Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2018 De Grendel, Merlot, Western Cape, Sydafrika

2018 De Grendel, Merlot, Western Cape, SydafrikaSå er vi atter på vingården, der ligger på skråningerne af bjerget Tygerberg ved naturreservatet, altså De Grendel og nu er det med to rødvine i streg, hvor den første er denne Merlot.

Og det er netop også fra marker på skråninger af Tygerberg ved Hutton Oak Leaf i 200 meters højde, at druerne til denne 2018 Merlot kommer fra … vinstokke, der er 14-17 år gamle.

Efter høsten er druerne afstilket, knust og så har de gæret i rustfrie ståltanke med overpumpning 4 gange dagligt. Efter endt gæring er druerne presset og vinen er så lagret 13 måneder på egefade med 1/3-del nye fade, 1/3-dele fade brugt én gang og så resten fade, der tidligere er brugt to gange.

Dejlig animalsk og aromatisk næse … både blæk, kul, babybræk (på den fede måde), medicinkasse, solbær, blommer, dyb kælder, våde fade, tør tobak, lidt grønne grene og samlet er det egentlig slet ikke eksplosivt, men sådan næsten lidt afdæmpet i aromaer. Men andre ord skal man lede lidt, men det gør det kun spændende.

Smagsmæssigt er det også solbær, men med en lille syrlig kant, sådan virkelig frugt i frugten med masser eller tonsvis af tanniner, som befuldmægtiger din mund suppleret med let peber, en spinkel syre og ellers stor, stor velbehag.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Castello di Volpaia, Chianti Classico, Toscana, Italien

2018 Castello di Volpaia, Chianti Classico, Toscana, ItalienSidst jeg smagte denne Chianti Classico fra Castello di Volpaia, var det i en årgang 2016 til en winemakers Dinner, som Jysk Vin afholdte. Dengang blev den præsenteret af søde Frederica Mascheroni Stianti fra vinhuset, men nu smager jeg vinen igen … blot i en nyere årgang 2018 og præsenteret af mig selv.

Volpaias Chianti Classico er lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, som kommer fra flere marker … Campo a Pitti, Casavecchia, Casetto, Castellino, Campo a Prato, Montanino, Pratolino, Santa Caterina, Santa Maria Novella og Vignavecchia.

Markerne ligger i 400 – 570 meters højde og vinstokkene er plantet i periode mellem 1972-2004 i en jord med sandsten og ler. Druerne er høstet med håndkraft, hvorefter de er afstilket og knust let inden gæring alene med druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke ved 26-30 grader med punch down to gange dagligt.

Derefter sker en efterfølgende maceration i 10 dage inden den malolaktiske gæring og lagring 12 måneder i 30 hektoliter store slavonske egetræsfade. Der er alene 0,5 gram restsukker pr. liter.

Vinen har en etiket, som viser én af de 4 kirker, som i 1443 blev tegnet arkitekten Michelozzo di Bartolome og bygget indenfor bymuren af Castello di Volpaia fæstningen.

Næsen starter nærmest fuldstændig på samme måde som 2016’eren, altså med en lidt animalsk, gæret, mælket og flæsket aroma, en lille mørk side med tobak, mentol, ristede svampe, sorte kirsebær, tranebær og ribs … meget frisk egentlig og er der samtidig god dybde og der fornemmes en underliggende blomstret eller parfumeret syre. Vildt tiltrækkende næse.

Det er smagsmæssigt pænt tørt, masser af tætte, kraftige og stramme tanniner, masser af bid, bitterhed, ung og ustyrlig syre, masser af tør friskhed i frugten. Der spiller, prikker og driller på tungen, men igen … bare skræmmende højt niveau for en basis Chianti Classico.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 165 kr., mens prisen er 148 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2013 Les Vignes du Marje, Couvent de M, Libanon

2013 Les Vignes du Marje, Couvent de M, LibanonFra klassisk, sublim tysk Spätburgunder til en hel anden boldgade, for næste vin i glasset var vinen Couvent de M fra Les Vignes du Marje … et vinhus, der ligger i Libanon og dermed er det vist første gang, at jeg smager libanesisk vin.

Les Vignes du Marje er et nærmest nyere vinhus, der først i slutningen af 2018 begyndte at frigive deres vine på markedet, hvilket i starten alene er fordelt på 4 forskellige vine. Vinhuset er dog grundlagt nogle år forinden af Carol Tayyar Khoury og hendes familie. De havde en gammel drøm om at producere vine i deres hjemland og efter at ha’ boet i Dubai i over to årtier og flyttede de hjem til Libanon og startede med at købte et lille stykke land i den sydlige del af Libanon ved byen Jdeidet Marjeyoun.

