Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

2011 Borgogno, No Name Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Sidste vin på Falernum blev vinen No Name … Langhe Nebbiolo fra Piemonte. Troede egentlig vi var på vej hjem, da Jan bestilte et glas af denne vin fra vinhuset Borgogno … eller helt korrekt Giacomo Borgogno e figli … men HEYYY, det gik jo også lige så godt på den fabelagtige vinbar.

Vinhuset Borgogno er et af de gamle, traditionelle vinhuse i Piemonte, grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861.

Det var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien. I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Det er Andrea Farinetti, som driver vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder, hvoraf 4 hektar er skov og de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera. De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Da Andrea Farnetti overtog driften i 2012 startede han med at lave en Barolo, som ikke kunne få DOCG-stemplet, selvom den var fra hans tre Barolo-marker. Den fik navnet No Name, og derfor er vinen ”nedgraderet” til ”kun” at være en Langhe og på etiketten er der tilføjet: Etichetta di Protesta … etikette med protest.

Denne protest vin kommer fra 3 forskellige marker, der alle er Cru’s dedikeret til store Barolo-vine, nemlig Cannubi, Fossati og Liste. Det gør, at vinen egentligt burde være en af Borgognos store Barolo’er, men vinmageren blev mildt sagt uenig med vin-myndighederne omkring deres håndtering af bureaukratiet.

Han skriver selv om vinen: “I have chosen one of my best wine and I called it No Name as a quiet protest against the bureaucracy that afflicts Italian agriculture and the wine world.”

Borgogno No Name

No Name er lavet med omhyggelig sortering af frugten, maceration og gæring med frugtens naturlige gærstammer i omkring 14 dage i et temperaturkontrolleret miljø. Vinen lagres derefter på 33 hektoliter gamle slovenske træfade i 2 år, hvorefter vinen tappes og hviler endnu 6 måneder på flaske inden den frigives.

I næsen er her blæk, blyanter, mint … godt med stramhed, tørhed, syre og virker lidt rustik og animalsk. Der er syrlig frugt, ribs samt en lille smule lak, tobak og blomster. I munden er der også godt med syre, klar Nebbiolo stramhed og godt med tanniner, mineraler og kridt. Meget ung vin endnu.

Forhandles af Husted Vin, pris 265 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Cantina Sociale della Vernaccia, Corash Cannonau di Sardegna Riserva, Sardinien, Italien

Skriv en kommentar

Endnu én af de spændende vine, som vi nød på Falernum sidste weekend. Det var denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva fra vinkooperativet Cantina Sociale della Vernaccia, som holder til 4 kilometer udenfor byen Oristano på den vestlige del af Sardinien.

Det er et område med uberørt natur, mange solskinstimer og positiv påvirkning fra det nærliggende Middelhav. Sardinien er et spændende område, som er ved at omstille sig fra masseproduktion til kvalitet, og fra lokale sorter til internationale. Og så findes der faktisk en del appellationer på Sardinien, hele 20 af slagsen.

Cantina Sociale della Vernaccia di Oristano er et kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1953 af en flok lokale vinbønder. Det har endda sit navn efter appellationen Vernaccia di Oristano, som også har givet navn til den vin, som nok er mest kendt på Sardinien.

Vernaccia di Oristano er en hvidvin, men en lidt sherryagtig og oxideret vin, som fremstilles med lagring i solera på samme måde som sherry.

Kooperativet holder til ved Oristano i bygninger tilbage fra 1800-tallet og specielt nævnes den gamle 1800-tals port til ejendommen som værende ganske imponerende. Kooperativet er grundlagt for at samle produktionen fra de mindre vinbønder, markedsført og solgt vinene både nationalt og internationalt.

Kooperativet laver 5 rødvine, 5 hvidvine, en enkelt rosévin, 3 Vernaccia di Oristano vine, 2 mousserende vine samt en grappa. Blandt de 5 rødvine S’inis Rosso, Maimone, Don Efisio, Montiprama og Corash er denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva kooperativets topvin.

Cannonau di Sardegna er en selvstændig appellation, og den mest producerende region på Sardinien. Der laves der kraftige vine på Cannonau, som jo blot er det lokale navn for Grenache.

Corash Cannonau di Sardegna Riserva er således 100% Grenache, lavet med fermentering på skindet, maceration ved 26-28 grader i 12-18 dage, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på små egetræsfade.

