Tag-arkiv: 5½

2017 Weingut Paul Schumacher, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Paul Schumacher, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder, Ahr, TysklandWalporzheimer Kräuterberg er nok den bedste vinmark i Ahr … ellers ligger den i hvert fald i toppen, for vinene fra marken er normalt de dyreste hos alle producenterne. Det gælder også hos Weingut Paul Schumacher, hvor vi smager hans helt unge 2017 Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder.

Walporzheimer Kräuterberg ligger ved Walporzheim, er klart den bedst beliggende mark ved byen, er på samlet 5,15 hektar og er en del af Großlage Klosterberg. Marken ligger i 110-180 meters højde med  stejle terrasser bestående af sort og brun skifer, greywacke og ler.

Den øverste del er Walporzheimer Gärkammer, og Kräuterberg marken omslutter faktisk Gärkammer. Walporzheimer Kräuterberg har sit navn efter de urter – kräuter – der tidligere voksede der.

Duftmæssigt er det også helt klart den mest interessante, og det er bare som om, at det hele hænger bedre sammen. Næsen er jo mere rund, frugten en kende mørkere, fadpræget lidt tydeligere med lidt vanilje, ukrudt, landlighed, røg, godt med blomster og måske også mere krydret. Det er som om, at man får mere af det hele.

Smagsmæssigt er vinen helt klart endnu alt for ung, men den er samtidig også mere maskulin end de forrige. Frugten er i smagen også mere mørk, kirsebær, jordbær og brombær, men syrligheden er der fortsat, stram, præcis og elegant. Houlberg vakler lige mellem 5,5 og 6 fingre … er slet ikke i tvivl om, at lidt tid i kælderen vil medføre flere fingre.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, men denne er ikke i sortimentet og koster 44€ på vingården … svarende til 328 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Weingut Paul Schumacher, Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Paul Schumacher, Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder, Ahr, TysklandI vinsmagningen hos Weingut Paul Schumacher var vi nået til enkeltmarksvinene og vi startede med denne 2017 Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder.

Rosenthal er én af de marker, som duperede os hos flere af vinproducenterne i Ahr og det gjaldt sådan set også denne fra Schumacher.

Marken Ahrweiler Rosenthal ligger lige imellem markerne Silberberg og Forstberg og er en Erste Lage mark. Vinen er selvfølgelig lavet som de øvrige … så det bliver vist bare gentagelse, så jeg hopper direkte i smagsnoterne.

Næsen er klart mere blomsterrig, masser af røg, ribs, granatæbler samt lidt mørkere bær, kirsebær, meget burgundisk. Der er nogle lidt leragtige noter, grønne krydderier … dufter ret fantastisk.

I munden er der igen den stramme grønne syre, men den kommer sammen med en virkelig blød og cremet eksekvering. Det er en rund, meget frugtrig og frisk smag, præcis, tæt og med masser af tænding, spænding og lys, let koncentration. Nice wine.

Dansk importør er Rotweiss Vinimport, men denne er ikke i sortimentet og koster 25€ på vingården … svarende til 186 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2015 Sulin, Grignolino Monferace Brasal, Piemonte, Italien

2015 Sulin, Grignolino Monferace Brasal, Piemonte, ItalienMauro, Fabio og Vittorio Fracchia på Azienda Agricola Sulin laver endnu en vin på den spændende Grignolino drue … og sikke en af slagsen, deres top 2015 Grignolino Monferace Brasal.

Til gengæld har jeg ingen oplysninger – what so ever – om vinen, så derfor springer vi altså alt for hastigt videre til mine smagsnoter.

I glasset har vinen et svagt brun/orange og transparent skær … mens duften er mega flot, virkelig lys, let, elegant og moden. De vilde, syrlige, blomsterrige og parfumerede noter fra Giognolino druer er her virkelig tøjlet med silkebånd, og det giver en næse med samme elegance som en god Nebbiolo eller Pinot Noir, måske lidt en anelse mere blomsterrig, men det gør det ikke dårligere.