De har samlet 5 hektar vinmarker og producerer 10.000 flasker årligt, men har et mål på små 20.000 flasker vin om året. Topvinen hos Les Vignes du Marje er netop denne Couvent de M, som er lavet på et blend af  Syrah, Cabernet Sauvignon og Merlot. Det er en vin lavet i et meget begrænset antal, men der er ikke megen info om vinen, hverken om produktion eller lagring, så derfor springer vi omgående blot på mine smagsnoter.

I næsen står det klart, at den bestemt har været lagret på egefade, for fadnoterne er meget tydelige med våde fade, kanel, vanilje samt chokolade, tobak og engelsk lakrids. Frugten er sur/sød og en kende overekstraheret, tyk, fed med meget gærede noter. Der er hindbær, brombær, hyben og lidt papkasser. Skulle jeg ud fra duften komme med et bud på land, så havde jeg nok sagt det sydlige Italien.

Smagen, BOOM lige i sylten, godt med tørre tanniner, peber og en lidt gumpetung marmeladefrugt, solbær, brombær, men det bliver heldigvis ikke så tungt som fx mange Puglia vine, selvom det fortsat er lidt en stor madame, som man ikke lige skubber rundt med. Men nu kan man krydse Libanon af, som et land, der også kan producere god vin.

Ikke fundet en forhandler herhjemme … og pris også ukendt.

Vinanmeldelse 4/7

2018 Julien Guillon, La Presse de Buitonne, Valais, Schweiz

2018 Julien Guillon, La Presse de Buitonne, Valais, SchweizNæste vin 2018 La Presse de Buitonne fra Julien Guillon var overraskende lavet på 100% ren Merlot. Det er fra 14 år gamle vinstokke, som Julien har på sine biodynamiske marker i omkring 900 meters højde.

Vinen er lavet med macération carbonique i en uge og derefter så lagret 6 måneder i koniske og let toastede trækar. Der er lavet 1.050 flasker af denne La Presse de Buitonne.

I næsen er vinen langt mere fyldig og moden end forrige vin .. her er det blommer, modne jordbær, mørke kirsebær, blåbær, brombær, lidt kærnemælk, frisk og på ingen måder en tung vin … blot fyldig med frisk nerve og syrlig mejeri.

Det smager også lidt som duften … nogen sødme, men frugten nok lettere end duften, syrlige kirsebær, lyse blommer, granatæbler, godt med syre, noget læskende og det fungerer egentlig ret godt og vinen har en vildt godt eftersmag.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske forventes at skulle koste 420 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Weingut Rings, Das kleine Kreux, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Rings, Das kleine Kreux, Pfalz, TysklandRestaurant Kinfelts Kitchen & Wine har noget de kalder Das dicke Ding. De åbner hver dag en magnum flaske fra forskellige producenter og netop den dag, som vi besøgte vinbaren var Das dicke Ding en 2016 Das kleine Kreux fra Weingut Rings. Den skulle jeg selvfølgelig smage et glas af.

Weingut Rings ligger i den lille by Freinsheim omkring 15-16 kilometer vest for Mannheim og Rhinen i Pfalz. Det er grundlagt i 1960 af Friedrich Weinheimer, men blev senere overtaget af datteren Trudi samt hendes mand Willi Rings. Imidlertid begyndte familien først i 1993 at lave vine under eget navn … og det blev den reelle start på Weingut Rings.

I dag er det Willi og Trudis sønner Steffen og Andreas Rings, som driver vingården med samlet 24 hektar vinmarker. Markerne er nu fordelt på 23 forskellige parceller beliggende omkring Freinsheim, Ungstein og Kallstadt. Det er primært markerne Schwarzes Kreuz, Weilberg, Saumagen, Felsenberg, Steinacker og Nussriegel.

Der dyrker brødrene de hvide sorter Riesling, Silvaner, Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer og de røde sorter Spätburgunder, St. Laurent, Portugieser, Dornfelder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Syrah.

Vinene er helt traditionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine og Lagenweine … og denne Das kleine Kreux i stor flaske er fra en special serie, som Rings kalder Kreuz & Co. Den serie består af 3 forskellige vine, nemlig Das Kreuz, Das kleine Kreux og Syrah Réserve.