I næsen er vinen herlig animalsk med mødding, karklud, kostald, overmodne blommer, tavlelak, laktose, mørk chokolade, violer, likør, kakao og vanilje. Hold da op, fristes man næsten til at udbryde.

I munden har vinen er dejlig og let frugtrenhed og en kølig stil med lys chokolade, pebrede tanniner, en smule alkohol og skøn, skøn blødhed og alligevel en blid syre, som binder vinen herligt sammen, og gør at smagen ikke bliver så moden som fx dens spanske medsøstre. Lækkert.

Forhandles af Husted Vin, pris 155 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2012 Albino Rocca, Barberesco, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Efter veludført halvmaraton – sådan da – var samvittigheden på plads til mere vino. Nok også bedre at nyde efter end før et sådant løb. Vi røg da også hurtigt på aftenens første vinbar i staden, nemlig Trattoria FIAT, hvor vi selvfølgelig bestilte lidt italiensk i form af denne Barbaresco fra vinhuset Albino Rocca.

FIAT har i denne forbindelse ikke er noget at gøre med de små, 4-hjulede automobiler af italiensk herkomst, men en forkortelse af Fondazione Italiana Alimentari Totale og ligger centralt på Kongens Nytorv.

Vor søde tjenerinde kunne se, at vi – udover vinen – også trængte til lidt fast føde, så hun serverede også lidt godt brød sammen med vinen … uden beregning og endda sammen med lidt olivenolie Olio di Oliva Extra Vergine Il Biondo fra Rolf Sørensens ejendom i Toscana. Se det er sgu service.

Il Biondo betyder den blonde og er en økologisk, håndplukket, koldpresset og ufiltreret saft af olivenfrugten. En extra jomfru olivenolie, der er helt fri for tilsætningsstoffer, men med masser af naturlige antioxidanter og et lavt syreindhold. Og helt sikkert bedre end cykelolie … men måske havde vi ikke bemærket det.

I stedet koncentrerede vi os om denne Barbaresco, som kommer fra L’azienda vinicola Albino Rocca eller Semplice Agricola Siglabile Albino Rocca, som der står på postkassen. Vingården ligger lige syd fra selve Barbaresco i Piemonte og drives af Rocca familien.

Vinhuset er grundlagt i midten af 1940’erne af Giacomo Rocca, som både solgte sine druer og senere begyndte at lave egne vine, som blev solgt i store demijohns, altså store glasballoner, typisk fra 5 liter og helt op til 60 liter. Det var i stedet sønnen Albino Rocca, som via hårdt arbejde fik vingården på landkortet, og de første aftapninger af egne vin på flaske er fra omkring 1960.

Det var imidlertid først med 3. generation i form af Angelo Rocca, at vinhuset i 1988 – inspireret af Elio Altare – trådte ud af skyggen og markerede sig som en vaskeægte Barbaresco specialist. Angelo egen opfattelse var imidlertid, at det først var med årgangen 1991, at han havde fundet den stil, som han søgte.

Angelo var også én af de første til at opdage den dygtige østriske bødker Franz Stockinger. Han blev så begejstret for Stockingers egefade til lagringen med Nebbiolo, at langt det meste i dag er udskiftet til disse. I dag ser man også Stockingers fade i flere andre kældre i området.

Imidlertid døde Angelo Rocca en tåget efterårsdag i oktober 2012 ved et tragisk flystyrt i sit ultralette fly, så i dag er det 4. generation i form af Angelos 3 døtre Monica, Daniela og Paola Rocca, der driver vinhuset sammen med Carlo … Angelos ynglings studerende, som står for det meste af vinproduktionen.

Trattoria FIAT
Trattoria FIAT på Kongens Nytorv … fin italiensk restaurant og vinbar.

L’azienda vinicola Albino Rocca har samlet 23 hektar vinmarker, heraf 15 hektar i fortrinsvis Barbaresco og Neive samt 8 hektar i San Rocco Seno d’Elvio. De bedste marker er henholdsvis Bric Ronchi og Loreto vinmarkerne i Barbaresco samt Montersino i Rocco Seno d’Elvio. Den årlige produktion er på ca. 135.000 flasker vine.