I munden er det også virkelig lækker vin … virkelig stram i betrækket som god Barolo, men har en lys, blomsterrig, letlevende og ubekymret side. Det er den naive blondine, som tager imod livet med en lys latter. Det er blomstereng og lyse dage, solskin og børneleg. Det er feminint, let, svævende og med en livlig nerve af en syre, pæn tørhed, lyse bær, hindbær, jordbær og svage aftryk fra egefade. Det smager altså bare monstergodt og Houlberg er fan. Klart 5,5 af solbrændte sommerfingre med stor pil op.

Dansk importør af Sulin vinene er Winelovers.dk, hvor en flaske koster 188 kr. Køber du 3 flasker, så kommer de endda i en lille trækasse.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Sulin, Barbera del Monferrato Superiore Ornella, Piemonte, Italien

2015 Sulin, Barbera del Monferrato Superiore Ornella, Piemonte, ItalienFor sulin havde jeg nær sagt … mer’ Barbera, men nu har vi sgu skruet op for volumenknappen med denne Sulin 2015 Barbera del Monferrato Superiore Ornella.

Druerne til vinen kommer selvfølgelig fra Ornella marken, som er en af Sulins bedste marker, hvor Barbera stokkene er plantet i 2000, 2003 og 2005. Vinen er lavet med almindelig alkoholisk gæring i rustfrie ståltanke, hvorefter vinen er lagret 18 måneder i 500 liter egefade og så yderligere 8-10 måneder på flaske. Vinen laves samtidig kun i de allerbedste år.

Nu snakker vi … fuck det dufter godt og i en helt anden liga end alle de foregående vine. Havde jeg duftet vinen blindt, så havde jeg ikke umiddelbart gættet på, at det var Barbera. Næsen vibrerer allerede ved første snif … blød, moden og dyb frugt. Der er først en lidt svagt parfumeret note … lidt mellem blomster og en lidt moskusagtig parfume.

Der er blød frugt, blommer, søde kirsebær, lidt røg og noter fra sødbrændte fade, fed balsamicoeddike, svagt lidt vanilje, kanel, lakrids og mælkechokolade.

Smagen er lækker blød … med en let, elegant og fin, sart frugt, meget delikat. Vinen har klart en fin piemontisk slagside, men er langt lettere end de meste Barbera, som jeg har smagt tidligere.

Det er utrolig fint, hvor let og elegant, som denne Barbera del Monferrato Superiore Ornella smager. Syren er moden, let og fin, næsten Nebbiolo fin, mens tanninerne bestemt er til stede, men også lette og fint integreret i vinen.

Det er en lille Barbera perle af en vin.

Dansk importør af Sulin vinene er Winelovers.dk, hvor en flaske koster 139 kr., hvilket faktisk er en rigtig billig pris.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Histoire d’Enfer, Cornalin l’Enfer du Calcaire, Valais, Schweiz

2015 Histoire d’Enfer, Cornalin l’Enfer du Calcaire, Valais, SchweizDet er ikke tit, at vi smager vine fra Schweiz, for det meste vin drikker schweizerne selv. Men sidste vin til vores vinaften var netop sådan en … en Cornalin l’Enfer du Calcaire fra vinhuset Histoire d’Enfer.

Vinhuset med det særprægede navn ligger i den lille vinlandsby. Corin i Valais regionen i Schweiz og er grundlagt i 2008 af de tre venner Alexandre Challand, James Paget og Dr Patrick Regamey, som alle deler en fælles passion for vin.

Det var også derfor, at de startede med at lave vin sammen med druer fra en række små parceller af vinmarker i Miège, Salquenen og  Corin. I 2012 fik de hjælp af Benoit Paris … en ung vinmager fra Bourgogne, men han blev i 2015 erstattet af en anden fransk, talentfuld vinmager Alexandre Plassat.

Samlet har de 4 vinkyndige venner 7 hektar vinmarker, hvorfra de årligt producerer omkring 28.000 flasker vin, herunder også denne Cornalin l’Enfer du Calcaire … altså en vin lavet på den lokale drue Cornalin.

Cornalin findes i to forskellige udgaver; Cornalin du Valais også kendt som Rouge du Pays samt Cornalin d’Aoste også kendt som Humagne Rouge. Cornalin du Valais stammer dog oprindelig fra sorten Cornalin d’Aoste.

