Jeg har vist skrevet om de fleste vine fra det klassiske vinhus Cantine Dei Marchesi Di Barolo, herunder deres mange Barolo’er. Imidlertid er der én, som jeg ikke tidligere har været omkring, og det er deres entry-level Barolo, som vi her har i glasset.
Det er den vin, som i niveau rangerer under Barolo del Comune di Barolo, Barolo Riserva og selvfølgelig alle enkeltmarksvinene Barolo Coste di Rose, Sarmassa og Cannubi. Den er måske endda den mest klassiske af husets vine, idet den er lavet siden vinhuset startede.
Jeg skal ikke trætte jer med en masse historie om vinhuset, for det kan I læse om på nogle af de andre blogindlæg.
Det er en vin, som er lavet af druer fra alle af vinhusets marker, selvfølgelig 100% Nebbiolo. Druerne håndplukkes og presses omhyggeligt, hvorefter mosten lagres 3 år på både små, nye egetræsfade samt ældre og større fade.
Og i næsen finder vi nogle af de klassiske Barolo dyder. Der er roser, blyanter, jord eller skovbund, røde bær og en smule balsamico. I munden har vinen godt med tanniner, som virker sætter sig på fortænderne. Der er godt med syrlighed, frisk frugt, grønne elementer og lidt peber i eftersmagen. Lidt kantet og virker fortsat meget ung … mangler at få slebet de værste kanter af.
Forhandles af Vinspecialisten, pris 285 kr., men pt. på tilbud til 185 kr., hvis man køber 2 flasker. For de penge vil jeg langt hellere købe deres Barbera d’Alba Peiragal, som er et væsentligt bedre køb.
Rating 4/7 
Rhônedalen er som bekendt opdelt i to områder … Nordrhône og Sydrhône, eller Partie Septentrionale og Partie Méridionale, som de siger på fransk. I den sydlige del rangordnes vinene – meget nemt for os forbrugere – og rangordenen er; AOC Côtes du Rhône, AOC Côtes du Rhône Villages og så AOC Côtes du Rhône Villages + navn på landsbyen.
Søger man i Google på “dansk Chardonnay” får man 0 resultater. Okay … det passer ikke helt, for 39 af resultaterne omhandler Dansk Varmblod Chardonnay, som er en kernedansk hesterace kendt for; store skridt, god til galop, lidt som at sidde på en gyngehest og ellers stor samt rummelig.
Æbleisvin … ja, det gælder om at lægge trykket rigtigt … æble-isvin og ikke æble-i-svin. Og hos Hedegårdens Vinavl har Simon skrevet på etiketten, at den er lavet på økologiske æbler og passer til kage, is, frugt & godt selskab med flot udsigt.
De kan sgu noget med titler, de tyskere! Omhyggeligt og præcist. Randersacker Ewig Leben Spätburgunder Blanc de Noir Spätlese Trocken Barrique hedder én af fredagens Spätburgundere – hverken mere eller mindre. Den kommer fra Weingut Bardorf, som netop ligger i den lille vinby Randersacker lige syd fra Würzburg i Franken.
Denne sidste fredag i juli ville jeg egentlig ha’ sprunget fredags-Spätburgunderen over … ja, jeg ved det og kan ikke forklare det … og det ka’ jo ikke være sommervarmen.
Blanc de Noirs betyder direkte oversat hvid vin fra sorte druer …dvs. en vin, hvor de røde druer presses og man har undladt at lade drueskallerne, hvori farven sidder, at trække sammen med druemosten. Den næste Spätburgunder er netop sådan én, en Spätburgunder Blanc de Noir fra Cisterzienser Weingut Michel.
Nå, så blev det fredag og det er jo ensbetydende med én ting = Spätburgunder. Og i dag er det nærmest … som det klassiske strategispil … 4-in-a-Row Spätburgunder dag, for jeg har indlæg om 3 Spätburgundere fra ugens løb, og mon ikke også jeg får rykket proppen af endnu en Spätburgunder i aften.
Én af legenderne i Mosel er Weingut Fritz Haag, som ligger på de stejle skiferskråninger ved byen Brauneberg i det centrale Mosel. Her en dugfrisk vin fra huset, nemlig deres entry-level Riesling Trocken.
Weinstuben Juliusspital er en del af Juliusspital … Stiftung Juliusspital Würzburg, en over 435 år gammel institution i Würzburg. Den omfatter hospital, alderdomshjem, skole for sygeplejersker, sundhedshjælpere og -assistenter, land- og skovbrug … og så selvfølgelig det gamle vinhus Weingut Juliusspital inkl. den tilhørende Weinstube.
