Montagny 1. Cru Vignes de 1928 er egentlig samme vin som foregående Montagny 1. Cru Les Chaniots. Men det er blot de to bedste fade, som er vinificeret med de ældste druer, altså vinstokkene plantet tilbage i netop 1928.
Udgangspunktet er således 1, Cru marken Les Chaniot, der består af tre parceller, nemlig La Cabanne der er beplantet med 70-90 år gamle vinstokke, Jeune Vignes parcellen med 30-40 år gamle vinstokke og endelig Vieilles Vignes parcellen, som blev beplantet i 1928.
Tidligere var de tre parceller blevet høstet og vinificeret hver for sig, for at forstå og optimere udtrykkene fra hver enkelt parcel inden sammenstikningen.
Vieilles Vignes vinstokkene fra 1928, gav bittesmå druer med en helt intens gul farve. Det betød altid en unik og nærmest guddommelig koncentreret vin med mineralitet og finesse, der i særlig grad blev understøttet af gæring og lagring i nye egefade.
Knud Kjellerup og hans team lavede et projekt, som de kaldte Vignes de 1928, og det gik ud på at vælge det eller de bedste fade med vin fra Vieilles Vignes parcellen på Les Chaniot. De ville aftappe denne vin som en separat og unikt cuvée.
De anvendte luksus egefade på 228 liter er af typen Special Blanc, hvor træet er langtidstørret med efterfølgende let og langsom brænding.
Resultatet er den majestætiske og stærkt limiterede Vigne de 1928, som der årligt alene laves omkring 600 flasker af … altså svarende til 2 barriques. Og nu har vi altså denne vin i glasset i en årgang 2013.
Og uha … nu lukker vi op for sluserne og presser gashåndtaget i bund med en voldsomt kraftfuld, animalsk og fed vin. Der er fad, vanilje og tonsvis af eksotisk frugt kombineret med florlet mineralitet og nogle røgede elementer.
Det bedste er dog smagen, hvor vinen nærmest smelter på tungen, blød, cremet, fed og kraftfuld, men dog langt mere kompleks end de tidligere vine. Nøj, det smager godt. Far er glad og far spytter ikke ud.
Forhandles af Kjær & Sommerfelt, hvor en flaske koster 519 kr.
Med næste vin fortsatte vi hos Weingut Salwey, nemlig med deres Oberrotweil Spätburgunder RS, hvor druerne – som foregående – også kommer fra nogle af husets marker med vulkansk undergrund omkring den lille by Oberrotweil … her blot nogle af de bedste marker.
Hannes Hoffmann og hans græske kæreste Olympia Samara på Weingut Roterfaden deler begge en stor kærlighed for druen Blaufränkisch, der jo i Tyskland kaldes Lemberger. Derfor havde jeg også glædet mig sindssygt meget til at smage denne Lemberger Trocken fra vinhuset i Roßwag i Württemberg.
Splitte min bramsejl for en lækker vin, ville kaptajn Haddock nok ha’ sagt. Og jeg siger det også … denne Pinot Noir fra unge Justin Willet på Tyler Winery er fantastisk, splitte mine bramsejl.
Denne Barolo Cascina Dardi Bussia Riserva fra brødrene Alessandro & Gian Natale Fantino havde Jan købt sidste år i Piemonte og var sidste vin til bestyrelsesmødet med perlerækken af spændende vine.
Rubesco Riserva Vigna Monticchio er en umbrisk vin fra vinhuset Lungarotti Società Agricola … og så smager den ikk’ typisk af Sangiovese, men bare freaking, f*cking herregodt.
Det er fandeme en vild vin … og så er det endda kun anden gang, at jeg smager Les Varrons Pinot Noir fra den skøre Julien på Domaine Labet i Jura. Det er grænseoverskridende som 70’er hønsestrik, landbrugskollektiv, kærlighedsrevolution, fællessex, lotus læbekys og violette snabeltyrkersko.
For dulen og dælen … hvor ka’ Silvaner smage godt, som fx denne Sehnsucht Silvaner, hvor den dygtige Weingut Horst Sauer har lagret en del af vinen på egefade.
Prik mig med et spids horn, for denne Widder Spätburgunder fra Weingut Hörner er sgu fandeme horny lækker … so to speak og pardon my french.
Ved sidste vinaften hos Falken tilbage i oktober sidste år fik vi 4 vine fra Bertani og minsandten om han ikk’ lige havde gemt hustes ikoniske Amarone delle Valpolicella Classico til denne aften.