Med næste vin fortsætter vi hos Scheid Family Wines på Highway 101 i Greenfield i Monterey County i Californien, for den næste vin er denne 2020 Long Valley Ranch Cabernet Sauvignon.
Vinen er lavet med 100% Cabernet Sauvignon druer fra Scheids egne marker i Salinas Valley … en lang dalstrækning, som blev døbt Long Valley af forfatteren John Steinbeck.
Her kommer druerne fra dalens sydlige ende, hvor klimaet helt er ideelt til modning af Cabernet Sauvignon, som er høstet i de tidligere morgentimer. hvorefter de er afstilket. Efter gæringen – som jeg ikke har meget information om – så er vinen lagret 12 måneder på et mix af franske og amerikanske egetræsfade, heraf 30% helt nye.
Duften er mørk og sødlig … dyb sød finsk lakrids, godt med solbær, sorte kirsebær, mørk chokolade, nougattrøfler, kakaopulver, nelliker, røg, marcipan, vanilje, allehånde, våde fade, kaffebønner og virker derudover lidt fed i aromaerne.
I munden er det en fed og sødlig vin … det er solbærmarmelade og brombærsyltetøj, bløde og cremet smag med vanilje. Det er en fyldig vin, hvor tanninerne også er runde og bløde, selvom der dog kommer lidt sødbitre noter og et strejf af alkoholen. Det er vin, som mange danskere vil synes er lækker … for mig lidt for sød og flomme, så dermed 88 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.