuset Château de la Tour, og det var bestemt lækre sager, så der er helt sikkert stor forskel fra producent til producent. Stilmæssigt beskrives vinene som en blanding af Vosne og Chambolle, hvor Vosne-trækkene dog er tydeligst.

Jorden på Clos de Vougeot er sammensat af ler og kalk med et 60 cm tykt kalklag i undergrunden. Jorden veksler mellem kridtagtig gruset ler på de højeste steder af skråningen til fugtig, kompakt og federe jord med færre sten på de nedre dele af skråningen.

Vinstokkene er også et kapitel for sig selv, idet de ældste er plantet tilbage i 1910 … og gennemsnitsalderen er omkring 50 år. Læg dertil et meget lavt udbytte omkring 29 hl/hektar, hvilket svarer til sølle 30 cl produceret pr. vinstok. Altså lige omkring en tredjedel flaske pr. vinstok.

Louis Jadot ejer 2,15 hektar af Clos de Vougeot marken, og er blot anden ejer af dette jordstykke. Det er nu reelt flere jordstykker, købt af Clair Daü og Domaines Champy i 1980’erne. Derudover har de kontrakt på yderligere 0,69 hektar, ejet af andre vinbønder.

Jeg har undersøgt, om jordstykkerne ligger i den nordlige eller den sydlige del, da Louis Jadot ikke selv skriver noget med dette. Ud fra deres kort, så ser det dog ud til, at Jadots jordstykker ligger mod syd op mod Vosne Romanée … altså den umiddelbart ringeste del af Clos de Vougeot.

Vinen laves som de øvrige røde hos Jadot … dermed ikke så meget slinger i valsen. Gæring 3-4 uger efterfulgt af faglagring på egetræsfade i 18 måneder.

Duftmæssigt urtede noter … hvor blev stalden, det animalske nu af? Der er intense bær, kirsebær, let røg .. men også lidt grønne stilke og alkohol … mangler den måske lidt luft? Smagsmæssigt dog bedre end næsen med dybde, syrlige kirsebær, mørkegrønne blade, intensitet, god renhed og meget vedvarende i smagen. Men jeg er bestemt ikke oppe at ringe … i forhold til prisen.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 1.179 kr., tilbudspris ved smagningen var 885 kr.

Rating 5,5/7  

2008 Schloßweingut Graf Hardegg, Pinot Noir Steinbügel, Weinviertel, Østrig

Fredag er Spätburgunder dag … og det blev vinbuddy Jan, som kom forbi en tur og sørgede for, at det blev en rigtig fredag. Han havde nemlig medbragt denne Pinot Noir Steinbügel … ganske vist ikke en tysker … men tæt på, da vinen nemlig kommer fra det østrigske vinhus Schloßweingut Graf Hardegg.

Som navnet Schloßweingut Graf Hardegg indikerer, så er der tale om en nobel familie … ja faktisk stammer Hardegg familien helt tilbage fra 1069, hvor de var en del af Prueschenk familien, én af de ældste adelige familier i Steiermark.

Brødrene Heinrich og Sigmund Prueschenk var finansielle, militære og private rådgivere til kejser Friedrich III. Og de fortsatte med senere med at støtte Friedrichs søn kejser Maximilian I, der belønnede dem med store landområder og titler, bl.a. blev de Reichgraf og fik deres eget våbenskjold, som den dag i dag kan ses på etiketterne af husets vine.

Imidlertid gik det senere ned ad bakke. Store økonomiske vanskeligheder gjorde, at Graf Julius III efter Graf Johann Wilhelms død i 1635 måtte pantsætte og senere sælge familiens slot/fæstning til Baron St. Julien. Og familien måtte i stedet flytte til Seefeld-Kadolz, hvor Hardegg familien gennem årene havde købt nogle slotte samt jordarealer i både Stetteldorf og Seefeld. Det er omkring 75 kilometer fra Wien og ganske tæt på den tjekkiske grænse.

I dag – 500 år senere – ligger vinhuset fortsat i Seefeld-Kadolz, og det er fortsat efterkommere fra den gamle Graf Hardegg familie, som viderefører vinhuset, nemlig i form af DI Maximilian Hardegg. DI står i øvrigt for diplom ingeniør, men det er nu imidlertid den ansatte vinmager Dr. Andreas Gruber, som står for produktionen af husets vine.

