Tag-arkiv: 3½

Vinanmeldelser

2008 Fattoria di Basciano, Vin Santo del Chianti Rufina, Toscana, Italien

Til desserten – ostelagkage – kom der et lille break i de australske vine, nemlig med en vaskeægte Vin Santo – hellig vin – dessertvinen Vin Santo del Chianti Rufina fra vinhuset Fattoria di Basciano … eller måske mere korrekt Masi Renzo & C. Sas Fattoria di Basciano, som det rettelig hedder.

Vingården Fattoria di Basciano ligger i byen Rufina, som er kendt for sine særligt velbeliggende vinmarker til produktion af Chianti og Fattoria di Basciano laver da også masser af Chianti. Vingården ligger omkring et gammelt tårn – Basciano – der kan dateres tilbage til 1300-tallet. Det er selvfølgelig også fra tårnet, at gården har sit navn.

Vinhuset drives af Mazi familien, som grundlagde huset tilbage omkring år 1900, da de købte vingården Fattoria di Basciano. Det er i dag 3. generation i form af Paolo Masi, som står for driften og vinproduktionen. Han overtog driften efter faderen Renzo Masi. På billedet ovenfor kan vi netop se Paolo og Renzo.

Vingården har samlet 75 hektar jord, hvoraf 35 hektar er vinmarker, 20 hektar olivenlunde og de sidste 20 hektar er skov. De ejer nogle af de bedste og mest unikke jordlodder i Rufina, med en jordbund der er domineret af galestro sten. Disse sten holder på varmen igennem natten og sikrer, at druerne modner optimalt.

Vinen sælges under to brands, Masi Renzo og Fattoria di Basciano, hvor sidstnævnte er husets flagskibsserie, alle lavet på druer fra marker de selv ejer og 100% vinificeret på vingården.

Her har vi altså fat i husets dessertvin Vin Santo del Chianti Rufina, som er lavet på druerne Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti. Druerne tørres i tre måneder, hvorefter de presses, gæres og omhældes til åbne trækar hvor vinen får en let oxidering. Herefter føres vinen på mindre træfade hvor den lagrer i flere år.

Næsen er sådan lidt en blanding mellem cognac og portvin med tørrede fugter, appelsin, honning og vanilje. I munden er den sød, let oxyderet … men ellers ikke så meget at sige. Okay dessertvin, men så er den heller ikke længere.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2014 Di Filippo, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Efter 3 x Grechetto kom turen til Di Filippos rødvine og vi startede naturligvis – som alle andre steder – med husets almindelige Montefalco Rosso.

Det er en vin, der som DOC appellationen foreskriver er lavet på bl.a. Sangiovese og en smule Sagrantino. Hos Di Filippo er Rosso’en lavet på 60% Sangiovese, 10% Sagrantino og så 30% Barbera. Jeg tror faktisk, at Di Filippo var eneste vinhus, hvor der var anvendt Barbera som tredje og sidste drue. De andre steder var det typisk Merlot, som var anvendt i blendet.

De Filippo laver faktisk to forskellige rene Sangiovese vin, men også en Terre San Nicola, som netop er et blend på Sangiovese, Sagrantino og Merlot.

Denne Montefalco Rosso er høstet med stort udbytte 100 hektoliter pr. hektar og ellers er vinen alene lavet på rustfrie ståltanke og er slet ikke lagret på egefade. Ren rå frugtsaft.

Den har faktisk også en rå, vild duft … vilde urter, blåbær, blæk og grønne vinblade, humus, tobak og tør jord. I munden er vinen virkelig afbalanceret med blåbær, blommer, peber, tætte tanniner … stor tørhed, men også kant og en vildhed, som er helt er tøjlet endnu.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 7,20€ på vingården, svarende til 54 kr.

Rating 3,5/7    

Vinanmeldelser

2009 Weingut Wagner Stempel, Saint Laurent Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Vi skal da også ha’ lidt tysk vin og denne gang en rustik basse på druen Saint Laurent fra Weingut Wagner Stempel, som ligger i det idylliske Sieferheim i Rheinhessen.

Vinhuset drives af Daniel Wagner, som er 8. generation på stedet. Vingården er på 13 hektar og Daniel Wagner overtog gården efter sin far i 1993. Siden han overtog driften, så har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte vinhuse. Filosofien er, at alle vine fra huset skal være stærkt terroir prægede og med mindst muligt brug af giftstoffer, hvorfor huset er ved at konvertere til økologisk vinbrug.

