Den 25. februar 2012 – lige omkring det tidspunkt, jeg startede vinbloggen – havde Steffen denne IGT vin Alberto fra Zenato Azienda Vitivinicola med til vores vinaften. Og denne aften – 6 år senere – blev det en reprise.
Zenato ligger lige ved bunden af Gardasøen i byen San Benedetto, lidt udenfor den smukke by Peschiera. Det er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Ikke bare en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet.
Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse som er ganske betydeligt, målt på alle parametre som nyskabelse, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.
Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er det i Danmark så godt som ukendte Lugana. Kort sagt er det geografisk det plateau, der danner sig, der hvor Gardasøen sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato. Det er der hvor familiens første vingård Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ligger og hvor familien også selv bor.
Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella og Amarone. Der har Zenata ejendommen Tenuta tenuta Costalunga in Valpolicella med tilhørende 20 hektar vinmarker. Vinhuset slogan er da også; The Soul of Lugana and the Heart of Valpolicella … eller på italiensk; L’anima del Lugana e il cuore della Valpolicella.
Samlet ejer Zenato omkring 75 hektar vinmarker, og huset drives fortsat af Sergio Zenato samt hustruen Carla samt deres børn Alberto and Nadia. Det er Nadia på billedet ovenover.
Børnene har dog efterhånden overtaget det meste af driften og fortsætter driften med samme ildhu som Sergio. Nadia håndterer markedsføring og de salgsfremmende aktiviteter for huset, mens sønnen Alberto er ansvarlig for alle aspekter af produktionen, fra dyrkning af vinstokke til afslutningen af aftapningen.
Denne Alberto IGT er en Rosso del Veneto vin, som er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot og Corvina, men forholdet mellem de tre druesorter kender jeg ikke. Det er såmænd også svært at finde oplysninger om vinen, så produktionen kender jeg ikke.
Det er heller ikke en vin, som Zenato laver længere … sidste producerede årgang var 2009 … og denne flaske var også Steffens sidste eksemplar. Vinen blev lavet i begrænset antal … kun 3.900 flasker af denne 2007’er.
Duftmæssigt har vi en herlig landlig aroma … lidt som en ko, der ikke har vasket sig i 14 dage, lidt papkasser, en gummipakning samt tæt, mørk, kraftig og moden frugt, svedsker, blommer, dadler, kul, malm og en blomstermark. Det er både kompleks, tæt og fyldt med overmoden frugt.
Smagen er både sød og tør … endda måske lidt stærk, for det er en kraftbasse, som ikke er gået kold. Der er tonsvis af tanniner, solmoden frugt, vanilje, blæk og det hele pakket meget blødt ind i cremet elegance, dog bider alkoholen en smule.
Oprindelig købt hos Theis Vine, hvor en flaske dengang kostede 245 kr.
Næste vin er fra Kroatien og skulle – efter hvad jeg kan finde ud af – komme fra et vinhus, som kaldes både Ghira samt OPG Mihelić og derfra har vi fået vinen Ghira Crna i glasset.
Mas de Daumas Gassac er en af de mest berømte vingårde i Languedoc og er bl.a. kaldt den eneste Grand Cru i Midi, en Lafite i Languedoc og Parker har kaldt huset exceptionel. Denne Mas de Daumas Gassac Rouge er deres ikoniske topvin, som også af mange betragtes som den helt ultimative kultvin i Languedoc. Vi smager den her i en årgang 2011.
I min lille moldoviske saga er vi nået vejs ende, idet vi nu smager den sidste vin, som igen kommer fra det store, historiske vinhus Castel Mimi. Det er samtidig eneste rødvin i sagaen … nemlig vinen Roşu de Bulboaca.
Die Nahe ist Rot samt Merlot ist Weiss er et par af de slagord, som Weingut Christian Bamberger anvender i profileringen af sit vinhus i Nahe. Og siden jeg første gang smagte en vin fra huset og læste om det, så har jeg haft lyst til at smage den hvide Merlot, som jeg nu har i glasset … Merlot Blanc de Noir.
Næste vin er – som forrige – en testvin til anmeldelse fra 
Grand Raye Ultime er noget så særpræget som en øko og biodynamisk Merlot vin fra Schweiz. Det har jeg – uden omsvøb – helt sikkert aldrig smagt før. Vi er selvfølgelig igen tilbage hos de innovative Andrea Grossmann og Marc Balzan på Domaine de Chèrouche i Argnou, Valais, Schweiz.
Fra det store, toscanske vinhus Ruffino nupper vi lige to vine og vi starter med denne Lodola Nuova Vino Nobile di Montepulciano.
Jeg skrev forleden om vinhuset Il Borro, som var købt af Ferruccio Ferragamo fra modefirmaet Salvatore Ferragamo. Og nu smager jeg vinen Dainero Rosso IGT fra vinhuset Castiglion del Bosco, som ejes af Ferruccios broder Massimo Ferragamo.
I Brix’ række af eksklusive vine, så var næste indslag topvinen Luce IGT fra Marchesi de Frescobaldi.