Albino Rocca laver 5 forskellige Barbaresco’er … og denne er den almindelig Barbaresco DOCG, hvor druerne kommer fra både Barbaresco og Neive og San Rocco Seno d’Elvio. Vinstokkene er mellem 11 og 18 år gamle, og vinen er fremstillet på ståltanke og har derefter lagret 20 måneder på store 20 hektoliter tyske og østrigske egetræsfade. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt klart italiensk Piemonte … i næsen er vinen tør og støvet med blæk, modne kirsebær, blyanter, friske egeplanker, cigarkasser, trøfler, roser, lette svampe eller champignoner samt en helvedes god dybde. I munden er vinen blød, rund med en smule sødme og en meget præcis frugt.

Der er ingen bitterhed vinen, men tilstedeværende syre … tydelige tanniner og frugten er meget direkte, næsten som på togskinner, men samtidig rund og elegant. Med lidt yderligere luft i glasset tæmmes tanninerne yderligere og vinen fremstår ganske harmonisk og i balance.

Forhandles af Adriat Vinimport, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

Gårdhaven hos FIAT
Hyggelig stemning i gårdhaven på vinbaren.

Rolf'ens olivenolie
Rolf’ens olivenolie … dén er ren!

Vinanmeldelser

2010 Biondi-Santi, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Weekend i København med vinbuddy Jan … primære mål var at løbe Copenhagen Half Marathon 2015, men derudover skulle vi selvfølgelig også besøge et par vinbarer og smage lidt godt vino. Det blev samlet til besøg på 4 vinbarer og samlet 10 vine.

Og hvilke herlige og helt fantastiske 10 vine, som vi smagte. Jeg skal selvfølgelig nok i de kommende dage poste vinene her på bloggen sammen med vore indtryk af besøgene på vinbarerne Ved Stranden 10, Fiat, Villa Vino og Falernum.

Vi starter dog med denne Rosso di Montalcino, som vi nød på vores Airbnb værelse i Store Kongensgade. Jeg havde medbragt vinen … just in case, at der enten blev; tid i overskud, alt for stor tørst, brug for pre-up opvarmning til løbet eller bare lyst til et glas vin.

Resultatet behøver jeg vel ikke at svare på? Tænker, at alle årsagerne var tilstede … og sikkert et par undskyldninger mere. Nå, men vinen er fra det berømte Brunello-hus Biondi-Santi eller Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, som det klassiske hus også hedder.

Vinhuset ligger for enden af en støvet grusvej syd for Montalcino på vingården Il Greppo i det herlige Toscana. Gården og vinhuset er vugge for Italiens måske mest berømte vin Brunello di Montalcino. Det var simpelthen hos Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, at Brunello-vinene blev opfundet omkring år 1865.

Selve vinhuset er grundlagt tilbage i midten af 1800-tallet af Clemente Santi, søn af Luigi Santi og Petronilla Canali. Clemente var uddannet pharmaceut fra universitetet i Pisa og samtidig en berømt forfatter. Han ejede store ejendomme i både både Montalcino og Pienza, og brugte megen af hans tid på landbruget … især på gården Il Greppo, som var var ejet af hans mor Petronilla Canali.

Hans viden indenfor det videnskabelige med kemi hjalp ham ved produktionen af vinene, som – efter daværende standarder – nåede imponerende niveauer, bl.a. fik hans Moscatello tildelt en præmie på Universal Expo i Paris i 1867, og et par år senere blev husets rødvin – reelt en Brunello fra 1865 – også præmieret ved en vinmesse i Montepulciano i 1869.

Det var dog reelt først senere med de historiske årgang 1888 og 1891, at Brunello egentligt opstod. På det tidspunkt var det dog Clementes barnebarn Ferruccio Biondi Santi, som stod bag vinhuset. Han havde arvet vingården efter moderen, Caterina – Clementes datter – som havde giftet sig med Jacopo Biondi, en læge fra Firenze … og dermed opstod navnet Biondi-Santi.

Ferruccio Biondi Santi modtog flere priser for sine Brunello’er og en rapport fra 1932 – udarbejdet af en Kommission af Ministeriet for landbrug og skovbrug – anerkendte Ferruccio Biondi Santi som skaberen af Brunello. Og i dag er Brunello vel én af de mest kendte vine fra Italien … og måske blandt verdens mest elegante, aristokratiske, komplekse og karakterfulde vine.

