Min kærlighed til Beaujolais vinene har lige fået et løft med denne 2020 Apache Broully fra Domaine Aux Ardents … den smager overjordisk godt.
Domaine Aux Ardents er en mikroproducent, der ligger tæt ved Odenas under AOC Brouilly appellationen i Beaujolais. Det lille vinhus drives af Thomas og Mylène Juban, som startede i 2018 med at lave vin, da de en lille mark på 1,38 hektar ved siden af deres hus. De havde dog aldrig lavet vin før og de vidste heller intet om styringen af en vingård og havde slet ingen i hele deres familie, som havde været vinbønder.
Med ungdommens uskyldige iver kastede de sig alligevel over vinproduktionen, konverterede marken til økologisk drift, købte to bistader samt en håndfuld høns til gå og hakke rundt i markerne, så i 2019 kunne de starte med at lave deres første vin … samt er par kilo honning.
Ved siden af sit job som mekaniker er Thomas Juban blevet en af Beaujolas’ bølge af nye, talentfulde vinbønder, som laver sine vine næsten som naturvin uden for megen indgriben i produktionen og ingen eller meget lidt tilsætning af svovl ved aftapning.
Det gælder også i markerne, hvor jorden bearbejdes meget lidt og får grøngødning, få svovl- og kobberbaserede behandlinger … men mest gødning baseret på afkog af planter.
Denne 2020 Apache Broully er således kun anden årgang, som Thomas Juban har lavet af vinen. Det er – need I say? – selvfølgelig ren Gamay fra hans lille mark. Vinen er lavet på betonkar med en forholdsvis lang gæring og maceration, hvilket er efterfulgt af 7 måneder lagring med halvdelen i betonkar og den anden halvdel i burgundiske 228 liter barriques.
Her er Boeing AH-64 Apache kamp helikopteren lettet, for vinen er nærmest luftig, let og æterisk. Helikopteren bliver i det høje luftlag og nærmest sat ned på bløde og fluffy skyer. Frugten er sådan lyse kirsebær og friske jordbær, alt virker så feminint, at jeg nu nærmest leder efter blondetrusser på vej til det forjættede land, hvilket her er med en smule blæk, grafit samt en lille sødme med lakridskonfekt, vanilje og lidt mandler.
Hvor er det dog sindssyg, crazy, locco og forrykt lækker Beaujolais. Jeg plejer at sige, at Beaujolais smager lidt bondsk og kantet. Det gør dette ikke, for det er så smooth, let og læskende, at man ligger kigger på flasken igen. Den er god nok, det er Beaujolais, men med attitude lig de klassiske, burgundiske vine længere mod nord. Men Apache har sit helt egen og smukke smag, hvor er der bløde tanniner, let peber og lys friskhed balanceret til perfektion … benovet og imponeret.
Forhandles af Blancs.dk, hvor introprisen er – hold fast – beskedne 195 kr. ved køb af 6 flasker, hvilket gør dette til et fabelagtigt køb, men den har vist ikke ramt deres hjemmeside endnu … men så skriv bare til mail@blancs.dk.
Smagningen hos Azienda Agricola Bulgarini Fausto sluttede med deres Lugana Superiore Cà Vaibò … en vin lavet Turbiana druer, som er tørret 40 dage inden selve vinificeringen.
Vi smagte Lugana 010 igen hos Bulgarini, men nu havde de sgu skruet godt op for alderen, for det var nemlig en 2011’er.
Derefter skulle vi så smage Bulgarinis nok mest ikoniske vin, som kaldes Lugana 010, hvor Turbiana druerne kommer fra husets ældste mark med 40 år gamle vinstokke.
Bulgarini laver også en anden basis Lugana vin, som de kalder Gicce d’Oro og mere målrettet et ungt publikum. Der er tilsat lidt Chardonnay, da Bulgarini ønskede mere cremethed og smoothness.
Derefter skulle vi smage Bulgarinis almindelige basis Lugana vin, som – da vi smagte den – lige var flasket 2 måneder forinden.
Vi startede smagningen hos Bulgarini med et smukt brag i form af denne fine Lugana Vino Spumante di Qualità Metodo Classico Brut 40 Mesi i en årgang 2016.
Under navnet Tenute Poggiocaro laver mega- og kæmpestore Schenk koncern Vino Nobile di Montepulciano, Rosso di Toscana og så denne Brunello di Montalcino og nok også flere. Jeg smager denne i kongeårgangen 2016.
Jeg er blevet pjattet med ciderne fra både Bretagne og Normandiet. Her smager jeg igen en af slagsen, men denne gang på pærer. Det er en 2018 Vinot Poiré fra Ferme de l’Yonnière.