Daniel Wagner masser af Riesling, men han laver også forrygende Silvaner, tør og storslået Grauburgunder samt læskende, ren og tør Weissburgunder. Jeg har tidligere smagt Gutswein af Spätburgunder fra Wagner, og det var også ganske godt.  Alt i alt er Wagner Stempel en fornem repræsentant for den nye generation af fremadstormende vinbønder i Tyskland.

Daniel Wagner blev således også i 2009 kåret til “Aufsteiger des Jahres” i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien “Deutsche Spitze” – lige under Weltklasse.

Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: “Aufsteiger des Jahres”. Apropos prædikater, så er Wagner Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter).

Her har vi Wagners vin på druen Saint Laurent … også kaldet St. Laurent eller Sankt Laurent. Det er en stærk aromatiske og mørkskindet drue, som specielt findes i Østrig og Tjekkiet. Den menes at stamme fra Frankrig og at være i familie med Pinot Noir druen … men det hersker der vistnok nogen uenighed om.

Jeg tror ikke, at Yves Saint Laurent er opkaldt efter druen, selvom den er meget aromastisk ;o) Imidlertid er Zweigelt – en anden af Østrigs store druesorter en klon af netop Saint Laurent og Blaufränkisch.

Druen kom fra Frankrig til Tyskland i det 1900-århundrede via den tyske farmaceut og pioneer indenfor vinavl Johann Philipp Bronner og  herefter blev den spredt til Østrig. Det menes, at den har sit navn efter dagen Laurenzitag, som er den 10. august. Den dag var druen typisk altid moden og derfor fik den navnet efter dagen.

Druerne til vinen kommer fra forskellige marker omkring Sieferheim, men ellers har jeg faktisk ingen oplysninger om produktionen, da vinen ikke fremgår fra Wagners hjemmeside eller andre steder. Vil dog klart sige, at den har lagret på egefade. Vi springer i stedet videre til mine smagsnoter.

Virkelig en parfumeret og meget aromatisk næse. Det er nærmest krudt, totally gunpowder, syrlig gæret frugt, eg, krydrede elementer, mørke kirsebær og måske lidt brombær.

Smagsmæssigt godt med kraft og her er det lidt svært at forestille sig, at Saint Laurent er i familie med Pinot Noir. Den er rustik og bondsk med rå frugt, kantet og alligevel med en vis charme. Saftig, bondsk og elskelig.

Købt hos Piaf Vinhandel i Silkeborg, pris 159 kr., men 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7    

Vinanmeldelser

2015 Weingut Georg Mosbacher, Riesling Trocken, Pfalz, Tyskland

Lidt tysk Riesling … en tør en af slagsen fra Weingut Georg Mosbacher, som holder til i byen Forst lige syd for Bad Dürkheim i Pfalz.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1920 af Richard Mosbacher, selvom familien egentlig har været vinavlere i flere hundrede år. Richard grundlagde vinhuset sammen med sin søster og kaldt det Weingut Georg Mosbacher efter deres far. Det snørklede M, som ses på etiketten på vinen stammer helt tilbage fra etableringen.

Richards søn – som også hed Richard Mosbacher – overtog driften efter faderen og blev bl.a. også udnævnt til borgmester i Forst af amerikanerne efter 2. verdenskrig … formentlig pga. hans modstand mod nazisterne.

Siden 1992 har det imidlertid været næste generation i form af datteren Sabine Mosbacher-Düringer, som har drevet vingården sammen med hendes mand Jürgen. Sabine er uddannet ønolog fra Geisenheim.

I dag har Weingut Georg Mosbacher samlet 20 hektar vinmarker, herunder Erste Lage markerne Deidesheimer Herrgottsacker, Forster Stift, Forster Elster, Deidesheimer Mäushöhl, Deidesheimer Leinhöhle og Forster Musenhang samt Große Gewächs markerne Kieselberg, Freundstück, Ungeheuer, Pechstein og Jesuitengarten.

På de 20 hektar dyrker familien de hvide druesorter Riesling, Weißburgunder, Sauvignon Blanc, Grauburgunder, Chardonnay og Cabernet Blanc samt de røde Spätburgunder, Merlot og Dornfelder.

