Det er med at udnytte de få solskinsaftener til at fyre op i grillen. Og det kan faktisk være svært at grille uden et glas vin i hånden. Det kan vel betegnes som et videnskabeligt faktum. Derfor har jeg proppet … næ nej, skruet låget af denne Riesling fra vinhuset Villa Maria i New Zealand.
Med et køligt glas Riesling i hånden kan jeg dermed fortsætte aftengrilleriet her en onsdag aften, hvor regnvejret formentlig har taget en tiltrængt hvilepause. Nå, men lad os kigge lidt på denne dejlige grillvin.
Villa Maria blev grundlagt i 1961 af George Fistonich, som købte en halv hektar jord i Mangere i New Zealand. Georg var oprindelig fra Kroatien, og gik op i kvalitetsvine, og det medførte allerede i 1963, at en vin fra den lille vingård Villa Maria vandt sin første pris.
Den halve hektar af druer i Mangere er i dag forvandlet til vinmarker og vingårde i fire regioner omkring New Zealand, og Villa Maria har opbygget et ry som et af de bedste huse i New Zealand.
Blandt andet skriver australske James Halliday i sin ”Pocket companion to Australian og New Zealand wines”: ”..Kvaliteten af (Villa Maria) vinene er eksemplarisk, aromaerne er vidunderligt kraftige uden nogensinde at kamme over..”
En af de helt store styrker hos Villa Maria er det team George Fistonich har sammensat. Group Winemaker er Alastair Maling, der tilmed kan smykke sig med titlen Master of Wine. Corey Ryan (tidligere Henschke, Australien) er Senior Winemaker i Villa Marias Auckland Winery.
George Geris styrer slagets gang i Marlborough vineriet. Chef viticulturist er Emma Taylor. Druerne til Villa Maria vinene stammer fra både Marlborough, Hawkes Bay, Gisborne og Auckland. Med andre ord alle New Zealands top regioner
Her har vi – som nævnt et par gange efterhånden – en Dry Riesling fra Villa Maria. Druerne, der er brugt hertil, kommer fra vinmarker i både Awatere og Wairau Valleys i Marlborough. Druerne er høstet i den kølige morgen og derefter presset for at sikre optimal frugt.
Og frugt er der masser af i vinen. Der er også den klassiske petroleum … ikke markant, men dog til stede … og det ka’ vi jo godt lide. Der er også lemon, blomstermark, syre og en form for mineralitet. Dufter fint.
Smagsmæssigt en dejlig vin i balance. Der er syre, der er modne ferskner, en smule blidhed og vinen er en lillebitte smule cremet, men også med mineralitet og rankhed af syre. En dejlig Riesling, som viser kvaliteten af New Zealand. Dejlig frisk. Thumbs up.
Fået i gave, men købt hos Randers Vinhus. Prisen ligger på 109 kr.
Tirsdag – fridag, men tiden er gået med at rydde op i værkstedet, montere nogle gamle skuffer – som var i overskud på min arbejdsplads – under mit arbejdsbord.
Riesling er godt … og meget Riesling er meget godt. Det gode vejr har gjort, at jeg har fået fundet nogle af de hvide vine frem, og lørdag ingen undtagelse … hverken i vejr eller vin. Vinen er en Riesling fra Rheingau i Tyskland, og vinhuset hedder Balthasar Ress, grundlagt i 1870 og har til huse i byen Hattenheim, lige op af Rhinen og tæt på byen Wiesbaden. Så fik vi også geografien med.
Endelig sommervejr, så skal der grilles på terrassen. Et fotojob er lige afsluttet, og jeg trænger til lidt kølende. Lidt kold hvidvin er jo altid godt, så er det jo godt, at køleskabet er nær, og lad os se, hvad vi kan finde. En Riesling fra New Zealand, nemlig Waipara Springs Winery.
Torsdag var familien inviteret ud til Gert & Merte. Gert er udover at være min gode ven og arbejdskollega, kældermester i vinklubben på arbejde … også min første og bedste vinven, og han havde sørget for, at det blev en rigtig spændende vinaften, hvor vi prøvesmagte vine fra det amerikanske vinhus Z’IVO Wines. Stor tak for denne oplevelse.
Tirsdag bød bl.a. på denne riesling fra Weingut Max Ferd. Richter i Mosel, ikke langt fra byen Mülheim. Vinmager … odder Weingut, som man siger dernede, er Dr. Dirk Max Ferd. Richter, som er 9. generation i familievirksomheden, som har eksisteret siden 1680.
Lige et par glas vin efter arbejde … vores gamle tirsdags-tradition gennem mange herrens år. Første glas en riesling fra Mosel … fra Joh. Jos. Christoffel Erben, som ligger i den lille landsby Ürzig, kendt verden over for vinmarken Ürziger Würzgarten – ophavsstedet for nogle af Tysklands absolut største vine.
Tordag stod den på påskefrokost sammen med gode venner. Sammenskud … skulle stå for forretten, og havde lavet en gang ristede kammuslinger på fennikel-æble-dildsalat med tyttebærfløde, yammy, desværre blev kammuslingerne ikke helt ristede pga. for meget væde på panden, men godt smagte det … og så sammen med den medbragte vin, nemlig denne Kung Fu Girl Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine.
Jeg havde godt nok lige anbefalet Agapé i tidligere indlæg, men onsdag fik jeg serveret denne Riesling Grand Cru Osterberg, hvorfor jeg dog lige igen vil slå et slag for Vincent på Domaine Agapé.
Har bestemt, at det kun er vine, som jeg virkelig vil anbefale, som kommer med her på bloggen, og her er virkelig én, som jeg vil anbefale.