Schloßweingut Graf Hardegg har i alt 35 hektar vinmarker, som ligger i en radius på 8 kilometer omkring deres vingård. Markerne er fordelt på 3 store parceller, og der dyrkes man druer som Grüner Veltliner, Riesling, Zweigelt og Pinot Noir. I 1995 har man desuden plantet de franske og mere internationale druesorter Syrah og Viognier.

Husets bedste mark hedder Steinbügel og den ligger lige ved siden af vingården. Ja, faktisk har Schloßweingut Graf Hardegg på deres vingård en gammel vinkælder fra 1640, og den går et godt stykke ind under netop marken Steinbügel. Marken er sydvendt, en skråning med leret og sandet jord med stor mængde kalk.

Schlossweingut Graf Hardegg’s filosofi beskrives som aromaorienteret vinproduktion. Målet er ikke nødvendigvis at opnå maksimalt sukkerindhold i druerne, men derimod at opnå den bedste balance af samtlige indholdsstoffer til de enkelte vintyper. Siden 2008 er produktionen været både økologisk og biodynamisk.

Denne Pinot Noir Steinbügel kommer netop fra husets bedste mark. Vinen er lavet med kold maceration i 6 dage, og der benyttes alene druernes vilde gær ved spontangæringen på ståltanke. Herefter lagrer vinen på egetræsfade i 24 måneder i vingårdens gamle kælder … lige under samme sted, som druerne er plukket. Det er sgu da klasse.

Og duften er da ganske fantastisk … der er stald … den søde kostald som de tyske Spätbugundere … ganske rustik og animalsk med lidt yoghurt og næsten helt vingummi. Smagen er blød, blid og cremet med jordbær, hindbær … cremet og let. Føj, hvor smager det altså godt. Der er måske en anelse mere dybde og substands i vinen end nogle af dens tyske søskende … og det smager bare godt.

Forhandles i Danmark af Østrigsk Vinimport, men lige præcis denne vin er ikke på deres kort. Jan har købt den på vingården. Jeg har fundet den på en tysk hjemmeside, hvor prisen er 17,08€ … eller ca. 128 kr. Og det er rent tyveri.

Rating 5,5/7  

2011 Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, Blauer Spätburgunder Riserva, Baden, Tyskland

Dette blev min favorit i Nimbs kælder i slutningen af november … en ganske lille undseelig Blauer Spätburgunder Riserva … også fra et kooperativ, nemlig Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, som holder til i byen Oberrotweil – nærmest midt eller i hvert fald i den sydvestlige del af Kaiserstühl i Baden. Og det er fandme godt dette her, mine herrer og damer.

Kooperativet med det flotte navn Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil er grundlagt tilbage i 1935 af 66 lokale vinproducenter. De havde brug for et fællesskab, hvor de sammen kunne producere og afsætte deres vine … og dermed sikre bedre betingelser og give dem et levebrød.

I dag omfatter kooperativet omkring 220 vinfamilier og ikke mindre end 408 hektar tilhørende vinmarker, som primært ligger ved Eichberg, Käsleberg og Henkenberg.

Det er et af de største kooperativer i Kaiserstühl og Baden. Husets produktionskælder er bygget i 1950 og har en kapacitet på 10 millioner liter vin … heraf 7,5 million liter i tanke og tønder samt 2,5 millioner i flasker.

90% af markerne tilhører kooperativets medlemmer, bl.a. markerne omkring Henkenberg. Disse marker har en dyb, mørk og vulkansk jord, som giver de bedste betingelser for Spätburgunder og Ruländer … også kendt som Graue Burgunder (Pinot Gris). På Spätburgunder laver kooperativet både almindelige røde vine samt Weißherbst. Og specielt disse vine er kooperativet kendt for.

Spätburgunder Weißherbst er vel nærmest den tyske udgave af en Pinot Noir Rosé i Frankrig. En vin lavet på rødvinsdruen Spätburgunder, hvor man alene ligger druerne i pressen med skaller i 2-7 timer, hvorefter skallerne fjernes, vinen presses og gærer i fad.