Denne Riesling er husets Gutsriesling … lavet på rustfrie ståltanke, gæring ved 18 grader, 12% alkohol og 5,5 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det klart Riesling … her med lidt fersken, Granny Smith æbler, lidt citroner, men ingen petroleum. Virker dog ganske fyldig i næsen, mens syren synes sådan umiddelbart lidt svag.

I munden er vinen næsten let perlende og har både nogle søde og bitre elementer. Syren virker igen forholdsvis svag og der savnes nogen mere friskhed og rankhed i vinen. Den er ikke vild på nogen måde og bliver lidt kedelig.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 158 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker ligger på 119 kr. Pæn pris for en Gutsriesling.

Rating 3,5/7    

Vinanmeldelser

2014 Dezzani, Miliasso Toscana Rosso, Toscana, Italien

Igen tester af et par vine … bl.a. denne Miliasso Toscana Rosso, der – trods sparsomme oplysninger på etiketten – kommer fra vinhuset Dezzani, der dog ikke ligger i det skønne Toscana, men derimod i byen Cocconato i Asti provinsen i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1934 af Luigi Dezzani, som startede med produktion af en enkelte tønde med 700 liter vin, men er i dag en langt større historie, som i dag drives af Luigi Dezzani, som er 3. generation og selvfølgelig opkaldt efter bedstefaderen.

Og vinene laves både under navnet Dezzani og Miliasso, hvor sidstnævnte serie af vine er opkaldt efter Luigis tipoldefar Giovanni Miliasso.

Produktionen af vinene sker i dag i et samarbejde med det italienske vinfirma Angelo Rocca & Figli, et stort vinhus der årligt producerer omkring 4,5 millioner flasker vin, samt kooperativet Villa Rivalta, der laver vine fra en stort areal vinmarker tilhørende kooperativets medlemmer.

Dezzani har selv alene omkring 40 hektar vinmarker i Monferrato og Langhe området, så druerne til denne Miliasso Toscana Rosso kommer således ikke fra egne marker. Måske kommer de fra en af deres samarbejdspartnere … eller måske er druerne blot opkøbt for at lave vinen.

Hans Vinding-Diers anbefaler denne vin … og han har tidligere arbejdet sammen med Angelo Rocca & Figli, bl.a, med produktionen af vinen Donna Y Salento Rosso IGT, så mon ikke, at Angelo Rocca & Figli har haft noget at gøre med denne Miliasso Toscana Rosso. Men det er selvfølgelig kun et gæt.

Jeg har dog ikke mange oplysninger om produktionen … men det er jo en IGT vin, så der er formentlig med Sangiovese druer fra flere områder i Toscana og måske tilsat en smule andre druer.

Næsen er ganske moden med lidt svedsker, kirsebær, tobak … noget sødme, en smule eg, let røg og lidt vanilje. I munden er vinen ganske rund og lidt af en bællevin, som næsten er halvsød og lidt af en pleaser. Der er ikke vild megen syre trods det italienske ophav og eftersmagen er også beskeden. Men drikkevenlig er den sgu.

Forhandles af Megavin.dk, hvor prisen er 99,95 kr. ved køb af en flaske, men 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

1988 Château Beychevelle, St Julien, Bordeaux, Frankrig

Byggemødets første rødvin, en ældre og lettere bedaget Saint-Julien fra 1988 – eller St Julien, som der står på etiketten – er lidt af et mysterium.

Den er – trods titlen i overskriften – ikke én af Château Beychevelles officielle vine, hverken Grand Cru 1. vinen og heller ikke 2. vinen Amiral de Beychevelle, men blot en St-Julien, som er produceret og flasket på Château Beychevelle. Det er heller ikke Château Beychevelles 3. vin Brulières de Beychevelle, som jo ikke er en Saint-Julien vin, men en mere almindelig Haut-Médoc vin, hvor druerne også kommer fra marker udenfor Saint-Julien.

De rigtige Saint-Julien vine fra Château Beychevelle har begge maritime temaer med skibe på etiketterne, mens denne blot kaldes St Julien og er lavet i et begrænset antal på 20.000 nummererede flasker. Og denne har nr. 15644. Og så er det stort set umuligt at finde oplysninger om vinen.

Det er ellers et imponerende og historisk slot, som vinen er lavet og flasket på. Château Beychevelle kaldes også Bordeaux’ Versailles og blev bygget tilbage i 1565 af biskoppen François de Foix Candale. Foix Candale var allerede en veletableret familie i Bordeaux og ejede i forvejen Château d’Issan i Margaux .

