Vi sluttede vor taffel, nytårskur og vinsmagning med denne Hermitage Domaine des Tourettes 2018 fra det store vinhus Delas Frères, som jeg sidst har smagt i årgang 2011 og den store årgang 2010.

Rhônehuset Delas Frères har jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så det springer vi over denne gang og kigger bare nærmere på denne Hermitage Domaine des Tourettes.

vinen er lavet af Syrah druer fra 3 forskellige vinmarker, nemlig L’Ermite, Le Sabot og Les Bessards, hvor den sidstnævnte er den mest kendte og betragtes som én af de allerbedste marker i Hermitage.

Alle druer håndplukkes og gæringen foregår i traditionelle åbne cementtanke med en samlet macerationsperiode på op til 20 dage og 2 dages kold premaceration og en gæring på 28-30 grader inden presning, malolaktisk gæring og lagring, som er sket på egetræsfade, primært brugte fade … alene 9% af fadene er nye. Vinen lagrer så samlet mellem 14 og 16 måneder på egetræsfade. Der laves årligt 30.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt bliver man igen lykkelig, selvom jeg ikke synes, at vi flyver helt i samme niveau som foregående fra Paul Jaboulet Aîné, men det er også flæsk, bacon, læder, kærnemælk, oksefond, en mere ren og klar frugt med blåbær, hindbær, ribs, kakuspiller, nelliker, peber, lakrids, røg og stenet mineralitet.

I munden er der også mørke frugter, kakao, peber … godt med syre og en rar bitterhed, godt med tør engelsk lakrids, en håndfuld spidse blyanter, godt med blommer, solbær og blåbær, fyldig og fløjlsagtig med en nerve af knust sten, godt med tanniner og garvesyre. Det smager fandeme godt. 95 point.

Forhandles bl.a. af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 829 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

I byggesjakkets nytårskur nærmede vi os sikkert de sidste vine og de to sidste var begge fra Hermitage. Den første var denne Hermitage La Maison Bleue 2015 fra Paul Jaboulet Aîné.

Vinhuset er grundlagt i 1834 af Antoine Jaboulet, som flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, så blev der hurtigt lagt mærke til hans vine.

Det blev dog hans søn Paul, som lagde navn til vinhuset, som herefter var i familiens eje i 6 generationer.

Og igennem årene opkøbte familien også yderligere vinmarker i det nordlige Rhône i appellationer som Hermitage, Crozes Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray, bl.a. parceller på berømte marker som La Chapelle, Le Chevalier de Sterimberg, Domaine de Thalabert og Domaine Mule Blanche.

På et tidspunkt blev der desuden knyttet en negociantvirksomhed til produktionen af vine fra egne marker.

I 1977 var det Gérard Jaboulet, som overtog driften efter hans far Louis Jaboulet. Da Gérard pludselig døde i 1997, så var der ingen børn til at arve vinhuset. Derfor måtte hustruen Odile, broderen Jacques, onklerne Jean og Philippe, en fætter Nicolas og nevøerne Frédéric og Laurent springe til og hjælpe med driften.

De havde dog svært ved at få vinhuset til at løbe rundt og de skrappe franske arveafgifter gjorde samtidig, at ingen i familien reelt kunne overtage vinhuset.

Derfor blev vinhuset i 2006 solgt til den schweiziske finansmand Jean-Jacques Frey, som også ejer Chateau La Lagune i Bordeaux og en del af Champagnehuset Billecart-Salmon samt en del af cognachuset Léopold Gourmel.

Og den rige Jean-Jacques Frey har sat sin ældste datter Caroline Frey til at stå for genopbygningen. Det er den smukke kvinde på billedet nedenunder.

Caroline er uddannet ønolog i Bordeaux og startede sin karriere som kældermester på Château la Lagune, hvor hun i samarbejde med professor Denis Dubourdieu var med til at bringe slottets standard op til dets oprindelige niveau.

Caroline Frey er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle Jaboulets eksisterende marker er blevet grundigt renoveret og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt.

Caroline har også indført en kontrolleret dyrkning efter principperne i integreret landbrug – agriculture raisonnée – og samtidigt iværksat et kæmpe program med overgang til biodynamisk dyrkning på alle firmaets vinmarker i det nordlige Rhône og i Châteauneuf-du-Pape.

I dag har vinhuset samlet 114 hektar vinmarker og laver en lang række vine, som er opdelt i flere serier, bl.a. Les Icônes, Les Domaines, Les vins de Vignerons og Les Incontournables.

Denne La Maison Bleue har tidligere heddet La Petite Chapelle, men fik i 2015 ændret navnet for at øge fokusset på Jaboulets flagskib, der jo er Hermitage La Chapelle.

Vinen er lavet 100% på Syrah, som kommer fra nogle af Hermitages bedste og biodynamisk dyrkede parceller, bl.a. fra Les Bessards, Les Greffieux, Le Méal og Les Rocoules. Vinstokkene er 40-60 år gamle, og produktionen er begrænset til 15-20 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med samme omhu og håndværk som tidligere, dvs. klassisk vinificering og efter endt gæring er vinen lagret på egefade i forholdsvis kort tid, men 20% af fadene er nye fade.

I næsen er det en magiterning af mørk eksplosion, brombær, solbær og blåbær, samt røgede og krydrede nuancer. Men det er langt mere end det, for der er også nogle lidt oxyderede noter, sorte oliven, blæk og flæsk, mejeri, yoghurt, tørret kød, pebermix, tør engelsk lakrids samt lidt sødere lakridskonfekt og kanel. Det er næsten som at få boksehandske i mellemgulvet, hårdt, smertefuldt og alligevel uforglemmelig.

Samme urkraft er der er smagen, godt med moden og let oxyderet, mørk frugt, brombær, solbær og blåbær, masser af blæk og grafit, en meget koncentreret og kølig vin, aromatisk, vild med kraft, power og fantastisk balance og slutter næsten salt, mineralsk og med fine samt tørre tanniner og stort bid. Wauw. 96 point.

Forhandles bl.a. af VildMedVin, hvor en flaske koster 649 kr.

Vinanmeldelse 6/7