På markerne i Käsleberg, hvor jorden er domineret af löss og ler dyrker kooperativet Müller-Thurgau, Ruländer, Weiße Burgunder, Silvaner og Gewürztraminer. Löss er en slags grå, finkornet jord … nærmest som silt, og klumper nemt, hvorved jorden bliver stenhård. Ja, så lærte vi også det.

På markerne ved Eichberg har man en usædvanlig blandet jord med 40% af arealet dækket af tephrit og de resterende 60% er ren löss. Tephrit er en slags rødligbrun vulkansk klippesten, og på dette område har kooperativet primært plantet Silvaner vinstokke.

Kooperativet ledes af Geschäftsführer Roland Leininger, mens den ansvarlige for vinproduktionen er Kellermeister Leopold Laible … selvfølgelig med hjælp fra 2. Kellermeister Stefan Bohn. Leopold Laible lærte allerede at producere vine inden hans uddannelse som både vintekniker og ønolog. Det er også hans fortjeneste, at Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil i 2014 fik andenpladsen i den store test af vine fra tyske kooperativer.

Laible kan lide at arbejde i harmoni med naturen og årstiderne, og han nyder at producere gode vine, der gør mennesker glade. Og jeg er sgu ærlig talt ganske glad for denne vin.

Husets Blauer Spätburgunder Riserva … lavet med druer fra vinstokke, som minimum er 30 år gamle. Vinen lagrer på barriques i 12 måneder, og 50% af tønderne er nye. Der produceres årligt 2.500 flasker af denne vin.

I næsen godt med den søde animalske kostald, kombineret med lidt lakrids, røde bolsjer, hindbær, jordbær … fantastisk næse … kold, sød, rustik og ganske aromatisk. I munden er vinen præget af stor lethed, sødme, elegance … flot, flot syre og sødme balance og smager simpelthen bare godt. Nok én af de bedste vine i kælderen den dag, så BIG Thumbs Up.

Pris på vingården er 14,80€ … eller omkring 110 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, Italien

Monstervin … kraftige sager, ultra koncentreret saft … lavet på 200-250 år gamle Aglianico vinstokke og 99 point fra den verdensberømte stjerneanmelder Luca Maroni og titlen som Italiens bedste vin i vinguiden 2014. Vinen er denne Eremo San Quirico fra vinhuset Azienda Agricola Nativ i Campanien. Men smager skidtet godt?

Vinhuset Nativ ligger i frugtbare bakker i Irpinia, den sydlige del af Campanien i provinsen Avellino. Det er et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Her vokser meget gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … stokke som har overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Mario Ercolino og hans hustru. Mario havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne grundlagde vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde således arbejdet hos Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, og han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien. Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. vinene Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco og så denne Eremo San Quirico, som er husets topvin.

Vinen er – som nævnt indledningsvis – lavet fra 200-250 år gamle Aglianico vinstokke på markerne omkring Taurasi i en højde på 500 meter. Druerne høstes sent, typisk først i november, og efter presning gærer vinen på rustfrie tanke i 20 dage. Herefter lager vinen 20 måneder på nye franske Barriques.

Og så tilbage til spørgsmålet … smager skidtet godt. Ja, det må man sige … og smagt blindt vil ingen lige gætte på, at det er en italiensk vin. I glasset mørk som natten, og i næsen er der udover mørke også blommer, sorte modne bær, solbær, vanilje, sødme … og det hele meget intens. I smagen er der eksplosiv frugt, søde blommer, intens koncentreret saft, fyldig, blød, cremet med mokka, kakao, chokolade og tobak … hold da op.

Købt hos Supervin, pris 175 kr. ved køb af 6 flasker, ellers er prisen 299,95 kr.

Rating 5,5/7 

2006 Giribaldi, Barolo, Piemonte, Italien

Barolo … vinens konge, her i en udgave fra Giribaldi … Azienda Agricola Mario Giribaldi, som holder til i byen Rodello, omkring 5 kilometer syd for Alba og tilsvarende nordøst for Serralunga D’Alba. Med andre … som alle vinfirmaer siger; lige i hjertet af Barolo.