Slottet fungerede derefter i mange år som hovedsæde for hertuger i Epernon, og det er også i den periode, at slottet fik navnet Châtteau Beychevelle. Hertugernes magt var så stor, at når skibene sejlede forbi slottet på La Gironde, så skulle de – i respekt for den siddende hertug – sænke sejlene. På fransk hedder det Baisse Voile … hvilket blev til Beychevelle.

Etiketterne på slottets vine er inspireret af denne fortid og har derfor et skib med en Griffon som logo. En Griffon er et mytisk bæst, som trækker vognen for vinguden Dionysos. I slottets have findes der også en statue i bronze af skibet med den skrækindjagende Griffon.

Efter at ha’ skiftet ejere utallige gange, så blev slottet i 1825 købt af Pierre-François Guestier, som var en anerkendt vinhandler i Bordeaux og borgmester i St. Julien. Det er også Guestier familien, som sammen med Barton familien – ejerne af Château Leoville Barton – dannede det store negociantfirma Barton and Guestier, også kendt som B & G.

Det var Pierre-François Guestier, som fik sat slottet på det vinmæssige landkort og ved 1855-klassifikationen blev Château Beychevelle da også klassificeret som et 4. Cru Classé slot.

I 1970 blev Beychevelle købt af Aymar Achille-Fould, men allerede i 1984 gik han i partnerskab med den store franske forsikringskoncern GMF Group … Grands Millésimes de France. I 1988 blev Achill-Foulds andel overtaget af japanske Suntory, som også er beskæftiget indenfor bryggerier, juicer, energidrikke og levnedsmidler.

Siden 2011 har det dog været Suntory og Pierre Castel, som har delt ejerskabet. Pierre Castel står i spidsen for det internationale firma Castel Freres. Suntory og Castel ejer også i fællesskab negociantfirmaet Barriere Freres & Oenoalliance, Château Beamont i Haut Medoc samt en lang række vinbrands og investeringer i Bourgogne, Afrika og Kina.

Château Beychevelle har samlet imponerende 250 hektar, men det er dog alene 90,5 hektar af jorden, der er tilplantet med vinstokke og rent faktisk ligger 22 hektar af vinmarkerne udenfor Saint-Julien i Haut-Médoc, men da de allerede blev brugt i vinene fra slottet ved 1855-klassifikationen, så må de godt bruges i Saint-Julien vinene fra slottet.

Som nævnt indledningsvis, så laves der 3 vine på Beychevelle, selvfølgelig deres Grand Vin 1. vin og derefter 2. vinen Amiral de Beychevelle og slutte Haut-Médoc vinen Brulières de Beychevelle.

Château Beychevelle producerer derudover også negociantvine – altså vine med opkøbte druer – i samarbejde med deres negociantejere, bl.a. vinen Secret de Grand Bateaux, som følgelig også har en dragebåd på etiketten.

Der kan derimod ikke findes nogle oplysninger om denne St Julien vin, der ifølge etiketten er produceret og flasket på Château Beychevelle … men det er mest sandsynligt nok en negociantvin, som lige er lavet det pågældende år. Og da vi jo er på venstrebred, så må det også være en Cabernet Sauvignon baseret vin.

På grund af en porrøs prop, så havde Brix haft vinen gennem et kaffefilter og i glasset fremstod vinen også mærket af alderen med brune kanter. Mikkel udbrød fluks, at det lugtede af hans gamle mormor, men en anden nævnte en gammel, fugtig bil … en Datsun 120, der så ud af mere end den reelt kunne.

Der er dog jord, blomster, mørke bær, læder … men de gamle duftindtryk dominerer dog, for selvom der bestemt er frugt tilbage, så virker den let oxyderet sammen med en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er vinen feset af, selvom det bestemt fortsat kan drikkes. Der kan smages en smule solbær og der er også stadigvæk en vis syre og bitterhed i smagen, som er blød med søde elementer. Sammenlagt må vinen betegnes som mere sjov end god.

Intet fundet til salg nogle steder.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Fischer, Nimburg-Bottinger Steingrube Spätburgunder Holzfass, Baden, Tyskland

Når lillejuleaften falder på en fredag er der jo ikke noget at stille op … Spätburgunder på bordet. Det blev løst med denne Nimburg-Bottinger Steingrube Spätburgunder Holzfass Trocken fra Weingut Fischer, der jo ejes af Dr. Heger.