Biondi-Santis Brunello har altid været ultra traditionel og holder stadig status som den reneste, mest ægte af sin art, aldrig nogen sinde afveget fra den oprindelige opskrift i et forsøg på at tilpasse sig tidens luner og tendenser. Biondi Santis vine er generelt gemmeværdige i adskillige årtier.

I mange årtier har det dog været Ferruccios barnebarn – og søn af Tancredi Biondi Santi – Franco Biondi Santi, som har tegnet vinhuset på nærmest karismatisk facon. Han blev født i 1922 i Montalcino og havde lært at producere vine efter sin far Tancredi, og arvede Il Greppo ejendommen i 1970. Han holdt ved fast i de gamle traditioner og forbedrede også kvaliteten af vinene yderligere.

Franco døde i 2013 og siden har driften været forestået af hans enke Maria Floria og deres to børn Jacopo og Alessandra Biondi Santi med yderligere hjælp fra 4 børnebørn, bl.a. Jacopos søn Tancredi Biondi Santi … opkaldt efter sin oldefar. Reelt set, så er det nu Jacopo og Tancredi, som i dag er de bærende kræfter i driften af vingården.

Tenuta Greppo Franco Biondi Santi har i alt 152 hektar jord, nemlig 47 hektar omkring Il Greppo og 105 hektar ved Pieri, men alene 25 hektar er tilplantet med Sangiovese Grosso vinstokke. De ældste vinstokke – samlet omkring 4 hektar – stammer tilbage fra 1930-1970, mens 8 hektar har vinstokke fra 1988-1989, 6 hektar fra 2000-2001, men de yngste vinstokke er plantet i 2004-2006.

Udbyttet holdes nede på meget beskedne 3-5 ton pr. hektar, og den samlede produktion overstiger sjældent 80.000 flasker, hvoraf der laves under 10.000 flasker af husets Brunello Riserva … og kun i år med ekstraordinær god høst. Det forklarer måske også hvorfor, at husets vine er meget eftertragtede og priserne i den meget høje ende.

Produktionen er fordelt på 5 vine, en Rosato di Toscana IGT, denne Rosso di Montalcino DOC, en Rosso di Montalcino DOC Fascia Rossa samt de to Brunello’er Brunello di Montalcino DOCG Annata og Brunello di Montalcino DOCG Riserva. Prisen på den sidstnævnte ligger normalt over 4.000 kr. – hvis du overhovedet kan skaffe den – mens lillesøsteren Annata kan købes til 750-850 kr.

Copenhagen Half Marathon 2015 pre-up opvarmning
Biondi-Santi opvarmning til Copenhagen Half Marathon 2015 … måske ikke efter bogen.

Her har vi dog den almindelig Rosso di Montalcino DOC i nyeste årgang 2010, lavet på 100% Sangiovese primært fra de yngste vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 10 år. Lavet helt klassisk og har lagret 1 år på store Slavonske egefade. Der laves årligt omkring 21.000 flasker af vinen, og de nummereres i øvrigt.

I næsen er her lakrids, tobak, balsamisk syre, ren frugt, røde og lyse bær, eg … sådan virkelig gammel eg, som fx et gammelt skab eller et hus i den gamle by, tørv, røget bacon, blyanter og kridt. Herlig dybde i nuancerne. I munden er vinen blød med syre, nærmest hindbær, ribs … bløde og tørre tanniner. Virkelig en lækker tørhed og samtidig blødt samt elegant. Nærmest som de bedste Brunello’er. Det kan jeg fandme godt li’ det her.

Svær at skaffe … Kjær & Sommerfeldt er forhandler herhjemme, og en flaske koster normalt 459 kr.

Rating 5,5/7 

Gennemført halvmaraton
Gennemført på optankning af Biondi-Santi !!!

Vinanmeldelser

2010 Marchesi di Barolo, Barolo, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Jeg har vist skrevet om de fleste vine fra det klassiske vinhus Cantine Dei Marchesi Di Barolo, herunder deres mange Barolo’er. Imidlertid er der én, som jeg ikke tidligere har været omkring, og det er deres entry-level Barolo, som vi her har i glasset.