Das kleine Kreux er netop et gadekryds, der er lavet på 4 forskellige druesorter, nemlig Merlot, St. Laurent, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … og alle druerne kommer fra Freinsheim marken Schwarzes Kreuz,

Efter den manuelle høst er druerne sorteret igen, hvorefter de kommer i gæringstankene, hvor de fermenterer spontant med en forholdsvis kort macerationstid alene på druernes naturlige gær. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på 50% nye samt 50% brugte barriques.

Opulent næse … fed, flomme med masser af power uden at ryge udover kanten. Frugten er sådan ovre i solbær, blommer, brombær og det suppleres med eg, kanel,  masser af blæk fra Cabernet Franc druerne, lidt epo-gener, røg, meget fadtung, men bag alt det tunge gemmer der sig også lidt friskhed og rank syre.

Smagen er tør, bitter og har både peber, krydderier … fede men markerede tanniner, som sætter sig fuldmættede i munden med solbær, blåbær, tør engelsk lakrids, tjære, mørk chokolade, kakao, frisk mørk frugt men også stærk alkohol. Med lidt luft og varme i glasset bliver vinen en kende mere ubalanceret og endda ufremkommelig … lidt en stærk sag.

På vinbaren kostede et glas 12€, men jeg har ikke fundet vinen herhjemme. I Tyskland koster en flaske i normalt størrelse 19,50€ … svarende til 145 kr.

Vinanmeldelse 4/7    half_thumb

2017 Tenuta Sette Ponti, Oreno, Toscana, Italien

2017 Tenuta Sette Ponti, Oreno, Toscana, ItalienOreno er topvinen hos det historiske vinhus Tenuta Sette Ponti og betegnes af flere som den måske den mest oversete Supertoscaner … et klassisk Bordeaux blend.

Tenuta Sette Ponti er en ældre, storslået ejendom, der ligger i et fjernt og uspoleret område af Chianti meget tæt på Castiglion Fibocchi og Arno-floden mellem Firenze og Arezzo. Vingården har tidligere tilhørt medlemmer af den italienske kongefamilie, men har siden 1950’erne været ejet af Moretti Cuseri familien. De første 60 hektar jord købte Alberto Moretti Cuseri direkte af de to prinsesser Margherita og Maria Cristina af Savoy-Aosta.

Navnet Tenuta Sette Ponti er en henvisning til de syv berømte middelalderlige broer, der krydser Arno-floden mellem Arezzo og Firenze. Den mest berømte af dem broerne, nemlig Ponte Buriano, kan i øvrigt ses i baggrunden af Leonardo da Vincis verdenskendte maleri af Mona Lisa.

Det er i dag Antonio Moretti Cuseri som driver det store gods, der i dag er på 300 hektar jord, hvoraf 54 hektar er vinmarker.  Antonio overtog godset fra sin far i slutningen af 1990’erne og begyndte straks efter at producere sine egne vine.

Udover Tenuta Sette Ponti, så har Antonio også investeret i yderligere to Bolgheri vingårde, hvilket er Orma syd for Livorno samt Poggio al Lupo, der ligger i Magliano tæt på Grosseto. De to ejendomme er på henholdsvis 7,5 og 45 hektar, mens vinmarkerne samlet er på 20,5 hektar på ejendommene.

Oreno er topvinen fra Tenuta Sette Ponti ejendommen, og det er som nævnt en IGT supertoscaner lavet som et Bordeaux blend med 50% Merlot, 40%, Cabernet Sauvignon og 10% Petit Verdot. Vinen har sit navn efter floden, der krydser Tenuta Sette Pontis jorder.

Druerne høstes fra op til 75 år gamle vinstokke, der er plantet 250 meters højde og lavet med 25 dages fermentering ved kontrollerede temperaturer efterfulgt af en maceration. Herefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques og yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Moden næse med lidt bordeauxfile trækninger … både jord, skovbund, cigaræsker, solbær, brombær, blommer, lidt fed og så næsten syltetøjstyk suppleret med toast, tobak, bagepulver, tørre krydderier, svagt lidt mentol og endda en ung balsamico. Der er også pænt med fad … sådan lidt nyt træ og svagt en snert vanilje.

Nøj, det smager godt. Det er igen Bordeaux, men bare med en så lækker og nærmest balsamisk fin syre, meget frisk og mørk frugt, en frisk frugtsyre og så samtidig virkelig tør. Der er totalt stramme og lidt pebrede tanniner, tør, unge, barnlige og juvenile.