Vinen er en af de mange souvenirs, som jeg havde med hjem fra Jan og undertegnedes vinøse roadtrip til Kaiserstuhl i sensommeren. Det omfattede bl.a. et besøg hos Dr. Heger i Ihringen. Det besøg kan du i øvrigt læse om i mit blogindlæg Besøg hos Weingut Dr. Heger i Ihringen.

Weingut Fischer ligger i Nimburg-Bottingen og blev købt af Dr. Heger tilbage i 1997 fra Otto Fischer, som havde drevet stedet siden 1980’erne.

Samlet hører der omkring 17 hektar vinmarker med til Weingut Fischer og den bedste – og største – mark er klart Nimburg-Bottinger Steingrube. Det er den mark, som kan ses på det øverste billede. Det er også derfra, at druerne til denne Nimburg-Bottinger Steingrube Spätburgunder Holzfass Trocken kommer.

Årsproduktionen hos Weingut Fischer er på 140.000 flasker og produktionen ledes af kældermesteren Stefan Rinklin samt folkene på Dr. Heger, så mon ikke Joachim Heger selv deltager i produktionen?

Denne Nimburg-Bottinger Steingrube Spätburgunder Holzfass Trocken er lavet på rustfrie ståltanke, men har – som navnet fortæller – lagret på egefade, hvilket hos vinhuset typisk er et sted mellem 6 og 12 måneder.

Fin transparent i glasset, dog med en vægt mod det lidt mørkere, mens duften umiddelbart virker lidt skarp i næsen. Det er krydrede kirsebær, grannåle, hæfteplaster og peber. Der er ikke megen tysk, sød hestestald eller nogle af de delikate Pinot Noter, som jeg jo ellers elsker.

Smagen byder også på masser af kirsebær, syrlige kirsebær, lidt ribs, men – som duften – også både skarp og kantet. Der er også elementer af jern og bitterhed.

Købt på vingården til 13,90€ … eller omkring 104 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Cantine Settesoli, Vino Rosso, Sicilien, Italien

2015 Cantine Settesoli, Vino Rosso, Sicilien, ItalienHoulberg har timet det optimalt, idet jeg fredag drak et enkelt glas af denne Vino Rosso – selected & blended by Peter Vinding-Diers – netop som den danske vinmager udgav bogen “En håndfuld oliven og et glas vin”, som handler om hans spændende liv i vinens verden.

Imidlertid kommer vinen Vino Rosso ikke fra Peter Vinding-Diers egen vingård Montecarrubo på Silicilien, men derimod fra det store kooperativ Cantine Settesoli, der ligger midt i byen Menfi i den sydvestlige del af Sicilien omkring 25-30 kilometer øst for Marsala.

Det er et kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1958 af en flok forudseende vinbønder og siden er vokset gevaldigt. I dag omfatter kooperativet ikke mindre end 2.000 vinavlere på Sicilien med over 6.500 hektar vinmarker.

Det er således en større historie, og kooperativet producerer da også årligt knap 25 millioner flasker vin og har en årsomsætning på ikke mindre end omkring 420 millioner kroner. Der er 39 fastsatte medarbejdere og i højsæsonen over 200 ansatte. Kooperativet eksporterer omkring 70% af deres produktion.

Vinene fra kooperativet sælges under forskellige brands, selvfølgelig først og fremmest Cantine Settesoli, men også under navne som Mandrarosso samt Inycon. Men denne Vino Rosso er imidlertid helt udenfor nummer, da den er udvalgt og blended af vores danske vinmager … the grand old man Peter Vinding-Diers.

Vinen er lavet efter en aftale med HJ Hansen Vin og Peter Vinding-Diers. Og han har fået vinen lavet hos Cantine Settesoli, som han kender fra vinbranchen på Sicilien.

Hos Cantina Settesoli bliver alle vinbønderne betalt for kvaliteten af druerne og ikke mængderne. Cantine Settesolis egne vitikulturister rådgiver og besøger de mange små vinbønder for at sikre, at arbejdet i marken foregår med allerstørst omhu.

Omfattende investeringer i avanceret vinfremstillingsudstyr – samt ekspertisen fra de hele fem ønologer – giver sikkerhed for kvalitet. Derfor valgte Peter Vinding-Diers netop Cantine Settesoli som partner til denne vin.

