Aftenens første vin … sædvanen tro en hvidvin, som vi nød både som velkomst og til forretten. Paul havde valgt en Alsace vin, nærmere bestemt en Riesling-Pinot Gris fra kooperativet Cave Vinicole Wolfberger i Eguisheim.
Det er et stort kooperativ, over 110 år gammelt med 136 ansatte, 450 tilknyttede vinbønder, ikke mindre end 13.000 forskellige parceller … heraf 15 Grand Crus og et samlet areal vinmarker på 1.200 hektar.
Kooperativet har da også en årlig omsætning på 56 millioner Euro og laver i alt 13.000 flasker vin, Crémant og Eaux-de-Vie d’Alsace om året. Det skulle vistnok være omkring 150.000 hektoliter på årsbasis.
Herudover har kooperativet 6 butikker rundt om i Alsace området.
Leder af kooperativet er i dag den unge Hervé Schwendenmann, som har 5 ansatte ønologer til at forestå vinfremstillingen af de over 300 forskellige vine, som laves på kooperativet, nemlig Jérôme Keller, Alexandre Di Stefano, Emilie Lejour, Déborah Ruffing og Virginie Monso.
Vinen her er én af de mange hvide vine, og den er lavet på en blanding af Riesling og Pinot Gris, forholdet kan jeg dog ikke finde noget om.
Duften er sådan lidt fersken, melon, pære, lidt citrus og persille (jo, den er god nok). Smagsmæssigt en fin tør syre, grønne æbler … smager mere af Riesling end af Pinot Gris, og heller ikke så megen sødme. Lidt fenikkel, en lille anelse sødme, men ellers fin frisk og med en mellem eftersmag.
Hvem medbragte vinen: Paul
Købt hos Salling Vinshop, pris 89,95 kr.
Også lige en vin fra bestyrelsesmødet i mandags, nemlig denne Famiglia Cabernet Sauvignon fra Bodegas Valentin Bianchi, som ligger lige uden for Rafael i det solrige Mendoza i Argentina.
Sidste vin lørdag blev en gammel sag … nemlig en 18 år gammel Chianti Classico Riserva fra vinhuset Castello di Monterinaldi, opkaldt efter det historiske slot, som ligger i Radda midt i hjertet af den mest historiske del af Chianti Classico. Slottets historie kan dateres helt tilbage til år 1010, hvor historiske dokumenter nævnet greven Gottifredo Gottizio af lombardiske afstamning, Lord of Monterinaldi.
Med næste vin hoppede vi over til noget helt andet. Pinot Noir fra Californien, nemlig denne Redtree Pinot Noir fra Cecchetti Wine Company, som har deres base i Sonoma. Det er et forholdsvis nyt selskab i vinbranchen, og de ejer ikke selv vingårde eller vinmarker, men opkøber druer og står for selve produktionen af vinene.
Til aftenens sidste ret, desserten, skulle vi selvfølgelig også nyde et enkelt glas dessertvin, og her havde Thomas valgt denne Moscato d’Asti fra Azienda Vitivinicola di Elio Filippino … fabelagtigt navn i øvrigt.
Næste vin … også en hvidvin, men denne gang en Riesling, og fra Mosel. Vingården ligger midt i den lille by Leiwen i den store sløjfe på Mosel floden mellem Klüsserath og Trittenheim.
Aftenens sidste vin var denne Terra D’Alter Alicante Bouschet fra vinhuset Terras de Alter Companhia de Vinhos. Vi er i Portugal, helt præcis i byen Fronteira i Alentejo.
Lørdag lidt gæster … og selvfølgelig lidt vine på bordet, blandt andet denne gamle kending, Domaine Agapé med den charmerende Vincent Sipp ved roret. Nu har jeg skrevet om Domaine Agapé flere gange, da jeg har smagt hovedparten af hans vine, så jeg skal ikke trætte jer med en helt masse om selve vingården nede i Alsace.
Næste vin til bestyrelsesmødet var denne Pomerol Tradtion fra Château du Mayne … et tilbud fra Føtex, så lad os undersøge vinen nærmere og se, hvordan denne vin klarede sig blandt de øvrige vine denne aften.
Aftenens første røde var en Pinot Noir … hmmm, gudskelov. Den var imidlertid fra Alsace, hvor kvaliteten på de røde imidlertid godt kan svinge en del. Vi har her fat i en Le Noir de Katz (den sorte kat) fra Domaine René Meyer et Fils, som selvfølgelig ligger i byen Katzenthal. Lad det være sagt med det samme … jeg hader katte!