Efter 5 x fransk skulle vi lige vildledes en smule … og den mission lykkedes. Jeg har ellers tidligere smagt denne sicilianske Nerosanlorè Nero d’Avola fra vinhuset Azienda Gulfi Società Agricola, som ligger i den sydøstlige del af Sicilien, lige ved byen Chiaramonte Gulfi.
Azienda Gulfi Società Agricola er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.
Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine. Deres vine kommer fra gamle vinstokke i de ældste og kendte distrikter i Pachino og Val di Noto: Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, som de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.
For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge. Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.
Ved vingården ligger også Locanda Gulfi, som er både et lille hotel og gourmetrestaurant. Der er selvfølgelig også en vinkælder, som er indrettet til smagningerne af husets vine.
Denne Nerosanlorè Nero d’Avola er selvfølgelig lavet på 100% Nero d’Avola, endda af typen “Calavirisi”, og alle druerne kommer fra marken Vigna San Lorenzo på 2,5 hektar. Marken løber langs vejen med samme navn som marken, og vinstokkene er mere end 40 år gamle og giver ikke mere end 40 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med lang maceration og lagrer derefter 18 måneder på barriques og nogle måneder på flaske inden frigivelse.
I næsen mærkes, at der er lidt alder på vinen. Sidst jeg for er år siden smagte vinen første gang, der var det en årgang 2008. Denne er lige nogle år ældre, og det kan allerede mærkes. Der er dog fortsat noget goddaw i næsen … godt proppet med blåbær, enebær, tranebær … voldsomt frugtintensitet, kul, lakrids, søde krydderier, grønne blade og en lidt animalsk næse. Herligt.
I munden en fyldig sag med mørke bær, krydrede elementer mens tanninerne fortsat er ganske stramme, nærmest voldsomme. Det er virkelig en tanningrig syrebasse, men sammen med en frugtmoden fylde, let sødme og en omgang krydderier. Flot vin. Jeg gættede spansk, men der var vist ingen af os, som ramte denne rigtigt.
Forhandles hos Jysk Vin, pris 275 kr.
Rating 5,5/7 
Sidste italienske B – efter jeg havde forstyrret den italienske B-trio med en ungarsk Syrah – blev denne Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore fra vinhuset Podere Grattamacco … en supertoscaner fra Bolgheri eller helt præcis lige mellem byerne Bolgheri og Castagneto Carducci ikke mere end 4-5 kilometer fra den italienske vestkyst.
B nr. 2 var Brunello di Montalcino … her i en nyere udgave fra Farncheschi familiens vinhus Tenuta Il Poggione, en klassisk Brunello producent med ikon/kultstatus, beliggende ved den lille by Sant’Angelo In Colle omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino.
Cachapoal dalen i Chile ligger i den nordlige del af Rapel regionen … lige mellem de mere kendte områder Maipo og Colchagua, men samtidig en del højere, nemlig omkring 1.000 meters højde og med floden Cachapoal løbende midt igennem området. I det område finder vi Calyptra Viñedos Y Bodega, som står bag denne spændende Pinot Noir Grand Reserve.
Nogle gange skal man bryde traditioner … og denne fredag er Danmarks flittigste vinblogger a.k.a. Houlberg en rigtig mønsterbryder. Men når det er for en liflig, halvnøgen, spidsbryst-strittende, ung og spansk señorita med rød kysmund, så er det vel okay at bryde et par regler … herunder den vigtigste af alle, at drikke Spätburgunder om fredagen?
Med næste vin rykker vi længere mod vest, nemlig til de stejle skiferskråninger ved byen Brauneberg i det centrale Mosel, hvor vi finder ejendommen Dusermonder Hof. Der bor én af Mosels stjerneproducenter, nemlig Weingut Fritz Haag, som står bag denne Riesling fra Großes Gewächs marken Brauneberger Juffer.
Hold da op for en saftig bandit … væskende, læskende og præcis. Smager da for godt. Ja, det er denne østrigske Grüner Veltliner fra Weingut Fred Loimer, som jeg snakker om. Den del vender jeg selvfølgelig tilbage til.
Hva’ fanden … jeg havde sgu taget en vin med fra Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat a.k.a. Prinsgemalen a.k.a. Kong Henrik. Cuvée Majesté forsynet med kongekrone, Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrids kontrafej, guldstøv, laksegl, digt af Henri og dronningens monogram.
Durst … Ich habe Durst skrev Martin fra Extra Brut Vinimport på et tidspunkt på Facebook. Og når man smager denne Portugieser Pfälzer Landwein fra Weingut Andreas Durst, så giver denne lille tyske sætning total mening.
Vinhuset Azienda Agricola La Spinosa er drevet af en flok økotosser. Etiketten er herrefed med stor, skrækindjagende musvåge … og teksten Buteo Buteo, som netop betyder musvåge. Vino Biologico står der også. Og så er det en toskansk IGT vin, som økotosserne har kaldt Prunaiolo.