Vinen er lidt som at få i pose og sæk … både den mørke, elegante frugt, som man finder i Bordeaux og så en syre samt tanninbid, som bare er virkelig italiensk. Det smager rasende godt og er samtidig en vin, som burde ligge og småsnakke med sig selv i kælderen mange år endnu, men det smager altså også rigtigt godt nu. Det er et sted lige mellem 5,5 og 6 fine fingre.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599 kr., mens prisen er 549 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

1989 Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1989 Chateau Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDer findes helt præcis kun 14 vinslotte i 2. Grand Cru Classé 1855 klassifikationen … og et af dem er det historiske Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, hvorfra vi nu smager deres 1. vin i årgang 1989 … en i øvrigt fremragende årgang på venstre bred.

Château Pichon Longueville Comtesse de Lalandes historie kan spores helt tilbage til 1688, men var fremtil 1850 ét stort sammenhængen vinslot Pichon Longueville ejet af baron Joseph de Pichon Longueville. Han var en sej gut, der blev  90 år og da han døde, så havde han testamenteret ejendommen til børn.

Dem havde han 5 af … og i retfærdighedens navn blev besiddelserne delt mellem hans to sønner, som tilsammen fik to femtedele, og hans tre døtre, som arvede tre femtedele.

Sønnernes andel blev til Château Pichon Longueville Baron, mens døtrenes blev til Pichon Longueville Comtesse Lalande, nærmest en maskulin og en feminin side … og sådan betegnes vinene fortsat den dag i dag regnet. Sådan beskriver man beskriver man de to vine som henholdsvis en maskulin og en feminin udgave af Pichon Longueville, hvor Comtesse Lalande, der dengang blev overdraget til de tre døtre, anses for at være den feminine.

Døtrenes andel blev efter nogle år overtaget af komtesse Virginie, der var gift med greven af Lalande og herved fik vinslottet navnet Pichon Longueville Comtesse de Lalande. Det var også Virginie, som var ved roret, da slottet i 1855 blev klassificeret som 2. Grand Cru Classé og hun stod også bag opførelse af et nyt slot.

Imidlertid efterlod hun efter sin død ingen arvinger, og slottet overgik til en anden gren af familien og blev i en årrække drevet af tanter og niecer. I 1925 købte brødrene Miailhe ejendommen, men det var Edouard Miailhes datter, May-Eliane de Lencquesaing, som for alvor kom til at sætte sit præg på Pichon Lalande.

Hun kom til i 1978 og arbejdede utrætteligt for at forbedre slottets vine. En af hendes største bedrifter var, at hun mere end fordoblede ejendommens størrelse fra 40 hektar til de nuværende 89 hektar.

Sideløbende rejste hun rundt i verden som Bordeaux-ambassadør og gjorde et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til områdets vine. Hun stoppede i 2007, hvor slottet blev solgt til Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer.

De har siden overtagelsen foretaget en gennemgribende renovering af slottet og genplantet mange vinstokke på udvalgte parceller. De har samtidig reduceret vinmarkerne fra de 89 hektar til 78 hektar, hvor der dog nu er gennemsnitsalder på 45 år, mens de ældste vinstokke er op til 90 år gamle.

Omkring 15% af markerne dyrkes økologisk og i det små er man også begyndt at eksperimentere med biodynamisk drift. En del af parcellerne befinder sig rent faktisk i Saint-Julien appellationen, men må vinificeres som Pauillac.

I dag har Pichon-Longueville Comtesse de Lalande rigtig mange faste fans, der køber vinen for at lægge den i kælderen, men det er også én af de vine, som indkøbes af mere spekulative årsager.

Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Det karakteristiske er, at der er en forholdsvis stor del Merlot i vinen, men for denne 1989 kan jeg ikke se fordelingen. I de nyere årgange er det 61% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot og så resten Cabernet Franc og Petit Verdot.

Og den feminine side mærkes allerede i duften, som er meget blomsterrig med røde rosenblade, moden lys frugt, ganske tæt i aromaerne ganske vist, men for pokker … det dufter vildt godt. Der er solbær og blommer, modne og svagt marmeladeagtige, men der er også godt med aftryk fra egefadene med både cedertræ, røg, vanilje, kanel, kakao, grafit, trøfler, mynte, læder, svampe og lidt urter … vildt kompleks, meget elegant og modent. Bordeaux kan altså bare noget, når der kommer alder på.