Det er under alle omstændigheder en rød druesort, som oprindelig fik sit navn Cornalin d’Aoste efter Aosta dalen i Italien, hvorfra druen stammer.

Der eksisterer den imidlertid ikke længere og druen findes faktisk i dag alene i Valais regionen i Schweiz, hvor der samlet findes omkring 128 hektar marker med druen. Det er en rustik og ganske tanninrig drue.

Der er ikke mange oplysninger om produktionen af vinen, men den er lavet med lagring i egetræsfade. Vi hopper derfor i stedet videre til mine smagsnoter fra aftenen.

Op af glasset kommer der en animalsk aroma, lidt flæsket, mælket med yoghurt, drikkeyoghurt, solcreme, badestrand i højsæsonnen, dyb solbær, brombær, enebær, moden, syrlig og gæret i frugten og så er der lidt tavlekridt, blomsterpollen, masser af egetræ, sandeltræ, kanel og vanilje. Det er et mellemmørk og spændende duft.

Smagen er dog noget anderledes, meget mer’ blomsterrig, let og syrlig end forventet. Det er langt mere stringent, syrligt og stramt end forventet med ribs, tranebær, syrlige kirsebær og samtidig voldsomt tørt. Det er en vin, som skiller sig ud og viser et forskelligartet ansigt.

Ikke set en forhandler herhjemme, men i hjemlandet koster vinen 52 CHF … svarende til 352 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2016 Weingut Max Schell, Grand Max S Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Max Schell, Grand Max S Spätburgunder, Ahr, TysklandWeingut Max Schell laver også en Grand Max S Spätburgunder … hvor druerne også kommer fra Ahrweiler Rosenthal marken, men vinen er her blot lagret længere tid. Denne årgang 2016 har også fået 3. pladsen her i 2019 i kategorien Bester Spätburgunder Premiumwein des Jahres.

Vinen er lavet med de bedste druer fra Ahrweiler Rosenthal og høstet med lavt udbytte. Så er vinen herefter lavet med gæring og maceration store 900 liters Rollvermenter egefade og er efter endt fermentering lagret 20 måneder i nye barriques. Der er 2 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt … hold nu op, hvor det dufter godt. Power, krydret og animalsk næse med jordbær og kirsebær, næsten tørrede blomster, syrlig med grønne urter, mineraler samt røg. Der er tobak, mynte og klart fadpræg med eg, vanilje, kanel og chokolade.

Smagsmæssigt er vinen bare sindssyg blød, cremet ,,, har en lille fedme, et lidt røget præg, syren er tilstrækkelig, tanninerne tydelige og samlet bliver vinen også en smule saftig … men for pokker, hvor smager den fandens godt.

På vingården koster en flaske 22,50 … svarende til 167 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2017 Weingut Franz Coels, Bad Neuenahrer Kirchtürmchen Frühburgunder Blanc de Noir, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Franz Coels, Bad Neuenahrer Kirchtürmchen Frühburgunder Blanc de Noir, Ahr, TysklandDen næste i glasset fra Weingut Franz Coels var også en enkeltmarks Blanc de Noir, men her lavet på Frühburgunder, nemlig en 2017 Bad Neuenahrer Kirchtürmchen Frühburgunder Blanc de Noir.

Jeg tror, at det er første gang, at jeg har fået en Blanc de Noir på Frühburgunder, for de fleste af slagsen i Ahr laves selvfølgelig på Spätburgunder.

Vinen er modsat foregående her lagret på barriques af egetræ, og det giver en helt anden vin, og faktisk en ret lækker vin, hvor næsen har klart mere fedme, mere krop, nærmest en fed, tropisk frugt som  abrikos, fersken, hvilket kombineres med lyserøde frugt, hindbær, stikkelsbær samt et lille buket blomster.

I munden er det også lidt tropiske frugter, fylde, fedme, en fin balance og elegance. Det er blødt, cremet og smager faktisk virkelig godt, så Houlberg vakler mellem 5 og 5,5 af de store fingre.