Mario er tredje generation på vingården i Rodello, der blev grundlagt af hans farfar, der også lød navnet Mario.

Kompromisløs til fingerspidserne arbejder han uhyre præcist med druematerialet på sine marker. Flere af hans bedste marker er således beplantet meget omhyggeligt med flere forskellige kloner af den samme druesort, så kompleksiteten og terroiret virkelig kommer frem. Og det gælder faktisk også for denne Barolo.

Også på den økologiske og bæredygtige front er Mario Giribaldi bannerfører i området – og inden for det næste år eller to vil alle husets vine være økologisk dyrkede. Porteføljen rummer selvfølgelig virkeligt overbevisende Barolo og Barbaresco, hvoraf sidstnævnte scorede imponerende 93 points i WineSpectator i årgang 2006.

Denne Barolo er lavet på druer fra Ravera området i kommunen Novello og er en cool climate Barolo med dyb kompleksitet og sødmefuld frugt. Druerne dyrkes 400 meter over havet. Her består jorden af mergel og er meget kalkholdig. Stokkene bliver klippet og bundet efter Guyot-metoden, og der er ca. 5.000 planter per hektar, hvilket er relativt mange.

Det er selvfølge ren Nebbiolo, men flere forskellige kloner af druen, nemlig 10% Nebbiolo Michet, 80% Nebbiolo Lampia og 10% Nebbiolo Rosè … alle italienske kloner selvfølgelig.

I næsen er vinen let animalsk med fantastisk lethed, lyse bær, små mørke elementer … uhmmmm, det er lige mig. Der er lidt blæk, violer og lette krydderier, Ikke så mange grønne noter, som ellers findes i de italienske vine. I munden har vinen elegance, blidhed, cigaræsker, tobak, tydelige tanniner, men tæmmet rigtigt godt. Vedholdende syre i kombination med røde bær, kompleksitet, let men intens … flot, flot vin.

Købt hos en You & Wine forhandler, pris 275 kr. I dag ligger prisen på 320 kr.

Rating 5,5/7  

2011 Weingut Keller, Spätburgunder Frauenberg GG, Rheinhessen, Tyskland

Den officielle smagning ved Spätburgunder seminaret på Nimb sluttede med én af de store kanoner, nemlig denne Spätburgunder Frauenberg GG fra det fantastiske vinhus Weingut Keller … eller rettere Weingut Klaus-Peter Keller, som ligger i byen Flörsheim-Dalsheim i Rheinhessen.

Jeg har tidligere smagt husets Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix) … en vin, som jeg har været helt og aldeles forelsket i.

Weingut Keller familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789. De forlod Schweiz og bosatte sig i Dalsheim. Johan Keller begyndte straks at interessere sig for landbrug og vindyrkning, og da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den ”øvre Dalsheimer Hubacker”, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den ”øvre Dalsheimer Hubacker” er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner. I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om. Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration. Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet. Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til. Rieslaner laves fra en vinmark i Monsheim “Silberberg”, og to af Tysklands bedste Pinot Noirs kommer fra de ældste stokke i Flörsheimer “Frauenberg” samt fra Dalsheimer “Bürgel”.

Her har vi netop en vin med druer fra Flörsheimer “Frauenberg”. Denne Frauenberg, har tidligere været en auktionsvin og kendt som Spätburgunder FR. Siden 2009 har Frauenberg marken været klassificeret som en Grosses Gewächs. Vinstokkene på marken stammer fra stiklinger fra en Bourgognes bedste marker og på den højtliggende Frauenberg er jorden primært kalk, som er med til at give stor mineralitet.

Duftmæssigt lidt mere burgundisk udtryk med ribs, hindbær, jordbær … langt mere støvet i udtrykket af de øvrige med blomster, fadnoter, eg, sten … våde flintesten og masser af mineraler. Smagen er lidt krydret med fantastisk flot, ren frugt … frugten virker lidt mørkere i smagen. Der er flot klarhed og præcision i smagen. Tanniner er flot integreret og ellers masser af jern og mineraler i smagen. Måske stadig en smule ung … men godt smager det sgu. Vil klart vinde med et par år mere på bagen.

Forhandles af Atomwine, pris 499 kr.

Rating 5,5/7