2011 Bulgarini, Lugana 010, Lombardiet, Italien

2011 Bulgarini, Lugana 010, Lombardiet, ItalienVi smagte Lugana 010 igen hos Bulgarini, men nu havde de sgu skruet godt op for alderen, for det var nemlig en 2011’er.

Vinen er lavet som 2020’eren, altså på rustfrie ståltanke, hvor de høstede Turbiana druerne efter presning har fermenteret ved kontrolleret temperatur.

Der er ikke sket malolaktisk gæring men efter endt gæring er vinen lagret 6 måneder sur lie på delvis franske tonneaux egefade og i ståltankene, hvilket er er efterfulgt af 7 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen langt mere gul end 2020’erne … og så er der lige duften, hvor jeg bare siger WAUW. Fuck det dufter godt og hold da op for en udvikling, sådan en Lugana vin kan få. Frugtmæssigt er der nu en smule abrikos, mango, ananas, bløde, saftige ferskner, honning, salt, sødme, mandler, mandelmel og måske endda lidt marcipan samt en kop mandellikør … har sådan en smuk og inspirerende dekadent modenhed.

Smagsmæssigt er vinen smooth, cremet, intens og slet ikke – som man måske ville kunne forvente – det mindste oxyderet. Smagen er i stedet koncentreret likøragtig, tæt, kraftig med tørrede abrikoser og mango, men det er fortsat med ranke ryg, stål, sten, salte mineraler og en delikat samt rank syre. Det er et spark af en vin … vild lækker oplevelse.

Det er en vin, som formentlig ikke kan købes længere.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2020 Bulgarini, Lugana 010, Lombardiet, Italien

2020 Bulgarini, Lugana 010, Lombardiet, ItalienDerefter skulle vi så smage Bulgarinis nok mest ikoniske vin, som kaldes Lugana 010, hvor Turbiana druerne kommer fra husets ældste mark med 40 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, hvor de høstede Turbiana druerne efter en let presning har fermenteret ved kontrolleret temperatur.

Der er ikke sket malolaktisk gæring, men efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder sur lie på delvis franske tonneaux egefade og i ståltankene, hvilket er er efterfulgt af 7 måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen fornemmer man fra start en lidt slank smørfedme … et touch landlighed, pænt animalsk med blomster, en smule lakridskonfekt og så vanilje, kanel og en frugt mest med lemon med anstrøg af abrikos, fersken og lidt honning. Det er sådan lidt en nervøs duft … hvis det giver en form for mening?

Smagen er meget smooth og cremet med en blød syre. Det er også smagsmæssigt et intimt møde mellem lemon og fad … og det slipper den rigtigt godt afsted med. Det giver en meget fyldig smag, fast og småopulent, men så alligevel friskhed fra lemon, grape og salte mineraler og læg dertil en god lang eftersmag.

Har ikke fundet vinen herhjemme, men i Italien koster vinen 13,64€ … svarende til 102 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2020 Bulgarini, Lugana Gicce d’Oro, Lombardiet

2020 Bulgarini, Lugana Gicce d’Oro, LombardietBulgarini laver også en anden basis Lugana vin, som de kalder Gicce d’Oro og mere målrettet et ungt publikum. Der er tilsat lidt Chardonnay, da Bulgarini ønskede mere cremethed og smoothness.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men er er der altså tilsat 5% Chardonnay druer til Turbiana … alle nogle af de mest modne druer.

Efter en let presning har vinen fermenteret ved kontrolleret temperatur, men der er fortsat ikke sket malolaktisk gæring, så vinen har blot lagret i ståltankene sur lie i 10 måneder.

Igen er der en stor landlighed i duften … en skøn kombi af mandler, fersken, abrikos, hvide blomster, jasmin og citrusnoter. I munden er der fortsat god friskhed, men rigtigt nok virker vinen mere cremet og breder sig også mere i munden. Tilsætning af Chardonnay er dog ikke uden omkostninger, for der er så knap så megen mineralitet, spændstighed eller salt … men fortsat en god Lugana vin.

Har ikke fundet vinen herhjemme, men i Italien koster vinen 17€ … svarende til 127 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7