Det er den vin, som i niveau rangerer under Barolo del Comune di Barolo, Barolo Riserva og selvfølgelig alle enkeltmarksvinene Barolo Coste di Rose, Sarmassa og Cannubi. Den er måske endda den mest klassiske af husets vine, idet den er lavet siden vinhuset startede.

Jeg skal ikke trætte jer med en masse historie om vinhuset, for det kan I læse om på nogle af de andre blogindlæg.

Det er en vin, som er lavet af druer fra alle af vinhusets marker, selvfølgelig 100% Nebbiolo. Druerne håndplukkes og presses omhyggeligt, hvorefter mosten lagres 3 år på både små, nye egetræsfade samt ældre og større fade.

Og i næsen finder vi nogle af de klassiske Barolo dyder. Der er roser, blyanter, jord eller skovbund, røde bær og en smule balsamico. I munden har vinen godt med tanniner, som virker sætter sig på fortænderne. Der er godt med syrlighed, frisk frugt, grønne elementer og lidt peber i eftersmagen. Lidt kantet og virker fortsat meget ung … mangler at få slebet de værste kanter af.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 285 kr., men pt. på tilbud til 185 kr., hvis man køber 2 flasker. For de penge vil jeg langt hellere købe deres Barbera d’Alba Peiragal, som er et væsentligt bedre køb.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2000 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

På supermarkedets hylder finder du ofte vine fra Le Ragose … men det skal du ikke lade dig snyde af. Azienda Agricola Le Ragose er nemlig et traditionelt og ganske respekteret vinhus i Veneto, og de laver ganske elegante og klassiske Amarone … et godt stykke fra de billige opulente, rosin-supermarkeds-Amaroner.

Og det er netop en Amarone della Valpolicella Classico, som vi her har i glasset … endda med lidt klædelig alder, da vinen er en årgang 2000.

Azienda Agricola Le Ragose ligger nord for Verona ved byen Arbizzano di Negrar – et par kilometer syd for Negrar by – på det højeste punkt i området og med udsigt udover de frodige og grønne bakker. Vinhuset er grundlagt i 1969, da ønologen Arnaldo Galli og hans hustru Marta købte ejendommen, som på det tidspunkt var forladt, misligholdt og faktisk have lagt øde hen i flere år.

Arnaldo overtog i alt 28 hektar og vidste, at her kunne der dyrkes god vin. Parret fik derfor genplantet markerne, specielt de højt beliggende marker Le Ragose og Le Sassine … og så begyndte de ellers at lave Amarone og Valpolicella vine, helt klassisk og på så naturlige en måde som muligt.

Ud af vingården 28 hektar udgør vinmarkerne omkring 16 hektar, og mange endda med stejle skråninger, som kræver at alt arbejdet i vinmarkerne sker med håndkraft. I selve produktionen har Arnaldo og Marta eksperimenteret … og anvender i dag i stor stil både store slovenske botti samt nye og brugte franske Allier og Tronçais barriques. De mener parret giver den bedste fortolkning af terrioret.

Marta har også spillet en væsentlig rolle både på vingården … men også i hendes arbejde for at markedsføre Valpolicella vine som klassikere indenfor italiensk vin. Hun kaldes også La Signora del Vino og blev i 1990 tildelt en hæder af hendes kolleger i branchen, som kalder hende Winemaker of the World.

Marta har også stået i spidsen for dannelsen af VIDE organisationen, som er en sammenslutning af familieejede vingårde, som udveksler erfaringer indenfor vinproduktion. Derudover har hun også medvirket til stiftelsen af Le Donne del Vino, en international sammenslutning af kvindelige vinmagere.

I dag er det dog parrets to sønner, Paolo og Marco, som driver vingården. Paolo er uddannet indenfor økonomi, mens Marco er uddannet indenfor landbrug med speciale i vinifikation af lokale druer. De har sammen fortsat mange af forældrenes projekter og laver i dag 10 forskellige vine, en grappa samt lidt olivenolie.

Topvinen hedder Amarone Classico Marta Galli efter den arbejdsomme moder. Her har vi nu fat i husets almindelig Amarone della Valpolicella Classico, lavet på 50% Corvina, 20% Rondinella, 20% Corvinone … mens de sidste 10% er uspecificerede druer.

Vinen er lavet med gæring i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke i omkring 20-30 dage, og alene med den naturlige gær fra druerne. Her bliver vinen i omkring 8-10 måneder, hvorefter den så lagrer yderligere 3-5 år store slovenske egefade fra 10 til 60 hektoliter.