På vingården koster en flaske 14,50€ … svarende til 108 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Weingut Peter Kriechel, Spätburgunder B Trocken, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Peter Kriechel, Spätburgunder B Trocken, Ahr, TysklandVi rykkede endnu en plads frem på skakbrættet i vinkælderen … nu til Weingut Peter Kriechels serie af Premium vine, hvor vi startede med at smage denne 2017 Spätburgunder B Trocken.

Kriechels Spätburgunder B Trocken er blot udelukkende lavet og lagret i 220 liters barriques og 1.300 liters egefade. Fadene er alle enten nye eller brugt én gang tidligere og samlet har vinen lagret 12 måneder på fadene, som ydermere er lavet af eg fra Ahr området.

Vinen en let og syrlig, svævende syre, dejlig lys og aromatisk med kul, sten, støvede mineraler, røg, syrlige kirsebær, næsten balsamisk i næsen og med klare fadpræg af kanel og vanilje. Der er måske ikke så megen sød og animalsk kostald, men for pokker det dufter godt.

Smagsmæssigt er vinen et stort step op i forhold til forrige … har meget blød og cremet smag, en fin stringent syre, meget direkte og frisk frugt, hindbær, ribs, lidt ristede noter, lethed, syrlige bolsjer, kanel, varm vanilje og andre søde krydderier. Det er så elegant, lækkert og indbydende … ren Spätburgunder glæde.

Importør er Carlsen Vin, hvor en flaske af 2016’eren koster 239 kr., mens 2017’eren vist ikke er kommet hjem endnu.

Vinanmeldelse 5,5/7

2017 Weingut Peter Kriechel, Walporzheimer Kräuterberg Riesling Goldkapsel, Ahr, Tyskland

2017 Weingut Peter Kriechel, Walporzheimer Kräuterberg Riesling Goldkapsel, Ahr, TysklandPeter Kriechel har også lidt Riesling vinstokke på en af Ahrs bedste marker Walporzheimer Kräuterberg. Derfra smagte vi denne 2017 Walporzheimer Kräuterberg Riesling Goldkapsel.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med spontangæring, og lavet fuldstændig knastør med alene 0,1 gram restsukker – eller restsüße som tyskerne siger – pr. liter.

Sikke en herlig næse … der er petroleum, masser af krop, virkelig en lækker inderlighed, meget frisk og frugten lidt fed i det, nærmest med syltede citroner, lime, lidt grape måske endda, fersken samt blomsterhonning. Dufter ret lækker.

Smagsmæssigt har vinen også godt med krop, tæthed og har først lidt krydrede elementer og fedme sammen med citroner, lime samt grønne æbler, lidt grape og bitterhed. Vinen har også en lidt varm side, lidt honningsødme, som runder tingene af i en god balance.

Herhjemme forhandles Kriechel vinene af Carlsen Vin, men denne er ikke i sortimentet. På vingården koster vinen 25€ … svarende til 186 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Weingut Burggarten, Neuenahrer Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2016 Weingut Burggarten, Neuenahrer Spätburgunder, Ahr, TysklandDen anden Spätburgunder, som vi fik i glasset hos Paul Schäfer på Weingut Burggarten var hans 2016 Neuenahrer Spätburgunder … altså med druer fra markerne omkring Neuenahrer

Det betyder vel, at det er druer fra Neuenahrer Schieferlay og Sonnenberg … formentlig de druer, som ikke anvendes til enkeltmarksvinene.

Vinen er lavet helt traditionelt med gæring i store 30 hektoliter gæringsfade. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på 2-3 år gamle barriques af fransk eg.

Sikke en dejlig aroma … nu begynder Burggarten virkelig at vise deres potentiale. Der er jordbær, hindbær, ribs, tranebær, en smule medicinskab, røg, mineraler, lidt blyanter, marcipan samt våd skovbund og vanilje. WAOW.

Smagsmæssigt er vinen cremet og har en syrlig, frisk frugtsyre, krydderier, en livsbekræftende lethed, luftig, let og med modne tanniner, virkelig elegant og lækker. Houlberg svimler lidt og nyder Ahr væsken totalt.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 249 kr., mens prisen er 212 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7