Næste vin blev også en gammel kending, nemlig denne Pinot Noir Highliner fra vinhuset Hartley-Ostini Hitching Post Winery, en vin jeg tidligere har smagt i årgang 2007 og skrevet om her på bloggen. Første gang jeg smagte vinen, var jeg meget begejstret, og det er jeg fortsat, for det er nemlig bare en super dejlig vin.
Tjek det tidligere indlæg, hvis du vil læse lidt om vinhuset. Ellers er huset jo – som de fleste måske ved – kendt fra vinfilmen Sideways. Før filmen “Sideways” kom frem og gjorde The Hitching Post Winery verdenskendt, havde vinhuset svært ved at sælge sine vine udenfor Californien, og der var ikke markedsføringsbudget til at promovere vinen. Og godt for os, at vinhuset nu i dag sælger sine vinen over hele verden, for denne Pinot Noir er i hvert fald værd at kigge nærmere på.
En sjov ting ved vinen er etiketten, og jeg har nu hørt flere sige noget om, hvorfor der er nazi-symbol eller hagekors på vinen? Og det er vist rigtigt nok, at HP’et midt på etiketten måske godt kan minde lidt om et hagekors, hvis man lige kaster et flygtigt blik på vinen. Imidlertid er der ikke så meget Tyskland over vinen, for man kan sagtens smage, at Pinot Noir druen har fået mere sol end dens Spätburgunder slægtninge i Tyskland.
Duftmæssigt igen – som sidste – solbær, modne kirsebær, tørret frugt eller marmelade, peber, våd karklud, en anelse mint, mørk chokolade samt lidt grønne noter. Smagen er blød, cremet … ren fløjl. Lidt smag af overmodne bær og meget varme. Flot balance mellem sødme og syre, og den smager altså bare rigtigt godt. Flot, flot.
Fås bl.a. hos Vinkollektivet, pris 275 kr.
Næste vin i rækken … jamen, jamen … jeg er vild med tysk Spätburgunder, og denne vin har jeg tidligere læst om, men aldrig smagt. Men Paul havde indkøbt denne, og sikke et held, for ihhh altså … det er dejlig vin. Vi er hos Franz Keller i byen Vogtsburg-Oberbergen i Kaiserstuhl i Baden. Jeg har tidligere skrevet lidt om huset, nemlig da jeg smagte husets 
Så blev det min tur til at bidrage med en rødvin. Ja, jeg fik byttet rundt på rækkefølgen af mine vine, så her næsten midt i smagningen fik jeg præsenteret en sand bulderbasse fra Australien.
Med næste vin bliver vi i Italien, men springer over til et andet berømt vinområde, nemlig i Piemonte. I byen Nieve, ca. 5 km. nordøst for Alba finder vi nemlig Azienda Agricola Sottimano, som er grundlagt i 1975 af Maggiore Sottimano, som købte vingården i Cotta området, en meget velrenommeret sted for dyrkning af Nebbiolo druer.
Efter de flotte … og dyre … 1. cru vine, så synes Bernt, at der lige skulle et ekstranummer til, nemlig en vin fra Rothchilds vingård i Chile Viña Almaviva. Imidlertid hører den heller ikke til i den billige ende, men herom senere.
Den næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.
Efter 1997 skulle vi selvfølgelig også smage 1992’eren. Når jeg siger selvfølgelig, så er det naturligvis fordi, at årgang 1992 har et dansk islæt, idet etiketten på vinen er lavet af den danske maler Per Kirkeby.
Videre til næste vin i den store Mouton Rothchild smagning. Château Clerc Milon er den vin man normalt smager lige før selveste Mouton-Rothschild, og det er en maskulin, kølig og defineret vin.
Vi fortsætter til vin nr. 4 … hvor vi fortsat er i byen Panzano, hvor vi nemlig højt på en bakketop lige uden for landsbyen også finder vinhuset Fontodi.
Sidste vin lørdag Xisto fra Roquette e Cazes … en rigtig spændende vin, som jeg havde glædet mig helt vildt til at smage. Hustruen havde vundet vinen på sit arbejde, og forinden var den bragt til Danmark af en leverandør fra Portugal, nemlig den gode Sousa.