Og vinen er lavet på 100% Syrah fra forskellige områder på Sicilien. Alt bliver håndhøstet og sorteret grundigt, inden de føres til vineriet. Vinen gæres på rustfrie ståltanke ved omkring 25 grader, men der er ingen oplysninger om lagringen.

Næsen er multo speciale … vi snakker modellervoks, blåbær, brombær, støvet og tør jord, dyb blæk, engelsk lakrids, tørre karklude eller i hvert fald en smule indelukket med nogle mælkesyrlige noter.

Smagen er rund, sød og krydret … bondsk, kantet og måske lidt ensidet med tørre tanniner, syrlige og bitre elementer, kirsebær, blåbær, men først og fremmest godt med bitterhed.

Købt hos Vinspecialisten, hvor vinen koster 100 kr. Vinspecialisten forhandles i øvrigt også Peter Vinding-Diers bog med masser af anekdoter fra et langt liv i vinens verden.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

2015 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienPå jobbet var tirsdagsvinen en gammel kending, nemlig vinen Chianti Castiglioni fra det store, italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi.

Vinhuset har jeg skrevet om tidligere … har smagt mange af deres vine og dermed skrevet mange blogindlæg. Søg på Frescobaldi i søgefeltet.

Den store  vinfamilie ejer en helt række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta Luce Della Vite, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og Tenuta di Castiglioni. Det er selvfølgelig fra sidstnævnte at denne Chianti stammer fra og det er ejendommen øverst på billedet.

Druerne til denne Chianti Castiglioni hentes fra 40 hektar vinmarker med leret undergrund. Vinmarkerne ligger 150 til 250 meters højde, vinstokkene er gennemsnitlig 20 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål og har slet ikke set egefade. Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i bl.a. årgang 2009 og 2013 … men ikke været specielt imponeret af.

Og denne årgang 2015 adskiller ikke væsentligt. Næsen er grøn med umodne bær, ribs, gazebind, tør jord og krydderier, men lidt skarp i det. Smagsmæssigt lidt i samme boldgade og har – som sidst –  frisk frugt, ribs og er meget syrlig, krydret, let vandet og skurer lidt i munden. Den er måske – hvis jeg skal være ærlig – en kende bedre end 2013’eren, men alene en lille tak.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 100 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Römerstein Ernst Waltschek, Welschriesling, Burgenland, Østrig

2014 Weingut Römerstein Ernst Waltschek, Welschriesling, Burgenland, ØstrigVi er skam ikke helt færdige med den gode Ernst Waltschek fra Gut Römerstein i Burgenland og Tyrol, idet vi jo mangler at smage en vin på hans vigtigste drue … hans favoritdrue Welschriesling.

Welschriesling har intet med den kendte Riesling drue at gøre, og welsch kan da også oversættes som fremmed, altså en fremmed drue. De kloge mener, at druen kommer fra Østeuropa, formentlig Valakiet i Rumænien.

I dag findes druen flere steder, mest udbredt i Italien, hvor den kendes som Riesling Italico samt i Slovenien og Ungarn, hvor den hedder Laski eller Olasz Rizling. I Tjekkiet er den kendt som Rizling Vlassy

I Østrig findes den i flere vinområder og er altså der kendt som Welschriesling. Druen trives på flad sandet jord, som netop ved Neusiedler See, hvor Weingut Römerstein Ernst Waltschek jo også har sine marker.

De fleste steder hvor Welschriesling dyrkes, laves der tynd vin, da udbyttet sjældent holdes nede. I Østrig kan der findes vine, hvor udbyttet er holdt nede og det resulterer i mere fyldige vine, men uden megen syre.

Som med de øvrige vine fra Weingut Römerstein har jeg ikke de store oplysninger om produktionen … udover at druerne kommer fra marken Remanenz. Formentlig lavet på ståltanke og uden lagring af nogen slags.

Næsen er i starten lidt kantet, men åbner langsomt op og afslører aromaer af fersken, lidt tropiske frugter samt grape. Er meget tør og ganske parfumeret. I munden er der okay syre og ganske omgængelig. Frugten er mere fyldig og der er mere smag i denne Welschriesling end Ernst Waltscheks Grüner Veltliner.

Købt på vingården, prisen kendes ikke.

Rating 3,5/7