Og hvor klæder alderen dog denne vin, som virker i total zen lige nu. I næsen er det blommer, svedsker, figner, tørrede rosenblade, lakrids, sorte bær, lidt mejeri endda … tobak … kanske endda sød pibetobak samt lidt runde urter, mynte eller noget i den retning.

I munden er det fyldige, sukkersyltede kirsebær, fabelagtig blødhed, sødme og alligevel er vinen ganske frugtrig … alderen trykker faktisk ikke. Der er slet ikke fyldig rosinvand over vinen, nærmest en rund elegance … som om, at årene har rundet frugten af, og nu bare passer ind i det samlede billede.

Absolut drikkeværdig vin … selvom jeg ingenlunde er Amarone fan. Vakler lidt mellem 4,5 og 5 Thumbs Up … det må blive 5 på grund af alderen … nogle gange kan det godt betale sig, at gemme en vin, og det er dette et godt eksempel på.

Forhandles af Gobi Vin, som ofte sælger deres vine via SuperBest kæden. Derudover har et par vinforretninger også salg af Le Ragose, bl.a. SuperVin i Hjørring samt Carlo Merolli. Prisen for nyeste årgange ligger på 259,95 kr., men ved køb af 6 flasker sælger SuperVin den til 180 kr. flasken. Ældre eksemplarer koster mellem 275-300 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Bosco Agostino, Barolo Neirane, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Fra Amarone til Barolo på 5 sekunder … kræver lidt omstillig, men så er det jo godt, at vi er i træning. Vi bliver dog i Italien og rykker til vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino i Piemonte, hvorfra vi smagte denne Barolo Neirane … én af husets to enkeltmarks Barolo’er.

Azienda Agricola Bosco Agostino ligger lige udenfor byen La Morra og er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddanelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over ca. 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo, Barolo La Serra og denne Barolo Neirane.

Marken Neiranne ligger ved byen Verduno et par kilometer nord for La Morra- næsten i udkanten af området – på en sydvestvendt skråning i 350 meters højde, hvor jordbunden består af løst sand. Alle druer høstes i hånden og gæringen samt den efterfølgende maceration sker i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 20-22 dage.

Herefter tilbringer vinen de næste 6-7 måneder på barriques, inden den omstikkes til 2.000 liter store botti af slavonsk eg. Efter 23-24 måneder tappes vinen på flaske i august måned og lagrer nu indtil marts måned det efterfølgende år, før den endelig frigives til salg.

Selvom det selvfølgelig kan være svært med Nebbiolo efter en omgang Amarone-druer, så fornemmes elegancen, lethed og stramheden med det samme i næsen. Meget ren frugt, grøn, ribs, violer, stikkelsbær, mandler, kridt, syre … hmmm, ganske italiensk i næsen. I munden er der lidt af samme skuffe, ribs, stikkelsbær, stram, syrlig og godt med tanniner, ren og direkte frugt, lidt kaffe og ristede noter. Eftersmagen er lang, syrlig og stram … og tanniner dominerer måske en anelse for meget endnu. Vil gætte på et par år mere i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 278 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2008 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Fredag … og I venter sikkert på dagens Spätburgunder, men Houlberg er bagud med vinene fra lørdag. Sådan er livet jo engang imellem. Nogle gange er man forud … og nogle gange bagud. Men så er det jo godt, at vi her har fat i en lille charmetrold.

Det er nemlig denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari, som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona.

Giuliari er en gammel Verona–familien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie, og en gammel forfader Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om at den gode vin altid er i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver den Amarone, som hos Fratelli Giuliari er lidt anderledes end andre Amaroner. Den består selvfølgelig af druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 6 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Dét som gør huset Amarone lidt anderledes er, at de ved sammenstikningen blander en smule frisk Barbera i vinen, og det giver en Amarone, som også bliver en smule anderledes. Men lad os da smage vinen.

Og der er sgu intet rosinvand over denne Amarone, og hurra for det. I næsen er den mørk med noter af nærmest kul, grafit, krydderier, kardemomme, chokolade, mørke bær, meget urtet, grøn, godt med tørhed, stramhed, syre og lidt ristede noter. Faktisk ganske kompleks af en Amarone at være.

