Med næste vin bliver vi i Italien, men springer over til et andet berømt vinområde, nemlig i Piemonte. I byen Nieve, ca. 5 km. nordøst for Alba finder vi nemlig Azienda Agricola Sottimano, som er grundlagt i 1975 af Maggiore Sottimano, som købte vingården i Cotta området, en meget velrenommeret sted for dyrkning af Nebbiolo druer.
Siden 1975 er vingården udvidet bl.a. ved køb af 5 “cru” marker i Barberesco, nemlig markerne Cotta, Currá, Fausoni, Pajore og Basarin. I alt ejer Azienda Agricola Sottimano 18 hektar vinmarker, og der produceres årligt omkring 85.000 flasker. I dag drives gården af Rino Sottimano og sønnen Andrea Sottimano, og de har på rekordtid bragt vingården helt frem i feltet af modernister i Barbaresco.
Barbaresco er ofte blevet betegnet som Barolos spinkle lillebror. Men denne grove generalisering er igennem tiderne blevet manet kraftigt til jorden. En af de første til at kaste glans og ære over området, var den legendariske Bruno Giacosa. Siden kom Angelo Gaja efterfulgt af La Spinetta. Senest er turen så kommet til Sottimano, der i såvel nationale som internationale vinmagasiner trækker store overskrifter.
At Sottimano er modernist betyder på ingen måde, at han fremstiller frugtekstraherede vine med appel til et amerikansk sødmehungrende publikum. I Sottimanos tilfælde kommer det modernistiske islæt til udtryk i stringente, barriqueslagrede vine med en tilstedeværende og charmerende kirsebærfrugt. At Andrea har fundet inspiration til sit vinøse udtryk blandt topproducenterne i Bourgogne, træder tydeligt frem i vinene.
Andrea Sottimano mener fuldt og fast, at store vine udelukkende skabes på naturens præmisser, og at udgangspunktet således må være den jordbundssammensætning vinstokken vokser i. Menneskeskabte mirakler i kældrene lader sig ganske enkelt ikke gøre. Ifølge hans mantra anvendes der naturligvis heller ikke hverken kunstgødning, pesticider eller kunstgær for den sags skyld, og vinene svovles absolut minimalt.
Når de færdige vine forlader Sottimanos kældre, er den fornemste opgave at tolke Nebbiolo-druens vækstbetingelser i givne jordbundsforhold i et givent høstår. Denne kunst behersker Sottimano til perfektion.
Vinen her kommer fra Currá marken, som ligger sydvest for Neive i retning mod Barbaresco. Placeringen resulterer i en vin med righoldige tanniner, med den frugtrige elegance, der kendetegner vinene fra Neive. Gæring og maceration sker ved lave temperaturer, normalt over 22-24 dage, og uden brug af kunstgær. Den malolaktiske gæring foregår på egefade, der er specielt fremstillet til Sottimano af Francios Frères i Bourgogne. Vinen lagrer på disse fade i 18-20 måneder – halvdelen af tiden på sit lie. 25% af fadene er nye, og de resterende 75% er anvendt op til fire gange tidligere. Aftapningen sker altid uden filtrering eller klaring.
I glasset er vinen mere “rødbrun” end forrige vin, og duftmæssigt også mere blødhed med kirsebær, salvie og lidt mentol. Smagsmæssigt en fabelagtig renhed og blødhed. Virker lidt tynd, men har fortsat massivt tanninbid, tonsvis af knapt modne kirsebær og vinen sidder bare totalt på alle fortænder. Fortsat meget ung Nebbiolo, men blødheden overrasker og gør dette til en flot og tilgængelig vin.
Med medbragte vinen: Jan
Købt hos Theis Vine for 569,95 kr.
Efter de flotte … og dyre … 1. cru vine, så synes Bernt, at der lige skulle et ekstranummer til, nemlig en vin fra Rothchilds vingård i Chile Viña Almaviva. Imidlertid hører den heller ikke til i den billige ende, men herom senere.
Den næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.
Efter 1997 skulle vi selvfølgelig også smage 1992’eren. Når jeg siger selvfølgelig, så er det naturligvis fordi, at årgang 1992 har et dansk islæt, idet etiketten på vinen er lavet af den danske maler Per Kirkeby.
Videre til næste vin i den store Mouton Rothchild smagning. Château Clerc Milon er den vin man normalt smager lige før selveste Mouton-Rothschild, og det er en maskulin, kølig og defineret vin.
Vi fortsætter til vin nr. 4 … hvor vi fortsat er i byen Panzano, hvor vi nemlig højt på en bakketop lige uden for landsbyen også finder vinhuset Fontodi.
Sidste vin lørdag Xisto fra Roquette e Cazes … en rigtig spændende vin, som jeg havde glædet mig helt vildt til at smage. Hustruen havde vundet vinen på sit arbejde, og forinden var den bragt til Danmark af en leverandør fra Portugal, nemlig den gode Sousa.
Uventet besøg af bedste ven og “vinbuddy” Gert med “følge”. Følget er hans kone Merete, som jo egentlig også er det bedste ved Gert. Gert havde netop overstået en måneds “vin-ramadan”, og havde behov for lidt nørdet vinsnak. En rigtig dejlig overraskelse, netop som jeg sad og kedede mig. Ihhh, hvor jeg altså elsker at ha’ gæster, som også sætter pris på et godt glas vin. Gert havde endda medbragt en rigtig spændende vin, som er smulet ind i Danmark fra USA af et familiemedlem, idet vinen næsten er umulig at opdrive og ikke tilgængelig på det danske marked.
Næste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.
Aftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.