Fra det spanske kooperativ Bodegas Zinio i Uruñuela i Rioja Alta er næste vin denne Crianza Vendimia Seleccionada i en årgang 2017.
Nu er det 100% Tempranillo og kommer fra marker helt tæt på kooperativet og endda fra nogle af deres ældste bush vinstokke.
Derefter er druerne afstilket, knust og vinen er så lavet på de store rustfrie ståltanke over 20 dage efterfulgt af 3 måneder hvile sur lige i tankene i 3 måneder og så lagret 14 måneder på franske og amerikanske egefade.
Duftmæssigt et ret pænt kvalitetsløft … hvor egefadene med det samme bidrager til festen. Der er fortsat en lidt tæt og tør frugt med brombær, kirsebær, men også lidt sødme, vanilje, sød lakrids samt en kop cafe latte, svag karamel, kanel og søde krydderier.
Det lever smagen også ret godt op til … har en frugt med brombær, kirsebær, blommer og så alligevel en vis bitterhed i frugten, som dog udblødes af kakao, sød tobak, vanilje, earl-grey te, engelsk lakrids. Den får lige en snert af lidt grannåle, men fadene gør alt rundt og blødt med en lidt mere rustik syre, så dermed lige lidt over 4,5 tomler.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99 kr.