I munden er vinen silkeagtig, blød og sexet, den nærmest smelter på tungen, tanninerne er afbøjede, så de passer din mund perfekt, mens frugten er blommer, kirsebær, solbær og næsten helt røget i smagen. Vinen har en virkelig blød struktur, perfekt modenhed og suppleres med lidt sødme, kaffe, krydderier og er med til at give vinen en fin og utrolig balance. Tak til Gert for at dele denne oplevelse. Magisk.

Gert havde fået denne vin, som bl.a. forhandles af Theis Vin, hvor den En Primeur koster 1.424 kr. for den fabelagtige årgang 2018 ved køb af 6 flasker, men den i årgang 2017 koster 949 kr. Denne ældre 1989 koster langt mere, fx kan en årgang 1986 – som var en lidt dårligere årgang – findes på nettet til 2.995 kr.

Vinanmeldelse 7/7   

2014 PlumpJack Winery, Merlot, Californien, USA

2014 PlumpJack Winery, Merlot, Californien, USABUM … fra elegant kølig europæiske Riesling til tyk, fed og opulent Merlot fra USA, for næste vin var en monstrøs 2014 Merlot fra det vildt hyppede og ikoniske PlumpJack Winery.

PlumpJack Winery ligger lige i hjertet af Napa Valley i Oakville regionen i Californien. Vinhuset er grundlagt af guvernør Gavin Newsom samt komponisten og filantropen Gordon Getty. De havde begge en gensidig passion og lidenskab for vin og besluttede at åbne en vinbutik med en fælles mission om at sælge og samtidig lære folk noget om vin.

I 1995 tog de samarbejdet et skridt videre, da de købte en vingård, nemlig den tidligere Villa Mt. Eden Winery – oprindelig grundlagt i 1881 – med 17 hektar vinmarker og det nye vinhus gav de navnet PlumpJack Winery efter Sir John “PlumpJack” Falstaff, som er en karakter fra et af Shakespeares stykker.

Sir John “PlumpJack” Falstaff. PlumpJack var en fyr med benene nede på jorden, sjov, kærlig og respektløs, men med en enorm loyalitet til Prins Hal (Henry V), med hvem han delte mere end et par bægre af vin på det lokale værtshus. Og ham var de to vinglade investorer meget inspireret af.

Det var imidlertid først omkring 1999, at vinhuset sådan rigtigt begynder at tage form. Newsom og Getty ansatte der John Conover som leder. Han havde i mange år været leder i vinbranchen og kunne hurtigt optimere tingene både i vinmarkerne og i produktionen. Og således forøgede han også produktionen fra sølle 1.000 kasser til 10.000 kasser og fik brandet vingården.

Det arbejde er senere overtaget af Aaron Miller, som sammen med et team og konsulenten Anthony Biagi har øget kvaliteten yderligere på vinene fra PlumpJack Winery, hvilket bl.a. også har medført, at deres 2013 PlumpJack Reserve Cabernet Sauvignon i 2016 fik de magiske 100 Parker Wine Advocate point.

Siden har The PlumpJack Group også udvidet deres aktiviteter til at omfatte et luksus resort, caféer, en tøjbutik, restauranter og flere vingårde, bl.a. Cade Winery i Napa Valley.

På PlumpJack Winery har man fortsat de 17 hektar vinmarker, som ligger langs foden af Vaca bjergkæden, mens den vestlige del af alle markerne ligger ned mod Napa River og består af dyb lerjord.

Denne 2014 Merlot er lavet ved at druerne først ligger køligt til udblødning i 3 dage efter fermentering sættes i gang med maksimal 33 grader og en maceration på 11-12 dage. Efter endt fermentering er der sket malolaktisk gæring i egefade samt lagring i egefadene, hvoraf 75% er nye fade. Der anvendes primært franske fade … og alene 12% amerikanske fade og lagringen har været 19 måneder.

Der er også skraldebang på duften … solbær, sorte kirsebær, blommer, røget og gæret i frugten og har ellers mælkechokolade, brunkul, masser af lakrids, tør finsk lakrids, sødme, fedme, vanilje, kakao og en After Eight mintchokolade plade. Det er en tyk, fed og  monstrøs næse, men fantastisk dragende med sine amerikanske overvægtige obesity deller.