I munden er vinen fløjlsblød, fyldig med tørrede frugt, blommer, sødme og kraft. Der er et krydret element, som går igen i hele smagen, lidt ristede toner, kakao og en smule eg. Slet ikke en tung Amarone, men langt mere let, stringent og frisk. Ganske interessant Amarone, som dog fortsat virker ganske ung. Jeg ville nok anbefale, at vinen fik 3-4 år mere i kælderen for at slibe lidt af kanterne af.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Formentligt købt af Steffen på vingården. Har ikke fundet en forhandler herhjemme, men winefactory.dk har tidligere anmeldt vinen, hvor de anfører en pris på 275 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2009 Il Borghetto, Bilaccio, Toscana, Italien

2 kommentarer

På adressen Via Collina udenfor den lille søvnige by Montefiridolfi, ikke langt fra San Casciano Val di Pesa og vel omkring 10-15 kilometer syd for Firenze ligger Azienda Agricola il Borghetto, en lille vingård kombineret med B&B … en lille højborg for Gastronomi. De står bag vinaftenens næste vin, som kort og godt kaldes Bilaccio.

Azienda Agricola il Borghetto ejes og drives af Roberto Cavallini og hans hustru. De købte ejendommen i 1990, hvor den udelukkende bestod af skov og olivenlunde, og det var først i 1999, at man valgte at plante de første vinstokke på 20 små parceller.

Samlet har vingården tilplantet 6 hektar med vinstokke ud af et samlet jordareal på 30 hektar, og man har selvfølgelig også lidt oliventræer – faktisk hele 12 hektar oliventræer – og producerer årligt mellem 2-3 tons olivenolie af sorterne Morellino, Frantoiano, Pendolino og Leccino.

Og det med gastronomien er virkelig i højsædet på vingården. Azienda Agricola il Borghetto tilbyder således kokkeskole, vinsmagninger, mulighed for at lave din egen olivenolie og et klassisk italiensk køkken. Læg hertil en total charmerende toskansk villa med en lille pøl i baghaven. Hmmmm, lyder som et rejsemål for den houlbergske familie.

På de 20 parceller – alle ganske forskellige – har man plantet Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot. Det er dog Sangiovese druen, som er husets primære drue, og den findes da også på 85% af vinmarkerne.

Til at forestå produktionen af vinene på gården hyrede Canallini allerede fra første fløjt en professionel vinmager, nemlig den talentfulde ønolog Tim Manning. Han styrer alt arbejdet i Il Borghettos vinmarker og kældre. Tim Manning har tidligere arbejdet på så berømte ejendomme som Domaine Dujac i Bourgogne og Cristom i Oregon.

Vinhuset laver omkring 34.000 flasker vin årligt, fordelt på 6 forskellige vine, heraf en enkelt Chianti Classico samt 5 IGP vine … altså lidt i stil med IGT vine, Indicazione Geografica Protetta. De seks vine er vinene Collina 21 (opkaldt efter adressen på vinhuset og i øvrigt en ganske fremragende vin), Rosie, Monte de Sassi Chianti Classico Riserva, Clante, Montigiano og denne Bilaccio, som er husets topvin.

Vinen er lavet på 100% Sangiovese druer fra 4 af husets bedste parceller. 30% af druerne presses som hele klasser, og efter presning og gæring lægges vinen på 40% nye egetræsfade, hvor den lagrer i mellem 16-20 måneder. Afslutningsvist filtreres vinen og tappes på flaske, hvor den får lov til at lagre i omkring 6 måneder, inden den frigives til salg. Der laves 7.000 flasker af denne vin årligt.

Og hvilken herlig vin, som i næsen er toskansk som ind i helvede. Det er roser, violer, tør jord, lakrids, tobak, svampe, champignon, lidt alder, skovbund … virkelig indbydende næse. I munden er der meget tydelig mineralitet, stramme tanniner, frisk frugt … og alligevel virker vinen blød, elegant og har i det hele taget en god lethed, intensitet og fylde kombineret med lang eftersmag.

Klassevin. Hvor gad jeg godt på ferie på Azienda Agricola il Borghetto.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 325 kr. Det er den også værd.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Peiragal, Piemonte, Italien

1 kommentar

For knap et år siden smagte jeg denne Barbera d’Alba Peiragal fra det gamle, hæderkronede vinhus Marchesi di Barolo … eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo, som er beliggende i Barolo by.