Smagen er vildt rundt og utrolig cremet. Det er blødt og fedt, klart en US Merlot på epo og steroider. Den høje alkoholprocent på 15,4% kan også mærkes, men bliver dog aldrig et problem, men giver vinen – sammen med lidt peber – et småbrændende bid. Men alt leveres så bare totalt cremet og silkeblødt med nogle af de samme elementer fra næsen, mælkechokolade, kakao, vanilje, kirsebær og blommer.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, mens vinen i USA koster omkring 62$ … svarende til 420 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2018 Château Surain, News Drinker Merlot, Bordeaux, Frankrig

2018 Château Surain, News Drinker Merlot, Bordeaux, FrankrigDen sidste af vinene fra Château Surain er også en ægte fransk provocateur … en ægte naturvin laver helt uden brug af svovl, i bourgogneflaske, et sjovt navn og spraglet etiket, men altså fortsat en Bordeaux.

Vinen er lavet helt som sin poppede søstervin, altså på ren Merlot fra 30 år gamle stokke på familiens marker ved Saint-Gervais mellem Cotes de Bourg og Fronsac. Det er igen totalt økologisk, men ikke certificeret og druerne er høstet på en frugtdag i total harmoni med månens cyklus. I modsætning til Popcorn, så er denne flasket uden sulfitter og der er samtidig kun laver beskedne 2.000 flasker af vinen.

Nu er der skruet en kende op for epo- og bioknappen, gæret og syrlig frugt, flæsket, animalsk, landlig med blommer, blommekompot og blåbær, kirsebær, våde vaskeklude, spidskommen, en pikant syre, tør engelsk lakrids eller lakridsrod, en bar med chokolade, sød tobak, en vild, uregerlig og næse, som er over det hele … på én gang .. og dragende, som en trold, som stikker hovedet op af en pose med lakridskonfekt. Men meget spændende og atypisk Bordeaux.

Smagen er egentlig ganske spændstig, saftig med en ren, tør frugt, hvor der er klare tanniner, som ikke er helt voldsomme, men alligevel sætter sig på din tunge og tænder. Frugten er både tør, frisk, krydret, ungdommelig og nærmest kirsebær, blommer, hindbær og slet ikke som mørk som forventet.

Samlet bliver det en saftig, fyldig og krydret powervin med en let sælsom charme, så hoster Houlberg sgu op med 4,5 naturlige fingre med en kæmpe pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 159,95 kr,, men vinen er pt. på tilbud til 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Château Surain, Popcorn Merlot, Bordeaux, Frankrig

2018 Château Surain, Popcorn Merlot, Bordeaux, FrankrigI 2017 flyttede Adrien Surain tilbage på vingården i Frankrig, så denne 2018 Popcorn Merlot har han selv været med til at lave. Han er gået all-in med at flaske vinen i bourgogneflasker, hvilket nok kan få de fleste bordeauxfile til at rynke en kende på panden og løfte øjenbrynene.

Vinen er selvfølgelig lavet som 2016’eren, selvom alkoholen er røget lidt mere i vejret til hele 15%. Det er fortsat ren Merlot fra 30 år gamle vinstokke, og vinen er lavet fuldstændig traditionelt … godt med maceration, men ellers er der faktisk alene begrænsede oplysninger om vinen. Men udover alkoholen, så er der også skruet op for produktionen, for produktionen af denne årgang 2018 har udgjort 40,000 flasker.

Næsen er knap så fed som 2016’eren, selvom det også er en fyldig, flæsket og intens vin, som samtidig klart virker langt mere frisk. Der er masser af mørke bær, blåbær, solbær, enebær, næsten helt gæret i aromaerne, dyb tobak, yoghurt, muldjord, sød finsk lakrids, kanel, mentol, salvie, kakaopulver og søde krydderier.

Smagen er også anderledes end 2016’eren … langt kraftigere og knap så syrerig, så på den måde hænger smagen mere sammen med duften. Det er en intens vin og Adrien har også skruet en tak mer’ op på knappen med alkoholprocenten, som nu når tunge 15%, hvilket dog ikke bliver så tydeligt, da der er sødme, fagpræg samt virkelig stor saftighed over vinen.

Dermed bliver det absolut en meget moderne Bordeaux, som vil tiltrække mange, men nok også afskrække inkarnerede bordeauxfile feinschmeckere. Men Houlberg er klart fan, så 4,5 fede fingre med pil og samtidig lige et my – som jo er er en milliontedel af 1 meter – foran 2016’eren … eller måske 10 centimerter foran. Foran er Popcorn Merlot i årgang 2018 i hvert fald.

Vinene fra Surian forhandles af Supervin, men denne er ikke i sortimentet … endnu da.

Vinanmeldelse 4,5/7