Det var til en ren Marchesi di Barolo smagning, foretaget af husets eksportchef Alvise Lunardi. Og nu er samme vin i glasset igen … blot en årgang nyere, nemlig årgang 2012. Dermed har den kvikke læser allerede gættet, at jeg tidligere har smagt 2011’eren.

Marchesi di Barolos historie går helt tilbage til 1807, hvor Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Vinhuset faktisk har gamle fade, som stammer helt tilbage fra 1864. De bruges bl.a. den dag i dag til produktionen af huset Barolo vine. Marchesi di Barolo er også kommet godt igennem begge verdenskrige, således er kælderen fuldstændig intakt med en samling af alle vinene fra lang tid før krigene. Det lyder sgu egentligt meget tiltalende og et besøg værd.

Marchesi di Barolo blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina. Marquis Fallettis to store slotte Castello di Serralunga og Castello Falletti, som fortsat af afbilledet på flere af etiketterne på vinene fra Marchesi di Barolo, blev imidlertid ikke overtaget, da Abbona familien i forvejen ejede naboejendommen, og allerede havde gang i vinproduktion.

Og i dag er det fortsat Abbona-familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Det er nemlig Anna and Ernesto Abbona, som driver vingården. Ernesto selv er vinmageren, men to store børn står allerede klar til at hjælpe faderen.

Denne Barbera d’Alba Peiragal er en enkeltmarksvin fra marken Peiragal, som er én af Marchesi di Barolos bedst beliggende marker. Der var faktisk tidligere plantet Nebbiolo vinstokke på marken. Da Ernesto rykkede Nebbiolo stokkene op og plantede den billige drue Barbera, så rystede alle naboerne på hovedet og mente, at Ernesto var blevet skør.

Man kunne nemlig få mere ved at sælge Nebbiolo-druerne bulk end færdige vine på Barbera, og Nebbiolo regnes samtidig som en væsentlig finere druen end Barbera’en, som er en af de mest plantede røde sorter i hele Italien. Vine på Barbera er ikke store og komplekse vine som fx Barolo.

Så man kan vel sige, at denne Barbera d’Alba Peiragal er lavet med én af de billigste druer fra én af de dyreste vinmarker i Piemonte. Men kommer der så noget godt ud af det? Ja, det skal jeg fluks komme tilbage til.

Marken Peiragal er på 5 hektar og én af Marchesi di Barolos mange marker. Huset ejer i alt 120 hektar vinmarker rundt omkring i Piemonte, dvs. både ved Alba, Barbaresco, Gavi og selvfølgelig ved Barolo, hvor huset har hjemme. I Barolo ejer Marchesi di Barolo faktisk hele 40 hektar jord, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.

Til smagningen sidste år i september fortalte eksportchefen Alvise Lunardi om det specielle ved, at et hus i Barolo også laver Barbaresco vine … han sammenlignede det lidt med, at det vel svarer til, hvis Beatles spillede Rolling Stones numre … eller omvendt. Det ses i hvert fald ikke hos ret mange vinhuse i Piemonte.

Barbera d’Alba Peiragal er lavet på 100% Barbera, altså ingen tilsætning af Nebbiolo eller andre druer. Der foretages grøn høst, før druerne er endeligt udviklede. Efter den rigtige høst føres de modne druer til vineriet. Gæring ved udvidet temperaturstyret skindkontakt, let filtrering og alt hvad man i dag forbinder med topmoderne vindyrkning. Efterfølgende lagres vinen 1 år på små, moderat ristet, franske barriques samt yderligere et år på flaske inden frigivelse.

Og som sidst en rigtig lækker vin. I næsen har vinen en dejlig landlighed med mørk frugt, solbær, modne kirsebær, lakrids, blommer, fugtige fade og et lille strejf af vanilje. Der er – som sidst – god fylde i vinen, tæt, kompakt og mørk, men samtidig med en gennemgåede syre, som holder vinen på sporet. Der er tanniner, frisk frugt samt en fin eftersmag med syre og lidt mineraler. Virker måske en anelse kraftige end jeg husker 2011’eren. Men godt er det.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 175 kr.

Rating 5/7